“Jeg – en nørd” af Dennis Jürgensen

Jeg - en nørdTitel: “Jeg – en nørd”
Forfatter(e): Dennis Jürgensen
Serie: –
Sideantal: 152
Forlag: Tellerup
Udgivet: 1990
Læst på: Dansk

(Pust) Mit navn er Elmer Guldbrandsen. Jeg er klassens nørd, men det skal snart få en ende. (Gisp) Jeg er altid blevet drillet og holdt udenfor. I folkeskolen stod den på buksevand og linealsmæld. I gymnasiet er jeg blevet ‘accepteret’ fordi de andre skal skrive mine fysikrapporter af. (Støn) De er i færd med at lave et udspekuleret nummer med mig, men jeg har gennemskuet dem. Det er for resten temmelig uhyggeligt. Næsten som om der er magi med i spillet. Det begyndte en forårsdag i konditoriet, hvor jeg … Nårh ja, nu kan du jo selv bedømme. Jeg må videre med træningen …

Jeg har læst denne bog engang før for mange år siden, men jeg havde glemt stort set alt, hvad der skete i den, og havde derfor lyst til at genlæse den. Og det er jeg glad for, jeg gjorde. Bogen overraskede mig nemlig positivt og var faktisk bedre, end jeg huskede den.

Bogens historie var rigtig god. Jeg var virkelig vild med, at det overordnet er en contemporary, men at der samtidig bliver blandet lidt fantasy ind i den – det fungerede nemlig rigtig godt, og var med til at gøre mig ret fanget af historien. Jeg ville nemlig virkelig gerne finde ud af, hvordan det hele egentlig hang sammen. Desuden kunne jeg ret godt lide, hvor meget litteratur betød for bogens historie og hovedperson – det gjorde mig i hvert fald kun endnu mere begejstret.

Elmer var en skøn hovedperson. Han er beskrevet som en perfekt nørd, og jeg følte virkelig, jeg kunne relatere til ham. Desuden synes jeg virkelig, han var helt igennem sej. Han virker overordnet meget tro mod sig selv, men alligevel er han heller ikke bange for, at lytte og tage i mod råd fra andre. Heller ikke selvom dette medføre, at han ændre på sig selv – hans personlighed ændre sig nemlig aldrig, og det er efter min mening det vigtigste.

Bogens sprog virker ret let men alligevel gennemarbejdet. Desuden elskede jeg den humor, som Jürgensen har lagt i sproget; det gjorde nemlig virkelig også sit til, at jeg holdte så meget af bogen. Der var i hvert fald flere sætninger, som fik mig til at grine en del.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5


“Kære Nicolai” af Sine Simonsen

Kære NicolaiTitel: “Kære Nicolai”
Forfatter(e): Sine Simonsen
Serie: –
Sideantal: 55
Forlag: Mellemgaard
Udgivet: 2.3.2015
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Kære læser 

Jeg håber, du vil tage imod min historie med et åbent sind. Den er ikke lang, men den går dybt. Det er fortællingen om Annas forhold til Nicolai. Hun elsker virkelig sin kæreste, men da han vil eje hende og bestemme over hende, bliver kærligheden pludselig svær. Og da han ovenikøbet begynder at slå hende, bliver det et mareridt. 

Jeg har mødt mange piger som Anna, og en dag stod jeg selv i samme situation som hende. Derfor tror jeg, det er vigtigt at fortælle disse historier, hvor svære de end kan være at få ud i ord. For hvad er det for en kærlighed, der slår, manipulerer og ydmyger? Er det overhovedet kærlighed, og hvordan gør man sig fri?  

Jeg fortæller historien om Anna og Nicolai, fordi det er så vigtigt at få brudt disse destruktive mønstre. Bogen er derfor til alle jer, der elsker som Anna, som Nicolai – og til alle jer, der bare så på.  

Kærlig hilsen

Sine

Jeg glædede mig til at læse denne bog, men samtidig var jeg også en smule bekymret for, hvad jeg ville ende med at synes om den. Bogen lød nemlig ret interessant og meget ærlig, men samtidig er den meget kort, og jeg var derfor bange for, at jeg ikke ville kunne nå at komme ordentlig ind i den.

Det havde jeg dog på ingen måder haft grund til at være. For selvom bogen var ret kort, så følte jeg, at jeg fik et ret godt indblik i historien, og jeg følte, at Anna fik fortalt Nicolai alt, hvad hun havde behov for. Desuden synes jeg, det bliver gjort på en sådan måde, at det ikke føles forhastet, men samtidig virkede det heller ikke som om, der var udeladt noget, der kunne havde vigtigt for os, for at kunne forstå visse ting.

Anna var en rigtig god fortæller. Hun var let at relatere til, og virkede netop meget ærlig. Desuden blev alle handlinger og tanker beskrevet på en sådan måde, at man let kunne forstå de ting Anna gør, og de tanker hun har – også selvom jeg nok ikke selv ville havde handlet således.

Bogen er skrevet som et brev fra Anna til Nicolai, og jeg elskede seriøst dette format. Det fungerede fantastisk til historien, og samtidig var det med til at få hele til at føles endnu mere virkeligt. Flere gange følte jeg f.eks., at jeg selv havde stået på sidelinjen og observeret tingene. Det eneste jeg var lidt træt af, og som trak læseoplevelsen en smule ned for mig var, at der bliver brugt udsnit af Annas dagbog i brevet, og jeg følte ikke helt, at disse stykker fungerede så godt for historien. Det trak mig i hvert fald en smule ud af selve historien, og fik mig til at huske, at det ikke var et virkeligt brev, jeg var i gang med at læse.

Når det er sagt, så blev jeg dog meget i tvivl om, om tingene og episoderne i bogen egentlig er fuldstændig fiktive, eller om det er noget, som Sine rent faktisk har oplevet. Som sagt virkede det nemlig meget virkeligt, og jeg kan desværre uden tvivl se det hele være sket i virkeligheden.

Jeg synes virkelig, det er en vigtig bog og et vigtigt emne i det hele taget – og jeg vil virkelig gerne anbefale den til alle. Både til dem der har eller har haft vold tæt inde på livet, men også til dem (som mig selv) der aldrig har haft det. Med sine 55 sider er bogen også hurtig læst, men den er absolut ikke hurtig glemt.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

“Skovens hemmelighed” af Jon Rex Laugen

Skovens hemmelighedTitel: “Skovens hemmelighed”
Forfatter(e): Jon Rex Laugen
Serie: Sebastian og vennerne #1
Sideantal: 269
Forlag: Tellerup
Udgivet: 5.3.2015
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Sebastian gider egentlig ikke at holde ferie ude på landet, men da hans mor skal ud at rejse, bliver han sendt på fem ugers ophold hos sin faster i Jylland.

Heldigvis møder han her den jævnaldrende Nadia, som lærer ham at der findes en spændende og anderledes verden uden for storbyen.

Snart finder de ud af at der foregår mystiske ting i landsbyen og på markerne omkring den. Mærkelige personer vandrer i skoven. Flokke af ulve trænger ind i landet. Og snart hærges egnen af uhyggelige angreb.

Nadia og Sebastian forsøger at afsløre den ukendte trussel der spreder skræk og rædsel, og pludselig kastes de ud i et nervepirrende eventyr.

Jeg havde ingen forventninger til denne bog, da jeg intet havde hørt om den – bagsideteksten fangede mig dog ret hurtigt, og gav mig en del lyst til at prøve den af. Og det er jeg glad for, jeg gjorde. Jeg endte nemlig med at være ret begejstret. Dog er jeg glad for, jeg gik indtil den uden forventninger, da jeg er sikker på, det var med til at gøre min oplevelse af den endnu bedre.

Historien var ret fed! Og på mange måder mindede den mig lidt om noget, som Dennis Jürgensen kunne havde skrevet. Jeg lagde i hvert fald mærke til flere aspekter af historien, som kunne passe fint ind i et af hans universer, hvilket jeg synes var rigtig fedt. Jeg havde i hvert fald på ingen måder regnet med, jeg ville havde det sådan – og efter mit hoved er den sammenligning virkelig stor ros. Historien var dog en smule forudsigelig, men samtidig formåede den også at komme med hele to plot twist, som jeg på ingen måder havde forudset. Desuden var historien stadig virkelig spændende, og jeg havde hele tiden lyst til at læse videre i bogen.

Bogens personer var helt perfekte, og passede så godt ind i historien. Sebastian var en rigtig fed hovedperson, og jeg nød meget at følge med i, hvordan det var at komme på ferie på landet for ham. Derudover virkede han også bare som om, hans opførsel passede meget godt til hans alder (selvom jeg aldrig fandt ud af, hvad den præcis var). Nadia var virkelig også skøn, og jeg ville sådan havde ønsket, at hun havde fået et par kapitler i bogen – jeg ville i hvert fald gerne havde lært hende endnu bedre at kende.

Bogens sprog var ret let, men virkede samtidig ret passende for den målgruppe, som jeg regner med, bogen er skrevet til. Desuden var sproget ret sjovt – især sagde Sabastian nogle gange nogle ret sjove ting. I det hele taget passede sproget ret godt til historien, og det gav et rigtig godt flow til læsningen.

Alt i alt var det en rigtig fed læseoplevelse, og jeg glæder mig allerede til at læse mere fra Laugens hånd i fremtiden. Hvis det er lige så godt som denne, så er jeg i hvert fald uden tvivl hooked på hans forfatterskab.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

“Stålhjerte” af Brandon Sanderson

StålhjerteTitel: “Stålhjerte”
Forfatter(e): Brandon Sanderson
Serie: Reckoners #1
Sideantal: 376
Forlag: DreamLitt
Udgivet: 16.2.2015
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

I en nær fremtid har nogle mennesker fået særlige evner. De er forvandlet til episke, som styrer verden med hård hånd. Det tidligere Chicago er henlagt i evigt mørke og regeres hensynsløst af en af de mest magtfulde episke i verden, Stålhjerte.

En lille gruppe frihedskæmpere nægter dog at underlægge sig de episkes styre og forsøger at udkæmpe en næsten umulig kamp mod overmagten. Da den unge David slutter sig til “Fortropperne” ændres magtbalancen, for David bærer på en hemmelighed, der kan være med til at styrte Stålhjertes regime.

Jeg havde virkelig høje forventninger til denne bog. Sanderson er en meget rost forfatter, og jeg havde hørt så mange fantastiske meninger om denne, og jeg glædede mig derfor virkelig også til selv at få den læst. Selvom jeg dog var en anelse bange for, at den ikke ville kunne leve op til mine forventninger.

Bogens historie er virkelig spændende, og der er nærmest action fra side et – og det fortsætter gennem det meste af bogen. Desuden er tempoet højt, men alligevel på et plan, hvor det ikke føles for hurtigt. Historien er derudover virkelig godt udtænkt, og jeg følte på ingen måder, der var huller ikke baggrundsforklaringer eller universet; det hele gav altså god mening, og jeg kunne let se både universet og de episke for mig.

Bogens personer var virkelig fede! Selvom man kun ser tingene fra Davids (hovedpersonen) synsvinkel, så synes jeg alligevel, man lærte alle rigtig godt at kende – også på trods af, at der er ting, David ikke rigtig ved om nogen af personerne. Desuden var David bare virkelig en god hovedperson, og jeg elskede at følge hans kamp mod Stålhjerte og et frit land.

Sanderson er desuden meget rost for hans sprog, men jeg synes ikke rigtig, man ser så meget til dette i denne roman (det kan dog være pga. af oversættelsen). Altså jeg kan da godt se, der var nogle gode sætninger engang i mellem, men det meste af sproget blev mere overdøvet af historien. Hvilket efter min mening var helt fint.

Bogen var meget fangende, og hver gang jeg satte mig til at læse, fløj jeg gennem siderne, og jeg havde meget svært ved at stoppe min læsning. På trods af dette var det dog ikke en bog, jeg som sådan brændte for at læse videre i, når jeg ikke allerede var igang med at læse den, og det trækker desværre lidt ned for mig.

Desuden kan jeg ikke helt finde ud af, om jeg bare gættede heldigt eller hvad, men jeg synes, det store plot-twist og slutningen var alt for let at regne ud. Jeg blev i hvert fald ikke specielt overrasket, da jeg egentlig havde regnet det ud omkring midtvejs i bogen. Når det er sagt, så synes jeg dog alligevel, at bogen sluttede et rigtig godt sted. Den efterlod mig i hvert fald hungrene efter at læse den næste bog i serien.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

“The Wicked + The Divine: Volume 1” af Kieron Gillen

The Wicked + the DivineTitel: “The Wicked + The Divine, Vol. 1: The Faust Act”
Forfatter(e): Kieron Gillen
Serie: The Wicked + The Divine #1-5
Sideantal: 144
Forlag: Image Comics
Udgivet: 12.11.2014
Læst på: Engelsk

Every ninety years, twelve gods incarnate as humans. They are loved. They are hated. In two years, they are dead. The team behind critically thermonuclear floor-fillers Young Avengers and Phonogram reunite to start a new, ongoing, superhero fantasy with a beautiful, oversized issue. Welcome to The Wicked + The Divine, where gods are the ultimate pop stars and pop stars are the ultimate gods. But remember: just because you’re immortal, doesn’t mean you’re going to live forever.

Jeg havde ret høje forventninger til denne graphic novel, da jeg havde hørt virkelig meget godt om den. Desuden lød beskrivelsen ret interessant, og på de enkelte sider jeg havde set af den, virkede tegnestilen til at være lige noget for mig. Og det var den virkelig også!

Historien var meget interessant, og jeg følte, den var meget anderledes end noget, jeg nogensinde har læst. Jeg elskede i hvert fald virkelig konceptet med guder som popstjerner. Jeg synes dog, der manglede en anelse baggrundshistorie – altså der var en smule, men jeg følte alligevel, vi blev kastet ret meget ud i historien. Hvilket egentlig som sådan var fint nok, det forvirrede mig dog en anelse til tider. Desuden virkede historien og alt det med guderne virkelig spændende, og jeg ville derfor meget gerne have haft mere af det. Derudover følte jeg måske ikke helt, der skete nok i løbet af de fem ‘kapitler’; der var i hvert fald ikke rigtig nogen tvivl om, at det er en nystartet serie, der lige skal ordentlig igang. Men derfor var historien nu alligevel spændende nok.

Bogens hovedperson var ret god. Jeg følte i hvert fald, hun virkede meget virkelig, og jeg følte, jeg kunne relatere til hende på flere punkter – også selvom hun kom ud for nogle lidt vilde oplevelser, og jeg nok ikke helt ville have handlet, som hun gjorde. Men jeg forstod ret godt tankerne bag hendes måde at være på og hendes handlinger, hvilket er det vigtigste for mig.

Tegnestilen i denne graphic novel var fantastisk! Mere har jeg faktisk ikke rigtig at sige om det. Tegnestilen var præcis, som jeg havde håbet, og jeg elskede den virkelig hele vejen igennem. Illustrationerne er meget farverige, og samtidig har de et lidt ‘computeragtigt/animeret’ feel over sig, hvilket jeg virkelig godt kan lide. Desuden fungerede de fantastisk til historien, og gav i det hele taget virkelig meget til den samlede læseoplevelse.

Alt i alt var det en rigtig god læseoplevelse, og jeg skal uden tvivl læse videre i serien. Jeg glæder mig allerede helt vildt til at se, hvordan historien kommer til at udvikle sig, og til at se hvad der egentligt kommer til at ske nu.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5