“Tavshedens mørke” af Maria Kjær-Madsen

Tavshedens mørkeTitel: “Tavshedens mørke”
Forfatter(e): Maria Kjær-Madsen
Serie: Serien om Luna og Jepsen #2
Sideantal: 358
Forlag: Valeta
Udgivet: 8.11.2013
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

En alarmerende opringning kaster på få minutter en ganske almindelig dansk familie ud i et mareridt. Alt, hvad de kender, bringes i spil, og intet er længere, hvad det giver sig ud for at være.

Samtidig kontakter beboerne i en etageejendom politiet, fordi lugten af død og forrådnelse breder sig i opgangen. Thomas Jepsen sættes på sagen, som viser sig at være mere kompliceret, end han først antager.

Så da journalisten Luna får fært af historien, skal der mere end ferie fra avisen til at holde hende væk. Normaliteten udfordres, og der tilføjes hele tiden nye brikker, som gør det svært at gennemskue, hvad der er ægte, hvad der er iscenesat, og hvad der bare er gemt – for at blive glemt.

En roman om svigt, afmagt og hemmeligheder, der er så ødelæggende, at de dræber.

Jeg havde lidt problemer med Sorgens dæmoner, som er den første bog i serien, men endte med at synes, den var ret spændende alligevel. Derfor glædede jeg mig også til at læse den næste i serien. Jeg var så heldig at få lov til at være betalæser på bogen, og jeg vidste derfor stort set intet om fra start. Og jeg blev virkelig positivt overrasket over den. Den var virkelig god hele vejen igennem! Siden har jeg så læst bogen, efter den er blevet udgivet, og anmeldelsen vil derfor bære præg af både min første læsning af den og genlæsningen.

Selvom jeg havde læst bogen før, og dermed kendte historien og ikke mindst slutningen, så var den vildt spændende alligevel. Jeg kunne på ingen måder lægge den fra mig, specielt ikke ved første læsning, da jeg bare måtte vide, hvordan det hele hang sammen. Jeg synes desuden, bogen starter rigtig godt ud, og den fangede mig helt fra start.

Jeg synes virkelig, den er skrevet godt. Plottet hænger rigtig godt sammen, og jeg følte hele tiden, at alt man fik at vide, var vigtigt. Desuden var jeg vild med, man fik en masse ledetråde, men at man alligevel ikke sådan lige kunne regne historien ud. Desuden er bogen skrevet i et sprog, som får læsningen til at flyde. Bogen er desuden inddelt i kapitler som består af dage, hvilket gør det let at følge med i efterforskningen. Samtidig skiftes der synsvinkel, hvilket er tydeligt markeret, og som fungerer rigtig.

Jeg elsker desuden Lunas udvikling i gennem bogen! Hun kommer til at virke meget mere menneskelig – og så elsker jeg, at hun rent faktisk tænker lidt frem, og overvejer sin egen fremtid. Desuden synes jeg, de andre personer er rigtig godt beskrevet; jeg kunne  hvert fald se et tydeligt billede af, hvordan de så ud, og deres opførsel var bare helt perfekt.

Jeg venter i spænding på den næste bog i serien, som helt sikkert skal læses, så snart den udkommer!

 

“Oprører” af Louise Haiberg

OprørerTitel: “Oprører”
Forfatter(e): Louise Haiberg
Serie: Dæmondræberen #1
Sideantal: 483
Forlag: Tellerup
Udgivet: 10.10.2013
Læst på: Dansk

Navnet er Dominic.

Enhver dæmon kender mit ansigt og drømmer om
at aflevere mit hoved til Lucifer.

Jeg har vandret på jorden i årtusinder. Boet i Helvede
og ledt dæmoniske horder i krigen mod englene.
Ikke ligefrem min glansperiode, men ingen er perfekt.

Jeg gjorde oprør – årsagen til at jeg i dag er hadet af min egen race og lever skjult blandt menneskene.

Før blev jeg kaldt Dominic Engledræber.
I dag går jeg under navnet Dominic Dæmondræber.

Dette er min historie …

Jeg læser jo normalt ikke særlig meget fantasy, men et eller andet ved beskrivelsen af denne gav mig lyst til at læse den. Desuden har bogen stort set kun fået gode anmeldelser, hvilket gjorde mig endnu mere nysgerrig efter at læse den. Og da jeg så vandt den, måtte jeg jo gå i gang – og det har jeg på ingen måder fortrudt!

Selve historien var rigtig god, og jeg synes, den var ret godt udtænkt. Jeg nød den i hvert fald rigtig meget. Bogen skifter mellem nutid og forskellige årstal både før og efter “Gud sendte sin søn ned til mellemetagen”, og jeg synes virkelig, det fungerede helt perfekt. Det var rigtig rart at få Dominics forhistorie fortalt, samtidig med der ikke var “skåret ned” på nutiden. Jeg synes, alle de fortalte episoder blev fortalt rigtig godt, og jeg følte på intet tidspunkt, at jeg manglede noget.

Jeg elskede Dominic. Han er simpelthen for cool! Han hviler så meget i sig selv, og tør at stå ved den, han inderst inde er. Hvis man altså kan sige det om en dæmon. Desuden elskede jeg hans drengerøvs attitude – det passer bare helt perfekt til ham. Men samtidig kunne jeg også godt lide, man kunne mærke, at han faktisk også er blød.

Jeg kunne desuden ret godt lide bogens sprog. Det var meget flydende, og bogen var generelt ret letlæselig, hvilket jeg fandt rigtig dejligt. Jeg frygtede lidt for sproget, før jeg gik i gang, da dansk ikke altid er det pæneste, men Heiberg skriver altså virkelig godt! Der var faktisk kun en ting/ord, som jeg studsede over, og som irriterede mig lidt. Ordet køddragt bliver brugt om en krop, som en dæmon/engel har “overtaget”, og det ord skar mig altså lidt i øjnene. Men jeg kan ikke selv finde på et bedre (dansk) ord, og jo længere jeg kom i læsningen, jo mindre lod jeg mærke til det.

Alt i alt en virkelig god bog! Jeg kan på ingen måder vente på den næste – jeg glæder mig så meget til at læse den.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5

 

“Eleanor og Park” af Rainbow Rowell

Eleanor og ParkTitel: “Eleanor og Park”
Forfatter(e): Rainbow Rowell
Serie: –
Sideantal: 309
Forlag: Gads Forlag
Udgivet: 4.3.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Året er 1986. Stedet Omaha, Nebraska. 16-årige Eleanor er netop flyttet til byen med sin mor og søskende – og sin utilregnelige stedfar.

Hun føler sig småtyk og forkert, og da hun stiger ind i skolebussen på sin første skoledag, falder hun omgående udenfor med sit ildrøde hår og og sine hullede bukser fyldt med sikkerhedsnåle.

Der er kun én ledig plads. Ved siden af Park. Han er også udenfor, om end på sin egen måde. Næste dag er pladsen ved siden af Park ledig igen. Og snart sidder de sammen hver dag. De synker længere og længere ned i sæderne, og langsomt begynder de at udveksle kassettebånd, tegneserier og blikke. Men den første kærlighed kan være skrøbelig, især når den trues udefra.

Eleanor og Park udspiller sig over et enkelt skoleår til lyden af The Smiths, U2 og Joy Division – og er et udsøgt nostalgitrip for alle, der har prøvet at være forelsket.

Jeg har hørt så meget godt om denne bog, men alligevel har jeg ikke fået den læst før nu. Nok til dels fordi, jeg har været bange for at blive skuffet, og fordi jeg ikke har været helt vild med, at den foregår i 80’erne. Et årti jeg ikke rigtig er knyttet til på nogen måde, og dermed også har svært ved at relatere til.

Bogen skuffede mig dog på ingen måder, og det var slet ikke noget problem, at den foregår i 80’erne. Faktisk var jeg virkelig overrasket over, hvor begejstret jeg blev for den, og at den ligefrem kunne komme op og indtage en plads, som en af mine yndlingsbøger. For det har den virkelig!

Alle tankerne og følelserne omkring den første forelskelse er skrevet fuldstændig perfekt. Det er let at relatere til, og i det hele taget synes jeg, det er skrevet så ægte. De fleste af tingene kunne i hvert fald være skrevet direkte ud fra, hvordan jeg selv havde det ved den første (rigtige) forelskelse.

“Jeg vil gerne have, at alle møder dig. Du er min yndlingsperson i hele verden.”

Jeg elsker virkelig både Eleanor og Park. De er begge helt perfekte karakterer. Eleanor er til tider lidt irriterende, idet hun misforstår mange af de ting, Park siger. Men samtidig kunne hun ikke have været anderledes. Jeg tror i hvert fald, de fleste piger kan nikke genkendende til, at de nok selv var/er sådan. Park kan jeg ikke rigtig sige så meget om. Han er bare helt perfekt.

Selve historien og handlingen fungerer rigtig godt. Selvom der foregår en del, og der er mange små episoder, så synes jeg generelt, der er en rigtig god rød tråd. Igennem bogen kan man tydeligt mærke, den lægger op til et eller andet uundgåeligt, men jeg synes alligevel, det er rigtig godt skrevet.

Bogens sprog er så let og flydende. Det er virkelig en fornøjelse at læse. Synsvinklen skifter mellem Eleanor og Park, hvilket jeg synes, fungerer helt perfekt. Jeg elsker at man får deres begges oplevelser, tanker og følelser. Og selvom synsvinklerne nogle gange overlapper og fortæller om den samme episode, så bliver det aldrig kedeligt.

Som sagt er det straks blevet en yndlingsbog, og jeg er sikker på, der ikke går længe inden, jeg bliver nødt til at genlæse den. Jeg tror virkelig ikke, jeg kan lade være.

Den er så fantastisk, så fin, så ægte! Læs den!

Forresten fik den mig til at græde, hvilket ikke er sket siden jeg læste Harry Potter og Halvblodsprinsen for første gang for (efterhånden) en del år siden. Den rørte mig simpelthen bare så meget!


“Et juleeventyr” af Charles Dickens

Et juleeventyrTitel: “Et juleeventyr”
Forfatter(e): Charles Dickens
Serie: Christmas Books #1
Sideantal: 76
Forlag: eBibliotek 1800
Udgivet: 9.12.2002
Læst på: Dansk

Vor tids julehistorie over alle julehistorier!

Gnieren Ebenezer Scrooge mistede for syv år siden sin eneste ven og kompagnon, Jacob Marley, og Scrooge har ikke forandret sig en tøddel siden – han nægter at give til de fattige, og han nægter at deltage i julen, ja, han ville også gerne nægte sin kontorist Bob Cratchit den årlige fridag. “Humbug” – det er hvad julen er.

Denne jul får han imidlertid besøg af sin afdøde kompagnon, der advarer ham: Han må forandre sig, hvis han ikke vil ende på samme måde. Og tre ånder vil hjemsøge Scrooge…

Jeg har set denne historie i utallige filmudgaver, og kendte derfor historien ret godt i forvejen. Jeg var derfor også rimelig sikker på, jeg ville kunne lide bogen. Og det kunne jeg i høj grad, det er simpelthen sådan en god historie!

Selvom jeg er glad for de forskellige filmudgaver af historien, så slår de på ingen måder bogen. Bogens historie stemmer rimelig godt overens med filmene, men f.eks. synes jeg, Scrooges udvikling var meget tydelig i bogen. Hvilket jeg selvfølgelig var rigtig begejstret for, da jeg virkelig elsker denne udvikling.

Bogen er rigtig godt skrevet. Jeg følte virkelig, jeg så det hele gennem Scrooges øjne, og kunne mærke hans følelser. Desuden virkede lydene og lugtene meget virkelige, og i det hele taget virkede historien virkelig, endda på trods af de overnaturlige elementer.

Den er en helt fantastisk julebog, som gjorde mig i den helt rette julestemning. Jeg er helt sikker på, det er en bog, jeg kommer til at læse til hver jul fremover.

 

“Dig og mig ved daggry” af Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved

Dig og mig ved daggryTitel: “Dig og mig ved daggry”
Forfatter(e): Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved
Serie: –
Sideantal: 310
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 22.10.2013
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Da de hiver os op af Limfjorden, hænger vi stadig sammen. Jeg ved ikke, hvor lang tid vi har ligget i vandet, det er ikke til at sige, man mister ligesom tidsfornemmelsen. En uge. Måske to. Jeg ved det ikke. Retsmedicineren har også svært ved at sige det præcist. Han vil gerne have tilladelse til at fjerne håndjernene, det bliver han ved med at snakke om, det er skide besværligt at håndtere to lig, der hænger sammen på den måde.

Dig og mig ved daggry er den fatale kærlighedshistorie, som Louise aldrig fik fortalt. Før nu. Det er en historie om tilfældigheder, misforståelser, svigt og tilgivelse, og om at elske så vildt og meningsfyldt, at det er værd at dø for.

Første gang jeg så bogen, endnu før den var udkommet, var der ingen tvivl om, at den skulle jeg bare læse. Den lød/lyder som en virkelig rørende, men samtidig også barsk historie. Jeg havde derfor også vildt høje forventninger til den, og havde sådan set allerede forberedt mig på at blive skuffet. Det blev jeg dog på ingen måder!

Det er ved at være én måned siden, jeg læste den færdig, men jeg har simpelthen ikke kunne anmelde den før nu. Det er uden tvivl noget af det værste og mest fantastiske, jeg har læst. Jeg elskede den inderligt, men den gjorde mig samtidig så forfærdelig trist. Jeg måtte læse den med rigtig mange pauser, fordi jeg ikke kunne holde ud at læse særlig meget af gangen. Den var så utroligt rørende.

Historien er så fantastisk, men samtidig noget så grusom. Jeg elsker Louises følelser, og hendes måde at udtrykke sig på. Jeg elsker, hvor meget hun elsker Liam (den anden “hovedperson” – hendes kæreste), uanset hvad der sker. Hun tænker ikke altid super fornuftigt, men på mange måder kan jeg godt forstå de valg, hun træffer. Mit forhold til Liam var meget blandet. Jeg kunne virkelig godt lide ham, men jeg hadede ham samtidig inderligt. Han træffer de dummeste valg, men samtidig virker han bare så utrolig charmerende, og jeg var på ingen måder i tvivl om, han altid bare prøvede at gøre det bedste for ham og Louise.

Bogen foregår i Aalborg, hvilket bare gjorde det hele endnu mere livagtigt, da jeg jo selv bor i byen. Jeg forestillede mig gaderne, og blev så glad for, at jeg ikke selv kender til noget af det, som Louise og Liam går igennem. Desuden synes jeg, det var så rart at læse en bog, der ikke absolut skulle foregå i København eller på Sjælland.

Bogens sprog er virkelig godt. Det er sammenhængende og flydende, og jeg kunne på ingen måder fornemme, at der var to forfattere. Både sproget og historien hang rigtig godt sammen. Samtidig synes jeg, det fungerede rigtig godt, at man startede med at få slutningen af bogen. Jeg synes, den fangede mig endnu mere, fordi jeg netop blev nødt til at vide, hvad der var sket inden, de blev fundet i Limfjorden. Hvilke begivenheder havde ført op til det?

Jeg har ingen idé om, om min anmeldelse giver mening. Det er en af de sværeste, jeg nogensinde har skrevet. Jeg tror ikke, jeg vil komme til at læse bogen igen, da historien simpelthen er for sørgelig – men jeg synes, alle andre skal læse den! Specielt synes jeg, det burde være en bog, som alle unge skal læse. Jeg er overbevist om, den vil få en del til at tænke over, hvad forskellige ting kan ende med.