Anmeldelse

“Day 21” af Kass Morgan

| Simone Hagemann

Day 21Titel: “Day 21”
Forfatter(e): Kass Morgan
Serie: The Hundred #2
Sideantal: 320
Forlag: Little, Brown
Udgivet: 16.9.2014
Læst på: Engelsk

No one has set foot on Earth in centuries – until now.

It’s been 21 days since the hundred landed on Earth. They’re the only humans to set foot on the planet in centuries…or so they thought. Facing an unknown enemy, Wells attempts to keep the group together. Clarke strikes out for Mount Weather, in search of other Colonists, while Bellamy is determined to rescue his sister, no matter the cost. And back on the ship, Glass faces an unthinkable choice between the love of her life and life itself.

Jeg havde ikke super høje forventninger til Day 21, da jeg ikke var vildt begejstret for den første bog i serien. Altså den var god nok, men heller ikke rigtig så meget mere end det. Jeg er dog virkelig glad for, jeg valgte at læse videre i serien, for nøj hvor var jeg virkelig vild med denne bog.

Bogen var simpelthen så god, og jeg synes, den var en helt perfekt fortsættelse på den første bog. Desuden elskede jeg virkelig alt ved bogen, og kan kun sætte min finger på én ting, som jeg gerne ville have forandret, og det er desværre dette, der trækker bogen ned fra 5 for mig. Jeg synes nemlig, at bogen var lidt for kort, ift. hvor meget der skete i den. Der var nemlig nogle steder, hvor jeg ville have ønsket, at scenerne var blevet uddybet lidt mere.

Bogens historie var rigtig god, og samtidig fandt jeg den helt ekstremt spændende. Der skete simpelthen så meget i den, og jeg følte virkelig, den var fuld af action fra side et. Jeg havde i hvert fald meget svært ved at lægge bogen fra mig, hver gang jeg læste i den, og hvis jeg havde haft tid til det, så havde jeg uden tvivl læst den ud i én kør. Dog er jeg glad for, jeg ikke gjorde dette, så det varede længere før den sluttede. Desuden synes jeg, historien gav svar på en masse af de spørgsmål, som jeg sad med efter at havde læst den første bog. I første bog sad jeg desuden og kede mig nogle gange, men det gjorde jeg virkelig på ingen måder i denne.

Man følger stadig flere forskellige personer og deres historier og oplevelser i denne bog, hvilket jeg virkelig elskede. Det gav simpelthen bare så meget til historien, at man fik den fra så mange forskellige vinkler, og samtidig var jeg stadig meget begejstret for, at bogen både fortalte om, hvad der skete på hhv. Jorden og Arken. Desuden følte jeg på ingen måder, at jeg havde problemer med at finde rundt i personerne i denne bog, hvilket helt sikkert også var med til at forbedre min læseoplevelse. Især fordi jeg dermed virkelig følte, at jeg kom helt tæt ind på dem alle.

Alt i alt var det altså en helt vildt skøn bog, som jeg virkelig nød at læse! Desuden kan jeg slet ikke vente på, at den tredje bog kommer, for udover at denne bog var rigtig god, og gav mig lyst til mere, så var slutningen virkelig spændende.

Bedømmelses hjerter - 4,5 ud af 5


“Dash & Lily’s Book of Dares” af Rachel Cohn og David Levithan

| Simone Hagemann

Titel: “Dash & Lily’s Book of Dares”
Forfatter(e): Rachel Cohn og David Levithan
Serie: –
Sideantal: 260
Forlag: Harlequin (UK)
Udgivet: 5.10.2012
Læst på: Engelsk

I’ve left some clues for you.
If you want them, turn the page.
If you don’t, put the book back on the shelf, please.

At the urge of her lucky-in-love brother, sixteen-year-old Lily has left a red notebook full of dares on her favourite bookshop shelf, waiting for just the right guy to come along and accept.

Curious, snarky Dash isn’t one to back down from a challenge – and the Book of Dares is the perfect distraction he’s been looking for.

As they send each other on a scavenger hunt across Manhattan, they’re falling for each other on paper. But finding out if their real selves share their on-page chemistry could be their biggest dare yet.

Jeg havde ret høje forventninger til denne bog, da jeg i sin tid faldt fuldstændig for beskrivelsen af bogen. Dog havde jeg læst lidt blandede anmeldelser af den, men det havde nu ikke sænket mine forventninger. Det burde jeg dog nok have gjort.

Det var dog ikke fordi, jeg overhovedet ikke kunne lide bogen, den var bare ikke på det niveau, som jeg havde forventet. Jeg havde nemlig forventet en bog, der ville tage mig med storm, men istedet fik jeg en solid middelmådig læseoplevelse.

Bogens historie var rigtig sød men også ret forudsigelig, hvilket dog ikke gjorde mig så meget, da jeg egentlig ikke havde regnet med andet. Og forudsigelige (kærligheds)historier kan virkelig også et eller andet. Desuden var bogens hovedpersoner også ret gode. Jeg nød i hvert fald meget at læse om dem begge to, og holdte med dem hele vejen igennem historien. Desuden virkede de meget ægte, og deres tanker og følelser virkede ret passende for deres alder.

Bogen var skrevet ret godt, og jeg kunne på ingen måder mærke, at den var skrevet af to forskellige forfattere. Cohn og Levithan har skrevet hvert andet kapitel i bogen, men for mig virkede det meget flydende og ens, hvilket jeg fandt rigtig godt. Desuden var bogen spækket med helt fantastiske citater, som jeg virkelig nød at læse.

Det der gjorde bogen til en middelmådig oplevelse for mig var, at jeg aldrig rigtig følte mig drevet til at læse videre. Jo, jeg ville da gerne vide, hvad der kom til at ske (og se om jeg havde ret), men jeg ville nok også have haft det fint med aldrig at finde ud af det. Desuden fandt jeg den lidt kedelig til tider, hvilket også trak lidt ned for mig.

Det er nok ikke en bog, jeg kommer til at genlæse. Men jeg er alligevel glad for, at jeg trods alt har fået den læst. Desuden kan den også anbefales, hvis bare man ikke forventer alt for meget af den, og istedet bare tager den for det, den er.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5


“Kærlighed for fanden!” af Katie Cotugno

| Simone Hagemann

Kærlighed for fanden!Titel: “Kærlighed for fanden!”
Forfatter(e): Katie Cotugno
Serie: –
Sideantal: 354
Forlag: Carlsen
Udgivet: 5.2.2014
Læst på: Dansk

Før: Reena Montero har været forelsket i Sawyer Legrande, lige så længe hun kan huske – hans grønne øjne, det sandfarvede hår, det skæve, charmerende, selvsikre smil. Men selv om Reena og Sawyer ser hinanden næsten hver dag, har han aldrig lagt mærke til hende, ikke før … De forelsker sig, vildt og besværligt, for bag det selvsikre smil opdager Reena mørkere sider af Sawyer. Og en dag er han væk, uden et ord, og Reene sidder tilbage. Sønderknust. Og gravid.

Efter: Næsten tre år er gået, og Reena har fået en ny kæreste, og hun passer sin skole, sit arbejde og sin datter. Det er ikke det liv, hun havde drømt om, men det er okay. Så en dag, ud af det blå, dukker Sawyer op igen og skaber kaos i alt det, der var lige ved at falde til ro. Reena vil ikke have noget med ham at gøre, men der er tusind spørgsmål og en masse uafklarede følelser …

Jeg havde ret høje forventninger til denne bog, da jeg synes, den lød virkelig god, og som en bog jeg lige var i humør til. Desværre skuffede den mig en del, og det blev slet ikke til den fantastiske læseoplevelse, som jeg både havde håbet og forventet.

Bogen er inddelt i ‘Før’ og ‘Efter’ hvilket ville kunne fungere virkelig godt, desværre synes jeg bare ikke rigtig, det gjorde det i denne bog. Altså jeg kunne godt lide, at der var to forskellige historielinjer, men samtidig følte jeg ret meget, at jeg jo vidste det hele på forhånd. Selvfølgelig vidste jeg ikke hele på forhånd, da jeg også nåede at blive overrasket over handlingen et par gange. Det var dog ikke nok til, at jeg ikke fandt bogen lidt kedelig og alt for langtrukken til tider.

Historien var dog alligevel ret sød, og jeg nødt da også ret meget læsningen af den. Den virkede bare ikke helt så speciel, som jeg nok havde ønsket, og samtidig ville jeg virkelig havde ønsket, at den havde indeholdt en smule flere overraskelser. På den måde tror jeg nemlig, jeg ville have nydt læsningen endnu mere, og samtidig havde fundet bogen en del mindre langtrukken.

Bogens personer var som sådan gode nok. Jeg var lidt træt af dem til tider, og var ikke altid helt enig med hovedpersonens beslutninger, da jeg følte nogle af dem virkelig ikke var specielt godt gennemtænkte – og samtidig ville jeg bare godt have set noget andet ske. Men de var nu alle søde nok, og jeg kunne ret godt lide at læse om dem. Det var dog på ingen måder personer, som efter endt læsning hænger specielt godt fast i min hukommelse.

Bedømmelses hjerter - 3,5 ud af 5


“Eremitten” af Thomas Rydahl

| Simone Hagemann

EremittenTitel: “Eremitten”
Forfatter(e): Thomas Rydahl
Serie: –
Sideantal: 520
Forlag: Bindslev
Udgivet: 26.9.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Selv den største taber kan vinde dit hjerte.

På en strand på den kanariske ferieø Fuerteventura holder en spritny bil. I bagagerummet står en papkasse med en lille død dreng. Ingen savner ham. Der er intet spor af bilens fører, ingen fod- eller fingeraftryk og tallet på bilens kilometertæller giver ingen mening.

Det sidste, Fuerteventura har brug for, er en grim sag, der jager endnu flere turister væk fra øens halvtomme barer og forblæste strande. Det lokale politi forsøger derfor at lukke ned for historien med et kynisk svindelnummer, men den gamle eneboer Erhard, der ser mere end de fleste, hager sig fast i mysteriet med desperat ukuelighed. Han har for mange år siden kappet forbindelsen til kone og børn i Danmark og hutler sig igennem som taxachauffør og lejlighedsvis klaverstemmer for øens få velhavere.

Den døde dreng tvinger Erhard tilbage til livet, men hvad kan en gammel mand, en taber, der nægter at følge med tiden og intet kender til internet, mobiltelefoner og sociale medier, gøre for at opklare et moderne mysterium med tråde, der fører langt uden for Fuerteventura?

Jeg havde ikke rigtig nogen forventninger til, hvad jeg ville synes om denne bog. Det er forfatterens debut, og jeg havde derfor ingen idé om, hvordan han skriver. Desuden fik jeg bogen en del tid før den udkom, og havde derfor heller ikke læst nogen anmeldelser af den, før jeg påbegyndte min læsning. Bogen lød dog ret god, og lidt ’specielle’ krimier kan jeg altid læse.

Bogen tog mig virkelig lang tid at læse (virkelig lang tid betyder at jeg læste den fra august til december), og den var desværre mest af alt en kamp at komme igennem for mig. Ikke fordi den ikke var god. Nej, jeg kunne nemlig ret godt lide både historien og bogens hovedperson. Men fordi jeg simpelthen synes, den var så tung og langtrukken at komme igennem. Og jeg skulle virkelig tage mig meget sammen, stort set hver gang jeg skulle læse i den. Den fik nemlig virkelig min læselyst til at dale.

Historien i bogen kunne jeg som sagt godt lide. Det var ikke hæsblæsende action, men det var en ret god historie om en enkelt mands kamp for sandheden. Og jeg kunne virkelig godt lide at læse om hans vej til at finde ud af, hvad der egentlig var sket. Desuden synes jeg, historien bandt sig rigtig fint sammen. Jeg sad i hvert fald efter læsning med en følelse af, at jeg havde fået opklaret alle spørgsmål.

Bogens hovedperson, Erhard, kunne jeg virkelig også godt lide. Faktisk tror jeg, han var den største grund til, at jeg egentlig godt kunne lide bogen. Han er nemlig en ret perfekt antihelt, som dog alligevel er ret let at holde af. Desuden kunne jeg virkelig godt lide hans personlighed. Han tager ikke altid de bedste beslutninger, men han har uden tvivl hjertet på det rette sted.

Sproget var nok det, der hovedsageligt fik mig til at føle, at bogen var tung at komme igennem. For mig virkede det nemlig ret beskrivende, hvilket jeg ikke er helt så stor en fan af. Desuden følte jeg ofte, at sproget lidt overskyggede historien for mig. Netop fordi jeg kom til at lægge alt for meget mærke til det pga. dets tyngde. Der var dog en ret god og underspillet humor i bogen, hvilket jeg godt kunne lide.

Jeg havde perioder i bogen, hvor jeg kun kunne læse et par sider, før jeg blev nødt til at lægge bogen fra mig, fordi jeg simpelthen kedede mig for meget, men samtidig havde jeg også steder i bogen, hvor jeg ikke rigtig kunne få nok, da jeg bare måtte vide, hvad der nu ville ske.

Alt i alt var det desværre en ret blandet fornøjelse for mig, og selvom både bogens historie og hovedperson var ret god, så var det bare ikke en bog for mig. Men jeg er ret sikker på, man vil finde den ret interessant, hvis man godt kan lide lidt langsommere krimier.

Bedømmelses hjerter 2 ud af 5


“Du” af Caroline Kepnes

| Simone Hagemann

DuTitel: “Du”
Forfatter(e): Caroline Kepnes
Serie: –
Sideantal: 392
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 17.10.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Kærlighed gør ondt…

Boghandleren Joe falder for den selvsikre forfatterspire Guinevere Beck det sekund, hun træder ind ad døren. Beck er summen af Joes vildeste fantasier: Smuk, sej, knivskarp og ufatteligt sexet.

Beck ved det endnu ikke, men de to er som skabt for hinanden. Der går heller ikke lang tid, inden hun ikke længere kan modstå Joe, der pludselig synes så godt som skræddersyet til hende, og da en række makabre ulykker flår Becks verden itu, er der kun en, hun kan søge støtte hos. Men Joe har sider, Beck slet ikke kender til, og Becks egen perfekte facade viser sig også kun at være toppen af isbjerget, da besættelsen sender dem ud i et destruktivt stormvejr med dødelig udgang.

Du var en lidt underlig men samtidig meget fascinerende læseoplevelse. Jeg glædede mig virkelig meget til at læse bogen, men jeg vidste faktisk alligevel ikke specielt meget om den, før jeg begyndte på den. Dog kunne jeg ret hurtigt fornemme, at det var en meget speciel bog, som jeg ikke bare sådan lige kunne sluge i et hug. Bogen krævede nemlig virkelig noget af mig, hvilket jeg faktisk ret godt kunne lide.

Bogens historie var meget interessant, ret skræmmende og virkelig fascinerende. Der sker virkelig meget i bogen, men det hele passer så fint ind, og jeg sad på intet tidspunkt og tænkte, at dette godt kunne have været udeladt. Det virkede hele tiden som om, der var en grund til alt, der skete, hvilket var virkelig skønt. Desuden er bogen fuld af referencer til forskellige litteratur, hvilket jeg fandt rigtig godt. Det gav et ret ’normalt’ twist til en ellers alt andet end normal historie.

Bogens personer var sindssyge! Især Joe var fuldstændig sindssyg, og der var intet han ikke ville gøre, for at få tingene som han ville have dem. Han er uden tvivl en crazy stalker, men samtidig virkede han også ofte som en virkelig skøn fyr, hvilket var meget skræmmende at læse om. Jeg følte med ham igennem stort set hele bogen, og selvom jeg havde svært ved at forstå nogle af hans handlinger, så gav de på en eller anden måde alligevel ret god mening. Beck var heller ikke den ’typiske’ gode person, og havde uden tvivl også nogle virkelig underlige handlinger, men præcis som med Joe, så var det svært ikke også at holde af og med hende. Desuden virkede Joe og Beck virkelig perfekte for hinanden, selvom deres metoder ’at være sammen’ slet ikke burde give mig denne følelse. For egentlig ødelagde de bare endnu mere hinanden.

Bogens sprog var virkelig fint, og jeg faldt over rigtig mange fine steder og sætninger i bogen. Det var dog meget specielt, og det var uden tvivl noget, jeg lige skulle vænne sig til, hver gang jeg læste i bogen. Det var desuden meget tungt, og i det hele taget fandt jeg det ikke rigtig passende til selve bogens handling, og var faktisk ret træt af, at Kepnes havde valgt at skrive bogen på denne måde – også selvom det var meget fint.

Både bogens historie og personer var meget fascinerende for mig, men alligevel kedede bogen mig en del flere steder, og der var flere gange, hvor jeg virkelig måtte overtale mig selv til, rent faktisk at vælge at læse i bogen. Dette trak desværre læseoplevelsen en del ned for mig, hvilket er virkelig synd, da jeg egentlig ret godt kunne lide den. Jeg tror dog også, at bogens sprog kan have været noget af det, som fik mig til at kede mig, idet det jo føltes meget tungt. På trods af dette er jeg dog ret sikker på, at det ikke bliver det sidste, jeg læser af Kepnes. Jeg er i hvert fald blevet nysgerrig efter at se, hvad hun ellers kan skrive.

Bedømmelses hjerter - 3,5 ud af 5