5 ud af 5

“Protokollen” af Michael Katz Krefeld

| Simone Hagemann

ProtokollenTitel: ”Protokollen”
Forfatter(e): Michael Katz Krefeld
Serie: Krimiserien med Katrine Bergman og Nikolaj Storm #1
Sideantal: 361
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 26.10.2010
Læst på: Dansk

En bilbombe dræber treogtyve personer på en fashionabel restaurant i det indre København. Alt tyder på et terrorangreb, men endnu har ingen taget ansvaret.

Nikolaj Storm, der er chef for PET’s enhed for kontraterrorisme, sættes i spidsen for efterforskningen. Med sin nyoprettede task force forsøger han at finde frem til gerningsmændene bag, men han plages samtidig af samvittighedskvaler over ikke at have forhindret angrebet.

Storms efterforskning peger i retning af en formodet terrorcelle på den københavnske vestegn, og den kontroversielle vicekriminalkommissær Katrine Bergman som bor i området hentes til PET for at bistå med aktionen. Katrine har drabsafdelingens største opklaringsprocent, men er samtidig suspenderet for vold.

Sagen viser sig langt mere kompliceret end først antaget. Storm og Katrine erfarer at de står overfor en ukendt og magtfuld fjende. En fjende der er i færd med at planlægge endnu et angreb. i kamp mod tiden indleder de en storstilet menneskejagt for at forhindre katastrofen.

Jeg havde rimelig store forventninger til bogen, da den har fået ret gode anmeldelser, og jeg flere gange er blevet anbefalet den. Jeg var derfor en anelse bange for, jeg ville blive skuffet. Det blev jeg dog på ingen måde! Faktisk var jeg virkelig overrasket over hvor god, jeg synes, den var.

Jeg synes, bogen var virkelig spændende fra start. Jeg synes i hvert fald ikke, man skulle specielt langt ind, før det var svært at stoppe læsningen igen. Jeg havde i hvert fald meget svært ved at lægge bogen fra mig. Det var dog ikke kun starten, der var spændende. Jeg synes nemlig hele tiden, der skete noget nyt, som fangede min interesse og lod mig fange.

Bogen var skrevet således, man skiftede synsvinkel mellem flere forskellige personer. Jeg var lidt bange for, det ville virke for forvirrende. Det gjorde det dog overhovedet ikke, da det var bygget rigtig godt op, så man let kunne se, hvornår der blev skiftet. Desuden synes jeg, det fungerede rigtig godt, og var med til at gøre bogen endnu mere spændende.

Bogens sprog irriterede mig en smule. Altså overordnet var jeg glad nok for det, men på nogle punkter synes jeg bare, det blev lidt for meget. Jeg synes i hvert fald godt, man kunne have skrevet det en smule anderledes, og stadig have fået pointen ud. Sproget var dog overhovedet ikke så slemt, at det ødelagde oplevelsen for mig.

Alt i alt var det en virkelig spændende bog, og den gav mig med det samme lyst til at læse den næste bog i serien.

 

“Hobbitten” af J.R.R Tolkien

| Simone Hagemann

Her kommer endnu en lille gæsteanmeldelse fra min kæreste.

HobbittenTitel: ”Hobbitten”
Forfatter(e): J.R.R Tolkin
Serie: –
Sideantal: 275
Forlag: Gyldedal
Udgivet: 1966
Læst på: Dansk

Læn dig tilbage og nyd den udødelige romanklassiker om hobbitten Bilbo Sækker, der meget mod sin vilje bliver udpeget af troldmanden Gandalf til at ledsage tretten dværge på deres generobringstogt af den enorme skat, der nidkært vogtes af dragen Smaug. Og som undervejs tilfældigt render ind i mørkevæsenet Gollum og vinder hans mærkelige ring fra ham i en dyst om ordspil og gåder.

Dette er forlaget beskrivelse, da jeg ikke kunne se bagsideteksten på bogen. Desuden stemmer billedet ikke overens med den udgave, som jeg ejer, da jeg ikke kunne finde et billede af denne.

Hobbitten er lidt af en klassiker, så det var på tide, at jeg fik læst den, da jeg er stor fan af Tolkiens univers. Og jeg blev i hvert fald ikke skuffet, da Tolkien har en utrolig stor evne til at skabe ikke bare en god historie, men en super god fortælling. At der samtidig er en synlig fortæller, der f.eks. kommenterer på ting gennem bogen, er bare med til at gøre oplevelsen endnu større.

Samtidig er det stort og omfangsrigt univers, man bliver draget ind i og alle beskrivelser i bogen er veldetaljerede. Tolkien skal i hvert fald roses for sine beskrivelser, især af hobbitterne i starten af bogen, da denne del er særdeles underholdende. Dværgene er også til stor underholdning gennem bogen og samtidig er der faktisk bare meget humor i den,  ikke mindst pga. den velskrevne fortæller.

I den udgave af bogen jeg har, er illustrationer af Tolkien også inkluderet, og disse understøttede ofte det billede, jeg allerede havde dannet mig af de forskellige steder. Dette, synes jeg, siger en del om, hvor god Tolkien er til at beskrive, ikke mindst fordi han ikke kommer til at overdrive.

Alt i alt er det en fantastisk fortælling, som mange vil kunne nyde. Jeg vil anbefale den til alle, der holder af gode fortællinger, fantasy eller lignende. Jeg vil faktisk bare anbefale den til alle, der ikke har læst den endnu.

 

“PS: Jeg elsker dig!” af Cecelia Ahern

| Simone Hagemann

PS. Jeg elsker dig!Titel: ”PS: Jeg elsker dig!”
Forfatter(e): Cecelia Ahern
Serie: –
Sideantal: 472
Forlag: Bazar
Udgivet: 23.9.2004
Læst på: Dansk

Holly og Gerry havde det perfekte liv. De var lykkeligt gift, boede i Dublin tæt på deres venner og familie, og med fuld fart på hverdagen havde de verden for deres fødder. Troede de. Troede Holly. 

Et par måneder før hun runder de 30, bliver hun forladt af manden der var hendes elsker, hendes bedste ven og faste holdepunkt, og uanset hvad hun gør, kommer han ikke tilbage. Og så alligevel gør han. Et par måneder efter hans død dukker hans sidste gave til hende op: ‘Listen’ – ti breve, hvor manden, der kender Holly bedre end nogen anden, lærer hende at livet går videre. Og med lidt hjælp fra vennerne og familien, der både elsker hende og driver hende til vanvid, bliver vejen til et nyt og spændende liv brolagt med både tårer og latteranfald.

En hjertevarm fortælling om at holde fast, give slip og lære at elske igen.

Jeg havde virkelig store forventninger til denne bog. Jeg elsker nemlig virkelig filmen, og rigtig mange folk havde fortalt mig, at bogen skulle være endnu bedre end den, hvilket bare havde gjort mine forventninger endnu større. Jeg elsker stadig filmen efter at have læst bogen, men filmen kommer slet ikke op på samme niveau som bogen. Bogen er simpelthen så god!

Jeg blev dog ret overrasket over, hvor stor forskel der er på filmen og bogen. Det er nærmest som om, det er to forskellige historier, hvor det bare er de samme personer, man følger, og hvor Listen selvfølgelig spiller en stor rolle. Men det synes jeg absolut ikke gjorde noget, det gjorde jo bare således, at jeg faktisk ikke kendte historien – udover i store træk selvfølgelig. Og selve den historie bogen fortæller, var jeg helt vild med. Den er virkelig fantastisk, og der var faktisk overhovedet ikke noget, som jeg ville have ønsket var anderledes.

Bogen er meget realistisk skrevet, hvilket jeg synes er rigtig godt. Man lever sig virkelig ind i den, og jeg sad virkelig og følte med Holly i både mod- og medgang. Jeg synes nærmest, det føltes som om, man selv var en del af det hele. Jeg sad i hvert fald både med tårer i øjnene og udbrød høje latterbrøl.

Bogen er nemlig også skrevet i et rigtig godt sprog. For det første føles det meget flydende, og for det andet er det virkelig humoristisk. Selvom bogens historie på mange måder er meget trist, så er den skrevet på en måde, så man virkelig ikke kan lade være med at sidde og smile eller grine i løbet af den.

Til sidst er der ikke rigtig andet at sige end: Læs den! Og at jeg også vil have breve, hvis min kæreste dør før mig. Det er jo en rigtig god måde, at få sin partner på rette spor igen.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5


“Politi” af Jo Nesbø

| Simone Hagemann

Titel: ”Politi”
Forfatter(e): Jo Nesbø
Serie: Harry Hole #10
Sideantal: 527
Forlag: Modtryk
Udgivet: 10.6.2013
Læst på: Dansk

“Det er kærligheden, ikke hadet, der gør, at du er villig til at gøre hvad som helst.” Harry Hole

På en afsidesliggende hospitalstue ligger en mand i koma. Ingen ved, om han nogensinde kommer til bevisthed igen. Han er døgnovervåget af politiet, der har meget at spørge om, hvis han skulle vågne.

En politimand bliver fundet dræbt på det sted uden for Oslo, hvor der for mange år siden blev begået et mord, han var med til at opklare. Også datoen er den samme. Da der i løbet af nogle måneder sker det samme for to andre politifolk, tegner et skræmmende mønster sig. Ingen af de gamle mord blev opklaret, og nu er en brutal og hævngerrig morder løs. Trods en massiv indsats står politiet på bar bund. Derfor samler Beate Lønn og Gunnar Hagen en uofficiel gruppe, der skal forsøge at finde alternative veje i efterforskningen. Men der er en, de savner i deres midte: Harry Hole.

Jeg havde store forventninger til denne bog. For det første er det Jo Nesbø og Harry Hole-serien, og for det andet glædede jeg mig virkelig til at se, hvad der egentlig skete med Harry Hole i sidste bog. Da jeg lukkede den sidste bog, var jeg nemlig overbevist om, at det måtte være den sidste i serien, for Harry var jo død. Men nøj hvor er jeg glad for, at jeg tog fejl. Jeg fik nemlig indfriet alle mine forventninger. Bogen var nemlig virkelig god!

Bogen var for det første virkelig spændende. Jeg sad i hvert fald fra start til slut, og havde meget svært ved at lægge bogen fra mig. Hvad der egentlig var sket med Harry, fik man nemlig ikke bare at vide fra starten. Nej, man måtte selv sidde og gætte sig frem, hvilket jeg synes, fik mig til at læse endnu hurtigere. Jeg ville jo virkelig snart vide, hvad der var sket med ham. Desuden synes jeg, hele plottet med politimorderne var rigtig godt fundet på, og jeg nød i hvert fald meget at læse om efterforskningen.

Jeg synes desuden, bogen var virkelig uforudsigelig. Jeg sad rigtig mange gange, og tænkte at nu vidste jeg det hele, men så kom der et plot twist, som gjorde, at jeg faktisk ikke vidste noget længere. Dette gjorde også således, at jeg faktisk først havde en vidste, hvem morderen var, et par sider før det blev afsløret, hvilket jeg virkelig elsker. Jeg synes nemlig, det sjoveste ved krimier er, man hele tiden kan sidde og gætte med, men at man egentlig ikke finder ud af, hvad der er sket, eller hvem morderen er før helt til sidst.

Jeg er rigtig stor fan af Nesbøs sprog. Han skriver simpelthen så dejlig let, og jeg synes aldrig, man oplever nogen former for kringlede sætninger. Desuden er der et rigtig godt flow i bogen, som virkelig bare får læsningen til at flyde.

Desuden er jeg ret vild med bogens opsætning. Man skifter ret ofte synsvinkel i bogen, så man hele tiden kan følge med i, hvad alle foretager sig. Det, er noget, som jeg ofte synes, bliver ret forvirrende, men det fungerer virkelig godt i denne bog. Der er nemlig et tydeligt skift mellem personerne, og man finder ret hurtig ud af, hvem det nu er, man følger. Bogen er desuden inddelt i både forskellige dele og kapitler. Delene forstår jeg ikke helt – jeg synes i hvert fald godt, de kunne være udeladt, men det var ikke noget, der forstyrrede min læsning, så det var okay. Kapitlerne er for det meste ret lange, men jeg synes ikke, det gør noget, da synsvinklen så ofte bliver skiftet, at man ikke kommer til at kede sig.

Til slut er det eneste at sige, at jeg virkelig glæder mig til næste bog i serien!

 

“Rosemary’s Baby” af Ira Levin

| Simone Hagemann

Min kæreste læste denne den anden dag, og jeg spurgte ham herefter, om han havde lyst til at anmelde den, og det havde han. Så her kommer en lille gæsteanmeldelse.

Titel: ”Rosemary’s Baby”
Forfatter(e): Ira Levin
Serie: –
Sideantal: 207
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Udgivet: 1968
Læst på: Dansk

Rosemary’s Baby er en stærk gyser, fuld af makabre scener og isende uhygge.

Det er en rystende beretning om heksedyrkelse i vor tid. En nervepirrende thriller, der er blevet en klassiker.

Rosemarys Baby er en af den slags bøger, jeg altid har følt, jeg burde læse, men aldrig har taget mig sammen til, hvilket faktisk er en ret stor fejl, da den virkelig er værd at læse.
Ironisk nok vidste jeg ikke rigtig, hvad den handlede om overhovedet på forhånd på trods af, at jeg har ville læse den i ret lang tid.

Plottet er rigtig godt, og selvom det tager lidt tid at komme i gang, fungerer det i den større sammenhæng, da det er med til at gøre den sidste del af bogen ret uforudsigelig.
Efter at have læst halvdelen af bogen, følte jeg, at jeg allerede havde regnet hele plottet ud, hvilket jeg så fandt ud af, at jeg kun havde til dels. Så hvis du læser den, og føler at den ikke kommer nogen vegne, og at du allerede har gættet hele plottet, så hold ud og læs videre. For den er det værd, og den skal nok overraske dig.

Rosemarys Baby er en gyser, og det er i hvert fald en god en. Det er den slags gyser, der langsomt kravler ind under huden på dig, fordi du aldrig helt ved, hvad der foregår. Det er en af den slags gysere, man læser til slut, hvorefter man lige har brug for at lave noget helt andet for at prøve at få den ud af hovedet.

Den kan i hvert fald anbefales til alle, der kan lide gode gysere, da den har et godt overraskende plot, er velskrevet, er super godt gys og generelt bare er en virkelig god bog.

Karakteren står mellem 4 og 5 hjerter, da den var lidt sløv i starten, men jeg synes stadig, at den gør så meget op for det senere, at den skal have 5.