Anmeldelse

“I hunt killers” af Barry Lyga

| Simone Hagemann

I hunt killersTitel: “I hunt killers”
Forfatter(e): Barry Lyga
Serie: Jasper Dent #1
Sideantal: 325
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 12.9.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Det var en smuk dag. Det var en smuk eng. Bortset fra liget.

Jazz lever som outcast i lokalsamfundet på grund af sin far, seriemorderen. Jazz er selv bange for, at han rummer en mørk side, og at farens svaghed for at myrde er gået i arv. For at “redde sin sjæl”, som han siger, brænder han for at hjælpe politiet med at opklare mordsager, fordi han kan sætte sig ind i morderens tankegang.

I Jazz’ lille fødeby finder man et lig, en død kvinde, måske en blaffer, og det kan jo ske. Men Jazz har en syg fornemmelse indeni: Hans far sidder fortsat i fængsel, men dette mord minder alt for meget om et af hans…, og så sker det en gang til.

Jeg havde virkelig høje forventninger til denne bog, og havde glædet mig længe til at læse den. Desværre endte bogen med at skuffe mit en anelse. Hvilket dog til dels nok kan skyldes disse meget høje forventninger, for det var i hvert fald ikke historien, der var noget galt med.

Historien var god, og jeg kunne ret godt lige bogens plot. Desværre var bogen slet ikke så spændende, som jeg havde forventet, og jeg synes desværre tydeligt, at jeg kunne mærke, at det var en ungdomsbog. Hvilket normalt ikke gør mig noget, men i denne bog fungerede det bare ikke rigtig for mig. Det virkede nemlig som om, man havde skruet lidt ned for spændings- og måske uhyggeniveauet, hvilket irriterede mig ret meget. Jeg er nemlig overbevist om, at bogens historie kunne være lavet meget mere spændende, end den egentlig var. Af denne grund havde bogen også lidt svært ved at fange mig ordentligt, og det var først i slutningen at jeg sad med følelsen af ikke at kunne lægge bogen fra mig.

Til gengæld så var slutningen virkelig også spændende, og jeg kunne vitterligt ikke lægge bogen fra mig, da jeg simpelthen bare blev nødt til at finde ud af, hvad der ville ske. Derudover skal bogen virkelig også have ros for at være ret uforudsigelig. Selvfølgelig var der nogle ting, som jeg gættede, men størstedelen af tiden blev jeg ret overrasket over bogens plot.

Bogens personer sagde mig ikke helt det store. Jazz irriterede mig en smule engang imellem, da han for det meste ikke rigtig virkede til at tænke på andre end sig selv, dog lige med undtagelse af hans farmor, som han passede ret godt på. Dog kunne jeg godt lide hans forskellige tanker omkring, om han egentlig var ’normal’ eller om han måske ville ende med at følge i hans fars fodspor. Howie (Jazz’ bedste ven) kunne jeg dog virkelig godt lide! Han var sådan en skøn karakter, og så tilføjede han simpelthen sådan en god humor til bogen.

Bogens sprog var dejlig enkelt og letlæseligt og passede rigtig godt til bogen. Men ud over det var der ikke noget specielt ved det, hvilket jeg egentlig godt kan lide i denne type bøger, da det lader selve historien og spændingen være det vigtige.

Alt i alt var det lidt en skuffende oplevelse, men alligevel en okay læseoplevelse som jeg ikke ville have foruden. Og jeg skal uden tvivl læse den næste bog i serien, da jeg på ingen måder kan lade være med den slutning, som denne bog havde. Jeg bliver nødt til at vide, hvad der kommer til at ske!

Bedømmelses hjerter - 3,5 ud af 5

 

“How We Deal With Gravity” af Ginger Scott

| Simone Hagemann

How We Deal With GravityTitel: “How We Deal With Gravity”
Forfatter(e): Ginger Scott
Serie: –
Sideantal: 244
Forlag: Ginger Scott
Udgivet: 6.6.2014
Læst på: Engelsk

When her son Max was diagnosed with autism, Avery Abbot’s life changed forever. Her husband left, and her own dreams became a distant fantasy—always second to fighting never-ending battles to make sure Max was given opportunity, love and respect. Finding someone to fight along her side wasn’t even on her list, and she’d come to terms with the fact that she could never be her own priority again.

But a familiar face walking into her life in the form of 25-year-old Mason Street had Avery’s heart waging a war within. Mason was a failure. When he left his hometown five years ago, he was never coming back—it was only a matter of time before his records hit the billboard charts. Women, booze and rock-n-roll—that was it for him. But it seemed fate had a different plan in mind, and with a dropped record contract, little money and nowhere to go, Mason turned to the only family that ever made him feel home—the Abbots.

Avery loved Mason silently for years—until he broke her heart…completely. But time and life have a funny way of changing people, and sometimes second chances are there for a reason. Could this one save them both?

Jeg læste This is Falling af Ginger Scott for ikke så længe siden, og vidste med det samme, at jeg uden tvivl blev nødt til at læse mere af hende. Og da jeg så at How We Deal with Gravity var på Netgalley, så var der ingen tvivl om, hvilken bog den næste af hende skulle være. Jeg var dog en smule bange for at blive skuffet, for bogen lød meget anderledes fra This is Falling, hvilket den uden tvivl også var, men jeg havde ikke haft grund til bekymring. Jeg elskede den nemlig!

Allerede fra bogens prolog var jeg hooked. Jeg elskede hele delen med autisme, som er et emne, jeg ikke rigtig tidligere har læst om. I det hele taget elskede jeg hele bogens historie. Altså den var måske lidt kliché til tider, og overraskede mig overordnet ikke, men jeg synes alligevel, den var helt fantastisk! Og der var da både én (kæmpe) overraskelse, og masser af søde øjeblikke i den samt en del dybde pga. Max’ autisme.

Jeg vil dog nok mere sige, at det var bogens personer, som fik mig til at holde så meget af bogen, som jeg gjorde. Jeg synes nemlig, at hver og en var fuldstændig fantastisk på hver deres måde, og jeg synes virkelig, de var godt beskrevet. Jeg følte i hvert fald, jeg fik en meget klart billede af, hvordan de forskellige var som personer. Derudover synes jeg både, at Avery, Mason og Max havde en kæmpe udvikling igennem bogen, hvilket helt sikkert også var helt fantastisk at læse. Jeg elskede hvordan Avery lige så langsomt ’livede op’, Mason kom lidt mere ned på jorden og bare alt ved Max’ udvikling.

Bogen bliver fortalt både fra Avery og Masons synspunkt, hvilket fungerede perfekt. Jeg var især vild med at læse fra Masons synsvinkel, da jeg virkelig elskede, den måde jeg kom ind under huden på ham. Derudover elskede jeg at kunne læse hans tanker om Max, som simpelthen også bare var helt perfekte, og som virkelig viste hvordan Mason prøvede på at gøre tingene lettere for både Avery og Max.

Bogens sprog var også rigtig godt, og jeg synes virkelig Scott skriver på en helt fantastisk måde, som suger mig fuldstændig ind og efterlader mig åndeløs indtil slutningen. Derudover var der virkelig nogle helt fantastiske og sigende citater.

Alt i alt var det en fuldstændig fantastisk læseoplevelse, og helt sikkert endnu en ny yndlingsbog. I det hele taget kunne Ginger Scott sagtens gå hen og blive endnu en af mine ultimative yndlingsforfattere. Jeg skal i hvert fald uden tvivl læse mere af hende, og jeg håber virkelig på engang at genlæse denne bog.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5

 

“Text Me Love” af Eli Shulga

| Simone Hagemann

Text Me LoveTitel: “Text Me Love”
Forfatter(e): Eli Shulga
Serie: –
Sideantal: 203
Forlag: –
Udgivet: 30.5.2014
Læst på: Engelsk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Do you think Romance is dying in our modern society?

In times of social networks, profiles with hundreds of pictures, smartphones and apps which make you type instead of talking, can Romance even exist?

Text Me Love is a story, a love story, fully told through texting messages. There is no narrative, no descriptions or deliberations. Only their words, their timing, only the two of them in their own private universe.

How many feelings, meanings, intentions and thoughts can hide behind one simple message?

Go with them through the ups and downs, through the good times and the bad, live their story as if it was your own. Get involved like never before.

Jeg glædede mig til at læse denne bog, men havde ikke de store forventninger til den. Jeg var nemlig meget i tvivl om, om man egentlig kunne skrive en ordentlig kærlighedshistorie udelukkende gennem tekstbeskeder. Men efter at have læst denne bog, er jeg slet ikke i tvivl længere; det kan man uden tvivl. Shulga har i hvert fald skrevet en ret fin kærlighedshistorie.

Jeg brugte lidt tid i starten på at vænne mig til bogens format, hvilket desværre påvirkede min læseoplevelse en smule. Jeg var ret forvirret over, hvem der var hvem, og hvor de egentlig befandt sig. Hvilket fik min læsning til at gå meget langsomt, og der var flere gange, hvor jeg lige måtte læse lidt beskeder tilbage, for at kunne forstå historien.

Efterhånden som jeg vænnede mig til bogens format, blev jeg dog mere og mere opslugt af fortællingen, og havde svært ved at stoppe min læsning. Jeg blev hele tiden nødt til bare lige at læse en besked mere, og så se svaret på den, for bagefter at læse den næste osv. Jeg var virkelig begejstret for, hvordan man tydeligt kunne mærke kærligheden mellem personerne, og hvordan man samtidig kunne se udviklingen i deres forhold. Desuden elskede jeg, at beskederne rent faktisk virkede som ægte beskeder – jeg kunne i hvert fald godt have set mig selv have skrevet mange af dem.

Jeg følte dog ikke rigtig, at jeg nogensinde kom helt tæt på personerne, hvilket, jeg virkelig synes, er synd. Det fik mig nemlig til tider til at være lidt ligeglad med, hvordan deres forhold egentlig udviklede sig, for jeg følte ikke rigtig for personerne, og så er det lidt svært rigtigt at heppe på dem. Men samtidig tror jeg, det er meget svært, at få mig til at føle rigtigt med personerne, når bogen er skrevet som tekstbeskeder; så måske var det bare formatets skyld, at jeg havde det således.

Hvis man gerne vil læse en let og sød (men også lidt hjerteskærende) historie, eller bare godt kunne tænke sig at prøve et andet format af, så vil jeg helt sikkert anbefale denne bog.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5

 

“Når vanviddet rører på sig” af Nathan Filer

| Simone Hagemann

Når vanviddet rører på sigTitel: “Når vanviddet rører på sig”
Forfatter(e): Nathan Filer
Serie: –
Sideantal: 275
Forlag: Forlaget Punktum
Udgivet: 2.10.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

“Jeg vil lige fortælle dig , hvad der skete, for det er også en god måde at introducere min bror på. Han hedder Simon. Jeg tror, du ville kunne lide ham. Det gør jeg. Men om et par sider er han død. Og han blev aldrig den samme efter det.”

På en ferie med sine forældre sniger 9-årige Matthew Homes sig ud om natten sammen med sin ældre bror Simon, der har Downs-syndrom. Men det er kun Matthew der vender hjem igen.

Ti år senere er Matthew indlagt på psykiatrisk afdeling med diagnosen skizofreni, hvor han ved at skrive sine tanker ned, forsøger at forstå hvad der skete den nat, i de efterfølgende år, og med ham selv.

Sindslidelser vender mennesker indad, skriver han. Vil Matthew, ved at skrive om hvad han finder i sit indre, endelig blive forløst fra sin skyldfølelse?

Jeg havde virkelig store forventninger til denne bog, da jeg havde hørt så meget godt om den, og synes at bogen lød virkelig god. Desværre endte jeg med at blive ret skuffet over den. Det var ikke fordi, bogen som sådan var dårlig, den var bare på ingen måder så inddragende og hjerteskærende, som jeg havde forventet.

Bogens historie var interessant, og jeg kunne godt lide at læse om Matthews tanker og handlinger, og om hvordan han fra et barnligt perspektiv så på verden og de forskellige oplevelser, han var igennem. Desuden kunne jeg godt lide at læse om Matthews tanker om sorgen fra at miste Simon, og hvordan han i det hele taget oplevede Simon. Desværre blev jeg bare aldrig rigtig fanget af historien og draget til at læse videre. Heller ikke selvom jeg egentlig gerne ville vide, hvad der rent faktisk skete med Simon, og hvorfor det påvirkede Matthew på den måde, det gjorde.

Bogen er skrevet med to forskellige slags font, som jeg tror skulle repræsentere to forskellige tidsperioder. Jeg skriver ’tror’, fordi jeg må indrømme, at jeg virkelig ikke kunne finde ud af, om det virkelig var det. Jeg var meget forvirret over det og tror egentlig, jeg ville have været mere vild med bogen, hvis den ikke var lavet på den måde. Jeg er i hvert fald overbevist om, at jeg ville føle mig meget mere inddraget i historien, hvis jeg ikke havde haft det forvirringsmoment. Derudover følte jeg lidt, at der var for mange gentagelser i bogen. Jeg forstod godt, hvorfor det var lavet sådan, og det gav ret god mening, men det irriterede mig mest af alt.

Selvom der er flere ting ved bogen, som jeg synes, kunne have været bedre, så er jeg dog glad for, at jeg har fået bogen læst. For det var en meget ærlig historie, og jeg tror, den vil kunne hjælpe andre, som har prøvet noget lignende. Jeg tror dog ikke, det er en bog, jeg kommer til at læse igen. Heller ikke selvom jeg allerede har glemt store dele af den, da den bare ikke rigtig kom ind under huden på mig.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5


“Udvalgt” af Louise Haiberg

| Simone Hagemann

UdvalgtTitel: “Udvalgt”
Forfatter(e): Louise Haiberg
Serie: Dæmondræberen #2
Sideantal: 416
Forlag: Tellerup
Udgivet: 20.11.2014
Læst på: Dansk

Mit navn er Benjamin.

Jeg er nephilim … et blandingsbarn.

Jeg var lykkelig indtil et blændende væsen besatte mig.
Nu har jeg kun vrede, had og et brændende ønske om at få et nogenlunde almindeligt liv.

I begyndelsen huskede jeg intet, men det gør jeg nu,
og minderne har givet mig et mål:
Dæmonen Dominic.

Hans undergang bliver min frihed.

Jeg elskede den første bog i denne serie, og selvom jeg var rimelig sikker på, at denne ville være mindst lige så god, så var jeg alligevel en lille smule bange for at blive skuffet. Det blev jeg dog på ingen måder! Bogen var virkelig god, og levede uden tvivl fuldstændig op til den første – hvis denne ikke måske endda var endnu bedre. Det tror jeg faktisk, jeg synes!

Bogens historie var virkelig spændende, og jeg havde så svært ved at slippe bogen under læsningen. Præcis som i den første bog i serien, virkede historien i denne bog også virkelig godt udtænkt. Desuden finder man virkelig ud af så mange nye ting, der giver historien endnu mere dybde. Og som bare fik mig til at føle mig endnu mere inddraget i fortællingen.

I denne bog følger man både Dominic, Tia (som vi mødte i den første bog og den nye karakter Benjamin (Ben). Synsvinklen skifter mellem disse tre, hvilket jeg var ret vild med – jeg synes nemlig altid, det er så fedt at følge flere forskellige personer i en bog, og dermed lærer disse personer bedre at kende. I denne bog synes jeg f.eks., det var rigtig fedt, at kunne komme ind i hovedet på Ben. Han har nemlig en rigtig stor betydning for historien, men er samtidig også en ret kompleks karakter, som kan være lidt svær at forstå, og her hjalp det virkelig, at man kendte hans tanker, og dermed havde en god forståelse af hans handlinger.

Bogen bliver desuden også stadig fortalt over to tidslinjer. I ’fortids’-tidslinjen er det dog kun Dominic vi følger, hvilket virkelig også var rart. Både fordi det dermed var let at holde styr på, men også fordi denne tidslinje simpelthen var så spændende at læse om, da man kommer endnu tættere på Dominic og lærer ham meget bedre at kende.

Bogens sprog var virkelig fantastisk! Det er så letlæseligt og flydende, og samtidig indeholder det en stor portion humor. Jeg grinte i hvert fald højlydt flere gange under læsningen – specielt ved nogle af Dominics fantastiske kommentarer og tanker.

Alt i alt var det en fantastisk læseoplevelse, og jeg glæder mig allerede helt vildt til at læse den næste og sidste bog i trilogien!

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5