“Som stjerner på himlen” af Jennifer Niven

Som stjerner på himlenTitel: “Som stjerner på himlen”
Forfatter(e): Jennifer Niven
Serie: –
Sideantal: 400
Forlag: Alvilda
Udgivet: 1.2.2015
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Finch er fascineret af døden. Men han leder også efter ting, der er værd at holde sig i live for. Violet lever i fremtiden. Hun tæller dagene, til hun er færdig med skolen, så hun kan undslippe den lille barndomsby og sorgen efter sin søsters død.

Violet og Finch mødes tilfældigt i toppen af skolens klokketårn – med udsigt til seks etagers frit fald. Og da de begge er kommet helskindet ned, er det svært at sige, hvem der egentlig har reddet hvem.

Det umage par begiver sig af sted på et rodet road trip. De lader vejene diktere deres oplevelser og opsøger: det storslåede, det ligegyldige, det smukke, det overraskende. Snart føler Finch sig kun som sig selv, når han er tæt på Violet – modig, morsom, udadvendt. Ikke den freak, han ellers er kendt som. Og sammen med Finch holder Violet langsomt op med at tælle dagene – og begynder i stedet at leve dem.

Men i takt med at Violets verdens vokser, bliver Finchs mindre og mindre.

Jeg havde kæmpe forventninger til denne bog. Den bliver sammenlignet med både The Fault in Our Stars og Eleanor & Park, som er to bøger, jeg virkelig elsker. Derudover lød bogen ud fra dens beskrivelse virkelig bare som en bog, jeg uden tvivl ville elske. Hvilket jeg også i store træk gjorde – bare ikke helt nok, ift. hvor meget jeg havde håbet.

Bogen er virkelig god, og jeg elskede hvert øjeblik med den. Den blæste mig dog desværre bare aldrig rigtig bagover, og jeg følte lidt, at jeg hele tiden havde en ret god idé om, hvad der ville ske. Der var i hvert fald ikke rigtig noget af historien (heller ikke slutningen), som overraskede mig synderligt meget, men det gjorde egentlig ikke så meget. Historien var nemlig alligevel virkelig godt udført, og jeg var ret begejstret for historielinjen.

Bogen behandler meget tunge emner, men den gør det virkelig på en fantastisk måde. Man mærker tydeligt, hvordan personerne har det, men samtidig er bogen holdt i en ret humoristisk tone, hvilket efter min mening fungerede perfekt. Det gjorde i hvert fald sådan, at jeg kunne nye historien, uden at den gjorde mig alt for deprimeret. Hvilket jeg tror, den ville have gjort uden humoren.

Bogens personer er virkelig fantastiske. De er beskrevet så godt, og jeg føler virkelig, man kommer helt ind, og mærker de inderste og dybeste steder af dem. Deres tanker virker ægte, og deres handlinger ligeså. Jeg var ikke altid helt enig med deres handlinger, men jeg kunne godt forstå, hvorfor de handlede, som de gjorde. Hvilket, jeg synes, er det vigtigste.

Bogens sprog var så fint. Der er rigtig mange litterære referencer og citater i bogen, hvilket jeg elskede, da det passer perfekt ind i bogens stil. Derudover er sproget også ret filosofisk til tider, men det er gjort på en sådan måde, at det stadig virker meget simpelt. Desuden indeholder bogen i det hele taget virkelig nogle fantastiske sætninger – jeg har i hvert fald markeret adskillige i løbet af min læsning.

Alt i alt er det en meget anbefalelsesværdig bog, især hvis man er fan af både The Fault in Our Stars og Eleanor & Park, men også hvis man bare gerne vil opleve (endnu) en fantastisk ægte historie. Det er i hvert fald uden tvivl ikke sidste gang, jeg har læst den.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

“In Real Life” af Cory Doctorow og Jen Wang

In real lifeTitel: “In Real Life”
Forfatter(e): Cory Doctorow og Jen Wang
Serie: –
Sideantal: 187
Forlag: First Second
Udgivet: 14.10.2014
Læst på: Engelsk

Anda loves Coarsegold Online, the massively-multiplayer role-playing game where she spends most of her free time. It’s a place where she can be a leader, a fighter, a hero. It’s a place where she can meet people from all over the world, and make friends.

But things become a lot more complicated when Anda befriends a gold farmer–a poor Chinese kid whose avatar in the game illegally collects valuable objects and then sells them to players from developed countries with money to burn. This behavior is strictly against the rules in Coarsegold, but Anda soon comes to realize that questions of right and wrong are a lot less straightforward when a real person’s real livelihood is at stake.

Jeg havde rigtig høje forventninger til denne, da jeg havde hørt virkelig meget godt om den, og havde glædet mig til at læse den længe før den udkom. Den lød nemlig som noget, jeg virkelig ville elske, og samtidig forelskede jeg mig fuldstændig i tegnestilen på forsiden. Desværre endte den med at skuffe mig en smule.

Altså den var rigtig god. Ingen tvivl om det – og jeg nød meget at læse den. Dog fandt jeg historien lidt for tynd og alt for kort. Om det var fordi, jeg havde forventet mere af den, ved jeg ikke, men jeg ville i hvert fald ikke have haft noget imod, den havde været et par 100 sider længere. Desuden måtte der bare godt være sket en anelse mere, end der egentlig gjorde. Især fordi jeg fandt historien virkelig interessant, og dermed gerne ville have oplevet lidt mere af den.

Historien var som sagt virkelig interessant, og jeg fandt den rigtig god. Desuden synes jeg, den var meget let af relatere til (også selvom jeg ikke selv gamer så meget) og samtidig også meget lærerig. Jeg kendte nemlig ikke så meget til gold farming før læsnigen, men nu føler jeg, jeg har en rigtig god baggrundsviden. Hvilket jeg synes er rigtig fedt – især fordi det ikke er noget, som jeg havde forventet at lære noget om.

Illustrationerne var heller ikke helt, som jeg havde forventet. Af en eller anden grund var jeg overbevist om, at de ville være mere animeret, end de er. Hvilket skuffede mig lidt i starten, da jeg virkelig godt kan lide den stil. Men efter ret kort tid blev jeg ret begejstret for dennes lidt mere tegnet men stadig lidt specielle og farverige stil. Og så nød jeg den meget igennem resten af min læsning.

Det er uden tvivl ikke sidste gang, jeg læser denne. Og faktisk glæder jeg mig allerede til et gensyn, selvom jeg kun lige har vendt den sidste side. Desuden synes jeg virkelig, det er en graphic novel, der kan læses af både piger og drenge, og hvor jeg er sikker på, at begge køn vil kunne få rigtig meget ud af læsningen af den.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

“Paper Towns” af John Green

Paper TownsTitel: “Paper Towns”
Forfatter(e): John Green
Serie: –
Sideantal: 336
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 4.11.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Barndomsvennerne Quentin og Margo går på samme high school, men er vokset fra hinanden. Den nørdede Q følger fascineret fra sidelinjen den gådefulde, smukke Margo, som flirter rundt med de populære elever på skolen. Men hun bliver først et mysterium, da hun en tilfældig aften kravler ind gennem Qs vindue og tilbage i hans liv – med planer om en hævnaktion mod alle der nogensinde har såret hende.

Efter deres eskapadenat forsvinder Margo, og Q og hans venner dropper eksamenslæsningen for at finde hende, død eller levende

Paper Towns er historien om Margo og Q. Men også historien om et mysterium. Mysteriet om de mennesker, vi idealiserer så højt, at vi i vores jagt på at finde dem opdager, at vi leder efter de forkerte.

Jeg havde kun en meget lille idé om, hvad denne bog handlede om, men det er John Green så selvfølgelig skulle den læses. Jeg har ikke læst andet af ham end En flænge i himlen, men jeg har hørt rigtig meget godt om stort set alle hans bøger, og især denne har fået virkelig meget ros. Jeg var derfor ret spændt på, hvad jeg ville synes om den.

Jeg var virkelig vild med historien! Jeg elskede hele mysteriet i bogen, men samtidig kunne jeg også rigtig godt lide, at man bare fulgte en helt almindelig high school fyrs liv og hverdag. De to ting passede virkelig godt sammen, og kombinationen af dem er uden tvivl en af grundende til, at jeg så godt kunne lide historien. Derudover var den også ret sjov det meste af tiden, hvilket var en perfekt opløftning til et lidt tungere emne, som bogen også indeholder.

Desværre skuffede bogens slutning mig en del, hvilket trak læseoplevelsen en anelse ned for mig. Den virkede lidt for ligegyldig til min smag, og jeg følte egentlig lidt, at hele historien, og hvad der var sket forud, kunne være ligegyldigt – for mest af alt virkelig det for mig som om, at hovedpersonen bare havde spildt sin tid. Desuden var der også et stykke i midten af bogen, hvor jeg lidt følte, at historien kørte i ring, dette var dog ikke rigtig med til at påvirke min bedømmelse af bogen, da jeg ikke følte, at det var så slemt. Jeg ville bare gerne have haft mere af de andre dele af bogen i stedet.

Bogens personer og hovedperson kunne jeg ret godt lide. De virkede egentlig ret forskellige, men alligevel virkede de på samme måde også virkelig ens, og dette kunne jeg rigtig godt lide. Desuden elskede jeg hvordan jeg ret tydeligt kunne se en udvikling af alle personerne gennem bogen, og samtidig var det skønt at følge med i, hvordan deres venskab udviklede sig, og hvordan de alle kom endnu tættere på hinanden.

Bogens sprog var typisk John Green (hvis jeg kan sige det, når jeg kun har læst én anden). Det var virkelig let at læse og fik læsningen til at flyde rigtig godt. Desuden var det ret humoristisk, men samtidig også meget dybt og tænksomt. Der var i hvert fald flere steder under læsningen, hvor jeg stødte på skønne citater.

Alt i alt var det en rigtig god læseoplevelse, og det er uden tvivl ikke sidste gang, jeg har læst bogen. Desuden gjorde den mig bare endnu mere hooked på Greens forfatterskab, og jeg kan slet ikke vente med at læse mere af ham.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

“Skæbne” af Christina Bonde

SkæbneTitel: “Skæbne”
Forfatter(e): Christina Bonde
Serie: Nattens Sanger #2
Sideantal: 314
Forlag: Forlaget mellemgaard
Udgivet: 6.6.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Da sorgen knuser Victorias hjerte, imødegår hun sin skæbne. Men uventede hændelser komplicerer hendes nye eksistens. Mens skæbnegudindernes budskab bliver klart, finder Victoria sig selv som midtpunkt i et farefuldt spil af bedrag og opslugende begær.

Hvordan kan Victoria hævne sin sorg, når missionen truer hendes kærlighed til Lucas? Når vejen til sejr tvinger hende i armene på ondskaben? Når magten, hun selv besidder, er eftertragtet og årsag til forbrydelse? Hvem kan hun stole på?

Fjenderne truer overalt og tvinger Victoria til at beskytte fortiden. Så fødes en ny skæbne, der samler Victorias hjerte …

Jeg startede på denne bog, ligeså snart jeg havde mulighed for det efter at have færdiglæst den første bog. Jeg måtte nemlig virkelig bare have mere! Af den grund havde jeg også virkelig høje forventninger til bogen, hvilket jeg desværre tror, var med til at skuffe mig en smule. Dog ikke nok til, at jeg ikke følte, det var en virkelig god læseoplevelse. For det var det uden tvivl.

Bogens historie var virkelig skøn, og jeg kunne slet ikke andet end at være glad for de ting, der sker i bogen. Jeg synes virkelig, det var en helt perfekt udvikling af historien. Derudover holdte bogen mig også fuldstændig fanget under læsningen, og hvis jeg ikke havde været på ferie, da jeg læste den, så var den uden tvivl blevet fortæret i én mundfuld. Jeg havde i hvert fald hele tiden lyst til at finde ud af, hvad der kom til at ske.

Når det er sagt, så kommer vi dog til det, som skuffede mig lidt, og samtidig trak min læseoplevelse en smule ned. Jeg manglede action! Altså forstå mig ret, der sker virkelig meget, og man er fanget under læsningen, men jeg kunne godt have brugt et lidt hurtigere tempo – som jeg synes, der var i den første bog. Og derudover bare en lille smule mere forskellig handling; for selvom jeg var virkelig vild med den, så ville jeg have været endnu mere begejstret, hvis der var sket bare en anelse flere ting.

Sproget i denne bog var præcis lige så fantastisk, som det var i den første, og der var flere sætninger og beskrivelser, som jeg elskede. Det er simpelthen så tydeligt, at Bonde virkelig gør noget ud af sproget, og ikke bare lader det være noget, som står i baggrunden, og bliver ‘overdøvet’ af selve historien.

Efter denne bog blev jeg desuden også nødt til med det samme at starte på den næste og sidste bog i trilogien. Alt andet virkede nemlig på en eller anden måde forkert, og jeg måtte bare finde ud af, hvad det hele ville ende med.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

“Der hænger en engel alene i skoven” af Samuel Bjørk

Der hænger en engel alene i skovenTitel: “Der hænger en engel alene i skoven”
Forfatter(e): Samuel Bjørk
Serie: Serien om Mia Krüger og Holger Much #1
Sideantal: 464
Forlag: Rosinante
Udgivet: 13.6.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Stjerneefterforskeren Mia Krüger har forladt politiet. Hun har isoleret sig på en lille ø, hvor hun martres af fortiden og planlægger sit eget selvmord. Men da hendes gamle chef, den godmodige Holger Munch opsøger hende, overtales hun til at vende tilbage til politiet – bare så lang tid som det tager et opklare sagen om pigen i skoven. Men hun er kun den første. Det er en seriemorder, de jagter.

Da Mia Krüger opdager en forbindelse til en gammel, uopklaret sag om et kidnappet spædbarn, tager sagen en ny drejning. Er mordene en hævn over politiets uformåen dengang? Hvad er det morderen vil fortælle? Er der en kobling til den kristne sekt, der har slået sig ned på egnen?

Da Holger Munchs 6-årige barnebarn Marion bliver bortført, indser Mia, at morderens ondskabsfulde leg er personlig. Men hun indser ikke hvor personlig.

Hvor var den virkelig spændende, og ret svær at lægge fra sig! Starten var en smule langtrukken, og især kapitlerne med Mia kedede mig en smule i starten. Men jeg blev dog alligevel ret hurtigt fanget af historien, og omkring 50 sider inde fandt jeg den på ingen måder kedelig længere.

Bogen bliver fortalt fra adskillige synsvinkler, hvilket, jeg synes, fungerede virkelig godt. Det var med til at få historien til at fange mig endnu mere, og jeg var helt vild med, at man lærte så mange forskellige personer at kende. Også selvom man selvfølgelig ikke lærte alle helt så godt at kende som andre – det ville nemlig have været alt for meget.

Bogens historie var både ret forudsigelig og ret uforudsigelig – dog heldigvis mest uforudsigelig. Der var ting i historien, som jeg synes var ret lette at regne ud, men samtidig var der også en del ting, som jeg på ingen måder havde regnet ud, før de skete. Jeg synes bogen snød mig ret mange gange; forstået på den måde, at jeg flere gange var sikker på, jeg have regnet det hele ud, men på ingen måder rent faktisk havde det.

Bogens slutning har jeg ret blandede følelser om. Altså man får tingene opklaret, og jeg sad ikke tilbage med nogle spørgsmål, men jeg kunne godt have ønsket, at slutningen alligevel havde været en del anderledes. For det første følte jeg, den var en anelse kort og forhastet, og for det andet ville jeg gerne have haft, at de forskellige tråde i historien blev flettet lidt mere sammen – da jeg desværre lidt følte, at der var gået lidt let over at få skrevet slutningen på nogle af trådene.

Alt i alt var det dog på trods af en lidt langtrukken start og irriterende slutning en rigtig god krimi, som jeg virkelig nød læsningen af. Derudover glæder jeg mig meget til at læse mere om Holger og Mia, og i det hele taget at læse mere fra Bjørks hånd.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5