“Vejen til Panteon” af Boris Hansen

19. juni 201719. juni 2017 | Simone Hagemann

Titel: “Vejen til Panteon” / Forfatter(e): Boris Hansen / Serie: Panteon-sagaen #1 / Sideantal: 428 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 21.10.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

I en nær fremtid er verden blevet en anden. Samfundets svageste sendes til Zonen hvor de lever en trist tilværelse blandt grå betonblokke.

Zonen er det eneste hjem Lucas nogensinde har kendt. Men da hans bedste ven, Cassandra, pludselig forsvinder, vælger han at tage ud for at finde hende. Hans eneste ledetråd er de kryptiske noter hun skrev før hun tog af sted:

Juvelen. Brylluppet. Husk på tallet 12!

Inden længe opdager Lucas at Cassandra er draget ud på en lang rejse til en fremmed verden der ikke burde eksistere. En verden fyldt med begravede hemmeligheder og ældgamle sammensværgelser. En verden hvor Panteons guder strides og Empyrias engle forsøger at forhindre en altomfattende krig.

Lucas er ligeglad med guder og engle. Han vil bare have Cassandra tilbage. Men rejsen i hendes fodspor fører ind i et spind af mysterier og løgne …

Jeg var en smule nervøs for at læse “Vejen til Panteon”. Specielt fordi jeg så inderligt gerne ville elske den, men var i tvivl om, om jeg ville komme til dette. Jeg er nemlig ikke den store fan af rigtig fantasy, og den faldt derfor en del uden for min comfort zone. Men min kæreste har i flere år rost Boris’ skrivestil og historier, og da beskrivelsen af denne lød ret tiltalende, så måtte jeg altså give den et forsøg. Især fordi Boris også selv har fået solgt bogen virkelig godt, og dermed havde fået mig gjort ret hooked på den. Og jeg er så glad for, jeg valgte at give den et forsøg. Det viste sig nemlig at være en virkelig god læseoplevelse.

Bogen gav mig lidt “Narnia”-vibe på en rigtig god måde. For selvom den mindede mig lidt om “Narnia”, så er den nemlig uden tvivl stadig helt sin egen. Der bliver til tider brugt nogle kendte elementer, som godt kan få én til at tænke på andre historier. Men dette gøres på en måde, så historien stadig kommer til at virke ret unik. Desuden er historien virkelig interessant, og jeg nød så meget at opleve den og hele universet i selskab med bogens personer. Der er ydermere godt med fart over feltet og masser af mystik og spænding, hvilket gjorde at min interesse hele tiden blev fastholdt. Jeg fløj derfor også igennem de fleste sider, og det var som om, siderne vendte sig hurtigere og hurtigere, jo nærmere jeg kom på slutningen.

“Vejen til Panteon” indeholder desuden også en god portion humor og personer, man ikke kan lade være med at holde af. Jeg var i hvert fald vild med bogens hovedpersoner. De er på ingen måde perfekte, men det er netop det, der gør dem helt fantastiske. Det gjorde det nemlig ret let at relatere til dem, på trods af de kommer ud for en hel del, som jeg på ingen måde kommer til at opleve. Bogen er desuden fyldt med litterære referencer, og man mærker virkelig Boris’ kærlighed til fantasygenren igennem den. Hvilket jeg kun fandt virkelig fedt. Jeg forstod måske ikke alle referencer, men de var alligevel med til at give bogen lige det ekstra.

Jeg er dog ikke helt forelsket i hverken denne bog eller serien endnu. Men det handler nok mest om, at jeg lige skal vænne mig til genren. For bogens historie i sig selv fejlede som sådan ikke noget, selvom jeg dog godt lidt kunne mærke, at det netop er den første bog i en serie. Man skal nemlig lige helt ind i historien og havde forklaret hele universet. Jeg er dog ret hooked, og jeg kan slet ikke vente på at læse den næste bog i serien. Jeg vil jo virkelig gerne vide, hvad der nu kommer til at ske.

Barselsvikar #1: Camilla Wandahl

18. juni 201717. juni 2017 | Simone Hagemann

I mens jeg prøver at navigere i min nye rolle som mor, har jeg som tidligere nævnt her, spurgt en flok skønne danske bogbloggere og forfattere, om de kunne have lyst til at passe bloggen lidt. Hvilket en del heldigvis havde. Der vil derfor komme et indlæg fra en barselsvikar om ugen i løbet af de næste måneder.

I dag giver jeg ordet til Camilla Wandahl, som udover at være forfatter, også driver bloggen Fabelmor. En blog som jeg selv har været rigtig glad for at læse – især da den blev oprettet lige i slutningen af min graviditet. Der er nemlig en masse gode tips og råd at hente.

Sådan bliver godnatlæsningen med din 2årige et hit

Vil du gerne læse flere bøger med dit barn, men ved ikke rigtigt, hvordan du skal komme i gang? Er du lidt træt af at læse de samme tre bøger på reolen – eller virker dit barn ligeglad med bøger?

Så er der heldigvis stadig håb for en hyggelig godnatlæsnings-stund. Din måde at læse på og de bøger I vælger, har nemlig rigtig stor betydning for, om læsestunden bliver en succes!

Jeg har lavet 3 tips til dig, der gerne vil gøre godnatlæsningen så hyggelig som muligt:

1. Læs dialogisk
Måske tænker du, at forfatteren selvfølgelig har skrevet den bedst mulige tekst i bogen, og derfor er det også den du skal læse. Men det behøver du slet ikke! Når du skal introducere en ny bog for et lille barn (0-3 år) er det en rigtig god idé at tage udgangspunkt i billederne, og faktisk mere snakke om ting og personer (fx: “Se, pigen spiser et æble” end at læse ordene i bogen. Især hvis bogen er til et lidt større barn.

Hvis dit barn “afbryder” din læsning eller vil bladre tilbage i bogen og kigge på en tidligere læsning er det helt ok. Det kan også være, at barnet begynder at fortælle om noget det har oplevet i dag (hvis der fx er en kat, fortæller barnet, at der også var en kat på vej hjem fra vuggestuen), og så skal du endelig give plads og rum til det.

Lige før sengetid er det måske ikke super oplagt – men faktisk kan det også være godt at dramatisere bogen. Fx trampe ligesom De tre bukkebruse eller lave grimasser ligesom dem i bogen (det sidste kan man godt gøre før sengetid).

2. Brug dit bibliotek
Det er helt klart mere inspirerende for dig selv at læse, hvis I ikke læser den samme bog 50 gange. Okay, der er bøger jeg har læst noget nær en million gange, fordi min søn elsker dem. Men sørg for altid at have MANGE bøger derhjemme – vi har fx ca. 50 bøger, der er vores egne og så går vi også på biblioteket så ofte som muligt.

I starten, da min søn var 1 år, ville han helst læse de bøger han kendte. Men nu vil han helst læse de nye bøger fra biblioteket – især hvis der er noget genkendeligt på forsiden (fx et barn eller en kanin).

Husk også at spørge bibliotekaren om idéer til bøger du kan læse. Sidste gang fik jeg bibliotekaren til at vælge ti bøger til os, bare for at få nogle andre titler, end dem jeg typisk selv ville vælge. Smag og behag er jo forskellig! Vælg også både bøger, der er typiske “drengebøger” og “pigebøger”. Min søn var fx vild med en prinsesse-tællebog på et tidspunkt 🙂

Og så er der som regel også meget dejligt legetøj på biblioteket …

3. Hav en fast aften-rutine
Hver aften, når min søn har fået ny ble og børstet tænder, vælger vi 3 bøger i reolen, som vi læser til godnathistorie. I perioder er det ham der vælger og i perioder er det mig. Det kommer lidt an på, hvor meget han har en mening den pågældende dag (og husk, at hvis der er en bog du er virkelig træt af, så er det bedre at lægge den væk, mens han ikke ser det, end at forbyde ham at vælge den lige før sengetid – så kan den også blive endnu mere spændende, når den kommer frem igen!)

Jeg prøver som regel at mage det sådan, at der er én bog, som jeg ved man kan snakke meget om, som vi kan læse først. Det kan være fordi den er lidt længere eller jeg ved der er en god handling eller meget detaljerede billeder i. Og så er de to andre typisk korte bøger eller pegebøger, som man kan læse hurtigt, hvis jeg synes den første bog tog lang tid at læse.

Efter bøgerne synger vi sange – og sommetider også mens vi læser, hvis det er en sangbog fx. Og så er det godnat-tid!

Jeg håber, at ovenstående 3 tips kan hjælpe jer i gang med en rigtig god godnatlæsnings-rutine. Jeg har skrevet et længere indlæg om dialogisk læsning her, hvis du er nysgerrig. Bare husk, at enhver aktivitet med et lille barn kræver tilvænning og øvelse for jer begge to – også at gøre læsningen til at succesfuld hyggestund 🙂 Så prøv dig frem med forskellige metoder og bøger.

God læselyst!

Har du lyst til at læse mere så find Camillas blog lige her. Du kan desuden også finde hende på Instagram (@fabelmor.dk) og Facebook (@Fabelmor.dk).

Book Bucket List

17. juni 20177. juni 2017 | Simone Hagemann

Jeg synes idéen om en Book Bucket List er så fin. Altså en liste over bøger, som man gerne vil nå at læse på et eller andet tidspunkt i løbet af sin levetid. Om det så er i morgen, om 10 eller måske først om 30 år, man når til dem. Selvfølgelig kan det være, man ender med at sætte bøger på listen, som man ender med at vokse fra. Men jeg synes stadig, det er ret fint at overveje, hvilke bøger der er på listen lige nu. En almindelig Bucket List kan jo også sagtens ændre sig i løbet af ens levetid. Vi udvikler os jo hele tiden som mennesker, og ligeledes gør både vores håb, drømme og smag.

Så herunder kommer de syv punkter, som pt. er på min boglige Bucket List:

Dennis Jürgensens forfatterskab
Vi starter lige med den, der nok er den mindst overraskende. Jeg er i hvert fald ret sikker på, jeg har nævnt “Projekt Jürgensen” nogle gange før. Dette er mit eget lille projekt, der går ud på, at indsamle og eje hele Jürgensens forfatterskab. Og med til dette hører selvfølgelig også at læse alle hans bøger. Det er ikke alle hans bøger, der falder helt i min smag. Nogle tror jeg simpelthen bare, jeg er blevet for gammel, og har læst for meget til at sætte helt så stor pris på. Men jeg vil alligevel stadig gerne læse alle hans udgivelser. For selvom jeg måske ikke er vild med alle historierne, så elsker jeg simpelthen hans sprog og humor. Hvilket egentlig er nok for mig.

H. C. Andersens forfatterskab
Jeg er, som mange andre danskere nok også er, opvokset med H. C. Andersens eventyr. Jeg har dog langt fra læst dem alle, da det typisk er de samme, der går igen. Desuden har jeg også kun bevæget mig flygtigt ud i resten af hans forfatterskab, når jeg er blevet tvunget til det i forbindelse med studie. Jeg vil dog virkelig gerne læse mere – og især nå igennem alle hans forskellige eventyr.

“The Chronicles of Narnia” af C. S. Lewis
I sjette klasse omskrev jeg i samarbejde med min klasse “Løven, heksen og garderobeskabet”, og opførte den herefter som musical. Dette krævede en del gennemlæsninger af bogen, og filmen blev da også set et par gange. Hvilket gjorde at jeg endte med at blive helt ekstremt træt af historien. Jo længere det er kommet på afstand, jo mere har jeg dog fået lyst til at kaste mig over at få læst hele serien. Jeg er nemlig ret sikker på, jeg vil komme til at nyde den.

“Ringens Herre” af J. R. R. Tolkien
Jeg har ikke den store forventning til, jeg vil kunne lide “Ringenes herre”. Jeg har på fornemmelsen, de er lidt for beskrivende til min smag. Og samtidig må jeg indrømme, at jeg f.eks. aldrig er noget ordentligt igennem bare den første film, da jeg har fundet den super kedelig. Men alligevel er der noget ved serien, der trækker i mig, og som gør, at jeg uden tvivl blive nødt til at give mig i kast med den på et tidspunkt. Også selvom jeg måske kun får læst en smule af den første bog, før jeg giver op. For så har jeg da i det mindste prøvet.

“En ulykke kommer sjældent alene”-serien af Lemony Snicket
Jeg fik de første to bøger i denne serie som en del af en børnebogklub, da jeg var barn, og jeg elskede dem virkelig. Desværre nåede jeg aldrig specielt langt ind i serien, da der altid endte med at komme andre spændende bøger forrest i køen. Jeg har dog aldrig glemt serien, og har da også genlæst den første bog et hav af gange. Men jeg vil altså også gerne have læst resten af serien på et tidspunkt.

“Under kuplen” af Stephen King
Denne bog har stået på min TBR i en del år efterhånden. Jeg begyndte faktisk også at læse den på et tidspunkt, men nåede ikke særlig langt, før jeg skulle på ferie. Og det er altså ikke lige sådan en bog, som man slæber land og rige rundt. I hvert fald ikke i dens fysiske form. Derfor nåede jeg aldrig længere, men den spøger stadig i min hukommelse. Jeg synes nemlig, at historien lyder ret interessant. Desuden vil jeg virkelig gerne se TV-serien, som er udkommet i mellemtiden. Men jeg vil altså læse bogen først!

“Gåsehud”-serien af R. L. Stine
Jeg har altid haft et had-kærlighedsforhold til “Gåsehud”-bøgerne. Ikke fordi jeg ikke kunne lide dem, for det kan jeg helt klart. Men fordi jeg nok startede med at læse dem, da jeg stadig var lidt for ung. Jeg var nemlig ret sensitiv hvad angår uhygge, da jeg var mindre, og de skræmte mig derfor virkelig meget. Men jeg kunne jo alligevel ikke holde mig væk fra serien. Jeg synes nemlig, at bøgerne er skrevet virkelig godt. Derfor har jeg også en drøm om, at jeg en dag får læst hele serien.

Har du en Book Bucket List? Og i så fald hvilke bøger står der så på den?

“Det ender med os” af Colleen Hoover

15. juni 20177. juni 2017 | Simone Hagemann

Titel: “Det ender med os” / Forfatter(e): Colleen Hoover / Serie: – / Sideantal: 409 / Forlag: Lovebooks / Udgivet: 30.5.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Når den, der elsker dig højest, også er den, der gør dig allermest ondt.

Da Lily falder for den flotte neurokirurg Ryle, er det næsten for godt til at være sandt. Lily har ikke altid haft det let, men nu ser alting lyst ud, og Lily er lykkelig. Alligevel er der noget ved Ryle, der giver skår i glæden – og da Lilys ungdomskæreste Atlas en dag dukker op, trues alt, hvad Lily og ryle har opbygget sammen.

Det er altid en kæmpe fornøjelse at læse noget af Hoover, men denne gang var det så meget mere end bare det. Jeg kendte ikke til bogens handling på forhånd, og det er jeg virkelig glad for. Det gjorde nemlig, at jeg kunne lade mig opsluge fuldstændig og bare blive ført med af historien, uden hele tiden at tænke på, hvornår det og det ville ske. Faktisk kende jeg ikke engang til bogens overordnede tema, og jeg blev derfor ret overrasket over, hvor hård en bog det er. Man kan nemlig tydeligt mærke, at det er en meget personlig fortælling, og det gjorde bare læseoplevelsen endnu mere betydningsfuld.

“Alle mennesker begår fejl. Et menneskes karakter bestemmes ikke af de fejltagelser, vi begår, men af hvordan vi bruger fejltagelserne, så vi lærer noget af dem i stedet for at bruge dem som undskyldninger.”

“Det ender med os” var derfor også på mange måder en overvældende læseoplevelse. Men på den absolutte bedste måde. Jeg ville i hvert fald ikke havde ønsket det anderledes. Den var hård at læse, men samtidig er det også en helt fantastisk vigtig bog, som virkelig viste, hvor god en forfatter Hoover er. Jeg er i hvert fald sikker på, at det er noget af det bedste, jeg nogensinde kommer til at læse fra Hoovers hånd. Eller fra alle for den sags skyld. Den strøg derfor også straks ind på listen over yndlingsbøger, så snart jeg havde vendt den sidste side.

“Bare fordi et menneske gør én ondt, betyder det ikke, at man bare kan holde op med at elske vedkommende.”

Selvom bogen er hård læsning, så bød den dog også på både glæde og smil. Og masser af kærlighed – også af den gode slags, selvom bogen egentlig mest omhandler, når kærlighed gør ondt. “Det ender med os” fik mig derfor også både til at grine og græde og til både at hade inderligt men også elske med hele mit hjerte. Også selvom bogen netop adskillige gange knuste mit hjerte fuldstændig, for det kunne ikke havde været anderledes.

Jeg kan derfor helt klart også anbefale “Det ender med os” på det kraftigste. Dog synes jeg, du skal gå ind til den uden kendskab til handlingen på forhånd. Du behøver nemlig ikke at vide andet end, at du skal være klar på at blive blæst fuldkommen bagover. Og huske masser af Kleenex!

I min samling #10: “The Complete Novels of Jane Austen”

14. juni 20177. juni 2017 | Simone Hagemann

Inspireret af “On My Shelf”-tagget vil jeg engang imellem vise en tilfældig bog frem fra min bogsamling. Disse indlæg vil indeholde faktuelle oplysninger om bogen samt dennes bagsidetekst. Desuden vil jeg fortælle om, hvordan bogen fik sin plads i min samling, og hvorfor den gjorde det. Endvidere vil jeg kort fortælle om, hvorfor jeg glæder mig til at læse den, eller hvad jeg syntes om bogen, da jeg læste den.

Jane Austen is without question, one of England’s most enduring and skilled novelists. With her wit, social precision, and unerring ability to create some of literature’s most charismatic and believable heroines, she mesmerises her readers as much today as when her novels were first published.

Whether it is her sharp, ironic gaze at the Gothic genre invoked by the adventures of Catherine Morland in “Northanger Abbey”; the diffident and much put-upon Fanny Price struggling to cope with her emotions in “Mansfield Park”; her delightfully paced comedy of manners and the machinations of the sisters Elinor and Marianne in “Sense and Sensibility”; the quiet strength of Anne Elliot in “Persuasion” succeeding in a world designed to subjugate her very existence; and Emma – ‘a heroine whom no one but myself will like’ teased Austen – yet another irresistible character on fire with imagination and foresight. Indeed not unlike her renowned creator.

Jane Austen is as sure-footed in her steps through society’s whirlpools of convention and prosaic mores as she is in her sometimes restrained but ever precise and enduring prose.

Jeg havde egentlig aldrig troet, jeg skulle eje en samlet udgave af Jane Austens værker. Og da slet ikke på engelsk! Men en dag gik jeg ind i en genbrug og pludselig stod denne fine udgave foran mig. Jeg tog den ned fra hylden, og kælede lidt for dens omslag, men satte den så på plads igen. Jeg ville jo aldrig komme til at læse en samlet udgave af hendes romaner, da bogen jo er ret uhåndterbar. Alligevel viste jeg den til min kæreste – bare for at han kunne se designet af den. For selvom den jo egentlig er ret simpel, så er den jo samtidig også virkelig fin. Han slog straks om bagerst i bogen for at tjekke prisen, og da han så, at den stod til bare 20 kr., så var der ikke langt fra tanke til handling og således endte den alligevel med at blive vores.

Jeg regner stadig ikke rigtig med, jeg får læst værkerne i denne udgave. Mest af alt fordi jeg helst vil læse klassikere på dansk, da jeg har noget lettere ved at forstå dem således. Jeg har derfor heller ikke læst noget i bogen, omend jeg dog har bladret i den mange gange. Men faktisk har jeg i det hele taget aldrig fået læst noget (færdigt) af Austen. Det er dog helt sikkert noget, jeg planlægger at gøre på et tidspunkt. Og jeg er derfor også virkelig glad for, at denne bog befinder sig i vores samling. For måske får jeg alligevel lyst til at give mig i kast med hendes forfatterskab på originalsproget? Og så er det jo fedt, at jeg har en så let mulighed for det.

Hvilken Austen roman er din yndlings? Og hvilket synes du, jeg bør starte ud med?

Boghjørnet

Author: Simone Hagemann