Anmeldelse

“Måske” af Dennis Jürgensen

| Simone Hagemann

Titel: “Måske” / Forfatter(e): Dennis Jürgensen / Serie: – / Sideantal: 202 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 1994 / Læst på: Dansk

Et af de områder, hvor jeg indtil nu ikke har skrevet særlig meget, er science fiction og fremtidshistorier. Ikke fordi det skorter på ideer. Dem har jeg masser af, men enten har tiden ikke været der eller også har jeg ikke.

På samme måde er det med fremtiden. Vi har den konstant foran os som en luftspejling på en varm sommerdag. Vi kan række ud efter den, men aldrig nå den før den opløses og bliver til nutid. Det øjeblik vi lever i. Og snart er den fortid og historie bag os.

Måske er tre fortællinger som på hver sin måde forsøger at give et bud på, hvordan en nær eller mere fjern fremtid kan komme til at tage sig ud. Det bliver måske aldrig som disse historier foreslår, men ét er sikkert: Hvad der var fremtid i går, vil uvægerligt være historie i morgen. Måske.

Jeg havde ingen forventninger til denne bog overhovedet. Eller jo, det er jo Jürgensen, så jeg forventede lidt at kunne lide den, men det var så også det eneste. Jeg vidste nemlig intet om, hvad den handlede om, og har aldrig hørt nogens mening om den. Derfor viste jeg heller ikke noget om, at dette egentlig var en samling af tre noveller, før jeg gik i gang med bogen. Og selvom jeg måske ikke lige havde aller mest lyst til at læse noveller på det givne tidspunkt, så fungerede de ret godt for mig. Men de føltes så også meget som små korte og ikke mindst fuldendte historier. Men som alle novellesamlinger var der historier, jeg ikke var helt så vild med, og nogle som jeg ville ønske havde været længere.

Bogens tema er sci-fi, og det var især dette, som fik mig til at ønske, at historierne havde været længere – ja, jeg havde nok alligevel helst set, at hver enkelt novelle havde været en hel bog. Der var nemlig så mange spændende aspekter til dem, som jeg ville ønske Jürgensen havde beskæftiget sig mere med, end selve novelleformatet tillod. Historierne var nemlig overordnet meget interessante, selvom jeg især synes, den første historien var en smule kedelig. Misforstå mig ikke; jeg elskede selve temeaet i historien, jeg synes bare ikke, at selve historien var så spændende, og samtidig havde jeg svært ved at holde af hovedpersonen. De to andre historien kunne jeg dog meget godt lide, og de var også rigtig spændende. Det var dog især nr. to historie, som jeg virkelig tænker tilbage på, når jeg tænker på novellesamlingen.

Desuden var historierne virkelig interessante, fordi det stadig (eller netop især) er emner, som man har meget stort fokus på. Ja, faktisk var jeg ret overrasket over, hvor meget historierne egentlig lignede noget, som kunne havde været skrevet den dag i dag og stadig være super aktuelle. Alt i alt var det altså en fin læseoplevelse. Det var på ingen måde min yndlingsbog, men jeg nød alligevel at læse novellerne, som jeg alle fandt forholdsvis interessante.

Bedømmelses hjerter - 3,5 ud af 5

“Jeg overvejer at gøre det forbi” af Iain Reid

| Simone Hagemann

Titel: “Jeg overvejer at gøre det forbi” / Forfatter(e): Iain Reid / Serie: – / Sideantal: 245 / Forlag: Lindhardt & Ringhof / Udgivet: 16.3.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Jake og hans kæreste er på vej hjem for at besøge hans forældre på deres afsidesliggende gård. Da en snestorm bryder ud, tager parret en uventet omvej og strander foran en tom high school, hvor de søger tilflugt. I dagene efter efterforsker politiet et mord, der er sket på samme high school. Men hvem er offeret?

Jeg overvejer at gøre det forbi er en spændingsfyldt og nervepirrende thriller om en biltur, der får fatale konsekvenser.

Nogle gange læser man noget, som man slet ikke havde forventet. Og det var ligepræcis det, jeg gjorde med “Jeg overvejer at gøre det forbi”. Jeg troede egentlig, jeg havde en god idé om, hvordan bogen ville forløbe. For på trods af den lød helt som sin egen, så virkede det til, den havde aspekter at historier, jeg tidligere har læst. Jeg havde derfor også en fornemmelse af, den ville tage én af to specifikke drejninger. Den viste sig dog at tage en helt tredje, som jeg på ingen måde havde set komme.

Det er en bog, jeg helt klart vil anbefale, man går ind til uden at kende super meget til. Hvis man læser bagsideteksten, så ved man faktisk det, man har behov for. Man skal dog samtidig være opmærksom på, at bogens beskrivelse godt kan lægge op til en helt anden historie, end den man rent faktisk får. Hvilket både kan være godt og skidt. Og som i mit tilfælde; lidt af begge dele. På den ene side var den historie, jeg fik, helt enormt fed og alt for vild, og jeg fandt den på mange måder virkelig interessant. Men på den anden side skuffede det mig også lidt. Jeg ville nemlig også gerne have læst den historie, jeg troede, bogen indeholdte.

Bogen er desuden meget litterær, hvilket jeg heller ikke havde regnet med. Men det fungerede faktisk utrolig godt. Jeg kunne måske godt havde brugt lidt mere action og spænding, men på den anden side nød jeg også, at bogen foregik i et langsommere tempo. Det fungerede nemlig rigtig godt til bogens historie. Ydermere indeholder bogen en form for creepiness, som jeg sjældent oplever. Den er ikke skræmmende som sådan, men uhyggen kryber alligevel tydeligt ind på én i løbet af læsningen.

Alt i alt er det en bog, som er ret mind-blowing, vild og uforudsigelig. Men samtidig er det også en bog, man bør gå ind til uden de store forventninger. Man kan nemlig ikke helt på forhånd vide, hvad det egentlig er, man får. Jeg er nemlig sikker på, det for de fleste slet ikke er det, man tror. Det er dog en bog, der fortjener at blive læst – og også gerne genlæst. Jeg tror nemlig, den vil være endnu vildere anden gang.

“Den eneste ene” af Kiera Cass

| Simone Hagemann

Titel: “Den eneste ene” / Forfatter(e): Kiera Cass / Serie: The Selection, #3 / Sideantal: 412 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 14.5.2015 / Læst på: Dansk

America har fået lov at blive i Udvælgelsen, men det er på et hængende hår. Kong Clarkson lægger ikke skjul på at han ønsker hende ude af Udvælgelsen da han ser hende som en trussel. Det gør det ikke nemmere at hverken hun eller Maxon er klar til at bekende deres kærlighed, og Aspen og Kriss stadig spøger imellem dem. Samtidig skifter begge oprørsgrupper taktik, og volden optrappes. Både på slottet og i Illéa.

Den Eneste Ene er tredje bind i en serie om venskab, kærlighed, rivalisering og et samfund bygget på forbud og klasseskel.

Så blev det tid til tredje bog i serien, og nøj hvor var jeg spændt på den. Især fordi den jo originalt skulle have været slutningen på trilogien (og i princippet også stadig er dette), og den derfor uden tvivl måtte indeholde en masse spændende scener samt svare på nogle af de spørgsmål, jeg har siddet med i løbet af serien. Og den var uden tvivl lige så god, som jeg havde forventet! I det hele taget var det en perfekt afslutning på trilogien.

Jeg synes, at ”Eliten” var virkelig spændende og action fyldt, men det var virkelig intet ift. denne bog! Der var så mange fede action scener, og spændingsniveauet lå i det hele taget ret højt hele vejen igennem. Både fordi jeg virkelig gerne ville vide, hvad der kom til at ske med udvælgelsen, men også fordi jeg var meget interesseret i at finde ud af, hvad der ville ske med historiedelen omkring omrørerne og verdenen i det hele taget. Desuden skete der bare så mange ting i denne bog, som gjorde at jeg ikke kunne lægge den fra mig, fordi jeg måtte have trådene flettet sammen, og se hvad der ville ske.

Jeg er desuden virkelig vild med, hvor mange forskellige aspekter denne bog (og serien i det hele taget) indeholder. Da jeg begyndte på den, var jeg ovebevist om, at den mest ville handle om kærlighed og piger i smukke kjoler; og selvom den i høj grad også gør det, så er der også bare så meget andet til den. Jeg er f.eks. især vild med, hvor stort et fokus der er på venskab, familie, ligeværdighed og det at tro på sig selv og sine værdier uanset hvad – hvilket jeg også især synes kom til udtryk i denne bog. Dog var jeg endnu engang lidt irriteret over, hvor meget trekantsdramaet fyldte i handlingen – der var bare til tider et lidt for stort fokus på det ift., hvad der ellers skete i historien.

Derudover følte jeg, at jeg kom ret dybt ind under huden på alle de piger, der var tilbage i Eliten, hvilket jeg virkelig godt kunne lide. I det hele taget følte jeg faktisk, at man kom til at lære så mange flere personer meget bedre at kende i denne bog, hvilket var en fantastisk udvikling. Især fordi det ikke som sådan var noget, jeg havde forventet ville ske i den tredje bog.

Jeg er jo desuden som nævnt i min anmeldelse af ”Udvælgelsen” blevet spoilet på, hvordan denne bog ville ende. Men det gjorde på ingen måder noget! Der skete nemlig så mange ting i denne bog, som jeg på ingen måder havde set komme eller regnet ud på forhånd – og faktisk sad jeg flere gange og overvejede, om jeg måske ikke var blevet spoilet alligevel. Jeg havde nemlig svært ved at se, hvordan bogen skulle kunne slutte således; men jeg er uendeligt glad for, at slutningen var som den var – også selvom jeg gerne ville have læst endnu mere.

Alt i alt var det altså en virkelig skøn afslutning på trilogien, som jeg på ingen måder kunne have ønsket mig anderledes. Heller ikke selvom jeg gerne ville have læst meget mere om, hvad der egentlig kom til at ske efter denne bogs slutning – men måske der er noget om dette i bog nr. 4? Det håber jeg i hvert fald på!

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

“Den sorte dæmon” af Jon Rex Laugen

| Simone Hagemann

Titel: “Den sorte dæmon” / Forfatter(e): Jon Rex Laugen / Serie: Sebastian og vennerne #3 / Sideantal: 407 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 24.10.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Sommerferien er slut. Sebastian og hans stedsøster Liva vender tilbage fra sydens varme, nøddebrune og med solbleget hår.

Heldigvis starter skoleåret med lejrtur. Men turen bliver brat afbrudt af en frygtelig ulykke,  og hele Sebastians verden bliver revet i stykker.

Samtidig begynder han at få mærkelige drømme. Nat efter nat besøger han en dreng og en pige  i en fremmed verden af kærlighed, ondskab og død.

Men uhyggen hjemsøger ham ikke kun i fantasien. Han bliver forfulgt af en mystisk fremmed med klare, blå øjne.

Sebastian og Liva bliver hvirvlet ind i et dødeligt spil.  De må finde al deres mod og vilje frem,  men er det nok til at overvinde det onde som jager dem?

Jeg er helt enormt begejstret for Laugens forfatterskab, og denne bog gjorde det bare endnu tydeligere for mig, hvor god han er til at skrive. Jeg var ellers en smule nervøs i starten af bogen, da den virkede til at være ret anderledes i forhold til hans to andre bøger i serien. Og det vil jeg egentlig også sige, den var. Der er mange af de samme elementer som fra de tidligere bøger, men samtidig føles denne ret unik i forhold til de andre. Hvilket efter min mening kun er en rigtig god ting.

Bogen er på en måde inddelt i to historier; historien om Sebastian og vennerne, og så historien i de drømme, Sebastian har. Noget jeg synes fungerede helt perfekt og faktisk over al forventning. Hovedhistorien handler selvfølgelig om Sebastian, og alle de utrolige ting, han endnu engang kommer ud for. For ja, det er virkelig ikke så lidt i denne bog. Hvilket nok også siger ret meget i forhold til, hvad han har oplevet i de tidligere bøger. Der sker nemlig crazy ting. Den anden historie udfolder sig lige så langsomt gennem Sebastians drømme, hvilket gør den utrolig spændende. Især fordi man kun får brudstykker af historien, og der derfor er rig mulighed for at sidde og gætte. Noget jeg sætter rigtig stor pris på. De to historier bliver desuden flettet sammen på en måde, som virkede meget realistisk. Jeg synes i hvert fald, det gav rigtig god mening, og var også med til at gøre mig endnu mere begejstret for bogen.

Selvom jeg var virkelig vild med bogen, så har dog to mindre problemer med den. Først og fremmest synes jeg, at slutningen virkede lidt for let. Jeg forstår godt, hvorfor Laugen har sluttet den, som han har. Men hvor ville jeg faktisk ønske, han havde sluttet den lidt tidligere i historien. Det kunne nemlig havde givet sådan en stærk slutning, omend jeg nok også ville have hadet ham lidt for det. 😉 Derudover synes jeg lidt, at folk rundt om Sebastian tager lidt for let på alt, hvad der sker. Jeg forstår sådan set godt, at han måske ikke er super overrasket over tingenes gang. Han har jo trods alt oplevet en del andre utrolige ting. Men jeg forstår f.eks. ikke helt, hvordan Liva kan tage det hele så roligt, og bare tro på alt han fortæller. Det ville jeg i hvert fald ikke selv. Faktisk ville jeg nok gå rimelig meget i panik. Det er dog mindre detaljer, og ikke som sådan noget, der gør så meget i forhold til min overordnede læseoplevelse.

Alt i alt var det altså en virkelig fed læseoplevelse med masser af spænding, action og gys. Og det er helt sikkert, at jeg allerede glæder mig til at læse meget mere fra Laugens hånd. Jeg er nemlig sikker på, det kun kan være godt! Desuden håber jeg meget på, der kommer flere bøger om Sebastian og vennerne. Jeg er nemlig ikke rigtig klar til at sige farvel.

“Sjælens pris” af Haidi Wigger Klaris

| Simone Hagemann

Titel: “Sjælens pris” / Forfatter(e): H. W. Klaris / Serie: Dæmonherskerens arving #3 / Sideantal:  278 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 21.10.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Ally accepterer at blive i Underverdenen, men inden hendes venner får  lov til at vende tilbage til Jorden, skal hendes dæmoniske gener vækkes.

Ikke alle er lige begejstrede for hendes tilstedeværelse blandt dæmonerne, og slet ikke efter at en  gammel profeti går i opfyldelse.

Da Tristan en dag bringer Ally med op til Jorden, får de et tilbud som kan ændre deres liv. Det er nu op til arvingerne at beslutte hvilken sti de vil følge.

Jeg havde glædet mig længe til “Sjælens pris”, da den forgående bog i serien sluttede med den ondeste cliffhanger. Der var derfor heller ingen tvivl om, at jeg straks måtte begynde på den, da den landede i postkassen. Desværre kunne jeg dog ikke huske super meget af den tidligere bog, hvilket var lidt ærgerligt. Det viste sig dog, at det som sådan ikke var noget problem. Jo, jeg havde lidt svært ved at finde rundt i personerne, og fik vidst byttet lidt rundt på et par stykker. Men overordnet fungerede læseoplevelsen egentlig fint nok alligevel. Især fordi vi også møder nye personer i denne bog, som har en stor rolle for historien, og disse derfor kom lidt mere i fokus.

Selvom jeg startede på den stort set med det samme, den kom ind ad døren, så skulle der dog gå ret længe, inden jeg fik den læst færdig. For selvom bogen egentlig fangede mig ret godt, og jeg endte med at læse den meget hurtigt i løbet af de to dage, jeg rent faktisk læste i den, så var der desværre bare noget ved den som gjorde, at jeg aldrig blev helt hooked og vild med den. Jeg kan dog ikke helt finde hvorfor. For jeg synes bestemt ikke, det var en dårlig bog, og jeg fandt den egentlig også ret spændende, men alligevel skuffede den mig altså en del. Måske var det fordi, den handlede ret meget om dæmoner og selve Underverdenen, eller måske er jeg simpelthen bare vokset fra serien? Jeg ved det virkelig ikke, og det irriterer mig helt vildt. Jeg er nemlig så ked af, at jeg ikke nød den mere, end jeg gjorde.

Men ja, overordnet var historien ret spændende, og jeg kunne egentlig godt lide den drejning, den tog i anden halvdel af bogen. Her kom vi dog også lidt tilbage til noget af det, som jeg savnede i starten af bogen, hvilket jeg var ret glad for. Desuden synes jeg også, at bogen sådan set var en okay slutning på serien. Jeg følte i hvert fald ikke som sådan, jeg sad tilbage med nogle spørgsmål. Men på den anden side havde jeg det også fint med, det er den sidste bog i serien. Jeg vil nemlig gerne se, hvad Klaris ellers kan. Det skal dog ikke udelukke, at jeg godt kunne finde på at læse videre, hvis nu hun på et tidspunkt beslutter sig for at udvide serien. Hvilket slutningen lægger op til er en mulighed. Jeg kan jo egentlig ret godt lide Ally og slænget.