Anmeldelse

“Således forgår alverdens herlighed” af Lars Kramhøft

| Simone Hagemann

Således forgår alverdens herlighedTitel: “Således forgår alverdens herlighed” / Forfatter(e): Lars Kramhøft / Serie: – / Sideantal: 296 / Forlag: Calibat / Udgivet: 10.6.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Gotisk, videnskabelig, satirisk, kosmisk, weird, kropslig, psykologisk. 12 aspekter af ny nordisk horror.

”Således forgår alverdens herlighed” var en god men også ret blandet læseoplevelse. Bogen består af 12 ret forskellige horror noveller, hvilket jeg egentlig godt kunne lide. Desværre er det sådan med mig og novellesamlinger, at der altid vil være nogle noveller, som bare ikke falder i min smag. Hvilket der desværre også var i denne samling – og det trak læseoplevelsen en anelse ned for mig. Jeg følte nemlig, at de noveller, jeg ikke var helt så glad for, fik læseoplevelsen til at blive en smule for langtrukken. Dog skal der her nævnes, at jeg ellers var meget vild med, at jeg kunne læse en novelle i ny og næ, uden at jeg overordnede følte, at læseoplevelsen blev ødelagt af det. Hvilket er en ting, jeg sætter stor pris på, hvad novellesamlinger angår.

En god del af novellerne i samlingen er enten virkelig grusomme eller skrækindjagende – og nogle endda begge dele på samme tid. Alligevel følte jeg dog ikke helt, at novellerne overordnet var skræmmende nok. Det er måske bare mig, der er en sucker for uhygge – men jeg kunne altså virkelig godt have brugt lidt mere uhygge og creepiness. Når det er sagt, så var der dog en novelle i samlingen, som skræmte mig så meget, at jeg måtte bede min kæreste om at gå i seng med mig. For jeg turde på ingen måde at lægge mig til at sove alene.

En anden ting der desværre også trak læseoplevelsen en smule ned for mig var, at flere af novellerne efter min mening sluttede lidt for abrupt. Altså der var slutninger, men jeg følte bare, at de nogen gange kom lidt for hurtigt. Hvilket måske skyldes, at novellerne var en smule for korte. Jeg ville i hvert fald havde været mere begejstret, hvis man havde sorteret et par stykker fra, og i stedet gjort de andre lidt længere. Derudover havde jeg det også lidt svært ved slutningerne på nogle af novellerne. Det er muligvis igen fordi, jeg gerne ville have haft novellerne uhyggeligere. Men jeg følte et par gange, at novellernes slutning ødelagde uhyggen lidt for mig. Jeg kan dog ikke helt præcist sætte en finger på hvorfor.

Nu skal det dog ikke lyde som om, jeg slet ikke kunne lide novellesamlingen – for det kunne jeg helt klart! Novellerne var alle sammen rigtig godt udtænkte, og jeg blev konstant overrasket over, hvilket drejning de tog. Hvilket helt sikkert kun var en god ting. Desuden kunne jeg tydeligt mærke, at Kramhøft virkelig kan skrive, og at han havde det godt i horrorgenren. I det hele taget kunne jeg tydeligt mærke, at novellerne var rigtig godt udtænkt, hvilket jeg rigtig godt kunne lide. Alt i alt var det altså en lidt blandet fornøjelse at læse denne bog. Men jeg kan nu alligevel helt sikkert anbefale den, hvis man er fan af horrorgenren. Læseværdig er den nemlig helt sikkert!

Bedømmelses hjerter - 3,5 ud af 5

 

“Dublin Street” af Samantha Young

| Simone Hagemann

Dublin Street - sortTitel: “Dublin Street” / Forfatter(e): Samantha Young / Serie: On Dublin Street, #1 / Sideantal: 310 / Forlag: Flamingo / Udgivet: 2.6.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Amerikanske Jocelyn flygter fra sin tragiske fortid i USA og slår sig ned i moderens hjemland Skotland. Alt er fint, indtil Jocelyn flytter ind i en lejlighed på Dublin Street – og møder en mand, som vender op og ned på hendes beskyttede tilværelse.

Forretningsmanden Braden Carmichael er vant til at få det, han vil have, og han vil have Jocelyn. Velvidende at Joss ikke er til faste forhold, foreslår han en ordning, som med garanti vil tilfredsstille dem begge. Men Jocelyn indser hurtigt, at Braden ikke vil nøjes med hed, overvældende lidenskab. Han vil have hele pakken. Og nu skal hun gøre op med sig selv, om hun er klar til at sænke paraderne og lade hemmelighederne komme frem i lyset …

”Dublin Street” kom en smule bag på mig. Hvilket både var på en positiv og en lidt mere negativ måde. Først og fremmest må jeg nok indrømme, at jeg faktisk ikke rigtig kendte til bogens handling. Jeg har nok hørt om den på et tidspunkt, men jeg havde ingen idé om, hvad bogen handlede om, da jeg startede den. Alligevel var det på mange måder en helt anden historie, end den jeg af en eller anden grund troede, jeg skulle læse. Og jeg ved ikke helt, om denne historie efter min mening var helt så god, som jeg på en måde havde forventet. Hvilket nok mest af alt bunder i, at jeg troede, jeg skulle læse en NA romance. Bogen viste sig dog at være en del mere erotisk, end jeg lige forventede. Hvilket bestemt ikke er noget, der gør mig noget normalt. Det blev til tider bare lidt for meget, når jeg ikke havde forventet, at det havde et så stort fokus.

Jeg kunne dog helt klart godt lide historien alligevel. Ingen tvivl om det! Det er i hvert fald ikke fordi, jeg på den måde sidder tilbage med en følelse af skuffelse. For når man ser historien for værende det, den er, så gør den det godt. Altså den er rimelig kliché og meget let at regne ud (også de(t) twists, der kommer), men det gør bestemt ikke noget. Jeg var i hvert fald godt underholdt alligevel, og faktisk ville jeg ikke have set handlingen tage nogen anden vej, end den gjorde. Jeg synes nemlig, at bogens (store) twist var med til at give historien lidt mere dybde, hvilket jeg rigtig godt kunne lide.

Jeg var desuden helt vild med alle bogens personer. Jocelyn var en virkelig skøn hovedperson. Hun tog nogle ret trælse beslutninger engang imellem, men hendes fortid gjorde såldes, at det virkede realistisk nok. Jeg tror i hvert fald også, jeg ville have reageret nogenlunde på samme måde. Desuden var hendes humor helt perfekt! Hun er så fantastisk sarkastisk. Endvidere fandt jeg hendes udvikling i bogen helt perfekt. Den skete i et godt tempo, og endte ud med at få hende til at være et helt perfekt sted. Derudover elskede jeg (selvfølgelig) også Braden, som gav det perfekte modspil til Jocelyn. Jeg bliver desuden nødt til at nævne, hvor fed en karakter Ellie var (Jocelyns roommate). Hende ville jeg bestemt ikke have undværet i historien.

Alt i alt var det altså en rigtig god og ikke mindst underholdende læseoplevelse. Den kræver bare, at man ved, hvad man går ind til på forhånd. Jeg tror i hvert fald, den havde fået den sidste stjerne, hvis jeg på forhånd havde vidst, der er en god del erotik i den.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

“Girl Online” & “Girl Online på turné” af Zoe Sugg

| Simone Hagemann

Girl Online 1+2Titel: “Girl Online” & “Girl Online på turné” / Forfatter(e): Zoe Sugg / Serie: Girl Online, #1-2 / Sideantal: 371 & 373 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 3.8.2016 & 30.3.2016 / Læst på: Dansk

Disse bøger er anmeldereksemplarer fra forlaget.

Penny har en hemmelighed.

Ingen ved, at det er hende, som er bloggeren Girl Online. På bloggen kan hun dele sine inderste tanker og følelser og være helt sig selv. Hun skriver anonymt om skolen, drenge, sin skøre familie og de panikanfald, som fylder mere og mere i hendes liv. Penny får sit livs eventyr, da hendes familie tager hende med til New York. Her møder hun den smukke guitarist Noah, som er alt, hvad hun nogensinde har drømt om.

Men Noah har også en hemmelighed. En hemmelighed som vender op og ned på Pennys liv.

Det lå ikke i kortene, at jeg nogensinde skulle læse hverken ”Girl Online” eller ”Girl Online på turné”. Først og fremmest havde jeg ingen idé om, hvem Zoella var, før den første bog dukkede op alle steder. Desuden virkede bøgerne til at være skrevet til en lidt yngre målgruppe, end den jeg befinder mig i. Ikke at det nogensinde har holdt mig tilbage – men her gjorde det alligevel lidt. Jeg endte dog alligevel ret hurtigt med at kaste mig over ”Girl Online”, da jeg på et tidspunkt havde lyst til noget let. Og da ”Girl Online på turné” udkom – ja, så blev jeg jo nødt til at læse videre i serien. 😉

Bøgerne er for et lidt yngre publikum, hvilket jeg følte var tydeligt at mærke. Dog er jeg sikker på, jeg selv ville havde elsket dem, da jeg var 13-14 år. Dermed virker de til at være meget passende for de personer, som de er skrevet til. Dog må jeg også sige, at jeg desværre fandt dem en anelse for kliché – og faktisk også lidt for søde. Jo, der er masser af drama i begge bøger, men på en eller anden måde kom det bare aldrig til at føles helt virkeligt. Dette gjorde også, at dramaen desværre ikke opvejede den skrigende sødme.

Når det er sagt, så indeholder serien dog også lidt dybere emner, som jeg var rigtig glad for blev taget op. Først og fremmest fylder angst en stor del i bogen. Jeg har aldrig selv prøvet at have det som Penny, men jeg føler nu alligevel, at bøgerne kommer rigtig godt omkring emnet. Jeg følte i hvert fald, at jeg lærte noget af det – hvilket altid er en god ting. I ”Girl Online på turné” er der desuden et ret stort fokus på, at det er vigtigt at være tro mod sig selv og turde at følge sine drømme, uanset hvad andre så måtte mene. Hvilket jeg synes er et rigtig vigtigt budskab.

Som bøgernes titler afslører, så er Penny blogger. Noget som man er begyndt at se mere og mere i bøger, hvilket jeg synes er ret fedt. Især fordi det gør således, at jeg har lettere ved at relaterer til personerne (i dette tilfælde Penny). At bøgerne så også går ind og fortæller lidt om internetsikkerhed, gør bare det hele meget bedre.

Udover at bøgerne var lidt for fyldt med klichéer og for søde til min smag, så var de desuden også hurtigt glemt igen. Det er en serie, man flyver igennem, da sproget og indholdet er ret let, men det gør desværre, at de heller ikke sætter sig så godt fast. Det er i hvert fald ikke bøger, som jeg husker specielt meget tilbage på. Men de var nu hyggelige nok alligevel – og der skal jo også være plads til lidt let og hurtig læsning engang imellem.

Jeg vil slutte af med at sige, at serien er helt perfekt til teenagepigen, der har lyst til at tage på eventyr og forelske sig. Andet er i hvert fald svært, når Noah er så sød. Bøgerne vil desuden gøre sig godt på stranden (selvom ”Girl Online” godt nok foregår henover efterår og vinter) med noget koldt at drikke ved ens side her til sommer.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5

“Ja, jeg har mens – og hva’ så?” af Clara Henry

| Simone Hagemann

Weekend Reads #1 (1)Titel: “Ja, jeg har mens – og hva’ så?” / Forfatter(e): Clara Henry / Serie: – / Sideantal: 188 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 16/6/2016/ Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

“Menstruation: Et lidt finere ord for mens, som kun bruges af skolesundhedsplejesker og min mormor. Betyder månedligt på latin, dvs. noget som kommer en gang om måneden. Andre ord for mens: Det røde, russere i lysthuset, at flage rødt.”

Til alle mensere og dem, der venter på deres første mens, har Clara Henry svar på alt – og lidt til.

Millioner af mennesker menstruerer hver måned verden over. Alligevel er det noget, som mange ikke tør tale om, og som piger har uden at vide, hvordan de bedst håndterer det.

Jeg er ret meget en sucker for fagbøger, der er skrevet til børn/unge. Og især når disse bøger mest af alt er henvendt til piger. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det har bare hængt ved lige siden, jeg selv var barn – og ikke mindst fra da jeg begyndte at blive kvinde, og gerne ville kende mere til denne proces uden at skulle spørge mine forældre (som dog ellers gerne ville besvare mine spørgsmål). Da jeg så, at Gyldendal udgav ”Ja, jeg har mens – og hva’ så?”, var der derfor heller ingen tvivl om, at det var en bog, jeg virkelig bare måtte læse. Menstruation er jo et meget hot topic i øjeblikket. Men da jeg ikke gider alt for meget feministisk pjat (ja, det er friblødning altså efter min mening), så var dette præcis den bog, som jeg havde lyst til at dykke lidt dybere ned i emnet med. For selvom det mest af alt er en bog til de piger, der endnu ikke eller lige har fået deres første menstruation, så synes jeg altså også, den er relevant for alle andre kvinder.

Bogen er en selvhjælpsbog, hvilket måske klinger lidt hult hos de fleste. Dette er dog en af de mest uhøjtidelige og humoristiske selvhjælpbog, jeg nogensinde er stødt på. Og det siger faktisk en del – for jeg er stødt på en del gode i løbet af årene. Clara Henry rammer virkelig bare hovedet på sømmet, og jeg har sådan en lyst til at forære bogen til alle kvinder (og egentlig også mænd), jeg kender. Det er nemlig helt klart en bog, der fortjener at blive læst.

Bogen er som nævnt virkelig humoristisk, hvilket på alle måder skyldes Henrys fantastiske sprog igennem bogen. Udover at Henry virkelig bare skriver på en sjov måde, så er hun også meget personlig, og tager rigtig meget udgangspunkt i episoder fra hendes eget liv. Flere af disse er ret humoristiske, men de minder også en om, at man ikke står alene med uheldige menstruationsepisoder. Hvilket er en helt igennem rar oplevelse. For hvis vi ikke selv har oplevet uheldige episoder, så har vi i hvert fald alle frygtet dem på et eller andet tidspunkt. Dette er også en af grundene til, at det er så let at relatere til Henry og bogen i det hele taget.

Det virker måske på min anmeldelse som om, Clara Henry skøjter lidt for let henover emnet. Det er dog på ingen måde tilfældet. Faktisk fandt jeg alt indhold virkelig gennemtænkt, og jeg følte på intet tidspunkt, at Henry fik det gjort alt for let. Jeg kunne i hvert fald tydeligt mærke alvoren bag hendes (sjove) ord, og jeg følte på intet tidspunkt, at det blev gjort for overfladisk. Selvom jeg vidst efterhånden har haft menstruation i 11-12 år, så formåede jeg rent faktisk at lære noget nyt af bogen. Og det er skal Henry virkelig have stor ros for.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5

“Bare en dag” af Gayle Forman

| Simone Hagemann

Bare en dagTitel: “Bare en dag” / Forfatter(e): Gayle Forman / Serie: “Just One Day”, #1 / Sideantal:  339 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 2.5.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Allysons liv er præcis som hendes kuffert: pakket, planlagt og ordentligt. Lige indtil hun på den sidste dag i sin tre uger lange rejse rundt i Europa møder Willem. Han er alt det, Allyson ikke er, og han slår fuldstændigt benene væk under hende. Da han opfordrer hende til at droppe sine planer og tage med ham til Paris, er Allyson klar. Det ligner hende ellers ikke at være så spontan, men det fører til en dag med chancer, frihed, nærhed og forelskelse: et døgn, der forandrer Allysons liv.

En bog om kærlighed, rejser og identitet, og om hvordan tilfældigheder kan ændre ens liv.

Jeg troede egentlig, jeg var færdig med Formans forfatterskab. Ikke fordi jeg ikke kan lide hendes bøger, men fordi jeg ikke var jublende begejstret for ”Jeg levede”, og ikke har været så begejstret over nye udgivelser fra hende. Jeg havde dog hørt meget godt om ”Bare en dag”, så da Gyldendal sendte den til mig, var der ingen tvivl om, jeg skulle læse den. Og nu kan jeg bestemt sige, at jeg på ingen måde er færdig med Forman. For hvor kan hun altså virkelig bare skrive!

“[..]Vi bliver født på én dag. Vi dør på én dag. Vi kan forandre os på én dag. Og vi kan forelske os på én dag. Alt kan ske på en eneste dag.”

”Bare en dag” var sådan en bog, som jeg slet ikke vidste, jeg havde brug for at læse. Jeg tænkte bare, det ville være en simpel kærlighedshistorie. Men det var slet ikke sådan, jeg oplevede bogen. Og faktisk overhovedet heller ikke det, den er. Jo, det er en kærlighedshistorie, men det er på så mange flere måder en bog om at finde sig selv. Det er en bog, som alle ”nye” voksne bør læse. For den fortæller så godt om, hvor svært det f.eks. kan være, at finde ud af hvad der er ens egne drømme, og hvilke drømme der mere er opstået på baggrund af andres forventninger. Desuden handler den om at lade livet gå sin gang, og om at man nok skal nå det hele – men at det går bedst i ens eget tempo.

“Nogle gange giver det faktisk mest mening at gøre noget, der ikke umiddelbart giver mening for en. Det kan føre en på rette vej.”

Endvidere elskede jeg altså også kærlighedsdelen af bogen. For selvom det er insta-love, så føltes det slet ikke sådan. Forman fik mig på alle måder til at tro på, at kærlighed kan opstå ved første blik. Og at kærlighed dermed sagtens kan opstå, selvom man endnu ikke kender hinanden. Desuden elskede jeg hele konceptet omkring forskellen i at være og blive forelsket. Det fungerede nemlig helt perfekt for historien, og gav mig samtidig en del at tænke over.

“Man må blive forelsket for at være forelsket, men at blive forelsket er ikke det samme som at være forelsket.”

Jeg elskede også, hvor metaforisk sproget er i denne bog. Det var ikke noget, jeg havde forventet, men samtidig kunne jeg heller ikke havde set det være anderledes. Det passede nemlig også perfekt til selve historien men også bogens generelle stemning. Ydermere fandt jeg i det hele taget sproget virkelig skønt, og jeg elskede hvordan Forman ikke var bange for at bruge udenlandske ord og sætninger. Også uden nødvendigvis at oversætte det hele fuldstændig.

“[..]Han viste mig, hvordan man farer vild, og så lærte jeg mig selv at blive fundet igen. Måske er tilfældet alligevel ikke det rigtige ord. Måske er mirakel mere passende. Eller måske er det ikke et mirakel. Måske er det bare livet. Når man åbner sig mod det. Når man sætter sig selv i spil. Når man siger ja.”

Til slut vil jeg give Forman credit for at turde slutte bogen på den måde, som den gør. Det var overhovedet ikke den slutning, jeg forventede. Hvilket på en måde er lidt bittersødt, men mest af alt virkelig fedt! Især fordi den formåede at overraske mig på en måde, som jeg ikke troede mulig. Dog glæder jeg mig til en dag at læse ”Just One Night” og se, hvad historien rigtigt slutter med.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5