Så blev det atter tid til readathon, og hvor er det altså skønt. Jeg kan nærmest slet ikke vente med at komme i gang. Både med at læse, selvfølgelig, men især også til at følge med og snakke med en masse af de andre skønne danske deltagere. Readathon giver sådan et godt sammenhold, og jeg elsker virkelig, hvor gode vi alle er til at heppe på hinanden. Hvilket altså er noget af det vigtigste. Uden det sociale aspekt ville døgnet i hvert fald bestemt ikke være det samme. Jeg tripper derfor virkelig også bare for, at klokken slår 14, så den magiske læsestemning kan sænke sig.
Er du ved at være klar? Og deltager du overhovedet i readathonet? Hvis du gør, så læg gerne en kommentar omkring, hvor dit læsedøgn kan følges herunder. Jeg vil elske at kunne følge med.
13.20: Jeg er ved at have forberedt de sidste snacks, samt har fået kogt en masse vand til te. Desuden ligger bøgerne klar på bordet, og jeg er dermed ved at være fuldkommen klar. Jeg er forresten gået efter lidt sundere snacks denne gang, og jeg glæder mig virkelig til at guffe dem i mig. Der er masser af grøntsagsstænger m. dip (lavet på Alpro – og dermed okay ‘sundt’), æbletern og hindbær. Desuden er der selvfølgelig også en smule sødt i form af Spunk, og lidt salt i form af lidt chips.
Hvilke snacks har du klar til døgnet?
14.00: Så er vi i gang! Jeg er som altid en smule bagud med alt, så jeg starter readathonet ud med at lytte lidt lydbog. Min første bog bliver altså dermed “Sidste time” af Dennis Jürgensen. Men det kan jo heller ikke være helt skidt? I løbet af de sidste par dage har jeg i hvert fald hørt virkelig meget ros om bogen, så det bliver skønt at få den læst.
Hvilken bog starter du med?
Opening meme:
1) What fine part of the world are you reading from today? Jeg læser med fra sofaen i min lejlighed i Aalborg, Danmark.
2) Which book in your stack are you most looking forward to? Jeg glæder mig mest til at afslutte “Det er ikke mig, det er dig”. Jeg er lidt over halvvejs i den her ved readathonets start, og jeg har virkelig nydt det, jeg har læst i den indtil videre. Jeg glæder mig derfor meget til at læse, hvad der kommer til at ske i den. Desuden er den bare både sød og sjov, og det er altså en god kombination til readathon.
3) Which snack are you most looking forward to? Dem alle! Ej, det er nok mine grøntsagsstænger m. dip. Det er jo så friskt og lækkert. Dog trækker de sorte oliven (ja, det er en graviditets-craving :P), jeg lige har fundet frem, altså også en del. Dem får jeg derfor nok spist som noget af det første.
4) Tell us a little something about yourself! Jeg har vidst efterhånden præsenteret mig selv nogle gange herinde. Men jeg er en 22-årig kvinde, der er bosat i Aalborg sammen med min kæreste og kat. Sammen med min kæreste venter jeg mit første barn i starten af juni, og vi udvider altså dermed meget snart familien med en lille ny bogelsker. Desuden er jeg studerende, og helt besat af alt der har med litteratur og sociale medier at gøre.
5) If you participated in the last read-a-thon, what’s one thing you’ll do different today? Jeg synes faktisk, at sidste readathon gik helt perfekt. Så der er ikke rigtig noget, jeg vil gøre anderledes. Jeg vil altså dermed sørge for at få min søvn, og samtidig vil jeg gøre en god indsats for at være social.
16.04: Jeg har nu hørt 82 sider af “Sidste time”, og det er gået op for mig, at jeg vidst har læst den engang før. Men den er nu ret underholdende alligevel. Jeg vil dog gå over til at læse lidt i “Det er ikke mig, det er dig” nu. Jeg kunne nemlig godt bruge noget let og sødt lige nu, og det er den helt klart!
Hvad er du i gang med at læse, og er du kommet godt fra start?
18.13: Jeg har kun fået læst omkring 70 sider i “Det er ikke mig, det er dig” siden sidst. Jeg har nemlig hele tiden liiige skulle et eller andet. Men det er nu også fint nok. Jeg går ikke efter at læse en helt masse denne gang, så bare jeg har det sjovt, så er det fint. Jeg vil derfor også stoppe min læsning for nu. Aftensmaden er nemlig ved at blive lavet (vi skal have frikadeller, bønnefritter, ristede kidneybønner og grøntsager), og i mens den bliver færdig, vil jeg bruge tiden på at smutte rundt og læse de andre bogbloggeres opdateringer. Vi ses engang efter aftensmad! 🙂
Hvad skal du have til aftensmad?
19.46: Jeg har fået spist, kigget lidt blogs og set en smule Masterchef. Nu ville jeg egentlig gå i gang med læsningen igen, men jeg har lige et par billeder, der skal redigeres. Og så er det jo godt, at jeg har en lydbog, jeg kan lytte til i mens. Jeg vil derfor trykke afspil på “Sidste time”, og dermed lade den blive den første bog, jeg læser færdig i dette readathon.
20.25: Jeg har lige hørt “Sidste time” færdig, hvilket passede perfekt med, at jeg også lige var blevet færdig med at redigere billeder. Jeg føler dog slet ikke, jeg har fået læst nok i løbet af readathonet indtil videre. Jeg tror derfor, jeg vil sætte en timer på min mobil på 60 min., og ikke lave andet end at læse i “Det er ikke mig, det er dig” i det tidsrum. Først vil jeg dog lige lave dagens første kop chai-te. Hvilket jeg har glædet mig til stort set hele dagen. Det smager jo så godt 🙂
Hvordan går det hos dig?
22.07: Det lykkedes mig rent faktisk at få læst i en time uden at tjekke alt muligt på min mobil. Hvilket var ret fedt! Især fordi bogen altså virkelig er spændende lige nu. Dog kan jeg godt mærke, at jeg lige skal have en lille pause fra læsningen. Jeg vil derfor udnytte det til at være lidt social, og se hvordan det går de andre deltagere. Jeg er forresten også så småt begyndt på “Er du blød, mand” af Dennis Jürgensen. Jeg manglede nemlig pludselig en lydbog, og så faldt valget altså på den.
Hvilken bog læser du i øjeblikket?
22.58: Jeg begynder lidt at kunne mærke en træthed melde sig, men jeg er altså slet ikke klar til at stoppe læsningen for i dag endnu. Jeg vil nemlig virkelig gerne nå at læse “Det er ikke mig, det er dig” færdig, før jeg går i seng. Hvilket også sagtens burde kunne lade sig gøre. Jeg tror dog, jeg vil gå ud og fjerne makeup og trække i nattøjet. Men efterfølgende skal jeg altså læse lidt mere.
23.54: Jeg giver op. Jeg læser ret langsomt, og mine øjenlåg bliver tungere og tungere, så nu må jeg hellere smutte i seng. Jeg tager dog min bog med mig, og så må vi se, hvor meget jeg når at få læst, før jeg falder i søvn. Vi ses nok igen om ca. 8-9 timers tid. God læselyst til jer, som prøver at holde jer vågen hele døgnet og godnat til jer andre.
8.52: Jeg er oppe og i gang med læsningen igen. Jeg sidder nemlig i dette øjeblik og lytter til “Er du blød, mand?”, før jeg skal have lavet en omgang havregrød til morgenmad om lidt. Jeg er dog stadig virkelig træt, da jeg kun endte med at få omkring seks timers søvn i nat. Jeg endte nemlig med at ligge og læse “Det er ikke mig, det er dig” færdig, før jeg lagde mig til at sove. Det var egentlig slet ikke meningen, men den var simpelthen for god til at lægge fra mig. Nu har jeg dog bare endnu mere lyst til at læse mere af McFarlane. Hun skriver jo virkelig godt.
Hvordan går læsningen hos dig? Har du sovet i nat, eller har du brugt hele natten på at læse?
9.53: Så fik jeg spist morgenmad og tjekket sociale medier. Jeg skal derfor bare lige have lidt vand at drikke, og så er jeg helt parat til at læse videre igen. Jeg nåede forresten at lytte “Er du blød, mand?” færdig, og er der med oppe på at have læst 2½ bog i løbet af readathonet, hvilket jeg synes er ret godt klaret. Nu vil jeg dog kaste mig over “Dinea – Modertræets datter” af Louise Haiberg, som jeg er ret sikker på bliver den sidste bog i løbet af dette readathon.
Hvad læser du i øjeblikket?
11.37: Jeg har fået læst 85 sider i “Dinea – Modertræets datter”, hvilket ikke er super meget ud af de næsten 5o0 sider, som bogen er. Jeg kan dog desværre virkelig ikke komme ordentligt ind i den og er umiddelbart ret ligeglad med, hvad der kommer til at ske. Jeg kan derfor også mærke, at hvis jeg læser videre i den lige nu, så ender jeg med at komme direkte ud i en læsetørke. Hvilket ville være et utrolig dårligt tidspunkt. Jeg må derfor hellere skifte bog, men jeg er virkelig i tvivl om, hvad jeg så skal læse. Jeg har tre anmeldereksemplarer, som jeg egentlig gerne vil have læst, men samtidig har jeg også to andre, som trækker ret meget i mig. Jeg tænker derfor, at nu er et godt tidspunkt at prøve det såkaldte Try a Chapter Tag. Altså et tag hvor man læser det første kapitel af et udvalg af bøger, og derudfra vælger hvilken bog, man vil læse videre i. Jeg regner derfor med, jeg ender med at begynde på én af de bøger, som nedenstående billede viser.
Går læsningen stadig godt for dig?
13.58: Så er readathonet ved at være slut, og jeg når dermed ikke mere læsning for denne gang. Det er dog ikke fordi, jeg har været super produktiv læsemæssigt de sidste par timer. Jeg fik læst det første kapitel af henholdsvis “Himmelnøglen”, “Åndeløs” og “Lykken”, men kunne alligevel ikke bestemme mig for, hvilken jeg skulle læse. Jeg havde nemlig lidt lyst til at vælge dem alle tre, da de var interessante på hver deres måde. Efter en lille tur i Føtex, besluttede jeg mig derfor for, at jeg bare ville bruge det sidste stykke tid på at læse lidt videre i “Dinea – Modertræets datter” i håb om, at jeg ville blive lidt mere fanget. Det blev jeg ikke rigtig, men jeg føler dog, jeg kan mærke, at der efterhånden begynder at ske lidt i den. Så det er i det mindste meget godt.
Jeg håber, din læsning har gået godt her i de sidste par timer? Jeg vil nu sætte mig til at lave et wrap-up indlæg for readathonet, så du kan få et bedre overblik over, hvad jeg egentlig nåede at få læst. Jeg håber derfor, du kigger ind igen senere på dagen. Tak for denne gang til Dewey’s Read-a-thon 🙂
Glædeligt Readathon, Simone! Jeg glæder mig til at følge dit læsedøgn 😀
Mange tak og i lige måde 😀
Jeg har faktisk valgt præcis den samme McFarlane-bog – havde du læst noget af hende før eller hvordan? Det er mi første bog af hende og jeg glæder mig til at se om hendes forfatterskab er noget for mig 🙂 God fornøjelse med læsningen – jeg glæder mig til at følge med 🙂
Nej, det har jeg ikke. Jeg er dog tyvstartet på bogen, og har derfor allerede læst halvdelen af den, og jeg er virkelig begejstret. Den er super skøn 😀 Jeg håber, du også kommer til at kunne lide den 🙂
Jeg har lige besluttet mig for at jeg begynder på den så snart jeg har læst “Mirakelmanden” – går det godt med at læse i det jyske? 🙂
Det lyder som et godt valg! Læsningen går ikke sådan super, men jeg nyder det, og det er jo det vigtigste 🙂
Glædelig readathon dag! 😀 Håber du får et fantastisk døgn med masser af læsning og hygge. 😀
Mange tak og i lige måde. Jeg håber, du når at få læst en god del, så dit læseår kan starte godt ud! 😀
Nu er det snart! Glædelig læsedøgn!
JA! Det bliver så godt 😀 Mange tak og i lige måde 🙂
Fantastisk udvalg af snacks og te – jeg er så afgjort fan!
Det er virkelig også lækkert 😀
Fedt at du skal læse Det er ikke mig, det er dig. Den er så god!
Ja, den er virkelig skøn 😀
Og så fin med sine illustrationer! Det giver lige et løft til læsningen.
Ja, det gør de virkelig 😀
Jeg er spændt på din læsning af Dinea – Modertræets datter. Forsiden er så cringe, men forfatteren er ret populær, er hun ikke? Jeg har endnu ikke læst noget af hende.
Ja, forsiden er ikke verdens bedste, omend jeg virkelig elsker farverne! Og jo, hun er vidst rimelig populær. Eller hendes tidligere trilogi er i hvert fald, og den nød jeg ret meget. Derfor også virkelig irriterende, at denne ikke rigtig virker til at kunne nå op på niveau med de andre bøger.
Jeg er med som altid 🙂 Rigtig god læselyst 🙂
Mange tak og i lige måde 😀
McFarlane skriver bare de herligste bøger 🙂 Rigtig god idé bare at tage den helt med ro og nyde det. Jeg har tidligere stresset vildt meget over readathons, og det er det bare ikke værd 🙂
Jeg skal helt klart også læse mere af hende på et tidspunkt! 😀 Sådan havde jeg det også, da jeg deltog de første par gange, men det gjorde mig simpelthen så udmattet og mættet på læsning. Hvilket jo ikke rigtig er meningen. Så er det altså meget sjovere at tage det afslappet, og så få læst det, man nu gør 🙂
Rigtig god læselyst.
Jeg glæder mig også helt vildt, og du har helt ret i, at det sociale aspekt er noget helt særligt. For mig handler det faktisk ikke kun om at læse læse læse, men mindst lige så meget om at følge med i andres læsedøgn.
Det er altså også noget så hyggeligt at følge med i, hvad og hvor meget andre får læst. God læselyst! 😀
Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om ‘Sidste time’, jeg har hørt den skulle være virkelig uhyggelig.
God læsning! 🙂
Jeg glæder mig virkelig også til den! Faktisk tror jeg, det bliver den, jeg starter med. Jeg synes nemlig, det er ret rart med lidt lydbog som det første 🙂
Jeg er klar – sådan da! Skal lige have de sidste ting på plads, men første bog er da valgt, og det er jo det vigtigste 😉
Jeg ser frem til et hyggeligt læsedøgn og til at følge dig her 🙂
Mvh.
Den lille Bogblog
Ja, hvis man har den første bog på plads, så skal det hele nok gå 😉 Jeg krydser dog fingre for, du også når resten, før klokken slår 14.00 🙂
Rigtig god læselys! Håber at du får nogle fantastiske læse oplevelser ? Jeg glæder mig til at følge dit læsedøgn
Mange tak og i lige måde 😀
Rigtig god læselyst 🙂 Og sikke nogle lækre snacks du har fundet frem.
Mange tak og i lige måde. Og ja, mine snacks er virkelig fantastiske 😀
Håber du får en fantastisk dag med læsning! Jeg er gået igang med “The Day of the Triffids” som min første bog, og er næsten halvvejs. Det er så rart at vide man har hele dagen foran sig til at læse! 😀
Mange tak og i lige måde! Og ja, det er så skønt at vide, at der er masser af tid til læsningen 😀
God læselyst! Jeg håber du hygger dig. Det ser ud til at være en rigtig fin stak bøger du har fundet frem!
Jeg hygger mig i den grad 😀
Fortsat god læselyst. Jeg er kommet fint fra start med 1 læst bog, og nummer 2 på vej.
Det lyder rigtig godt! Du må også have rigtig god læselyst 😀
Glædeligt readathon! Jeg glæder mig så meget til at høre hvordan “Sidste time” er 🙂 Jeg har set filmen hundrede gange som teenager, men aldrig læst den, men det får jeg lyst til nu 🙂 glæder mig til at følge dit læsedøgn
Indtil videre er den ret god! Den er måske ikke helt så uhyggelig, som jeg forventede. Men jeg elsker humoren i den, og historien er også ret interessant 🙂
Jeg klarer mig med rugbrødsmadder denne gang, da vi har noget pålæg, der skal spises op (får jeg ekstra voksenpoints af det? ;-)).
Bon appetit! 😀
Mvh.
Den lille Bogblog
Haha, ja det må helt sikkert give voksenpoint! Men rugbrødsmadder er nu også godt engang imellem 🙂
Jeg er også lige gået i gang med at lave mig noget let aftensmad 🙂 Jeg skal have biksemad med spejlæg xD Men jeg ville egentlig hellere læse, for jeg har været totalt opslut af Ravnenes hvisken og mangler ikke ret meget, men bevægelse og indtagelse af næring var hårdt tiltrængt 😛
Biksemad er virkelig også godt! Jeg forstår dog samtidig også godt, du hellere bare vil læse. For det er altså virkelig en god bog 😀
Ja, det var dejligt enkelt at lave, hvilket jo er rart når der ikke er nogen til at lave maden til mig sådan en dag som i dag xD Det er den helt sikkert, jeg er så glad for at have fået den læst! 😀
Ja, en kæreste er altså ret god at have til readathon. Også selvom aftensmaden mest af alt stod på rester fra i går 😉
McFarlane er så dejlig og især den bog!
Rigtig god læselyst – jeg glæder mig til at følge med, nu jeg langt om længe er kommet igang. <3
Jeg nyder den virkelig også 😀
Fedt du er i gang! Jeg glæder mig til at følge med i dit læsedøgn 🙂
Det er jeg glad for at høre! <3
Jeg håber, at du får læst noget godt, når du står op igen! 🙂
Mange tak! Jeg håber på at få læst “Er du blød, mand?” af Dennis Jürgensen og “Dinea – Modertræets datter” af Louise Haiberg 🙂
Åh, jeg håber, at ‘Dinea’ fanger dig lidt bedre, når du kommer længere ind i den!
Tak for denne gang, søde Simone! 🙂
Det gør jeg virkelig også. Jeg vil jo så gerne elske den 🙂
Mange tak og i lige måde 😀
Er spændt på hvad du synes om “Det er ikke mig, det er dig” 😀
Her stod aftensmaden på kylling med kartofler i ovn, mums
Det lyder lækkert! Jeg nyder virkelig bogen 😀
Pøj pøj med det – og nu ikke noget med at stresse, du skal nok nå det 🙂
Mvh.
Den lille Bogblog
Jeg prøver også at tage det afslappet, og det er som om, det går bedre og bedre, jo længere vi når ind i døgnet 🙂
Jeg er lige blevet færdig med Simon vs. verdens forventninger, og hold op hvor var den god. Men det bliver godt nok svært at finde en bog fra læsestakken der kan leve op til den når jeg skal i gang med min fjerde bog lige om lidt.
Og fortsat god læselyst. Jeg kan godt forstå at du må lægge mobilen lidt væk, for det er godt nok let at lade sig friste til at tjekke Instagram-fotos når den ligger lige ved siden af mens man læser:)
Ej, hvor fedt du allerede har læst tre bøger! Og skønt du kunne lide “Simon vs. verdens forventninger”. Den skal jeg virkelig også snart have læst, da jeg simpelthen har hørt så meget godt om den 😀
Jeg endte også med at give op i går aftes. Jeg håber, du får læst en masse i dag! 🙂
Mange tak og i lige måde 😀
Detjligt, at du får lst en masse :0) Mine øjne blev også ret små i nat, så jeg måtte gemme de sidste sider i “The spook’s Apprentice” af Joseph Delaney til hertil morgen. Og nu vil jeg gå i gang med “The Crime Club – Mystery & Mayhem”, som jeg tror er en ret hyggelig lille detektiv bog med mange mysterier :0)
Jeg håber, du nåede at få læst en masse i løbet af de sidste par timer? 🙂
God slutspurt!
Tak for opbakningen 😀
Tak for at jeg kunne kigge med i dit læsedøgn ?
Selv tak 😀
Hmmm… var ret sikker på jeg havde været forbi her og smide dig en kommentar i går, men det er åbenbart forsvundet eller også er jeg blind..
Elsker dit indlæg og dine dejlige billeder.. Ser ud til du har haft et skønt Readathon og hey.. vi har samme bogmærke. 😀
Ønsker dig en dejlig søndag. 😀
Knus <3
Jeg havde lidt problemer med bloggen på et tidspunkt, så det kan sagtens være, den er forsvundet. Desværre 🙂
Mange tak! Jeg håber virkelig også, du havde et rigtig godt læsedøgn? 🙂
Det havde jeg i hvert fald.. Det var såå hyggeligt og denne gang synes jeg bare at tiden gik alt for hurtig.. Nåede slet ikke alt det jeg gerne ville.. 😀
Knus <3
Det kender jeg godt. Tiden flyver virkelig afsted til readathon 🙂
Det lyder som om, at du har haft en god readathon – thumps op for Dennis Jürgensen 😀
Nu er der kun et halvt år til næste arrangement… 😉
Mvh.
Den lille Bogblog
Det har jeg virkelig også 😀
Ja, det er lige præcis, det der er – dog har jeg en baby på ca. fire måneder til den tid, så jeg har nok ikke rigtig mulighed for at deltage 😉