4 ud af 5

“The Submissive” af Tara Sue Me

| Simone Hagemann

The SubmissiveTitel: “The Submissive”
Forfatter(e): Tara Sue Me
Serie: The Submissive Trilogy #1
Sideantal: 258
Forlag: People’s Press
Udgivet: 18.9.2013
Læst på: Dansk

Abby King har en hemmelig fantasi – og den er ved at blive virkelighed. 

New York kender Nathaniel Vesten som den smukke og geniale administrerende direktør for West Industries, men Abby ved, han har andre sider – han er en sexet og dygtig Dominant på konstant jagt efter en ny underdanig. I sin længsel efter at opleve en verden af nydelse, der går ud over hendes simple liv som bibliotekar, tilbyder Abby sig som Nathaniels underdanige i en forventning om, at han kan opfylde hendes allerhemmeligste lyster. 

Efter kun en weekend med mesteren, erkender Abby, at hun hungrer efter mere og underkaster sig kompromisløst Nathianiels præmisser. Men trods den nydelse, Nathaniel finder i Abbys villighed, forbliver han kold og fjern, skjult bag sine regler. Abby bliver draget dybere ind i Nathaniels forjættende verden af magt og lidenskab, men frygter efterhånden, at hans hjerte er uden for rækkevidde – og at hendes er i dødelig fare …

Jeg var rimelig skeptisk over for denne bog. Ikke fordi det er erotik, men pga. bagsidetesksten. Jeg er nemlig ikke helt så god til det der med kvinder, som er underdanige og ofte ret undertrykte. Jeg endte dog med at være ret vild med bogen.

I starten var jeg overbevist om, at jeg ikke ville kunne lide bogen. Hovedpersonerne irriterede mig, og jeg kunne virkelig ikke sætte mig ind i deres “forhold”. Jo længere jeg kom ind i den, jo bedre kunne jeg dog lide den.

Hovedpersonerne irriterede mig mindre, og specielt Abby endte jeg med at være ret begejstret for. Hun virkede meget tro mod sig selv, og mærkede virkelig efter, om hun havde lyst til tingene. Desuden synes jeg, hun virkede rigtig sød. Nathaniel havde jeg det lidt sværere med. Jeg kunne godt lide hans udvikling gennem bogen, men han irriterede mig stadig en del.

Bogen er selvfølgelig ikke specielt original (hvis vi altså ikke lige tænker på, at den er skrevet før den erotiske genre rigtig slog i gennem med Fifty Shades of Grey), og minder derfor rigtig meget om andre erotiske romaner. Men hvis man går igang med den, med en tanke om, at det bare skal være god afslapning, så synes jeg virkelig, den er god.

Desuden var jeg ret vild med sproget i den. Jeg synes, det virkede meget “normalt”. Jeg synes i hvert fald på ingen måder, det blev hverken klamt eller vulgært. Desuden synes jeg sproget var dejligt let at læse.

Jeg var rigtig godt underholdt af bogen, og jeg glæder mig derfor også til, at de to andre i trilogien bliver oversat. Jeg skal i hvert fald helt klart læse dem.

 

“Blå lys” af Jon Brændsgaard Toft

| Simone Hagemann

 

Blå lysTitel: “Blå lys”
Forfatter(e): Jon Brændsgaard Toft
Serie: –
Sideantal: 205
Forlag: Forlaget mellemgaard
Udgivet: 30.9.2013
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

“Jens Thorstrup trådte længere frem. Det var ikke noget behageligt syn. Det var lig aldrig, men dette her var langt det værste, han havde oplevet. Kroppen bestod kun af indtørret hud og knogler, hvis konturer tydeligt kunne ses. Hvis den afdøde så bare havde haft et uskyldigt fredfyldt ansigt, kunne Thorstrup have levet med, at manden formentlig var død af sult et sted. Men hovedet var vredet bagover, og munden stod åben, som om hans sidste skrig endnu ikke var ophørt. Øjnene var sunket langt tilbage, så kun et kranium omtrukket med læderagtig tørret hud udgjorde ansigtet. Det var komplet umuligt at identificere personen ud fra udseendet alene.”

Blå lys er en krimi, der med et strejf af science fiction udspiller sig i Aarhus, Jon Brændsgaard Tofts hjemby. Han er født i 1986 og har siden femtenårsalderen skrevet fiktion. Blå lys er hans syvende roman.

Jeg må indrømme, jeg ikke kendte forfatteren, før han spurgte om jeg ville læse og anmelde bogen. Jeg havde derfor ikke nogen idé om, hvordan bogen ville være, men den lød spændende, og så synes jeg hele idéen med krimi og sci-fi lød ret godt.

Bogen var virkelig god! Faktisk overraskede den mig ret meget – jeg havde i hvert fald ikke forventet, jeg ville blive så begejstret for den. I startet irriterede sproget mig en smule, da jeg synes, det virkede lidt for ungdomsroman-agtigt. Men jo længere jeg kom ind i bogen, jo mindre tænkte jeg over det. Og så gav det bogen et rigtig godt tempo, og kom faktisk til at passe ret godt til bogen.

Bogens start bød også på rigtig mange forskellige personer. Lidt for mange efter min mening, da flere af dem ikke rigtig blev brugt til noget. Desuden synes jeg godt, introduktionen af dem, kunne være spredt lidt bedre ud. Jeg sad i hvert fald og savnede at få lidt mere at vide om nogle bestemte personer, og så er det lang tid at vente, fordi man lige skal læse om en masse andre først. De fleste personer i bogen synes jeg dog passede rigtig godt ind, og jeg kom til at holde ret meget af de tre “hovedpersoner”.

Bogens krimidel, synes jeg, fungerede rigtig godt. Jeg var i hvert fald meget fanget af den. Desværre må jeg indrømme, sci-fi delen blev en smule for meget for mig. Jeg synes dog alligevel, sammenblandingen af genrene fungerede ret godt, og det var ret fedt at læse, da det var meget anderledes, end hvad jeg er vant til.

Jeg vil bestemt anbefale bogen, men man skal være opmærksom på, bogen hovedsageligt er en krimi, og det derfor er nødvendigt at kunne lide denne genre.

 

“Pandæmonium” af Lauren Oliver

| Simone Hagemann

PandæmoniumTitel: “Pandæmonium”
Forfatter(e): Lauren Oliver
Serie: Delirium #2
Sideantal: 303
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 21.6.2013
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Lena flygter fra en verden, hvor kærlighed er en sygdom.

Hun flygtede med Alex, hendes elskede. Hans sidste ord var: løb.

Nu er Lena alene. Hun må begrave fortiden, hvis hun vil overleve i Vildmarken.

Jeg var jo meget begejstret for Delirium, og blev nødt til at starte på denne med det samme efter, jeg havde læst den første færdig. Det kunne jo kun blive godt, og det blev det også – som sådan i hvert fald.

Jeg har haft meget svært ved at finde ud af, hvad jeg egentlig synes om bogen. Jeg har hele tiden fundet den god, men den fangede mig bare ikke rigtig, hvilket virkelig frustrerede mig, nu når jeg var så spændt på den.

Jeg synes, historien virkede ret kedelig i starten i forhold til Delirium, og jeg havde et ret anstrengt forhold til de nye karakterer i bogen. Jeg synes ikke rigtig, jeg kunne komme ordentlig ind under huden på dem, og de virkede ret flade.

Ca. halvvejs i bogen ændrede alle mine meninger sig dog. Bogen blev pludselig virkelig spændende, og mit syn på karaktererne ændrede sig drastisk. Det var nærmest som om, de udfoldede sig for mig, og jeg lærte dem bedre at kende. Dette fik mig til at holde virkelig meget af dem alle, og fik trukket bogen lidt op for mig. Desuden læste bogen nærmest sig selv herfra, hvilket jo på ingen måde gjorde det dårligere.

Bogens slutning var virkelig alt for spændende, og jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg skal kunne vente på den sidste bog bliver oversat. Jeg glæder mig så enormt meget til at læse den!

Bogen er inddelt i skiftende kapitler med “Dengang” og “Nu”, hvilket giver rigtig god mening, når man læser bogen. Jeg var i hvert fald meget begejstret for inddelingen, som jeg synes fik historien til at flyde rigtig godt. Jeg er desuden også ret vild med sproget i denne bog. Jeg synes virkelig, Oliver skriver godt. Samtidig er jeg altså stadig helt vild med temaet. Det er bare så godt udtænkt!

 

“Michael Laudrups tænder” af Camilla Stockmann og Maise Njor

| Simone Hagemann

Michael Laudrups tænderTitel: ”Michael Laudrups tænder”
Forfatter(e): Camilla Stockmann og Maise Njor
Serie: –
Sideantal: 256
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 1.10.2008
Læst på: Dansk

Kan man headbange og stoppe strømper samtidig?

Får man skæg af at blive chef? Bliver man mor af at få børn?

Og kan man lære et fremmed menneske at kende uden nogensinde at møde hende?

Svarende står i Camilla Stockmann og Maise Njors korrespondance, som blev til i løbet af det pr, da Maise var på barsel og Camilla på overarbejde.

Det første, der slog mig efter et par sider, var, at jeg virkelig var vild med deres sprog. Jeg elsker at de skriver så let og humoristisk, og at de er totalt ærlige over for hinanden. Desuden synes jeg, det var rigtig hyggeligt at følge med i, hvordan de kom til at lære mere og mere om hinanden, og lige så langsomt blev veninder. På trods af de ikke rigtig havde mødt hinanden.

Bogen er ikke ligefrem højkulturel, men den er virkelig god, sjov og ekstremt underholdende! Desuden synes jeg, det er fantastisk let sommerlæsning, eller måske hyggelig og morsom vinterlæsning.

Bogen er virkelig sjov, men alligevel synes jeg også, den får én til at tænke over lidt dybere emner. Hvilket, jeg altid synes, er virkelig godt, da det får mig til at nyde en bog endnu mere.

 

“Gemmeleg” af Sara Shepard

| Simone Hagemann

Lying Game 4 - GemmelegTitel: ”Gemmeleg”
Forfatter(e): Sara Shepard
Serie: The Lying Game #4
Sideantal: 262
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 12.10.2012
Læst på: Dansk

Emma vil opklare, hvem der myrdede hendes tvillingesøster, Sutton. Derfor har hun overtaget Suttons identitet.

Alle Suttons veninder har et alibi for den aften, Sutton blev myrdet, men hvad med Suttons nærmeste familie? Hendes adoptivsøster, Laurel, hader Sutton, fordi hun fik den fyr, Laurel allerhelst ville have haft.

Indtil nu er det lykkedes for Emma ikke at blive afsløret af familien, men så får de besøg af Suttons farmor, der ikke er nem at narre.

Kan Emma fortsat lyve for familien, eller har de måske i virkeligheden hele tiden vidst, hvem hun var?

Jeg har overordnet været rigtig glad for Lying Game serien, men jeg må indrømme, at jeg har haft det lidt svært med denne. Jeg har i hvert fald haft rigtig svært ved at få startet på den. Jeg har ikke tal på hvor mange gange, jeg har åbnet den, læst de første par kapitler, og lagt den væk igen. Jeg synes nemlig, starten på den er virkelig langtrukken, og så kedede den mig virkelig meget.

Selvom bogens start kedede mig, blev bogen dog mere og mere spændende for hvert kapitel, og jeg sad fra ca. midtvejs og havde virkelig svært ved at lægge den fra mig. Jeg synes nemlig, den sørgede for at hægte mig fast og ikke lade mig give slip igen, før bogen var slut.

Jeg elsker opsætningen af bogen. Den har dejligt korte kapitler, som jeg virkelig elsker, og så er den skrevet i et let sprog. Til tider kan sproget dog godt virkede en anelse for let, men på de tidspunkter, mindede jeg bare mig selv om, at den er skrevet til en lidt yngre aldersgruppe.

Serien holder mig stadig fast, og jeg håber virkelig, at den næste bog i serien snart bliver oversat, og at der heller ikke går alt for lang tid med den sidste. Jeg bliver nemlig virkelig nødt til at vide, hvad der nu kommer til at ske, og så glæder jeg mig til at få en slutning på serien. For selvom jeg har været virkelig glad for den, så synes jeg desværre også, den efterhånden er blevet trukket lidt for langt ud.