Anmeldelse

“Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster?” af Maise Njor

| Simone Hagemann

Du ser træt ud, skal jeg holde dine brysterTitel: “Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster?”
Forfatter(e): Maise Njor
Serie: –
Sideantal: 143
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2.3.2009
Læst på: Dansk

Denne bog er en samling af de bedste Eurowoman-klummer, som Maise Njor skrev i perioden 1999 til 2006, da hun var bladets chefredaktør. Klummerne spænder vidt: fra barndomsminder fra Espergærde over funderinger over chefers dansetalent til regelrette visoner for en ny feminisme. Maise Njor har den særlige nådegave, der gør hendes klummer både hylende morsomme, dybt rørende og provokerende tankevækkende. Maise Njor portrætterer også sig selv og sit behov for at snakke nonstop. Det var netop dét umættelige behov, der en skønne dag fik hendes kæreste til at variere den gode gamle joke, der er bogens titel, og sige: “Du ser træt ud, skal jeg holde din kæft?”

Jeg havde ret store forventninger til denne bog, da jeg havde hørt rigtig meget godt om den, og har været ret vild med det, jeg tidligere har læst af Njor. Jeg havde dog specielt store forventninger om, at den ville få mig til at grine. Og det gjorde den bestemt. Jeg grinte helt vildt igennem min læsning, og synes virkelig bogen var helt igennem sjov.

Jeg synes, der var en rigtig god rød tråd i bogen. Klummerne hang ret godt sammen, og de kom i en helt perfekt rækkefølge. Derudover var jeg ret forbløffet over, at det ikke var tydeligere, at klummerne var skrevet til Eurowoman – ment på den måde, at der var utrolig få referencer til andre artikler, og det kunne jeg virkelig godt lide. På flere måder virkede det nærmest som om, klummerne var skrevet til bogen.

Derudover kunne jeg heller ikke rigtig mærke, at klummerne var skrevet over en forholdsvis lang årrække. Jo, nogle gange kunne jeg da godt fornemme, at der var sket noget nyt i Njors liv, og at hun havde udviklet sig. Men det var ikke noget, der på nogen måde forstyrrede læsningen. Selvom klummerne er skrevet fra 1999-2006, kunne de desuden lige så godt have været skrevet i dag. Mange af dem var i hvert fald stadig meget aktuelle.

Det er vidst efterhånden ved at være et år siden, jeg læste bogen. Og selvom jeg efterhånden har glemt en del af de ting, klummerne handlede om (resten af anmeldelsen er skrevet lige efter, jeg læste bogen), så tænker jeg ret ofte på bogen. Der er nemlig alligevel et eller andet, der sidder fast – og jeg husker tilbage på den med stor glæde.

Jeg kan virkelig anbefale bogen, og især hvis man bare gerne vil læse noget let og sjovt.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5

 

“Kære Nicolai” af Sine Simonsen

| Simone Hagemann

Kære NicolaiTitel: “Kære Nicolai”
Forfatter(e): Sine Simonsen
Serie: –
Sideantal: 55
Forlag: Mellemgaard
Udgivet: 2.3.2015
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Kære læser 

Jeg håber, du vil tage imod min historie med et åbent sind. Den er ikke lang, men den går dybt. Det er fortællingen om Annas forhold til Nicolai. Hun elsker virkelig sin kæreste, men da han vil eje hende og bestemme over hende, bliver kærligheden pludselig svær. Og da han ovenikøbet begynder at slå hende, bliver det et mareridt. 

Jeg har mødt mange piger som Anna, og en dag stod jeg selv i samme situation som hende. Derfor tror jeg, det er vigtigt at fortælle disse historier, hvor svære de end kan være at få ud i ord. For hvad er det for en kærlighed, der slår, manipulerer og ydmyger? Er det overhovedet kærlighed, og hvordan gør man sig fri?  

Jeg fortæller historien om Anna og Nicolai, fordi det er så vigtigt at få brudt disse destruktive mønstre. Bogen er derfor til alle jer, der elsker som Anna, som Nicolai – og til alle jer, der bare så på.  

Kærlig hilsen

Sine

Jeg glædede mig til at læse denne bog, men samtidig var jeg også en smule bekymret for, hvad jeg ville ende med at synes om den. Bogen lød nemlig ret interessant og meget ærlig, men samtidig er den meget kort, og jeg var derfor bange for, at jeg ikke ville kunne nå at komme ordentlig ind i den.

Det havde jeg dog på ingen måder haft grund til at være. For selvom bogen var ret kort, så følte jeg, at jeg fik et ret godt indblik i historien, og jeg følte, at Anna fik fortalt Nicolai alt, hvad hun havde behov for. Desuden synes jeg, det bliver gjort på en sådan måde, at det ikke føles forhastet, men samtidig virkede det heller ikke som om, der var udeladt noget, der kunne havde vigtigt for os, for at kunne forstå visse ting.

Anna var en rigtig god fortæller. Hun var let at relatere til, og virkede netop meget ærlig. Desuden blev alle handlinger og tanker beskrevet på en sådan måde, at man let kunne forstå de ting Anna gør, og de tanker hun har – også selvom jeg nok ikke selv ville havde handlet således.

Bogen er skrevet som et brev fra Anna til Nicolai, og jeg elskede seriøst dette format. Det fungerede fantastisk til historien, og samtidig var det med til at få hele til at føles endnu mere virkeligt. Flere gange følte jeg f.eks., at jeg selv havde stået på sidelinjen og observeret tingene. Det eneste jeg var lidt træt af, og som trak læseoplevelsen en smule ned for mig var, at der bliver brugt udsnit af Annas dagbog i brevet, og jeg følte ikke helt, at disse stykker fungerede så godt for historien. Det trak mig i hvert fald en smule ud af selve historien, og fik mig til at huske, at det ikke var et virkeligt brev, jeg var i gang med at læse.

Når det er sagt, så blev jeg dog meget i tvivl om, om tingene og episoderne i bogen egentlig er fuldstændig fiktive, eller om det er noget, som Sine rent faktisk har oplevet. Som sagt virkede det nemlig meget virkeligt, og jeg kan desværre uden tvivl se det hele være sket i virkeligheden.

Jeg synes virkelig, det er en vigtig bog og et vigtigt emne i det hele taget – og jeg vil virkelig gerne anbefale den til alle. Både til dem der har eller har haft vold tæt inde på livet, men også til dem (som mig selv) der aldrig har haft det. Med sine 55 sider er bogen også hurtig læst, men den er absolut ikke hurtig glemt.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

“Alex + Ada: Volume 1” af Jonathan Luna og Sarah Vaughn

| Simone Hagemann

Alex + AdaTitel: “Alex + Ada: Volume 1”
Forfatter(e): Jonathan Luna og Sarah Vaughn
Serie: Alex + Ada #1-5
Sideantal: 128
Forlag: Image Comics
Udgivet: 16.6.2014
Læst på: Engelsk

From Jonathan Luna (Girls, The Sword, Ultra, Spider-Woman: Origin) and Sarah Vaughn (Sparkshooter) comes Alex + Ada, a sci-fi drama set in the near future. The last thing in the world Alex wanted was an X5, the latest in realistic androids. But after Ada is dropped into his life, he discovers she is more than just a robot.

Jeg havde ikke rigtig nogen forventninger til denne, hvilket jeg er virkelig glad for. Især fordi jeg egentlig også havde nået at glemme, hvad historien egentlig handlede om, og derfor gik ind til den uden andre forventninger, end at have nogle gode minutter i dens selskab, og det havde jeg virkelig.

Historien er ret simpel, men alligevel virkelig god. Desuden har man uden tvivl set noget lignende før, men det gjorde på ingen måder noget dårligt for min læseoplevelse. Faktisk tror jeg endda, det gjorde mig endnu mere begejstret – især fordi jeg dermed kunne se nogle af de forskelle, der var på denne og andre historier i samme stil. Når det er sagt, så sker der dog ikke vildt meget i historien; man kunne i hvert fald godt mærke, at den lige skal ordentligt i gang. Men det gjorde mig heller ikke så meget, for jeg nød virkelig det lidt langsommere tempo, og hvordan man kom helt dybt ind i historien.

Bogens personer er rigtig godt lavet. Bogens hovedperson var let at relatere til, og jeg elskede at følge med i, hvordan hans tanker og holdninger langsomt udvikler sig. Og at han samtidig ikke er bange for, at gøre de ting, som han mener er rigtige – også selvom især samfundet ikke er enige. Desuden elskede jeg virkelig Ada – og jeg glæder mig meget til at se mere til hende i fremtiden; for nej, der er ingen tvivl om, at jeg bliver nødt til at læse videre i serien.

Bogens tegnestil var egentlig ikke rigtig mig. Men jeg nød den alligevel ret meget, og den passede også rigtig godt til historien. Dog er jeg sikker på, den ville have passet endnu bedre til både historien og universet, hvis den havde været en smule mere animeret. Farvevalget var dog fuldstændig spot on, og jeg kunne ikke have set det være anderledes.

Bedømmelses hjerter - 4,5 ud af 5


“Full Measures” af Rebecca Yarros

| Simone Hagemann

Full MeasuresTitel: “Full Measures”
Forfatter(e): Rebecca Yarros
Serie: Flight & Glory #1
Sideantal: 374
Forlag: Entangled
Udgivet: 10.2.2014
Læst på: Engelsk

Three knocks can change everything…

“She knew. That’s why Mom hadn’t opened the door. She knew he was dead.”

Twenty years as an army brat and Ember Howard knew, too. The soldiers at the door meant her dad was never coming home. What she didn’t know was how she would find the strength to singlehandedly care for her crumbling family when her mom falls apart.

Then Josh Walker enters her life. Hockey star, her new next-door neighbor, and not to mention the most delicious hands that insist on saving her over and over again. He has a way of erasing the pain with a single look, a single touch. As much as she wants to turn off her feelings and endure the heartache on her own, she can’t deny their intense attraction.

Until Josh’s secret shatters their world. And Ember must decide if he’s worth the risk that comes with loving a man who could strip her bare.

Denne bog knuste mit hjerte adskillige gange, men samtidig var den virkelig også så sød og sjov. Faktisk var den en fuldstændig perfekt kombination af hjerteskærnede og sjove scener. Jeg elskede den, og det vil uden tvivl være en bog og en læseoplevelse, jeg aldrig glemmer.

Jeg gik ind til den uden store forventninger og viden om, hvad den egentlig konkret handlede om. Jeg havde bare hørt en del godt om den forskellige steder, og lige hurtigt skimmet beskrivelsen igennem en dag, hvor den var på tilbud til Kindle. Det var derfor også først, da jeg blev ’tvunget’ af en anden læser til at læse den, fordi hun lige havde læst og elsket den, at jeg startede på den. Jeg startede den med planen om, at jeg bare lige hurtigt skulle læse det første kapitel, og så skulle jeg sove. Det var dog helt umuligt for mig – især fordi tårerne allerede trillede ned af mine kinder, da jeg kun var nået 2% ind i bogen.

“War was such a spiteful bitch; she took everything we loved and handed us back a folded flag in return, telling us the honor of their sacrifice was a just and equal payment. It wasn’t.”

Tårerne trillede desuden op til flere gange i løbet af min læsning af bogen – både af glæde og af sorg. For selvom jeg ikke har oplevet noget, der minder om det, der sker i bogen, så virkede den bare så ægte, og jeg følte virkelig alle Embers følelser på egen krop. Bogen er simpelthen bare skrevet således, at det er umuligt ikke at leve sig fuldstændig ind i den.

Bogens historie er desuden så fin. Den er hjerteskærende, men den er alligevel også så varm, og jeg elskede simpelthen alt ved den. Især fordi alle scener og oplevelser var så godt beskrevede, og fordi jeg ikke kan sætte et finger på bare et sted, hvor jeg ville have haft historien var anderledes – heller ikke selvom mit (og Embers) hjerte blev flået fra hinanden. Desuden synes jeg virkelig, man kunne mærke, at Yarros kender til militærlivet; jeg tror i hvert fald ikke, hun kunne havde skrevet en lige så vellykket historie, hvis hun ikke selv kendte til både sorgerne og glæderne personligt.

“My heart shattered into a million tiny pieces, which then shattered again.”

Sproget i bogen var perfekt! Intet mindre. Jeg elskede det, og kunne på ingen måder havde tænkt mig det anderledes. Det var let, men samtidig også ret beskrivende og bare fuldstændig rammende. Desuden fungerede så godt til historien, og jeg tror aldrig, jeg har markeret så mange fantastiske citater i en bog. Der var f.eks. et sted, hvor jeg markerede tre sætninger på en side, hvilket nærmest fyldte hele siden. Men jeg kunne simpelthen ikke vælge noget af det fra.

Bogen blev allerede undervejs tilføjet på min mentale liste over yndlingsbøger, og efter endt læsning røg den bare endnu længere op på listen. Det er en af de meget få men virkelig skønne bøger, som bare har det hele, og som jeg på ingen måder ville lave om, hvis jeg kunne. Desuden er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg en dag kommer til at genlæse den, men indtil da vil jeg læse den næste bog i ’serien’, og håbe på den når bare halvt op på siden af denne.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5

 

“Skovens hemmelighed” af Jon Rex Laugen

| Simone Hagemann

Skovens hemmelighedTitel: “Skovens hemmelighed”
Forfatter(e): Jon Rex Laugen
Serie: Sebastian og vennerne #1
Sideantal: 269
Forlag: Tellerup
Udgivet: 5.3.2015
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Sebastian gider egentlig ikke at holde ferie ude på landet, men da hans mor skal ud at rejse, bliver han sendt på fem ugers ophold hos sin faster i Jylland.

Heldigvis møder han her den jævnaldrende Nadia, som lærer ham at der findes en spændende og anderledes verden uden for storbyen.

Snart finder de ud af at der foregår mystiske ting i landsbyen og på markerne omkring den. Mærkelige personer vandrer i skoven. Flokke af ulve trænger ind i landet. Og snart hærges egnen af uhyggelige angreb.

Nadia og Sebastian forsøger at afsløre den ukendte trussel der spreder skræk og rædsel, og pludselig kastes de ud i et nervepirrende eventyr.

Jeg havde ingen forventninger til denne bog, da jeg intet havde hørt om den – bagsideteksten fangede mig dog ret hurtigt, og gav mig en del lyst til at prøve den af. Og det er jeg glad for, jeg gjorde. Jeg endte nemlig med at være ret begejstret. Dog er jeg glad for, jeg gik indtil den uden forventninger, da jeg er sikker på, det var med til at gøre min oplevelse af den endnu bedre.

Historien var ret fed! Og på mange måder mindede den mig lidt om noget, som Dennis Jürgensen kunne havde skrevet. Jeg lagde i hvert fald mærke til flere aspekter af historien, som kunne passe fint ind i et af hans universer, hvilket jeg synes var rigtig fedt. Jeg havde i hvert fald på ingen måder regnet med, jeg ville havde det sådan – og efter mit hoved er den sammenligning virkelig stor ros. Historien var dog en smule forudsigelig, men samtidig formåede den også at komme med hele to plot twist, som jeg på ingen måder havde forudset. Desuden var historien stadig virkelig spændende, og jeg havde hele tiden lyst til at læse videre i bogen.

Bogens personer var helt perfekte, og passede så godt ind i historien. Sebastian var en rigtig fed hovedperson, og jeg nød meget at følge med i, hvordan det var at komme på ferie på landet for ham. Derudover virkede han også bare som om, hans opførsel passede meget godt til hans alder (selvom jeg aldrig fandt ud af, hvad den præcis var). Nadia var virkelig også skøn, og jeg ville sådan havde ønsket, at hun havde fået et par kapitler i bogen – jeg ville i hvert fald gerne havde lært hende endnu bedre at kende.

Bogens sprog var ret let, men virkede samtidig ret passende for den målgruppe, som jeg regner med, bogen er skrevet til. Desuden var sproget ret sjovt – især sagde Sabastian nogle gange nogle ret sjove ting. I det hele taget passede sproget ret godt til historien, og det gav et rigtig godt flow til læsningen.

Alt i alt var det en rigtig fed læseoplevelse, og jeg glæder mig allerede til at læse mere fra Laugens hånd i fremtiden. Hvis det er lige så godt som denne, så er jeg i hvert fald uden tvivl hooked på hans forfatterskab.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5