Song Title Book Tag

Song Title Book TagJeg så dette tag hos Kassidy Voinche i går, og vidste med det samme, at det måtte jeg bare besvare. Det er ikke fordi, jeg som sådan har nogen speciel relation til sangene (flere af dem kender jeg faktisk slet ikke), men jeg synes, at tagget havde nogle rigtig gode spørgsmål.

1. Guns N’ Roses – November Rain: Pick a book with a sad/tragic ending
Her kommer jeg straks til at tænke på en af de bøger, jeg har læst fornyligt, men jeg føler, det ville være en spoiler, hvis jeg fortalte jer hvilken. Istedet vælger jeg Du af Caroline Kepnes. Det er ikke fordi, slutningen på denne bog er sørgelig – og nok heller ikke i sig selv så tragisk. Men jeg synes virkelig, at bogen sluttede på en tragisk måde – jeg var i hvert fald bange for, hvad der videre ville ske, hvis bogen havde fortsat.

2. Queen – Another One Bites the Dust: Pick a book which a lot of killing in it
Jeg er jo stor fan af at læse krimier med seriemordere, så der er en del at vælge imellem. Men selvfølgelig bliver jeg nød til at nævne en bog af Chris Carter. Hvordan kan jeg ikke det? Hans bøger er jo fyldt med mord. Jeg kan ikke lige huske, hvilken der er flest i, men Bødlen er den, jeg kommer til at tænke på først.

3. Britney Spears – Oops!… I did it again: Pick a book you read more than twice
Jeg elsker at genlæse bøger, så dette er et ret let spørgsmål for mig. Der er i hvert fald en del at tage fra. Men for at være fuldstændig forudsigelig, så vælger jeg Harry Potter-serien af J.K. Rowling. Jeg er nemlig pt. ved at genlæse den første bog; denne gang er det dog på engelsk, hvilket jeg aldrig har prøvet før.

4. Pink Floyd – Wish You Were Here: Your currently most anticipated book
Åh, det er jo et svært spørgsmål. Der er nemlig så mange, jeg pt. glæder mig helt vildt til udkommer. Jeg kan derfor heller ikke rigtig udvælge den ene bog, som jeg glæder mig mest til udkommer. Men jeg kan fortælle, at den af mine mest ventede bøger, som udkommer næste gang (faktisk allerede sat til salg på forlagets hjemmeside, selvom den ikke ‘officielt’ er udgivet endnu) er Revolution af Louise Haiberg. Selvom jeg virkelig ikke glæder mig til, at Dæmondræberen slutter, så glæder jeg mig meget til at se, hvordan trilogien kommer til at slutte.

5. Florence + the Machine – No light, no light: Pick a book that was just so bad you’d like to lock it away in a dark corner and never look at it ever again
Kunsten at være kvinde af Caitlin Moran! Jeg hadede (jep, hadede!) den virkelig, og faktisk var jeg så sur over den, at jeg endte med at give den væk. Jeg synes nemlig ikke engang, den havde fortjent en plads i min samling. Så dårlig synes jeg, den var.

6. Skylar Grey – Final Warning: Pick a book with a kick ass protagonist you’d not want to piss off
Clarke fra The 100-serien af Kass Morgan er virkelig kick ass! Hun er ikke bange for noget, og jeg ville virkelig være bange for at pisse hende af. Selvom jeg ikke tror, hun ville gøre alt for stor skade på en, så er jeg overbevist om, hun godt ville kunne få en til at få meget ondt.

7. My Chemical Romance – I’m not Okay: Pick a book that deals with a hard topic like loss or bullying
Her vælger jeg en bog, jeg læste i sidste måned nemlig Som stjerner på himlen af Jennifer Niven. Hele bogen omhandler et ret tungt emne (døden), og det bliver simpelthen gjort på sådan en fin måde. Emnet bliver behandlet ret dybt, men det bliver gjort i en overordnet ret humoristisk tone, hvilket efter min mening fungerede fantastisk.

8. Linkin Park – Breaking the Habit: Pick a book you read which was outside of your usual comfort zone yet you still enjoyed reading
Jeg læser rigtig mange forskellige genre, og elsker at eksperimentere med de bøger, jeg læser. Der er vidst derfor ikke rigtig noget, der som sådan ligger uden for min comfort zone. Jeg har dog stort set lige læst Den Fredløse af C. Evytt, hvilket efter min mening var en ret historisk roman, og det er en af de genre, jeg ikke er helt så tryg ved. Jeg endte dog med at elske den alligevel.

9. Troye Sivan – Happy little Pill: Pick a book that makes you happy
Jeg bliver nødt til at gentage mig selv ved dette spørgsmål. Selvom der her også er en del, jeg kunne vælge imellem, så bliver jeg bare nødt til at nævne Harry Potter af J.K. Rowling igen. Den giver mig også rigtig mange andre følelser end glæde, men hvis jeg f.eks. har en dårlig dag, så kan Harry Potter altid gøre mig i godt humør igen.

10. Ladyhawk – Dusk Till Dawn: Pick a book you read in one night/sitting
Det har jeg gjort med en del bøger. Når jeg først er begyndt på en bog, har jeg bare virkelig svært ved at slippe den igen – og hvis jeg kan læse den ud i én kør, så gør jeg det gerne. Den sidste gang jeg gjorde dette, var derfor også så sent som i lørdags, hvor jeg læste hele Legend af Marie Lu (dog med en lille uplanlagt lur på et par timer). Den var bare så spændende, at jeg ikke kunne lægge den fra mig.

Er I enige i nogen af de bøger, jeg har i de forskellige kategorier? Eller er der steder, hvor I er fuldstændige uenige med mit valg?

Bookish Memories Tag

Jeg så dette tag (oprindeligt kaldet “Trip Down Memory Lane Book Tag”) hos Ermahgerd Berks den anden dag, og synes det var en rigtig fin måde, at mindes lidt af min tidligere læsning på. Tagget går nemlig ganske enkelt ud på, at man skal svare på nogle spørgsmål om ‘sine første’ inden for bøger og læsning.

1. The first novel you remember reading?
Det må være en af Søren og Mette bøgerne af Knud Hermansen. Det var hovedsageligt igennem dem, at jeg rigtig lærte at læse, og det er uden tvivl også de bøger, som jeg husker som nogle af de første bøger, jeg selv læste i. Dog kan jeg samtidig også huske, at jeg ikke var helt så begejstret over dem, og jeg blev aldrig sådan helt hooked på at læse dem.

2. The first book you fell in love with?
Uh, den er faktisk svær. Det har jeg nemlig ret svært ved at huske. Altså jeg ved, at jeg virkelig elskede Peter Plys. Hvordan fanger man en hafferlaf?, men det var ikke en bog, jeg selv læste. Af bøger jeg selv læste, har det nok været Freddy & Monstrene af Dennis Jürgensen. Ja, virkelig en stor overraskelse ikke?

3. Your favourite children storybook?
Åh, der er så mange! Jeg elsker jo virkelig børnebøger, men her må det være Peter Plys. Hvordan fanger man en hafferlaf?. Jeg elskede i hvert fald den bog så meget!

4. The first book you became obsessed with?
Altså jeg er rimelig besat af Freddy & Monstrene af Dennis Jürgensen, men den første jeg kommer til at tænke på er uden tvivl Harry Potter serien af J.K. Rowling. Jeg blev fuldstændig besat af den serie og slugte alle bøgerne lige efter hinanden! Desuden tror jeg, at første gang jeg læste serien, var første gang jeg nogensinde har læst bøger så hurtigt. Jeg kunne simpelthen bare ikke lade dem være.

5. The first book that taught you something about yourself?
Jeg tænker på en bestemt serie ved dette spørgsmål, men jeg kan simpelthen ikke huske, hvad den hedder. Måske har I en idé? Det er letlæsningsbøger, som jeg læste omkring anden klasse. Jeg husker, at de omhandlede en dreng, hvis navn vist var noget med ‘S’ og bøgerne hed noget med hovedpersonens fornavn og hvad han lavede/bogen handlede om. Desuden var det en serie med ret mange bøger i.

Nå, men det var slet ikke det, det handlede om. Det jeg ville sige var egentlig bare, at denne serie virkelig lærte mig, hvor glad jeg egentlig var for at læse. Og faktisk tror jeg, den serie var en af de store grunde til, jeg er så glad for bøger, som jeg er i dag.

6. A book you will always remember reading for the first time?
Her bliver jeg nødt til at gentage mig selv. Det er nemlig uden tvivl hele Harry Potter serien! Jeg husker stadig tydeligt oplevelsen af at læse alle bøgerne for første gang, og jeg kan endda huske, hvor jeg læste de fleste af bøgerne første gang.

7. The first classic you read?
Hm, hvis H.C. Andersens eventyr tæller med, så er det uden tvivl dem, men ellers tror jeg, det er Perlen af John Steinbeck. En klassiker som jeg forresten husker som værende rigtig god, og som jeg virkelig snart må have genlæst.

8. The first book to movie adaption you saw?
Her er jeg ret meget i tvivl, men jeg tror, det enten er Peter Plys eller Alice i Eventyrland. Det er i hvert fald de to, som dukkede op først i min hukommelse, da jeg så spørgsmålet.

Kan I huske de første bøger, I læste og elskede?

The TBR Tag

The TBR TagJeg så dette tag blive besvaret over hos Irene i fredags, og synes det virkede ret interessant. Så da Michelle i lørdags taggede mig til at lave det, så var der ingen tvivl om, at jeg også selv blev nødt til at komme med min besvarelse af de forskellige spørgsmål.

1. Hvordan holder du styr på din TBR liste?
Jeg har som sådan ikke noget sted, hvor jeg holder øje med min TBR liste. Nok mest fordi den virkelig er lang, og at flere af bøgerne på den ikke nødvendigvis er bøger, som jeg har lyst til at læse foreløbig. Jeg bruger dog flittigt min ‘to-read’ hylde på Goodreads, og det er nok derfor også her, jeg holder styr på min TBR liste. Der er dog også bøger på denne liste, som jeg ikke regner med nogensinde at læse, da de bliver nødt til at være på den liste, når jeg har dem på min ‘own’ liste (som altså indeholder alle bøger jeg ejer – også selvom de oprindeligt er min kærestes).

Når det kommer til anmeldereksemplarer, jeg har dog en tydelig måde at holde styr på disse. Jeg skriver nemlig alle ind i et dokument, og markerer derefter titlerne med forskellige farve, der beskriver om de er ankommet, ulæste, læste, anmeldte og om anmeldelsen er lagt på bloggen. Jeg synes nemlig det er rart, at jeg har et tydeligt billede over, hvilke anmeldereksemplarer jeg mangler at læse.

2. Er dine TBR bøger mest e-bøger eller print?
De er uden tvivl mest print. Jeg har ikke benyttet mig af e-bøger så længe, og dermed heller ikke købt så mange endnu, hvorimod jeg har købt printet bøger i rigtig mange år efterhånden. Dog vokser min e-bogs TBR rimelig hurtigt, efter jeg har købt min Kindle, men jeg er nu stadig overbevist om, at jeg altid vil have flest printede bøger på min TBR.

3. Hvordan beslutter du, hvilken bog du vil læse?
Det er meget forskelligt. Nogle gange planlægger jeg det lidt i forvejen, men for det meste stiller jeg mig ud til min bogreol, når jeg har læst en bog færdig, og finder på den måde frem til den bog, jeg ud fra min umiddelbare mening lige der, tror jeg vil have mest glæde af at læse næste gang. Jeg beslutter det altså mest ud fra mit humør og følelser. Dog prøver jeg så vidt muligt at planlægge at læse anmeldereksemplarer, således at anmeldelsen ikke kommer alt for lang tid efter udgivelsesdagen. Men de topper ikke over mine andre bøger, hvis jeg ikke lige er i humør til dem, jeg har stående; dog har jeg jo for det meste lyst til at læse dem alle lige med det samme.

4. Den bog, der har været længst tid på din TBR?
Åh, det ved jeg virkelig ikke. I følge Goodreads er det If He Had Been with Me af Laura Nowlin, men det har uden tvivl noget at gøre med, at jeg først rigtigt kom i gang med at bruge Goodreads sidste år. I ‘virkeligheden’ er det nok bøger som De dødes bibliotek af Glenn Cooper, Hypnotisøren af Lars Kepler og Flagermusmanden af Jo Nesbø. De sidste to har jeg dog prøvet at læse op til flere gange, men er endnu ikke nået helt igennem dem – heller ikke selvom jeg egentlig stadig har virkelig meget lyst til at læse dem.

5. En nyligt tilføjet bog til TBR listen?
Jeg er virkelig i comic/graphic novel humør i øjeblikket, og det er nok nogle af disse, jeg seneste har tilføjet til min TBR liste (i hvert fald mentalt), og af ‘rigtige’ bøger er der vidst også blevet tilføjet en del på det sidste. Af bøger som jeg rent faktisk ejer, så må nogle af dem dog være Dukkebarn af Mo Hayder, som jeg har SÅ meget lyst til at læse, og Britt-Marie var her af Fredik Bachman, som kom med posten i morges, og som jeg dog allerede har læst 100 sider i, fordi jeg simpelthen ikke kunne lade den være, da jeg havde åbnet pakken.

6. En bog fra TBR listen, der kun er der, pga coveret?
Hm, jeg vælger som sådan ikke rigtig bøger udelukkende ud fra coveret, og jeg er derfor rimelig sikker på, at der ikke er nogen bøger på min TBR liste, som kun er der pga. coveret. Dog er der en del bøger, hvor coveret uden tvivl var det, som ledte mig til rent faktisk at læse om bogen, og i sidste ende vælge at sætte den på min TBR liste. A Thousand Pieces of You solgte mig f.eks. først på dens cover, men det var uden tvivl pga. af beskrivelsen af bogen, at den rent faktisk endte med at blive tilføjet.

7. En bog fra TBR listen du ikke har planer om at læse?
Som sagt har jeg flere bøger på min TBR liste (på Goodreads), som jeg ikke har planer om at læse. Og sådan forholder det sig nok også, hvis jeg gennemgår alle bøgerne (som jeg selv har købt/fået) i min samling. Dog kom jeg lige til at tænke på, at jeg har fem af Verdenslitteraturens Perler stående, som egentlig hovedsageligt er købt som pynt, og jeg derfor har været lidt ligeglad med, hvilke titler de er. Altså jeg vil gerne læse dem alle, for der må jo uden tvivl være en grund til, at de er en del af den samling, men f.eks. ved jeg ikke helt, om jeg nogensinde får læst Gargantua af  François Rabelais. Mest af alt fordi jeg overhovedet ikke har nogen idé om, hvad bogen handler om, og samtidig ikke rigtig kender forfatteren.

8. En endnu ikke udgivet bog, som jeg glæder mig meget til
Her kunne jeg også smide et læs af opsamlinger af comics på, da der nemlig udkommer rigtig mange næste år, som jeg virkelig gerne vil eje. Men derudover er der virkelig også mange bøger, som jeg glæder mig meget til udkommer; specielt bøger der udkommer til næste år – faktisk har jeg lavet en liste på Goodreads til disse (her). Dog kommer der i løbet af november en del danske oversættelser af bøger, jeg har ville læse længe, og disse glæder jeg mig virkelig til.

Der kommer f.eks. både Paper Towns af John Green, Game af Barry Lyga, Will Grayson, Will Grayson af John Green og David Levithan, Fortabt af Tabitha Suzuma og Let it snow af John Green, Lauren Myracle og Maureen Johnson.

9. En bog alle andre har læst, men som du stadig har til gode
Den første, jeg lige kommer i tanke om, er Maze Runner af James Dashner! Efter den kom på dansk for nyligt er der så mange, der har læst den. Høst & Søn var også så venlige at sende den til mig, men jeg er desværre ikke nået til den endnu. Dog står den meget højt på min TBR liste, da jeg glæder mig rent meget til at se, hvad jeg synes om den.

10. En bog alle anbefaler dig
Hm, efter jeg endelig fik læst Hunger Games af Suzanne Collins tidligere på året, ved jeg det faktisk ikke rigtig. Men hvis I har en bog, I gerne vil anbefale mig, så kom med den. Jeg elsker anbefalinger.

11. En bog på TBR listen, som jeg glæder mig særligt til
Der er mange! Men dem jeg lige pt. ville ønske, at jeg alle kunne læse på én gang, tæller følgende: MARY: The Summoning af Hillary Monahan, Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children af Ransom Riggs, Dukkebarn af Mo Hayder og The Kiss of Deception af Mary E. Pearson (og en masse andre!). Desuden glæder jeg mig helt særligt til en dag at få læst Harry Potter: Page to Screen af Bob McCabe og S. af J.J. Abrams.

12. Antallet af bøger på min TBR liste
Dette har jeg meget svært ved at svare på, jeg ved det nemlig ganske enkelt ikke. Og selvom jeg nok egentlig snart burde tælle det (altså hvor mange fysiske ulæste bøger, jeg har stående på min reol), så er der altså ikke lige noget, jeg bare sådan lige gør. Specielt fordi at det lidt kræver, at jeg tager stilling til, hvilke af kærestens bøger jeg egentlig har lyst til at læse, og som dermed også er en del af min TBR-liste.

Med hensyn til e-bøger så har jeg heller ikke rigtig styr på dette. Jeg har nemlig en del, som jeg har hentet gratis fra Amazon, og som jeg egentlig ikke regner med, at jeg nogensinde får læst. Derfor skal jeg helt sikkert også lige have ryddet op i disse, før jeg kan komme med et præcist tal.

Jeg plejer ikke at tagge folk, når jeg laver tag-indlæg, men både Irene og Michelle har gjort det, så nu vil jeg da også gøre det. Jeg tagger Louise, Birgitte, Sabina og Karin, og håber meget på, de vil lege med. Jeg vil i hvert fald super gerne læse jeres svar.

Bookish Scenario Tag

Bookish Scenario TagJeg så for noget tid siden dette tag hos JesseTheReader, og fik med det samme lyst til at lave det. Tagget går ganske simpelt ud på, at man skal svare på syv forskellige scenarier omhandlende bøger og læsning.

You have to get rid of all your books and you can only keep one from each of these genres – contemporary, fantasy, non-fiction and one other genre of your choosing. What books do you keep?
Det her er altså virkelig et svært spørgsmål! Men af contemporary ville jeg nok vælge at beholde enten Susannes dagbog til Nicholas af James Patterson eller Vores Ø af Tracey Gavis-Graves. Hvilken har jeg dog virkelig svært ved at finde ud af, men i sidste ende ville Vores Ø nok vinde. Udelukkende fordi den er længere end den anden, og jeg derfor vil kunne læse i bogen i længere tid.

Fantasy er der ingen tvivl om; selvfølgelig ville jeg vælge en Harry Potter-bog. Dog ville jeg ønske, jeg kunne vælge dem alle, da det er virkelig svært at vælge mellem dem. Men jeg ville nok vælge Harry Potter og Flammernes Pokal, da det er en af mine yndlings.

Af non-fiction kunne jeg vælge rigtig mange interessante bøger, men jeg ved, at jeg ville være virkelig ked af ikke at kunne genlæse Livet efter 11. september af Marianne Lentz, så det er uden tvivl den, jeg ville vælge.

Af andre genrer ville jeg vælge krimi. Her vakler jeg dog også lidt mellem, hvad jeg skal vælge. Men ikke at kunne genlæse Chris Carter, ville nok være det, jeg ville hade mest. Og da Bødlen har gjort et virkelig stort indtryk på mig, så ville jeg nok vælge den.

You’re at the bookstore and you hear a teenager telling their mom they don’t like to read, but their mom insists they pick something. You walk over and recommend a book you think is great for people who aren’t big on reading – what book is it?
Først og fremmest ville jeg nok finde lidt ud af, hvilke slags film og/eller TV-serier personen ser, for på den måde at kunne spore mig lidt ind på, hvilke underholdningselementer, personen godt kan lide. Men ellers ville Harry Potter nok være et ret godt (og måske lidt kliché) bud. Den serie indeholder bare så mange forskellige elementer, og eftersom de første jo er rimelig korte, så ville de nok heller ikke virke helt så intimiderende.

You’re not feeling yourself and need a pick me up. Which book do you read to put yourself in a great mood?
Harry Potter! Og det kan være hvilken som helst af bøgerne. De gør mig bare altid så glad og trist til tider – men glæden overskygger helt klart de triste dele af serien. Desuden har jeg aldrig ikke lyst til at læse Harry Potter, og jeg vil derfor kunne læse dem uanset hvad.

You go back in time for a day to your teenage years. What book would you most likely have caught yourself reading?
Nu er mine teenageår jo ikke specielt langt væk, men jeg tror alligevel ikke rigtig, at jeg kan vælge én bog, som jeg ville have set mig selv læse. Dog ville det nok enten en krimi, en dagbogsroman eller en Sophie Kinsella bog. Det er i hvert fald nok nogle af de bøger, som jeg slugte flest af, I løbet af mine (tidlige/midt) teenageår.

Your friend surprises you with a 4 day trip and you have 1 hour to pack. Which book do you bring to read on the way?
Er det for snyd at sige min Kindle? For ellers ville jeg uden tvivl tage den med, men ellers ville jeg nok bare vælge den næste bog i min TBR-bunke. Og i øjeblikket ville det nok være enten Leoniderne af Nanna Foss eller Bogen om dig af Claire Kendal.

Your house has been robbed! Don’t worry – everyone is safe, but your bookshelf has been raided. What’s the book you really hope is safe?
Åh, hvor ville jeg virkelig blive trist, hvis mine bøger blev stjålet. Eller værre endnu – hvis mine bøger bare var blevet ødelagt. Og at udvælge én bog, som jeg ville ønske, de ikke havde rørt, er så uendelig svært. Jeg ville være trist over, at min signerede udgave af Genfærd af Jo Nesbø ville være væk, men samtidig har jeg ikke nogle minder forbundet med bogen, og lige netop hans signering burde ikke være helt umulig at få fat i igen. Harry Potter: Page to Screen ville jeg være rimelig træt af forsvandt, men samtidig har den ikke som sådan nogen personlig/mindeværdig værdi for mig, og ville dermed ”let” kunne erstattes igen.

Til gengæld ville jeg nok være grædefærdig, hvis jeg opdagede at mine udgaver af Sagen om de japanske dræbergardiner og Sagen om det blodige vampyrtrick af Dennis Jürgensen var væk. Lige netop de udgaver er nemlig de eneste, jeg nogensinde har læst i, og de indeholder simpelthen så mange fantastiske barndomsminder.

Your friend borrows a book and returns it in awful condition. Do you a) Just pretend you haven’t noticed b) Ask them to repurchase it or c) Secretly do the same to something of theirs.
Nu låner jeg ikke rigtig bøger ud til folk, som jeg ikke stoler på. Og hvis uheldet skulle være ude, og personen kom til at ødelægge en af mine bøger, så er jeg fuldstændig sikker på, at personen ville give mig en ny. Hvis det ikke skulle være tilfældet, så ville jeg helt sikkert bede dem om at købe en ny – det ville jeg jo også selv gøre, hvis det var omvendt.

Har I selv svaret på dette tag? Er i enige i nogen af mine svar? Smid gerne et link til jeres besvarelse i kommentarfeltet.

Would you rather – Bookish edition

Jeg så for nogle uger siden dette tag på booktube og senere hen hos Sabrina, og havde med det samme lyst til også selv at lave det. Jeg elsker nemlig at tænke over, hvad jeg egentlig ville vælge, hvis jeg absolut skulle vælge mellem to forskellige ting.

1. Would you rather read only trilogies or stand-alones?
Jeg er faktisk lidt træt af trilogier og elsker stand-alones. Alligevel er der ingen tvivl om, at jeg helt sikkert ville vælge trilogier. Jeg elsker nemlig, at jeg på den måde kan befinde mig i et univers i længere tid.

2. Would you rather read only female or male authors?
Jeg tænker ikke rigtig over, om de forfattere, jeg læser, er mænd eller kvinder. Så dette spørgsmål er ret svært at svare på; specielt fordi jeg har en del yndlingsbøger fra forfattere af begge køn. Mit valg falder dog på mandlige forfattere, da det oftest er forfattere af dette køn, hvis krimier jeg læser. Og jeg ville nok ikke kunne undvære disse krimier.

3. Would you rather shop at your local bookstore or online?
Jeg ville elske kun at handle i min lokale boghandel, da det simpelthen er så hyggeligt, og jeg virkelig gerne ville støtte det danske bogmarked. Men eftersom de danske bogpriser er skyhøje, så har jeg ikke rigtig råd til dette, da jeg jo gerne vil købe mere end én bog ad gangen. Så mit valg falder uden tvivl på online – det er jo også så dejlig let, og så er bogpakker jo virkelig bare skønne at modtage med posten.

4. Would you rather all books become movies or t.v. shows?
Jeg elsker film, men jeg er besat af TV-serier, så det er helt sikkert dem, mit valg falder på. Jeg føler også, at bogen vil kunne komme mere til sin ret, hvis den bliver lavet til en TV-serie, da man har noget længere tid at gøre godt med.

5. Would you rather read 5 pages per day or 5 books per week?
Jeg ville på ingen måder kunne leve med, kun at læse fem sider om dagen. Fem bøger om ugen lyder meget mere tiltalende! Specielt med alle de spændende bøger, som konstant finder vej til min i forvejen virkelig lange TBR-liste.

6. Would you rather be a professional reviewer or author?
Jeg har aldrig rigtig haft en drøm om at blive forfatter, da jeg meget hellere vil læse andres skriveriger, end jeg vil skrive og læse mine egne. Så det må uden tvivl blive professionel anmelder.

7. Would you rather only read your top 20 favorite books or always read new ones?
Denne her er virkelig svær. Jeg elsker at leve mig ind i nye verdener og fortællinger, men jeg elsker ligeså meget at genopleve disse. Jeg er en genlæser, og læser ofte mine yndlingsbøger, hvilket jeg slet ikke tror, jeg ville kunne lade være med. Men samtidig ved jeg, at jeg også ville komme til at savne at læse noget nyt. Så hvis jeg skulle vælge, så tror jeg, at jeg ville prøve at holde mig fra mine yndlingsbøger, og kun læse bøger jeg endnu ikke har læst.

8. Would you rather be a librarian or book seller?
Dette er endnu et svært spørgsmål. Når jeg er færdig med min uddannelse, er jeg sådan set uddannet bibliotekar, alligevel ved jeg ikke helt, hvad mit svar er. Jeg har tidligere ikke rigtig haft den store drøm om at blive bibliotekar (uddannelsen åbner op for rigtig mange andre muligheder også), men jeg kan godt mærke, at tanken er begyndt at vokse på mig. Men samtidig tror jeg, det kunne være så fedt at arbejde i en boghandel, og jeg har da også en lille (meget urealistisk) drøm om, engang at åbne min egen lille boghandel, så det er nok alligevel boghandler, jeg ville vælge.

9. Would you rather only read your favorite genre, or every genre except your favorite?
Min favorit genre er nok krimi, men selvom jeg tidligere skrev, at jeg nok ikke ville kunne undvære mine krimier, så ved jeg, at jeg ikke ville kunne leve med kun at læse denne genre. Min læsesmag er nemlig meget bred, og jeg ville derfor uden tvivl komme til mangle, at kunne læse alle de andre genrer, jeg også elsker.

10. Would you rather only read physical books or eBooks?
Her er der ingen tvivl. Jeg ville uden den mindste tvivl vælge kun at læse fysiske bøger. Ikke fordi jeg ikke kan lide e-bøger (jeg er blevet SÅ glad for min Kindle), men fordi intet nogensinde vil kunne erstatte den oplevelse det er for mig, at sidde med en fysisk bog i hænderne.

Hvad ville I vælge ved de forskellige spørgsmål? Er I uenige med mig i nogle af mine svar? Smid gerne et link, hvis I selv har besvaret tagget!