4 ud af 5

“Gåden om Alaska” af John Green

| Simone Hagemann

Gåden om AlaskaTitel: “Gåden om Alaska”
Forfatter(e): John Green
Serie: –
Sideantal: 256
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 13.6.2014
Læst på: Dansk

FØR levede Miles et trygt liv uden begivenheder SÅ møder han den fantastiske, sjove, sexede, gådefulde, selvdestruktive og screwed up Alaska Young, og ALT forandres for Miles.

HEREFTER bliver ingenting nogensinde det samme igen.

Jeg har set rigtig meget negativ omtale om Gåden om Alaska, men bogen har alligevel samtidig også fået rigtig gode anmeldelser; det er endda fleres yndlingsbog af John Green. Jeg vidste derfor ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente mig af den. Derfor har jeg også udskudt min læsning af den længe, men da det var den eneste Green bog, jeg manglede at læse, så blev det altså dens tur.

Bogens historie er en blanding af flere forskellige ting og dele. Bogen er inddelt i ’Før’ og ’Efter’, men med før som en form for nedtælling til noget ukendt, der sker. Vi ved altså fra start ikke, hvad ’Efter’ kommer til at handle om, og det kunne jeg virkelig godt lide. Det gav en helt bestemt form for spænding til bogen, som hele tiden gjorde mig meget nysgerrig efter at læse videre.

Jeg vil ikke afslører, hvad der sker i bogen, men jeg vil sige, at jeg ikke rigtig så det komme før meget få kapitler før. Bogen tog en helt anden retning, end den jeg havde forventet, og jeg elskede den for det. Det gav i hvert fald også et helt andet aspekt til bogen, som virkelig klædte både historien og personerne.

Miles var en virkelig skøn hovedperson. Jeg elskede virkelig at følge ham, og nød at være vidne til den kæmpe udvikling han undergår i løbet af bogen. Den Miles bogen starter med er i hvert fald på mange måder overhovedet ikke den Miles bogen slutter med – og det kunne jeg virkelig godt lide. Derudover kunne jeg virkelig også godt lide bogens bipersoner, hvoraf jeg kom til at holde af flere af dem, som var de mine egne venner.

Bogen er skrevet i et ret humoristisk sprog, hvilket er typisk John Green, og hvilket jeg virkelig elsker. Desuden er den må mange måder rigtig hyggelig, selvom den også er ret hjerteskærende. Den ramte mig dog aldrig så hårdt, som jeg havde håbet og forventet.

Alt i alt var det dog alligevel en virkelig skøn bog, som jeg nød at læse hele vejen igennem. Nu sidder jeg bare tilbage med en følelser af tomhed over, at jeg ikke har flere Green bøger til gode. Jeg glæder mig så meget til, han udgiver noget mere.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

“Joyland” af Stephen King

| Simone Hagemann

JoylandTitel: “Joyland”
Forfatter(e): Stephen King
Serie: –
Sideantal: 301
Forlag: Hr. Ferdinand
Udgivet: 12.3.2015
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra Gucca. Køb den her.

Devin Jones ser tilbage på den periode, hvor han som 21 årig arbejdede i forlystelsesparken Joyland. Han havde været en usikker og ensom ung mand med et knust hjerte, som havde fået job i et middelmådigt tivoli med en hjemsøgt forlystelse. Et uopklaret mord var nemlig engang blevet begået i selvsamme tivoli. I Kings hånd en nervepirrende cocktail.

Ordene på facaden af Spøgelseshuset i Joyland kunne også stå på forsiden af denne bog: “Kom indenfor hvis du tør”. Man træder indenfor med bævende knæ, og man træder ud med nedbidte negle. Men også varm om hjertet og rørt. Kings univers er på én gang uforudsigeligt og genkendeligt – og gennemsyret af spænding.

Jeg havde store forventninger om, at denne bog ville få mig til at ligge søvnløs om natten, men samtidig også røre mig rigtig dybt. Efter min mening er det i hvert fald det, som bagsideteksten lægger op til. Jeg lå dog på ingen måder søvnløs over den, men den rørte mig på rigtig mange måder, og jeg er sikker på, flere af bogens personer kommer til at sidde i min hukommelse længe.

Bogens historie er på flere måder rigtig spændende. Bogen er nærmest en blanding af krimi, gys og kærlighed, hvilket fungerer rigtig godt. Selve krimihistorien gør bogen rigtig spændende, idet jeg hele tiden sad og håbede på, man snart fandt ud af, hvem morderen var – og jeg gættede da også selv med. Bogen er dog også gennemsyret af underliggende gys; man når aldrig at blive fuldstændig skræmt, men uhyggen gør virkelig sit til bogen. Det bedste ved historien var dog efter min mening Devins ‘dannelsesrejse’ og kærlighedsdelen.

Devin var virkelig en skøn fortæller og hovedperson. Han var meget let at holde af, og jeg følte virkelig, jeg blev hans ven under læsningen. Man kom dybt ind under huden på ham, og jeg føler på alle måder, jeg kender til hver eneste krog af hans sjæl. Han er helt igennem sød, og vil kun sine medmennesker det bedste. Desuden er han meget åben over for nye folk. Han udvikler sig meget i bogen, og går fra at være en usikker fyr, der helst følger i kærestens fodspor, til at være meget selvsikker og tage hånd om sit eget liv. Og denne udvikling var simpelthen så skøn at være vidne til.

Bogen er fortalt af Devin, som kigger tilbage på hans tid i Joyland, hvilket fungerer fantastisk. Jeg elskede den helt specielle stemning, det gav, og desuden nød jeg at læse små hints til, hvad der videre skete i hans liv, og hvordan tiderne i Joyland forandrede ham. Desuden er bogen skrevet i et skønt sprog, som også fungerede rigtig godt for bogen. Det gav et rigtig godt flow til bogen, og det eneste der irriterede mig en smule var, at bogen ikke er inddelt i kapitler. Altså den er på en måde inddelt, men jeg ville have ønsket, at det var med kapitler istedet.

Derudover var der én af anden ting, som ikke fungerede helt så godt efter min mening. Bogen indeholder en form for plottwist, hvilket som sådan egentlig er meget godt, desværre kom det bare til at føles meget fladt for mig. Jeg sad i hvert fald tilbage med en følelse af “hvorfor?”. Desuden ville jeg nok egentlig hellere have undværet det, hvis jeg skal være helt ærlig. Det ødelagde i hvert fald efter min mening lidt slutningen af bogen.

Alt i alt var det dog en skøn fortælling, som virkelig gav mig lyst til snart at læse mere af King. Desuden er som sagt sikker på, at bogens personer ikke sådan lige forlader min hukommelse, og det er virkelig altid et plus for mig.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

“Stormesteren” af Dennis Jürgensen

| Simone Hagemann

StormesterenTitel: “Stormesteren”
Forfatter(e): Dennis Jürgensen
Serie: –
Sideantal: 46
Forlag: Tellerup
Udgivet: 1984
Læst på: Dansk

Med et nøje planlagt mord fældes verdens bedste skakspiller, Tom Mallmann, af den evige toer og rival Richard Kent. Det er lige op til et verdensmesterskab, og første- og andenpladsen er fordelt på forhånd. Der er simpelt hen intet menneske, der kan slå Mallmann… på skakbrættet. Richard Kent kan nu pludselig se frem til titlen som verdensmester for første gang efter det perfekt udførte snigmord. Eller det vil sige næsten perfekt udførte, for han tabte sin talisman, Jadespringeren, den nat Tom døde. Det driver ham ud i en jagt på springeren, for hvis den bliver fundet i nærheden af drabsstedet, vil han øjeblikkelig blive afsløret. 

Jeg havde ingen idé om, hvad denne handlede om. Men det var Jürgensen, og da jeg en dag havde brug for en kort lydbog, puttede jeg denne i ørerne. Hvilket var et virkelig godt valg. Jeg nød i hvert fald bogen en del, også selvom den var så kort, som den er.

Bogen virkede meget sammenhængende, og jeg følte, bogen udviklede sig ret godt – især hvis man tænker på den korte længde. Jeg følte i hvert fald, at bogen var en del længere, hvilket virkelig var positivt. Jeg var nemlig en smule nervøs for, om bogen ville kunne nå at fange mig ordentligt, men det kunne den virkelig. Faktisk var jeg hooked rimelig hurtigt, da historien var ret spændende.

Bogens historie var som sagt ret spændende, og samtidig også meget interessant. Man kan dog nok regne det meste af handlingen ud, hvis man tænker sig lidt om, men bogen formåede alligevel af overraske mig fuldstændig. Jeg havde i hvert fald ikke gættet, at det hele hang sammen på den måde, det gjorde. Hvilket jeg er ret glad for, da jeg måske lidt tror, det ville havde ødelagt læseoplevelsen, hvis jeg havde regnet det hele ud fra start. Da jeg jo ikke havde regnet sammenhængen ud, sad jeg nemlig hele tiden og gættede på, hvad der ville komme til at ske, hvilket helt sikkert var med til at gøre historien endnu mere spændende for mig.

Bogens hovedperson, Richard, fungerede rigtig godt. Selvom bogen starter med, han snigmyrder sin største rival, og man dermed burde  have svært ved at holde med og af ham, så var det lige præcis det, jeg gjorde. Det var helt sikkert forkert, at han ligefrem myrdede hans skakrival, men man forstår alligevel godt, hvorfor han gjorde det – og samtidig virker han alligevel også som en ret sød og sympatisk mand.

Bogen er selvfølgelig gennemsyret af Jürgensens almindelige humor, hvilket helt sikkert også gjorde sit til, det var sådan en god læse(lytte?)oplevelse. Jeg nød i hvert fald, at der kom lidt humor ind over bogen, da den ellers godt kunne have været ret dyster.

Alt i alt var det altså en virkelig skøn læseoplevelse, som jeg virkelig gerne vil anbefale, hvis man bare gerne vil have en hurtig historie fra Jürgensens hånd. Jeg vil dog også lige slå et slag for lydbogen, som bliver læst op af Toben Sekov – den var nemlig virkelig god at lytte til.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

“Blod på sneen” af Jo Nesbø

| Simone Hagemann

Blod på sneenTitel: “Blod på sneen”
Forfatter(e): Jo Nesbø
Serie: Blood on Snow #1
Sideantal: 160
Forlag: Modtryk
Udgivet: 24.4.2015
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget. 

Olav er lejemorder. Og ensom. Når man lever af at slår folk ihjel, er det ikke let at komme tæt på andre mennesker. 

Nu har han endelig mødt sin drømmekvinde. 

Men der er et problem. Hun er hans chefs kone. Og han er lige blevet hyret til at slå hende ihjel.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er stor fan af Nesbø. Jeg havde derfor også rigtig store forventninger til denne meget korte bog, men var alligevel også ret bange for at blive skuffet, netop fordi den er så kort, som den er. For ville det rent faktisk være muligt for Nesbø at skrive en helstøbt thriller på kun 160 sider? Efter at have læst den, kan jeg dog sige, at ja, det kunne sagtens lade sig gøre. Endda virkelig godt! Også selvom det på ingen måder er en ‘typisk’ Nesbø bog. Faktisk var den efter min mening meget anderledes end det, som Nesbø har skrevet tidligere.

Bogens historie var ret meget som forventet, men så alligevel overhovedet ikke. Jeg havde forventet, at bogen på en eller anden måde ville indeholde en kærlighedshistorie, men jeg havde på ingen måder forventet, at denne kærlighedshistorie ville være en så stor del af plottet. Desuden var det en forholdsvis stille thriller, som på ingen måder var så hårdkogt, som jeg ellers havde forventet. At mine forventninger ikke blev mødt, var dog ikke som sådan noget, der gjorde noget for min læseoplevelse. Historien var nemlig virkelig god alligevel; også selvom jeg til tider godt kunne havde ønsket en smule mere action.

Jeg følte desuden, det var en smule svært at komme helt ind på bogens personer. Mange af de vigtige bipersoner virkede en smule flade for mig, og selvom jeg godt forstod dem og deres handlinger, så voksede de bare aldrig rigtig på mig. Det var der dog to andre lettere ‘ubetydelige’ bipersoner, der gjorde – hvilket jeg elskede. Men det var lidt synd, det ikke var de personer, som man så mest til. Når det er sagt, så elskede jeg dog Olav. Han var nemlig virkelig godt beskrevet, og jeg følte fuldstændig, jeg kom ind under huden på ham. Han er en meget sarkastisk person, hvilket fungerede rigtig godt, og gjorde ham virkelig levende for mig.

Bogens sprog er fantastisk. For det første er der en underliggende humor gennem hele bogen, som virkelig fungerede så perfekt, og gjorde at jeg faktisk grinede højlydt et par gange. For det andet er bogen skrevet på en ret fin og poetisk måde, som jeg aldrig ville have tænkt kunne passe til en thriller, men det gjorde det virkelig. Især fordi det var gjort på en sådan måde, at sproget alligevel aldrig var det, som var det vigtigste; det tillod nemlig alligevel historien at stå stærkt frem.

Alt i alt endnu en virkelig skøn læseoplevelse fra Nesbø, og jeg kan slet ikke vente på at læse den næste bog i serien. For selvom jeg ikke som sådan har en klar idé om, hvad den vil komme til at omhandle, så er jeg sikker på, den nok skal være virkelig god.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

“Revolution” af Louise Haiberg

| Simone Hagemann

RevolutionTitel: “Revolution”
Forfatter(e): Louise Haiberg
Serie: Dæmondræberen #3
Sideantal: 482
Forlag: Tellerup
Udgivet: 5.3.2015
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Mit navn er Syranthia.

Jeg er en falden engel.

For tusinder af år siden faldt jeg fra Himlens nåde for at leve sammen med et dødeligt menneske. Da jeg mistede ham, sank jeg ned i en dyb sorg.

Så mødte jeg Dominic … en dæmon hvis sjæl lyste mere klart end de fleste engles. Han udfyldte tomrummet som min elskede havde efterladt, og nu er jeg villig til at rejse til Helvede for hans skyld.

For vores skyld …

Jeg havde glædet mig så længe til at læse denne bog, men frygtede det samtidig også en smule. For det første ville jeg ikke rigtig have trilogien til at slutte, og for det andet var jeg nervøs for, om jeg ville finde slutningen god nok. Altså ikke fordi jeg forventede, den ville være dårlig, men fordi jeg simpelthen havde så store forventninger, og derfor var ret bange for at blive skuffet.

Bogens historie var rigtig god. Efter min mening var den ret anderledes end de to andre bøger, men det kunne jeg ret godt lide. En stor del af historien foregår i Helvede, hvilket var sådan en fed udvikling – jeg elskede i hvert fald, at man på den måde nærmest startede og sluttede der. Desuden var Helvede bare i det hele taget en rigtig god baggrund for selve historien. Man lærer desuden også mere af Dominics fortid at kende i denne bog, og finder f.eks. ud af hvordan han er forbundet med flere forskellige personer/dæmoner.

Vi følger endnu engang bogens begivenheder fra flere forskellige synsvinkler, og endnu engang fungerede det også virkelig godt. Jeg elsker, at man på den måde får endnu mere historie og personlighed ind over, og samtidig nød jeg bare virkelig alle personligheder. Slade (bogens nye synsvinkel) var et virkelig skønt bekendtskab – og selvom det varede kort, da det jo kun var i denne bog, så endte jeg med at holde rigtig meget af ham. Han virkede så uselvisk, men samtidig havde han nogle skønne drømme, som han virkelig kæmpede for ville gå i opfyldelse. Jeg kunne desuden også godt lide, at vi lærte Tia at kende på en lidt dybere måde. Det var rart at se, at hun ikke ’bare’ er en hård tøs, men at hun faktisk også er ret blød, og har haft flere svære perioder i sit liv.

Bogen er præcis som de andre skrevet i et virkelig godt og humoristisk sprog, som kan få selv de mest triste scener til at lyse op. Desuden er humoren så tyk og tør nogle steder, og jeg elsker det virkelig. Det at Haiberg kan skrive både virkelig smukke og virkelig humoristiske scener, og blande dem sammen på en fantastisk måde, er uden tvivl noget af det, der har fået mig til at elske denne trilogi så meget. Jeg er helt vild med sproget.

Der var dog et eller andet ved bogen som gjorde, at den ikke fangede mig helt så meget som de tidligere bøger. Jeg kan desværre ikke sætte min finger på, hvad det var – eller om det måske bare skyldes min mangel på motivation til at læse. Men det trak desværre læseoplevelsen en anelse ned for mig, da jeg endte med at blive lidt forvirret over handlingen et par gange.

Alt i alt var det dog en virkelig god bog, og selvom jeg virkelig gerne ville læse mere om/med Dominic, så synes jeg, at trilogien blev sluttet ordentligt af. Jeg føler i hvert fald på ingen måder, jeg sidder tilbage med ubesvarede spørgsmål – jeg føler derimod, at jeg faktisk fik svar på flere spørgsmål, end jeg egentlig følte, jeg havde. Hvilket bare gjorde mig endnu mere begejstret for bogen.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5