Anmeldelse

“Sjælevært” af Christina Bonde

| Simone Hagemann

Titel: “Sjælevært” / Forfatter(e): Christina Bonde / Serie: – / Sideantal: 369 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 10.5.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Mit navn er Celina. Jeg var 16 år da jeg for alvor blev forelsket. I et spøgelse …

Celina er træt af skolen,  og da hun bliver røvrendt af kæresten, flytter hun hjemmefra og får job som ung i huset hos en dyrlægefamilie. Men fortiden flytter med. En fortid der rækker langt ud over Celinas eget liv og trækker hende ind i en usædvanlig og farefuld forelskelse. Inden længe må Celina indse at hun har en særlig evne som vil komme til at præge hendes liv for altid.

Det er altid en fornøjelse af læse noget fra Bondes hånd. Derfor glædede jeg mig også helt vildt til at komme i gang med at læse “Sjælevært”. Også selvom jeg egentlig ikke helt vidste, hvad den handlede om. For når det gælder Bonde, så er det lidt ligegyldigt. Jeg vidste dog, det var noget med spøgelser og kærlighed, hvilket lød som et fint nok plot. Det viste sig dog, at bogen faktisk endte med at være noget mere spændende og nervepirrende, end jeg lige havde forventet.

Det er ikke det bedste, jeg nogensinde har læst – og slet ikke fra Bondes hånd. Men jeg var totalt hooked på historien hele vejen igennem, og jeg nød i stor stil at læse bogen. Hvilket trods alt er det vigtigste. Bogen er egentlig ikke som sådan unik, men alligevel er den helt sin egen, hvilket jeg elskede den for. For selvom jeg måske godt kunne regne ud, hvad der nogenlunde ville komme til at ske i den, så formåede den alligevel at fastholde min interesse fuldkommen. Derfor fløj jeg også igennem bogen, for jeg kunne slet ikke stoppe, da jeg først var begyndt.

Historien indeholdte desuden en del mere end bare spøgelser og kærlighed. Faktisk virkede det mest af alt som en historie om at finde sig selv. Hvilket passede rigtig godt sammen med resten af bogens plot. Derudover kommer bogen med nogle fine og meget vigtige budskaber, som virkede fuldstændig naturlige. Noget jeg synes var rigtig rart at se, da nogle af de emner bogen tager op, netop kræver en form for seriøsitet. Så selvom disse emner ikke blev bearbejdet i dybden, så synes jeg stadig, de blev dealet med på en ordentlig måde.

Når det er sagt, så får bogen ikke helt den sidste stjerne. Der er nemlig et par ting, jeg ville ønske havde været anderledes. Først og fremmest er Bondes sprog normalt som en drøm. En helt fantastisk og smuk drøm. Desværre synes jeg ikke rigtig, hendes skønne sprog blev udfoldet nok i løbet af “Sjælevært”. I hvert fald ikke i forhold til, hvad jeg havde forventet. Desuden ville jeg havde ønsket, at bogens historie havde været en smule dybere. Især ville jeg havde elsket at se bogens slutning være en anelse længere. Historien kom nemlig til tider til at virke en smule forhastet, så jeg ville egentlig gerne havde haft et par hundrede sider ekstra.

“Because I Love You” af Tori Rigby

| Simone Hagemann

Titel: “Because I Love You” / Forfatter(e): Tori Rigby / Serie: – / Sideantal: 232 / Forlag: Blaze Publishing / Udgivet: 17.5.2016 / Læst på: Engelsk

Eight weeks after sixteen-year-old Andie Hamilton gives her virginity to her best friend, “the stick” says she’s pregnant.

Her friends treat her like she’s carrying the plague, her classmates torture and ridicule her, and the boy she thought loved her doesn’t even care. Afraid to experience the next seven months alone, she turns to her ex-boyfriend, Neil Donaghue, a dark-haired, blue-eyed player. With him, she finds comfort and the support she desperately needs to make the hardest decision of her life: whether or not to keep the baby.

Then a tragic accident leads Andie to discover Neil’s keeping a secret that could dramatically alter their lives, and she’s forced to make a choice. But after hearing her son’s heartbeat for the first time, she doesn’t know how she’ll ever be able to let go.

Jeg stødte tilfældigt på “Because I Love You” en dag, jeg browsede rundt på Netgalley. Jeg havde aldrig hørt om den før, men kiggede nærmere på den, da jeg ret godt kunne lide coveret og titlen. Ja, sådan kan man også godt sælge en bog til mig. 😉 Det var dog beskrivelsen, der endte med at gøre således, at jeg med det samme måtte requeste bogen. Jeg blev nemlig fuldstændig fanget af beskrivelsen og måtte derfor også have fat i bogen hurtigt.

Selvom beskrivelsen fangede mig, så var jeg dog alligevel lidt nervøs for at starte på bogen. Jeg synes nemlig ofte, jeg ser, at forfattere kan have svært ved at ramme et middelpunkt mellem, at en bog om et seriøst emne er for let eller bliver alt for alvorlig. Desværre har jeg derfor også tidligere læst YA bøger, der handlede om teenagegraviditet, men som jeg ikke var den store fan af, da bøgerne simpelthen virkede for lette. Jeg var derfor nervøs for, om denne bog ville blive på samme måde. En nervøsitet, som faktisk fulgte med et godt stykke ind i bogen, men som endte med at havde været helt ligegyldig.

Bogen var ret let et godt stykke af vejen. Men på alle de tidspunkter jeg sad og tænkte, at nu var det lidt for sukkersødt, så skete der noget, som modarbejdede sødmen. På den måde endte bogen derfor med netop at blive den helt perfekte blanding af sød og alvorlig. Noget som gjorde, at jeg virkelig kom til at holde af den.

Bogen tager virkelig mange drejninger, som jeg på ingen måde havde set komme. Hvilket er på trods af, at jeg flere gange sad og tænkte, at nu havde jeg regnet det hele ud. Selvfølgelig var der nogle ting, som var ret forudsigelige. Men der var mindst lige så mange ting, som jeg slet ikke havde forvente ville ske. En god del af slutningen kom derfor også meget bag på mig, men jeg elskede forfatteren for at tage det valg for historien, som hun gjorde. Det skabte nemlig bare endnu mere dybde.

Faktisk er det eneste negative, jeg har at sige om bogen, at den er lidt for kort. Altså den føltes ikke nødvendigvis for kort, men jeg er sikker på, den havde været endnu bedre, hvis den havde været 50-100 sider længere. Efter min mening kunne det nemlig havde været med til at gøre således, at alle aspekterne af historien var blevet udforsket lidt mere. Hvilket, jeg er sikker på, ville havde gjort således, at bogen straks var blevet en ny yndlingsbog for mig. Der manglede nemlig lige det sidste for, at jeg sådan rigtig kunne elske den. Jeg nød dog alligevel læsningen virkelig meget.

“Alex + Ada: Volume 3” af Jonathan Luna og Sarah Vaughn

| Simone Hagemann

Titel: “Alex + Ada: Volume 3” / Forfatter(e): Jonathan Luna og Sarah Vaughn / Serie: Alex + Ada #11-15 / Sideantal: 136 / Forlag: Image Comics / Udgivet: 12.8.2015 / Læst på: Engelsk

The last thing in the world Alex wanted was an X5, the latest in realistic androids. But after Ada is dropped into his life, he discovers she is more than just a robot. Alex takes a huge risk to unlock Ada so she can think for herself and explore life as a sentient android. As Alex and Ada spend more time together, they become closer. But as restrictions tighten on artificial intelligence, Ada feels unsure about her place in the world, and Alex questions being with an android. In this final arc, Alex and Ada struggle against the growing hatred for sentient robots and their human allies. Can they survive what’s around the corner?

“Alex + Ada: Volume 3” var præcis som forventet. Og det mener jeg kun positivt. Det er nemlig sådan en fantastisk tegneserie, som jeg virkelig holder af. Desuden finder jeg den meget original, hvilket er med til at gøre den endnu bedre i mine øjne. Dog finder jeg den også en smule underhypet, hvilket måske er med til at gøre således, at jeg faktisk bare elsker den endnu mere.

Dette var et virkelig sørgeligt volume, men samtidig indeholdte det også så meget håb. Historien tog en drejning, som jeg måske burde have set komme, men som jeg alligevel ikke havde. Udviklingen kom i hvert fald fuldstændig bag på mig. Men jeg elskede, at forfatterne turde at køre historien i den retning, for det gav den så meget mere impact på mig. Jeg må dog indrømme, at der var et par steder i historien, hvor jeg kedede mig en smule. Ikke fordi den ikke var interessant, men simpelthen fordi den kørte lidt for meget rundt i det samme. Hvilket fik mig til at finde den en anelse langtrukken til tider.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om illustrationerne. På den ene måde kan jeg virkelig godt lide, hvor simple og fine de er. Endvidere er jeg helt vild med farvevalget i dem, som jeg synes er helt perfekt. Det er nemlig ret nedtonet, men på en måde hvor det stadig virker ret farverigt. På den anden side synes jeg dog ikke rigtig, illustrationerne passer ordentlig til historien, hvilket jeg er lidt ked af.

Alt i alt var det en helt perfekt afslutning på serien, og jeg skal helt sikkert genlæse både dette volume samt resten af serien på et tidspunkt. Desuden kan jeg virkelig anbefale serien. Jeg ville i hvert fald ikke havde været læseoplevelsen foruden. Endvidere ville jeg ønske, at der var meget mere af serien. Jeg vil nemlig virkelig gerne have mere.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

“99 dage” af Katie Cotugno

| Simone Hagemann

Titel: “99 dage” / Forfatter(e): Katie Cotugno / Serie: – / Sideantal: 352 / Forlag: Carlsen / Udgivet: 10.2.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Molly har 99 dage tilbage, før hun skal på college. 99 dage i samme by som sin første kærlighed. Hvis hjerte hun knuste, da hun var sammen med en anden – hans bror.

Jeg havde ikke de største forventninger til “99 dage”, da jeg kun har set rimelig middelmådige anmeldelser af den. Det skulle være en okay bog, men så heller ikke meget mere end det. Hvilket jeg dog er lidt uenig i, og jeg er derfor ret glad for, mine forventninger var rimelig lave. Jeg er nemlig sikker på, det var en af grundene til, at jeg endte med at komme til at nyde bogen meget mere, end jeg havde troet.

Bogen er egentlig fyldt med klicheer, og dermed heller ikke videre original. Og jeg var måske heller ikke helt enig i de forskellige drejninger, som bogen tog. Dog må jeg indrømme, at den faktisk formåede at overraske mig et par gange. Jeg havde i hvert fald troet, at historien ville udfolde sig på en lidt anden måde, end jeg havde forventet. Desuden synes jeg faktisk ikke, det gjorde så meget, at historien ikke var vildt original. Den fungerede nemlig stadig for mig, og var faktisk alligevel interessant nok til, at jeg ikke kunne stoppe med at læse, da jeg først var begyndt.

Aldersgruppen i bogen gør egentlig, at jeg normalt ville kalde en new adult roman, men sproget er simpelthen så let og ungt, at den blev mere young adult for mig. Hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting, det var bare ikke rigtig det, jeg havde forventet. Desuden synes jeg måske i det hele taget, at bogens tone var en smule for ung i forhold til personernes alder. Både i form af dialogen men også lidt i form af, hvordan personerne opfører sig. Heldigvis synes jeg stadig, det fungerede okay, og bogens historie gjorde, at jeg ikke tænkte super meget over det. Dog bør det helt sikkert være noget, som man er opmærksom på, før man kaster sig over bogen.

Det er altså på ingen måde den bedste bog, jeg har læst. Men den var præcis det, som jeg havde brug for at læse på daværende tidspunkt, og det skal man ikke kimse af. Det var i hvert fald med til at trække min samlede læseoplevelse en del op. Nogle gange har man jo bare brug for noget let og sødt, som ikke kræver den store fordøjelse. Og det er lige præcis det, som “99 dage” er. Jeg tror derfor også, det vil være den helt perfekte strandbog. Især fordi historien virkelig oser af både sommer og varme feriedage.

“Provinspis” af Ditte Wiese

| Simone Hagemann

Titel: “Provinspis” / Forfatter(e): Ditte Wiese / Serie: – / Sideantal: 229 / Forlag: Carlsen / Udgivet: 31.3.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Ida slås med bøhlandsblues og provinsidioter. Hun vil bare væk.

Men hvordan slipper man fri, når der er meget at kæmpe imod: Familie, venner, fyre. Og ikke mindst sig selv.

Nogle gange er man nødt til at tage en omvej for at slippe ud.

Jeg vil starte med at sige, at “Provinspis” faktisk ikke var en bog, som tiltalte mig super meget. Jeg regnede med, jeg skulle læse den på et tidspunkt, da jeg ved, Wiese elsker mange af de samme bøger, som jeg selv. Derfor tænkte jeg, at jeg nok i en eller anden grad ville komme til at nyde hendes bog. Jeg var dog ikke den store fan af coveret, og bagsideteksten sagde mig egentlig heller ikke det store. Men da bogen dukkede op i min postkasse, så blev jeg alligevel lidt nysgerrig. Jeg læste derfor hurtigt de første par sider og BAM!! Jeg var forelsket! Der gik derfor også kun en dags tid, før jeg samlede bogen rigtigt op, og ikke lagde den fra mig igen, før jeg havde vendt den sidste side.

Jeg elskede virkelig “Provinspis”, omend jeg faktisk også hadede den flere gange. Måske var jeg endda også ved at kaste den fra mig i frustration et par gange. Det er nemlig en bog, der virkelig sætter følelserne i gang, og jeg var vidst igennem hele følelsesregistret. Jeg smilte, grinede, forelskede mig, fældede et par tårer og var enormt frustreret. Men samtidig gjorde den mig også enormt lykkelig. Især for mit eget liv. Ida går nemlig så frygteligt meget igennem i bogen, og min første tanke efter læsningen var derfor også, at jeg virkelig bare gerne ville give Ida et kram. For det fortjente hun. Også selvom jeg til tider hadede hende, fordi hun konstant tog alle de forkerte beslutninger. For selvom hendes beslutninger var ret forfærdelige, så forstod jeg godt, hvorfor hun handlede, som hun gjorde. Og på den måde blev hun også meget menneskelig. Noget som jeg faktisk synes alle bogens personer var, og det sætter jeg stort pris på. Det gør nemlig, at jeg dermed også har lettere ved at leve mig helt ind i bogen. Og det gjorde jeg helt bestemt med “Provinspis”.

Jeg vil slutte min anmeldelse af med at rose Wiese for bogens sprog. Det er så let og ligetil, hvilket fungerede super i forhold til bogens historie. Desuden synes jeg, at dialogen i bogen blev holdt i et sprog, som virkede meget ægte for aldersgruppen. Og samtidig blev det skrevet på en måde, som fik det danske sprog til på ingen måde at virke kluntet. Hvilket jeg ellers godt synes, det kan have tendens til. På den måde kan man også tydeligt mærke, at Wiese er vandt til at læse bøger i samme genre og til samme målgruppe. Hvilket efter min mening udelukkende er en virkelig positiv ting.