4 ud af 5

“Alkymisten” af Paulo Coelho

| Simone Hagemann

AlkymistenTitel: “Alkymisten”
Forfatter(e): Paulo Coelho
Serie: –
Sideantal: 191
Forlag: Bazar
Udgivet: 2003
Læst på: Dansk

Alkymisten er den magiske historie om Santiago, en andalusisk fårehyrde der følger sin drøm om at finde en af verdens rigeste skatte. Fra sit hjem i Spanien rejser han til markederne i Tanger, Egyptens ørken og et skæbnesvangert møde med Alkymisten.

Historien om de skatte Santiago finder på sin vej, lærer os den vigtigste af alle visdomme: Lyt til dit hjerte, forstå tegnene og frem for alt, følg dine drømme.

Da jeg påbegyndte denne bog, havde jeg absolut ingen idé om, hvad den handlede om. Jeg havde ikke læst bagsideteksten, eller nogen forklaringen af handlingen, og titlen gav mig ikke så meget at arbejde med. Alligevel havde jeg store forventninger. Bogen har simpelthen fået så meget ros, og jeg tror aldrig, jeg har læst en negativ anmeldelse af den.

Lad mig bare starte med at sige det, som det er; jeg elskede den! Bogen er på ingen måder noget, som jeg normalt læser, men alligevel blev jeg fuldstændigt fanget af den, og jeg fløj gennem den.

Bogens handling er virkelig god, og den har nogle helt fantastiske budskaber, som jeg virkelig elskede. Desuden var der både noget kærlig, spænding og mystik, hvilket passede helt perfekt sammen.

“Livet er virkelig gavmildt over for dem der følger deres livsbane, tænkte drengen.”

Jeg elskede desuden Santiago. Han er modig, og tør at følge sine drømme. Desuden virker han rigtig kvik, og så er han meget venlig. Han er helt umulig ikke at holde af, og jeg sad gennem hele historien og håbede på, det hele ville lykkes for ham, for han havde ikke fortjent andet.

Bogen er desuden skrevet virkelig smukt. Der var i hvert fald flere steder, hvor jeg lige måtte genlæse en passage, fordi den var så fin. Dog synes jeg, den var en lille smule forvirrende til tider. Om det var fordi, jeg læste den for hurtigt, kan jeg ikke sige, men den trækker desværre bogen lidt ned for mig.

Bogen kan uden tvivl anbefales, og det er absolut ikke sidste gang, jeg har læst den.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

“Under Cassiopeia” af Nanna Lundgaard Arbøl

| Simone Hagemann

Under CassiopeiaTitel: “Under Cassiopeia”
Forfatter(e): Nanna Lundgaard Arbøl
Serie: –
Sideantal: 63
Forlag: Forlaget mellemgaard
Udgivet: 2.12.2013
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Under Cassiopeia er en lyrisk skildring af en ung kvindes møde med kærligheden til en af samme køn. Den rummer opdagelser, selvransagelse og en stor portion livsglæde i forskellige former og farver. I samlingen stifter man bekendtskab med alt fra Københavns kanalrundfart, skønhedspletter på håndrygge, meget lyserøde drinks og stakåndethed til kysseklare læber, sødme, ar af erotik – og en håndfuld febrilske sommerfugle.

Jeg må indrømme, at selvom det ikke er særlig længe siden, jeg læste den, så har jeg allerede glemt de fleste af digtene. De hang bare ikke rigtig fast – men måske læste jeg dem også lidt for hurtigt, og glemte af give dem ordentlig tid til at synke ind.

Følelsen de gav mig, husker jeg dog tydeligt! Jeg blev nemlig simpelthen så glad af at læse digtene. Kærligheden og forelskelsen lyser tydeligt igennem, og mange af digtene mindede mig om rigtig gode minder. Desuden kom jeg til at tænke på, da jeg mødte min kæreste, og de første par måneder med stormene forelskelse. For selvom digtene handler om mødet med kærligheden til en af samme køn, så tror jeg alligevel, de fleste kan nikke genkendene til mange af tingene – også selvom de er til det modsatte køn.

Desuden synes jeg, digtene havde et rigtig fint sprog. Det virkede dejlig let, og passede rigtig godt sammen med digtenes tema. Jeg var f.eks. helt vild med nedenstående, som jeg  synes, er helt perfekt skrevet, og som gjorde mig så glad.

“Du spurgte: “Hvorfor smiler du?”
Og hvad kunne jeg svare andet end: “Jeg er bare glad for dig.””

Desuden var jeg vild med, at sommerfugle gik som en rød tråd mellem digtene. Det hænger  i hvert fald rigtig godt sammen med kærlighed og forelskelse.

Digtsamlingen skal helt sikkert læses igen. Jeg tænker især, at jeg bliver nødt til at genlæse den til foråret på en god varm dag med masser af fuglefløjt. Jeg er sikker på, det vil gøre hele oplevelsen endnu bedre.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5


“Den løbende mand” af Richard Bachmann (Stephen King)

| Simone Hagemann

Den løbende mandTitel: “Den løbende mand”
Forfatter(e): Richard Bachmann (Stephen King)
Serie: –
Sideantal: 198
Forlag: Forlaget Artia
Udgivet: 1992
Læst på: Dansk

Året er 2025. I et samfund, hvor fattigdom og arbejdsløshed er dominerende og chancerne for at klare sig, hvis man tilhører bunden af samfundet, er meget få, er Benjamin Richards datter alvorligt syg. For at skaffe penge til medicin melder Richards sig til det populære underholdningsprogram “Den løbende mand” – et brutalt TV-show, hvor deltageren er oppe imod professionelle menneskejægere og hvor præmien er en milliard “nye dollars” – hvis man altså holder sig i live i tredive dage. Men TV-selskabet skal snart komme til at fortryde, at de netop valgte Benjamin Richards.

Jeg havde ikke rigtig de store forventninger til denne bog. Jeg har aldrig læst nogle anmeldelser af den, og havde kun lige flygtigt kigget på bagsideteksten. Bagsideteksten havde dog fanget mig, og så var det jo Bachmann/King, så det kunne vel ikke være helt dårligt.

Jeg var virkelig vild med bogen! Hele fremtidsuniverset var bygget rigtig godt op. Bogen var enormt spændende, og jeg sad hele tiden og diskuterede med mig selv om, om jeg skulle læse videre. Jeg ville vide, hvad der nu ville ske, men så ikke rigtig alligevel, for så ville den jo slutte hurtigere.

Bogens slutning irriterede mig dog en smule. Jeg kunne sådan set godt lide den, jeg kunne bare ikke rigtig lide den måde, man nåede frem til den på. Og den måde det blev forklaret – jeg ville nok bare gerne have set en anden måde at nå dertil. Men ja altså, selve slutningen var helt perfekt – jeg kunne i hvert fald ikke have set en bedre slutning.

Jeg var helt vild med bogens sprog! Det flød virkelig bare, og gjorde bogen endnu bedre. Desuden var jeg vild med hovedpersonens måde at være på.

 

“Stardust” af Neil Gaiman

| Simone Hagemann

StardustTitel: “Stardust”
Forfatter(e): Neil Gaiman
Serie: –
Sideantal: 278
Forlag: Headline Book Publishing
Udgivet: 1999
Læst på: Engelsk

In the sleepy English countryside at the dawn of the Victorian Era, life moves at a leisurely pace in the tiny town of Wall. Young Tristran Thorn has lost his heart to the beautiful Victoria Forester, but Victoria is cold and distant as the star she and Tristran see fall from the sky one evening. For the prize of Victoria’s hand, Tristran vows to retrieve the star for his beloved. It is an oath that sends the lovelorn swain over the town’s ancient wall and into a world that is dangerous and strange beyond imagining…

Jeg havde ret store forventninger til denne bog, for det første fordi forfatteren er Neil Gaiman, som alle roser så meget, og for det andet synes jeg virkelig filmen er god. Selvom mine forventninger var ret store, blev de dog til dels indfriet.

Bogen var virkelig magisk og rigtig eventyrlig. Gaimans bøger bliver ofte lagt under kategorien fantasy, men denne bog vil jeg altså virkelig kalde et eventyr. Den er nemlig opbygget meget som en klassisk eventyrfortælling.

Jeg elskede virkelig historien. Jeg synes, den var så sød, og selvom jeg sådan set godt kendte historien og slutningen i forvejen, så synes jeg ikke, det gjorde noget. Jeg blev simpelthen så draget af hele universet.

Bogen er meget beskrivende, hvilket jeg egentlig godt kan lide. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Gaiman virkelig har kræset for sproget. Desuden synes jeg, det var med til at fange mig – jeg følte i hvert fald selv, jeg var en del af historien. Der er dog nogle passager i bogen med tre prinser, som jeg egentlig godt kunne have undværet. Jeg kan godt se, de er vigtige for historien, men jeg kedede mig ret meget, hver gang jeg skulle læse dem, og min læsning gik virkelig langsomt.

Alt i alt er det en bog, jeg virkelig vil anbefale til alle, som gerne vil læse lidt eventyr, eller bare vil læse en sød og magisk historie.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5


“I månens skær” af Jon Brændsgaard Toft

| Simone Hagemann

I månens skærTitel: “I månens skær”
Forfatter(e): Jon Brændsgaard Toft
Serie: –
Sideantal: 63
Forlag: Forlaget mellemgaard
Udgivet: 30.10.2013
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Hvem er det største monster? Monsteret selv, eller ham, der slipper det fri?

William Bakers har altid set sig selv som en ganske almindelig mand, der lever et ganske almindeligt liv. Han er lokalområdets eventfotograf, og selvom det ikke er de mest indbringende opgaver, han får, klarer han og kæresten sig fint.

Lige indtil han pludselig vågner op ude i den nærliggende skov uden den mindste erindring om, hvordan han er havnet der.

Mystiske, natlige blackouts har så vidt han er orienteret aldrig været kendt i familien før, og da hændelsen gentager sig, ser han kun én mulighed: indlæggelse på Vor Frelsers Håbs Hospital …

Dette er ikke en bog, men en novelle, hvilket forklarer den ret korte længde.

Novellen var ikke rigtig, som jeg havde forventet. Jeg havde forventet, den var lidt mere gys og mystisk, end jeg synes, den var.

Novellen i sig selv, synes jeg dog, var ret god. Den var rimelig forudsigelig, men jeg nød alligevel læsningen. Historien var ret god, og det er helt sikkert en novelle, jeg godt kunne finde på at læse igen. Selvom jeg havde regnet det meste af historien ud, så overraskede slutningen mig alligevel lidt. Jeg havde i hvert fald ikke helt regnet ud, at det hang sammen på en sådan måde, som det gjorde. Desuden synes jeg i det hele taget, historien var rigtig interessant, og det irriterede mig faktisk en smule, det kun var en novelle. Jeg kunne i hvert fald godt have tænkt mig, at der var blevet bygget endnu mere på historien, og den var blevet udgivet som bog i stedet.

Sproget, synes jeg desuden også, var ret godt. Jeg synes i hvert fald det passede godt til historien. Desuden fik det mig til at køre en lille film i hovedet, fordi det var så beskrivende – hvilket jeg rigtig godt kan lide. Det gør i hvert fald læseoplevelsen lidt mere speciel.