5 ud af 5

“Dødsshowet” af Chris Carter

| Simone Hagemann

DødsshowetTitel: “Dødsshowet”
Forfatter(e): Chris Carter
Serie: Robert Hunter #5
Sideantal: 393
Forlag: Jentas
Udgivet: 1.11.2013
Læst på: Dansk

Chris Carter kender seriemordere, Robert Hunter fanger dem.

Kriminalassistent Robert Hunter fra Los Angeles-politiets specieldrabsafdeling får en anonym opringning, der beder ham gå til en bestem internetadresse – en privat udsendelse. Hunter logger på, og en forestilling beregnet kun for ham begynder straks.

Tvunget til at foretage et kvalmene valg må Hunter sidde og se på, mens et uidentificeret offer bliver torteret og myrdet live på internettet.

Før Hunter og hans makker Garcia overhovedet når at komme i gang med efterforskningen, får Hunter en ny opringning. En ny internetadresse. Et nyt offer. Men denne gang har morderen opgraderet sit spil…

Jeg elsker Chris Carter! Jeg havde derfor også store forventninger til denne, specielt fordi den lød endnu bedre end nogle af hans tidligere, som jeg ellers også har elsket. Og jeg fik fuldstændig udfriet forventningerne. Den var simpelthen så god!

Bogen var ekstremt spændende! Jeg sad helt fra starten af, og havde svært ved at slippe bogen, hvilket gjorde det virkelig svært for mig at trække læsningen ud, selvom jeg virkelig gerne ville. Hele konceptetet og historien er rigtig tankevækkende, den går nemlig meget længere ud end bare at være en krimi. Jeg sad i hvert fald flere gange og tænkte den skræmmende tanke, at det faktisk ville kunne ske i virkeligheden. Hvad jeg helt præcist mener, kan jeg ikke rigtig skrive, uden at afsløre for meget – så læs selv bogen og find ud af det. Jeg er i hvert fald ret sikker på, I ikke vil fortryde det!

Jeg har altid virkelig svært ved at gætte plottet og morderen i Carters bøger, hvilket jeg også havde med denne. Han hiver læseren rundt, og man kan hele tiden komme med nye gætterier, men uden at gætte det hele (så er man i hvert fald ret god!). Jeg elsker det virkelig! Det gør det så meget mere spændende, at man ikke kan regne det hele ud stort set fra start.

Desuden er Carters sprog virkelig også altid godt. Det er fængende og samtidig også rigtig flydende. Desuden er han rigtig god til beskrivelser! Jeg kan i hvert fald altid se tingene for mig – og nogle gange endda nærmest både smage og lugte det, han beskriver. Desuden kan man tydeligt mærke, at Carter kender til seriemorderen, hvilket får det hele til at virke endnu mere virkeligt.

Jeg vil slutte med at sige, at den klart kan anbefales til alle krimifans! Præcis som resten af serien. Og at jeg har virkelig svært med at vente på den næste – jeg må læse videre nu!

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5


“Susannes dagbog til Nicholas” af James Patterson

| Simone Hagemann

Susannes dagbog til NicholasTitel: “Susannes dagbog til Nicholas”
Forfatter(e): James Patterson
Serie: –
Sideantal: 158
Forlag: Lademann
Udgivet: 2003
Læst på: Dansk

Kemien mellem Katie Wilkinson og Matt Harrison er helt fantastisk, og Katie er overbevist om, at Matt er manden i hendes liv. Derfor styrter hendes verden i grus, da han en dag uden nogen som helst forklaring forlader hende.

Kort efter modtager hun en dagbog, og tankerne i dagbogen tilhører en kvinde, som Katie ikke kender. I et vedlagt brev skriver Matt, at nøglen til Katie og Matts forhold ligger i dagbogen, så hun kaster sig over den.

Det bliver en smertefuld læsning, for det viser sig, at dagbogens forfatter, Susanne, er Matts kone og Nicholas deres fælles barn. Har Matt bedraget hende? Aldrig har Katie læst noget, der i den grad har grebet hende om hjertet, og så må hun endda kæmpe med sine egne følelser. Side efter side bliver vendt, mens Katie konstant må spørge sig selv, om der er håb for hende og Matt.

Første gang jeg læste denne bog, blev jeg simpelthen så overrasket over den. Jeg havde på ingen måder forventet den historie, som jeg kom til at læse. Jeg havde forventet en dejlig let og hyggelig tøsebog, men det endte med at blive en af de bedste kærlighedshistorier, som jeg har læst.

Da jeg genlæste den nu her, havde jeg glemt meget af handlingen. Faktisk var det kun nogle af de virkelig store ting i bogen, som jeg kunne huske. Og selvom jeg kunne huske disse, var min læseoplevelse virkelig god.

Jeg elsker Susanne. Jeg synes virkelig, hun virker som en helt igennem fantastisk person, og jeg er vild med den måde hvorpå, dagbogen er skrevet. Den er skrevet så ærligt, og man får virkelig et godt indblik i, hvordan personerne er. Desuden holder jeg ret meget af Katie. Jeg kan virkelig godt lide den måde, som hun reagerer på.

Bogen er måske ikke som sådan vildt svær at regne ud, men jeg kan stadig huske, hvor overrasket jeg blev, første gang jeg læste den. Desuden synes jeg virkelig historien er rørende, og det er en bog, jeg kan genlæse igen og igen.

Det er en rimelig kort bog, men jeg synes alligevel, den når at få fortalt alt det, som der er vigtigt. Faktisk er jeg ret vild med den korte længde, og kunne ikke rigtig forestille mig, at den var meget længere. Dog kunne jeg måske godt have tænkt mig en lidt længere slutning, da den virker ret forhastet. Jeg kan dog alligevel godt se meningen i, at den ikke er længere.

Jeg kan virkelig ikke sige det nok; læs den!

 

“Splittet” af Teri Terry

| Simone Hagemann

SplittetTitel: “Splittet”
Forfatter(e): Teri Terry
Serie: Slated #2
Sideantal: 299
Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Udgivet: 7.10.2013
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Kyla burde ikke kunne huske noget, fra før hun blev SLETTET, men flere og flere skræmmende minder dukker op, og hun begynder at tvivle op, hvem hun virkelig er.

Har hun været med i en oprørsbevægelse? Han hun deltaget i angreb mod ‘Lorderne’, som overvåger befolkningen og holder landet i et jerngreb? Eller er hun en ganske anden?

Kyla føler, hun lever i en verden af løgne og hemmeligheder, og der er ingen, hun tør stole på. Slet ikke systemet, som hævder at hendes bedste ven og kæreste Ben, er død. Men er han nu også det?

Da Kyla konfronteres med en tiltrækkende og farlig skikkelse fra sin fortid, hvirvles hun ind i voldsomme begivenheder, som tvinger hende til at beslutte sig for, hvem hun vil være.

S.E.R.I.Ø.S.T hvor var den god! Jeg har virkelig svært ved at skrive en anmeldelse af den, for jeg ved slet ikke, hvad jeg skal skrive. Jeg prøver dog alligevel, for I skal virkelig alle sammen læse den. Altså efter i har læst den første i serien, som jeg også var ret vild med!

Jeg havde lidt problemer med historien i starten, da jeg havde rigtig svært ved at huske Slettet. Jo længere jeg kom ind i historien, jo bedre kunne jeg også huske den forgående. Jeg synes, bogen var ret god til kort at opridse, hvad der var sket i den sidste, uden det føltes for kunstigt.

Jeg synes, bogen var rigtig spændende. Fra start var jeg virkelig grebet, og jeg glædede mig virkelig til at se, hvad Kyla ville finde ud af om sig selv og hendes fortid. Jeg følte på et tidspunkt, at jeg havde en ret god idé om, hvad der ville ske, men så skete der noget helt andet, hvilket var med til at opbygge spændingen endnu mere.

Jeg elskede virkelig Kyla i denne bog. Til tider virkede hun ret naiv og forvirret, men det synes jeg virkelig var godt, da det passede ret godt med, at hun jo egentlig er to forskellige personer. Jeg elsker desuden den måde hvorpå, hun håndterer disse to personer. Det må være virkelig forvirrende, men alligevel synes jeg, hun formår at være tro mod sig selv alligevel.

Bogen er skrevet i et dejlig let sprog, som virkelig får læsningen til at flyde. Desuden er jeg, som altid, meget begejstret for de korte kapitler. Jeg synes bare altid, de gør læsningen meget lettere.

Der er ingen tvivl om, jeg også bliver nødt til at læse den sidste bog i trilogien. glæder mig så meget til at finde ud af, hvad historien ender med!

 

“Balladen om den forsvundne mumie” af Dennis Jürgensen

| Simone Hagemann

Balladen om den forsvundne mumieTitel: “Balladen om den forsvundne mumie”
Forfatter(e): Dennis Jürgensen
Serie: Freddy & Monstrerne #1
Sideantal: 100
Forlag: Tellerup
Udgivet: 1982
Læst på: Dansk

Hvad gør man, hvis ens ven forsvinder i en verden, som man ikke har kendskab til, men gerne vil have ham tilbage?

Det er første gang en lille forsamling af gysenes mestre bliver stillet over for denne svære situation. Vampyren Dracula, varulven Eddie, Frankensteins monster Boris og den hovedløse Sir Arthur Fieldstein savner deres distræte kammerat mumien Mummy, siden han tog ind til byens museum for at besøge sin onkel i den egyptiske afdeling.

Situationen er kritisk, da Mummy, forvirret som han er, kunne komme til at afsløre sig selv og vennerne overfor omverdenen. Det er ellers lykkedes dem at holde sig skjult for omverdenen i et gammelt slot, der benyttes til voksmuseum. Om dagen står de stille som voksfigurer i rædselskabinettet, men om natten trækker de sig tilbage til mere magelige omgivelser i riddersalen, hvor de fordriver tiden med skak og andre små sysler. Desværre er Mummy altså forsvundet og må genfindes for hver en pris, uden at deres eksistens røbes. 

Jeg tror, dette er en af de bøger, jeg kender bedst. Jeg har nemlig fået den (og resten af serien) læst højt det meste af min barndom. Jeg har dog aldrig før selv læst den, så jeg tænkte det måtte være ved at være på tide.

Jeg var dog en anelse bange for, jeg måske var vokset fra den, da det jo langt fra er en bog til min aldersgruppe. Jeg havde dog ikke haft grund til bekymring; jeg elskede den nemlig præcis lige så meget, som jeg har gjort tidligere.

Jeg synes, bogen er skrevet virkelig godt. Den er vildt humoristisk, og selvom den jo er ret urealistisk, lever jeg mig totalt ind i historien, som jeg synes er ret fed. Desuden elsker jeg virkelig karaktererne! De er simpelthen så godt skrevet, og man kan ikke lade være med at holde af dem.

Jeg vil virkelig gerne anbefale bogen. Nok mest til lidt yngre personer, men bestemt også til folk uden for målgruppen, som bare gerne vil læse en hurtig, let og humoristisk bog.

 

“Delirium” af Lauren Oliver

| Simone Hagemann

DeliriumTitel: “Delirium”
Forfatter(e): Lauren Oliver
Serie: Delirium #1
Sideantal: 361
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 10.10.2012
Læst på: Dansk

Lena lever i en verden, hvor kærlighed er en sygdom. Når hun fylder 18, skal hun opereres, så hun kan leve trygt og roligt resten af livet – uden smerte og uden kærlighed.

Lena glæder sig, men 95 dage før operationen møder hun Alex, og så sker det, der ikke måtte ske: Lena forelsker sig.

Jeg har villet læse Delirium lige siden, jeg hørte om den første gang, før den blev udgivet på dansk. Det var også min mening, jeg ville have læst den, lige så snart jeg kunne få fingre i den. Men så fik jeg lige pludselig travlt med en masse andet, og den røg lidt i baggrunden. Jeg læste dog stadig alle de anmeldelser, der dukkede op af den, og jo flere anmeldelser jeg læste, jo længere tid blev den udskudt. Folk har nemlig meget blandede meninger om den, og jeg var derfor virkelig bange for at blive skuffet af den. Skuffet blev jeg bestemt ikke. Faktisk var jeg helt overrasket over, hvor begejstret jeg endte med at være for den.

Bogen starter ret stille ud, og der sker faktisk ikke noget decideret aktion før et godt stykke inde i den. Jeg synes dog, det var rigtig godt, da jeg følte, jeg nåede at lære Lena at kende, før jeg skulle danne en ordentlig mening om hende. Desuden synes jeg, det var rigtig godt, man stille og roligt lærte byen og historien at kende.

Jeg synes bogen er rigtig godt udtænkt. Det er i hvert fald et ret spændende emne at tage op. For hvem ville egentlig leve uden kærlighed? Jeg ville i hvert fald ikke. Af den grund kunne jeg virkelig også sætte mig i Lenas sted. For tænk hvis det var mig, der blev forelsket, og dermed ramt af sygdommen. Men samtidig egentlig godt kunne lide denne sygdom.

Personerne i bogen er jeg også virkelig vild med. Jeg synes, Lena er rigtig godt beskrevet, og jeg føler virkelig, jeg kommer helt ind under huden på hende. Alex blev jeg bare helt vildt forelsket i. Han virker simpelthen så sød, og ret så perfekt. Jeg heppede i hvert fald virkelig meget på ham og Lena.

Bogen var ikke helt vildt spændende, men jeg synes virkelig, den var skrevet rigtig godt, og den fangede mig virkelig meget alligevel. Sproget og personerne fastholdte mig virkelig bare.

Selvom bogen generelt ikke var verdens mest spændende, så var slutningen det virkelig. Selvom jeg havde en rimelig god idé om, hvad der ville ske, da jeg havde læst bagsideteksten på den næste i trilogien (hvilket ikke kan anbefales!), så synes jeg alligevel den overraskede.

Slutningen gjorde desuden således, at jeg med det samme begyndte på næste bog. Jeg måtte jo virkelig bare have mere.