Anmeldelse

“Sendt til tælling” af Kristen Callihan

| Simone Hagemann

Titel: “Sendt til tælling” / Forfatter(e): Kristen Callihan / Serie: Game On #1 / Sideantal: 409 / Forlag: Flamingo / Udgivet: 23.8.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Et one night stand mellem stjerne-quarterbacken Drew og den ambitiøse collegestuderende Anna skulle egentlig ikke være mere end det. I hvert fald ikke fra Annas side.

Men Drew har andre planer. Han er en berømthed på campus og vant til at kunne charmere alt og alle. Problemet er, at Anna ikke er interesseret i en plads i spotlightet ved hans side. Drew har derfor sin sværeste kamp foran sig. Han må overbevise kvinden, han er forelsket i, om at det, de har sammen, er mere end bare sex.

Er vi helt sikre på, at Kristen Callihan og Elle Kennedy ikke er den samme person? Det var min første rigtige tanke om bogen, da jeg læste dens beskrivelse, og da jeg havde læst den sidste side. “Sendt til tælling” minder nemlig på så mange måder fuldstændig om “Off Campus”-serien af Kennedy. Hvilket på ingen måde er ment som noget negativt; faktisk er det så positivt ment, som det overhovedet kan være. Jeg elskede nemlig “Off Campus”, og jeg tror faktisk, at jeg elskede “Sendt til tælling” mindst lige så meget. Desuden er ligheden mellem bøgerne kun med til at gøre mig endnu mere vild med “Sendt til tælling”.

Selvom bøgerne minder meget om hinanden, så følte jeg alligevel, at “Sendt til tælling” var helt unik. Historien og temaerne er godt nok set ret mange gange før, men alligevel synes jeg, at de blev beskrevet på en anderledes måde i denne bog. Jeg fik i hvert fald aldrig følelsen af, at dette havde jeg læst før. Måske især fordi Anna og Drew er på den måde, som de er. De er nemlig ret unikke personligheder begge to, og jeg var helt vild med begge deres baggrundshistorier, som gav dem begge en god dybde. Samtidig var det også med til at gøre, at jeg uden at blinke forstod deres handlinger. Også selvom de til tider bare burde havde taget sig lidt sammen.

Bogens sprog mindede også en del om det, jeg oplevede i “Off Campus”. Callihan skriver nemlig med en skøn humor og sødme, som gjorde, at jeg forelskede mig. Både fordi du hun beskiver bogens personer, steder og følelser på en fantastisk måde, men også fordi sproget passer perfekt til fortællingen. Faktisk fik sproget mig til at tænke på, at bogen lige så godt kunne være skrevet af Anna. Sproget passer nemlig med, hvordan jeg forestiller mig, hun skriver. Der flyver rundt med sarkastiske bemærkninger, skønne beskrivelser og en fin lethed, som gør sproget helt fløjlsblødt og nemt at fordøje. Præcis som det gerne skal være i denne type bøger.

Alt i alt var “Sendt til tælling” altså både en sjov, sød og helt fantastisk læseoplevelse. Callihan kan let gå hen og blive endnu en ny yndlingsforfatter – i hvert fald hvis alle hendes bøger er skrevet på denne måde. Derfor glæder jeg mig også allerede helt vildt til, at den næste bog i serien bliver oversat. Jeg skal nemlig helt klart have fingre i den.

“Dark Matter” af Blake Crouch

| Simone Hagemann

Titel: “Dark Matter” / Forfatter(e): Blake Crouch / Serie: – / Sideantal: 391 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 16.6.2017 / Læst på: Dansk

Jason Dessen er fysikprofessor i en ikke så fjern fremtid. En dag bliver han kidnappet af ukendte skikkelser og gøres bevidstløs. Derfra udvikler “Dark matter” sig til en science-fiction thriller om alternative universer og glemte forbindelser.

Dessen vågner op i en fremmed verden. Han har en ny kone, men ingen søn. Han hyldes som et geni der har opnået noget ekstraordinært. Men hvad er det for en verden Dessen er endt i og hvilken familie er den rigtige?

“Dark Matter” var lidt af et mysterium for mig, før jeg begyndte på den. Jeg havde nemlig kun hørt meget vage beskrivelser af dens handling, og derfor havde jeg heller ikke selv læst så meget op på den. Bogen skulle nemlig være bedst, hvis man ikke rigtig kendte handlingen på forhånd, men bare valgte at lade sig opsluge af den. Og det har folk ret i! Udover at handlingen egentlig er ret svær at beskrive (især uden at spoile), så giver det også et lag af endnu mere mystik, hvilket kun er med til at gøre det hele endnu mere interessant.

Crouch har nemlig skrevet en bog, som virkelig fucker mAed ens hjerne. Den er skrevet på en måde, hvorpå man aldrig er helt sikker på, hvad der kommer til at ske som det næste – eller hvad det hele egentlig konkret går ud på. Man mærker nemlig tydeligt Jasons forvirring over alt, hvad han oplever, hvilket gør at bogens handling til tider også kan være lidt forvirrende. Dette var dog bare med til at gøre mig endnu mere fanget. Jeg hungrede nemlig efter at finde ud af, hvad der egentlig foregik. Ydermere fik det mig til at gætte til højre og venstre, og selvom jeg vidst på intet tidspunkt ramte rigtigt med mine gætterier, så elskede jeg det.

Bogen handler en del om fysik. Og om fysik, som måske godt kan være lidt kompliceret at forstå fuldkommen. Jeg synes dog, at Crouch trækker det ned på et niveau, hvor det stadig er kompliceret, men alligevel også er ret let at forstå. Desuden formåede han også at gøre hele delen om selve fysikken meget spændende – og jeg er ellers normalt ikke super stor fan af lige netop dette emne. Men faktisk fik jeg helt lyst til at lære mere om det i løbet af min læsning.

“Dark Matter” var altså en vild læseoplevelse! Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til, og jeg sad helt til det sidste uden at have nogen idé om, hvordan det hele ville slutte. Det er virkelig en genialt udtænkt og meget veludført historie, og den bør uden tvivl opleves.

“Alias Alex” af Jenn Bennett

| Simone Hagemann

Titel: “Alias Alex” / Forfatter(e): Jenn Bennett / Serie: – / Sideantal: 366 / Forlag: Lovebooks / Udgivet: 8.9.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Bailey har fundet sin drømmefyr. Alex er filmnørd som hun, og de kan snakke sammen i timevis. Han er intet mindre end perfekt… da har bare aldrig mødt hinanden i virkeligheden.

Da Bailey flytter til Californien for at bo hos sin far, beslutter hun sig for at finde Alex, som bor i samme by. Men det viser sig at være sværere end som så, og da den karismatiske surfer Poter med tiden får hende på andre tanker, begynder hun at tvivle: Vil hun nogensinde møde den mystiske Alex?

Jeg startede egentlig denne anmeldelse ud med at skrive, at jeg var blevet spoilet på bogens slutning, men uden præcis at vide hvor. Det er dog lige gået op for mig, at det faktisk ikke er en spoiler – det er bare mig, der har antaget dette, fordi jeg havde forventet, at bogen ville være fyldt med mere mystik. Dog bliver jeg nødt til at sige, at det desværre alligevel var med til at trække min læseoplevelse lidt ned. Jeg følte nemlig ikke, at jeg kunne lade mig opsluge fuldkommen.

Men forelske mig kunne jeg heldigvis godt, og dette gør, at det trods alt var en rigtig fin læseoplevelse. Den blev bare ikke en instant favorit, som jeg havde håbet. Men det behøver alle bøger jo hellere ikke at blive. Nogle bøger skal man bare læse for at nyde, og det kan man uden tvivl med “Alias Alex”.

Bogen er “You’ve Got Mail” i en vidunderlig nymoderne ungdomssetting, og det var lige præcis det, jeg ønskede, den skulle være. Den var let og fyldt med sødme, men også med hint at lidt mørkere og dyster emner. Præcis som jeg godt kan lide det. Desuden er den spirende forelskelse beskrevet så godt, at det ikke kun er Bailey, der forelsker sig i Porter. Det gjorde jeg også! Jeg forelskede mig dog helt klart også i Bailey som person – især fordi jeg kunne se så meget af hende i mig selv og dermed også relatere til mange af hendes tanker.

I det hele taget er “Alias Alex” en sukkersød, sjov og fantastisk fortælling om den første rigtige store kærlighed. Men samtidig er det også en fortælling om at være tro mod sig selv, og om hvordan man overkommer traumatiske oplevelser – både for sig selv, men også i samarbejde med andre.

“Mareridt & Myrekryb #3” af Nick Clausen

| Simone Hagemann

Titel: “Mareridt & Myrekryb #3” / Forfatter(e): Nick Clausen / Serie: Mareridt & Myrekryb #3 / Sideantal: 248 / Forlag: Facet / Udgivet: 1.9.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Historier som lusker – historier som rusker.

Historier som støder – historier som bløder.

Historier som snerrer – historier som skærer.

Syv historier, som giver dig både Mareridt & Myrekryb.

Clausens udgivelser er efterhånden nogle, jeg kun kan se frem til med glæde; og denne var ingen undtagelse. Jeg frygtede dog en smule, at jeg ville blive lidt skuffet over mængden af uhygge, da jeg jo var det i den forrige bog. Det var derfor skønt at se, at Nick bestemt har oppet sig på dette punkt i denne samling. Her er der i hvert fald på ingen måde sparet på hverken uhygge, spænding eller creepiness. Den gav mig dermed både mareridt og myrekryb, hvilket jo er lige netop det, som jeg havde håbet på.

Novellerne i denne samling var rigtig godt udtænkt, og de fleste passede også ret godt sammen. Faktisk tror jeg kun, der var én enkelt (Evig sne), som jeg ikke helt følte passede ind. Og det var bestemt ikke fordi, denne var dårlig. Jeg følte bare, den havde en lidt anden stemning til sig, end de andre noveller havde. Det var derfor også en novelle, som jeg egentlig gerne ville havde set som værende en fuld bog; det tror jeg nemlig, den havde været perfekt til.

Jeg var desuden ikke helt så vild med Et liv for en idé og Mareridt. De var egentlig begge to fine nok, men jeg synes, de haltede lidt i forhold til de andre noveller i samlingen. Det var dog mest Mareridt, som jeg ikke var super glad for. Den kom nemlig mest bare til at føles flad for mig. Jeg blev nemlig hverken fanget eller skræmt af den, og jeg var derfor lidt ligeglad med den. Til gengæld var der også historier, jeg virkelig elskede. Jeg var f.eks. helt vild med Myrekryb og Ekkohuset, som sjovt nok også begge var nogle, som jeg ville elske at se på det store lærred. De var nemlig skrevet ret filmisk, og jeg så dem derfor også tydeligt som en lille minifilm under læsningen. Samtidig var de også begge både rigtig godt udtænkt men også meget veludførte.

“Mareridt & Myrekryb #3” var altså rigtig god læsning – også selvom novellerne ødelagde min nattesøvn i flere dage efter endt læsning. For sådan skal det jo helst være med gyserhistorier.

“Lykken” af Anna Todd

| Simone Hagemann

Titel: “Lykken” / Forfatter(e): Anna Todd / Serie: After #4 / Sideantal: 481 / Forlag: People’s Press / Udgivet: 20.01.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Der var tiden, før Tessa mødte Hardin, og så er der tiden efter.

Tessa og Hardins forhold har aldrig været en dans på roser. Alligevel har alle de uenigheder, de har overvundet, gjort deres kærlighed stærkere. Men nogle udfordringer kan vise sig at være for svære. Kan deres forhold bære en rystende afsløring om Hardins fortid, og at døden viser sit grimme ansigt i Tessas nærmeste familie?

De chorkerende begivenheder afslører, at de to elskende ikke længere er så forskellige. Tessa er ikke den søde og uskyldige pige, hun var, da hun mødte Hardin – og han er ikke længere den hårdhudede dreng, som hun faldt pladask for. Tessa forstår Hardin bedre end nogen anden, og hun ved, at han har brug for hende.

Men jo mere klarhed, der kommer i forhold til Hardins fortid, des mere trækker han sig ind i skyggen og væk fra Tessa og vennerne. Tessa er ikke sikker på, at hun kan hjælpe ham mere. Men hun giver ikke op uden kamp. Spørgsmålet er bare, hvis kamp hun kæmper – Hardins eller sin egen?

Jeg var ikke videre begejstret for den tredje bog i “After”-serien, og havde derfor heller ikke de helt store forhåbninger til denne. Faktisk begyndte jeg den mest af alt på den for at få slutningen af historien med, og egentlig ikke fordi jeg som sådan havde lyst til at læse den. Jeg tænkte nemlig, at jeg var rimelig done med serien – men samtidig var jeg også for nysgerrig til at droppe den. Og faktisk er jeg ret glad for, jeg endte med at læse den.

“Lykken” gav mig nemlig flashbacks til min læsning af “Mødet”, som jeg var helt hooked på. Jeg var på intet tidspunkt lige så begejstret for denne bog, som jeg var for den første. Men jeg var meget mere hooked, end jeg har været i min læsning af både den anden og tredje bog i serien. Faktisk havde jeg virkelig svært ved at lægge bogen fra mig, og jeg måtte hele tiden lige have et kapitel mere. Hvilket jo altid er et godt tegn på, at en bog gør et eller andet specielt.

Jeg var stadig ret træt af, at historien konstant kører i ring, og at Hardin og Tessa har de samme diskussioner om og om igen, hvorefter de finder sammen igen, og to sekunder efter går det galt igen. Dog synes jeg samtidig også, der var en smule mere indhold i denne del af historien. Jeg følte i hvert fald på intet tidspunkt, den blev langtrukken. Faktisk ville jeg næsten havde ønsket, at den havde været en smule længere. Historien går nemlig til tider meget hurtigt, og især synes jeg, at de sidste 10-20% af bogen gik lidt for stærkt. Jeg satte pris på, at man fik et ret stort indblik over, hvad der sker i en lang årrække. Men det skulle bare havde været spredt over lidt flere sider.

“Lykken” var dog fin underholdning, og jeg er glad for, jeg besluttede mig for at læse den. Især fordi jeg følte, jeg kom lidt tættere på både Tessa og Hardin, og at jeg rent faktisk kunne mærke en udvikling hos dem i løbet af bogen. Noget jeg ellers har savnet en smule i løbet af serien – og især i “Faldet” hvor Tessa virkelig irriterede mig. Hvilket hun heldigvis ikke gjorde i denne. I “Lykken” var hun nemlig meget mere den person, som jeg nød at læse om i “Mødet”.