“Eliten” af Kiera Cass

17. maj 20167. juni 2016 | Simone Hagemann

Titel: “Eliten” / Forfatter(e): Kiera Cass / Serie: The Selection #2 / Sideantal: 411 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 29.10.2014 / Læst på: Dansk

America har klaret sig igennem Udvælgelsens indledende runde og er sammen med fem andre piger gået videre til Eliten.

Hun er stadig forvirret over sine følelser for henholdsvis prins Maxon og Aspen. Da hun endelig føler sig sikker i et valg, vendes hele hendes verden på hovedet.

Samtidig bliver angrebene fra de to oprørsgrupper stadig mere hyppige, og America begynder at få en mistanke om hvad de er ude efter.

“Eliten” er andet bind i en serie om venskab, kærlighed, rivalisering og et samfund bygget på forbud og klasseskel.

Jeg var virkelig begejstret for ”Udvælgelsen”, og startede på denne bog stort set lige efter, jeg havde færdiglæst den første bog, da jeg bare måtte have mere. Jeg glædede mig derfor også virkelig meget til at læse ”Eliten”, men var alligevel også lidt nervøs for det; for hvad nu hvis den ville lide af det typiske ’ second-book syndrome’. Det gjorde den dog heldigvis ikke!

Faktisk skete der virkelig meget i denne bog, og samtidig var den proppet med masser af action. Hvilket var med til at gøre den virkelig spændende, og endnu engang gøre mig fuldstændig hooked på den. Jeg læste den i hvert fald hurtigt, og havde meget svært ved at lægge den fra mig. Desuden kom der rigtig mange nye spændende aspekter til historien, som jeg rigtig godt kunne lide.

I det hele taget var i historien i denne bog rigtig god, og jeg elskede hvordan den udviklede sig til at handle om meget mere end ’bare’ udvælgelsen, men at der selvfølgelig stadig var et ret stort fokus på denne. Dog kunne jeg godt have brugt, at der havde været lidt mindre trekantsdrama. Det var som sådan fint nok, at der er en love triangle, jeg synes bare, den til tider fik lidt for stort fokus. Især i forhold til hvor mange andre, og efter min mening mere interessante ting, der også sker i bogen.

Desuden var der dog desværre også et par steder i bogen, hvor America irriterede mig en smule. Det var ikke noget, som fik mig til at hade hende eller noget, men det trak læseoplevelsen en anelse ned. Især fordi det var tidspunkter, hvor jeg virkelig synes, hun tog nogle dumme beslutninger. Også selvom jeg inderst inde godt kunne forstå, hvorfor hun handlede, som hun gjorde. Desuden irriterede hendes ’jeg elsker dig – nej, nu elsker jeg en anden’ mig også en smule – det blev bare lidt for meget til tider. Især fordi jeg havde svært ved at se, at der overhovedet var et valg, hun skulle træffe. Jeg synes i hvert fald ikke, det er svært at finde ud af, hvem jeg synes, hun skal være sammen med – og som har fortjent hende mest.

Alt i alt var det en virkelig spændende bog, som jeg på alle måder nød at læse. Jeg startede derfor også på ”Den eneste ene” lige efter, at jeg læste denne bog færdig. Jeg kunne nemlig ikke stoppe, før jeg vidste, hvordan slutningen på (den originale) trilogi ville slutte.

“Udvælgelsen” af Kiera Cass

14. maj 201614. maj 2016 | Simone Hagemann

Titel: “Udvælgelsen” / Forfatter(e): Kiera Cass / Serie: The Selection #1 / Sideantal: 432 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 3.6.2014 / Læst på: Dansk

Den unge America Singer tilhører en af de lavere samfundsklasser i nationen Illéa.
Hendes familie lever på sultegrænsen. Derfor burde hun være lykkelig da hun inviteres til at deltage i Udvælgelsen hvor landets kronprins, for åbent kamera, vil vælge sin prinsesse blandt tilfældigt udtrukne piger.
Det er ikke en nem beslutning for America, da hun i det skjulte har en kæreste – men familiens økonomi tvinger hende dog til at deltage i lodtrækningen, og snart befinder hun sig i paladset omgivet af andre udvalgte piger.

Jeg har stort set kun hørt gode ting om denne bog, og var derfor også meget spændt på at læse den. Især fordi jeg er blevet spoilet på slutningen af serien, og derfor var ret sikker på, at jeg ikke ville være så begejstret for bogen. For den kunne trods alt ikke være super spændende, når jeg ved hvad trilogien ender med. Jeg havde dog lyst til at se, hvorfor bogen er så hypet – og det er jeg glad for. Jeg endte nemlig med at blive fuldstændig hooked!

Jeg elskede bogens koncept, og synes at dette og hele bogens univers var rigtig godt udtænkt. Det virkede i hvert fald meget ’virkeligt’, og som noget jeg egentlig godt kunne se ske i en eller anden form på et tidspunkt i fremtiden. Hele historien over hvordan bogens verden var blevet skabt virkede i hvert fald på mange måder ægte. Desuden elskede jeg hele idéen med, at Udvælgelsen på en måde er et realityshow, som hele nationen følger med i.

I det hele taget kunne jeg virkelig godt lide hele bogens historie, som fangede mig rigtig meget. Desuden nød jeg meget at læse den. Endvidere kunne jeg virkelig godt lide, at man lærte universet og America ret godt at kende, før Udvælgelsen som sådan rigtig kom i fokus. Jeg elskede i hvert fald at have en ret god baggrundsviden om det hele først.

Dog må jeg indrømme, at jeg ikke helt ’troede’ på forholdet mellem America og Maxon (prinsen). Det virkede meget hurtigt – det er trods alt de færreste, som kommer så tæt på en person, så hurtigt efter de har mødt hinanden. Især når den ene part har et ret dårligt syn på den anden part til at starte med. Det skal dog til bogens forsvar siges, at America faktisk kort kommer ind på dette emne i bogen, hvilket jeg ret godt kunne lide, og fik mig til at tro lidt mere på det.

Jeg har læst rigtig mange anmeldelser, hvor folk virkelig hader America, og synes hun er en af de mest irriterende hovedpersoner nogensinde. Noget jeg på ingen måder forstår. Jeg elskede hende i hvert fald! Hun virkede som en rigtig god person, der bekymrer sig om andre, men samtidig heller ikke er bange for at sige, hvad hun mener. Desuden fandt jeg hende i det hele taget meget stærk, og synes hun dealede mig alle de ting, der sker med hende i bogen rigtig godt – og på en meget relaterbar måde. Desuden bliver jeg lige nødt til at nævne Maxon, som jeg altså virkelig også elsker! Han virker bare så sød og uskyldig, og jeg hepper virkelig på ham. Dog ville jeg ønske, at vi så noget af historien fra hans synsvinkel, da jeg gerne ville lære ham endnu bedre at kende.

Alt i alt var det altså en virkelig god læseoplevelse! Jeg var fuldstændig hooked, og på trods af få ting, som irriterede mig en smule, så synes jeg virkelig, at bogen er rigtig godt skrevet. Der er derfor heller ingen tvivl om, at jeg straks begyndte på “Eliten” efterfølgende – jeg måtte nemlig have mere med det samme.

“Skyggesider” af Christina Bonde

18. april 2016 | Simone Hagemann

Titel: “Skyggesider” / Forfatter(e): Christina Bonde / Serie: – / Sideantal: 279 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 9.10.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Har du nogensinde forvekslet drømme med virkelighed?

Tricias tvillingesøster har begået selvmord.
Forældrene taler ikke om det, eller om den spiseforstyrrelse Tricia har levet med siden barndommen.

I et forsøg på at flygte fra virkeligheden finder Tricia trøst i fantasier om en mand.
Fantasierne udvikler sig til drømme, og da en mystisk flaske dukker op og drager hende med velvære, trækkes Tricia længere og længere ind i en parallel opfattelse af virkeligheden.
Flere unge kvinder begår selvmord omkring hende, og snart må Tricia sande at det livstruende mareridt har diabolske rødder i hendes egen barndom.

Jeg startede ud med at have virkelig høje forventninger til ”Skyggesider” allerede før, den blev udgivet. Desværre nåede jeg ikke til den umiddelbart efter udgivelsen, og jeg kunne derfor se til mens, den fik flere og flere blandede anmeldelser. Nogle elskede den, mens andre virkelig ikke kunne fordrage den. Og det bekymrede mig en del – for hvad kunne dog få folk til at være så splittede over den? Der var dog ingen tvivl om, at læses det skulle den. Uanset splittede anmeldelser eller ej. Jeg kunne jo virkelig godt lide Bondes sprog i ”Nattens Sanger”, og så kunne denne vel ikke være helt dårlig?

Jeg gav mig dog i kast med den uden de store forventninger, og det tror jeg egentlig var meget godt. Ikke fordi den var dårlig, men fordi den trods alt efter min mening ikke helt var på niveau med ”Nattens Sanger”, som var det eneste fra Bonde, jeg kunne sammenligne med. Jeg var dog noget nervøs, da jeg omkring 20% inde i bogen stadig ikke følte mig helt fanget. Mest af alt følte jeg mig komplet forvirret, og jeg syntes virkelig, at bogen var underlig.

Og underlig? Det var bogen virkelig! Men på en virkelig god måde som efterlod mig med en følelse af, at have læst noget, jeg aldrig havde læst før, og nok aldrig kom til igen. Bogens historie var nemlig så unik, hvilket jeg virkelig godt kunne lide. Og selvom historien egentlig var virkelig langt ude, så var der alligevel også et eller andet troværdigt ved den, som gav mig kuldegysninger indimellem.

Jeg hørte store dele af bogen som lydbog, og jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke lagde særlig meget mærke til selve sproget i den. Det faldt nemlig ret meget i baggrund for fortællingen, hvilket dog bestemt ikke gjorde mig noget. Bogens historie var nemlig super spændende, og jeg elskede, hvordan den blandede flere forskellige genrer. Jeg var i hvert fald hooked efter de 20%, og havde meget svært ved ikke bare lige at lytte til endnu et kapitel.

Jeg kan se i bogen, at Tricias drømme er markeret med kursiv, hvilket jeg gætter på er for at gøre læseoplevelsen mindre forvirrende. Men jeg kunne egentlig godt lide, at lydbogen var med til at forvirre mig endnu mere, for det gav sådan en god effekt. Jeg synes i hvert fald, at lydbogen var med til at skabe en god dynamik til bogen – så jeg vil klart anbefale at give denne et lyt. Men jeg vil dog også anbefale, at man læser lidt i selve bogen. Især hvis man til tider bliver lidt for forvirret.

Alt i alt var det en meget forvirrende og ret så underlig bog, men det var samtidig også en virkelig unik læseoplevelse, som jeg er glad for at have oplevet. Desuden kan jeg helt sikkert anbefale bogen. Især hvis man gerne vil prøve at læse noget, der er en smule anderledes.

“Dansende røde bjørne” af Dennis Jürgensen

16. april 201612. april 2016 | Simone Hagemann

Titel: “Dansende røde bjørne” / Forfatter(e): Dennis Jürgensen / Serie: Roland Triel / Sideantal: 488 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 15.11.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Et nøgent lig af en teenagepige findes i en københavnsk park, og Roland Triel og hans kollegaer på Politigården får travlt. En pædofil seriemorder er kort forinden flygtet fra et topsikret psykiatrisk hospital, så forbindelsen er nærliggende.

Efterforskningen forvirres af gådefulde sår på liget, som sammen med fundet af en klo antyder, at pigen kan være blevet dræbt af et rovdyr.

På Bøgeholm Sanatorium trænger en ukendt mand ind hos Andrea Triel, der blev mishandlet af sin mors morder fire år tidligere, og ikke har talt siden.

Triel erkender for sent at han har stået ansigt til ansigt med gerningsmanden, som nu også inddrager journalisten Thor Brandt i sit psykologske spil.

Efter at have vendt sidste side i denne bog sad jeg og krammede den nogle minutter, og det beskriver nok egentlig meget godt min oplevelse af den. Jeg sad smilene tilbage, også selvom jeg på ingen måde var klar til at forlade Triel endnu engang – slet ikke med uvisheden om, hvor længe jeg skal vente på at møde ham igen. For møde ham igen? Det skal jeg helt sikkert! Jürgensen har nemlig opfundet en person og en overordnet historie, som jeg bare ikke kan få nok af.

Egentlig skete der ikke så meget i denne bog, men samtidig skete der ufatteligt meget. Ja, det er komplet modsigende, så lad mig prøve at forklare. Bogen fokuserer hovedsageligt på to hovedbegivenheder, som udspiller sig nogenlunde samtidig. Men samtidig får vi på en måde også to andre historier flettet ind, som der bliver bundet en fin knude på tilsidst. Vi følger den mystiske drabssag, som Triel selvfølgelig skal opklare, samtidig med vi følger Thor Brandt i nogle meget nervepirrende timer. Ydermere finder Mia frem til en gammel sag, som bliver fortalt gennem diverse spændende breve, og Andrea er langsomt begyndt at udvikle sig. Bogen føltes til tider lidt langsom for mig, men samtidig var jeg så spændt, at siderne fløj forbi. Jeg kan ikke forklare hvorfor, jeg havde den følelse – men jeg kunne ret godt lide den.

Bogen er nemlig virkelig spændende, og selvom jeg gættede morderen et godt stykke tid før afsløringen, så var dette faktisk bare med til af højne spændingsniveauet for mig. Jeg ville nemlig vide mere. Og det skulle bare være nu! Jeg var nemlig især meget optaget af motivet bag mordet, og hvordan det hele evt. hang sammen. Desuden var hele sagen med Thor Brandt virkelig neglebiddende spændende, og hjertet sad hele tiden oppe i halsen på mig, mens jeg heppede på den person, som jeg faktisk ikke rigtig havde kunne lide tidligere. Han får nemlig virkelig vist, hvor menneskelig han er, og det kunne jeg rigtig godt lide.

Desuden kunne jeg virkelig godt lide bogens sprog og skrivestilen i den. Jürgensen skriver legende let, og jeg elsker ham for det. Han kan bare et eller andet, som får sproget til at virke fuldstændig gennemtænkt, men samtidig også lader det træde i baggrunden, og gøre historien virkelig flydende. Desuden elsker jeg den humor, han får flettet ind på bedste vis, på trods af at bogens overordnede stemning er meget seriøs. Det fik mig nemlig bare til at elske bogen endnu mere.

“Lagt på is” af Elle Kennedy

14. april 201612. april 2016 | Simone Hagemann

Titel: “Lagt på is” / Forfatter(e): Elle Kennedy / Serie: Off-Campus #2 / Sideantal: 293 / Forlag: Flamingo / Udgivet: 4.3.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Tredjeårsstuderende John Logan kan få alle de piger, han vil. Men bag den afslappede charme og det flirtende smil gemmer han på en voksende fortvivlelse over den mur, han kommer til at banke panden mod, når han dimitterer. En hed nat med den sexede førsteårsstuderende Grace Ivers er derfor lige præcis den afledning, han har brug for. Men på grund af en tåbelig misforståelse lægger Grace ham på is, og Logan beslutter sig for at bruge sit fjerde og sidste år på at bevise, at han er værd at give en chance.

“Lagt på is” er for alle med hang til en god kærlighedshistorie. En forførende og romantisk læseoplevelse med karakterer fulde af personlighed.

Min mening om denne bog forvirrer mig en anelse. Men jeg vil prøve at få skrevet en sammenhængende, og nogenlunde forstående mening om den alligevel. Vi kan starte med at slå fast, at jeg virkelig godt kunne lide den. Som i virkelig, virkelig godt kunne lide den. Jo mere jeg tænker over det, jo mere tror jeg faktisk, at jeg elsker den. Og det er her, jeg bliver en anelse forvirret.

Under min læsning af bogen blev jeg nemlig en anelse skuffet. Den var ikke rigtig, som jeg forventede, og jeg følte lidt, at den til tider var en anelse for meget. Der var nemlig tider, hvor jeg ikke rigtig følte, at den handlede om andet end sex, men når jeg tænker tilbage på den, så tænker jeg på disse scener som ret vigtige for historien. For det var de jo egentlig. Desuden indeholdte den jo også så meget andet, og faktisk synes jeg, at den havde en del dybde til sig. Den tog i hvert fald især et ret tungt emne op, og jeg synes, at den gjorde det på en virkelig god måde.

Bogen indeholdte dog også lige en tand for meget insta-love. I starten havde jeg i hvert fald lidt for svært ved at tage Grace og Logans forhold seriøst; men det bunder måske også i, at jeg synes, at det virkede til, at de gik lidt for meget op i sex i forhold til rent faktisk at lære hinanden at kende. Desuden synes jeg egentlig også, at deres ’misforståelse’ var lidt latterlig, og Grace burde være kommet over den lidt hurtigere. Men når det så er sagt, så kunne jeg nu alligevel på en eller anden måde ret godt lide alt det ovenstående alligevel. Det gav nemlig alligevel noget til historien, som jeg egentlig ikke ville havde været foruden.

Desuden elskede jeg både Grace og Logan, selvom han dog til tider i starten mest af alt var en nar. Men det kunne jeg nu godt tilbede. Især fordi han selv var fuldkommen bevidst om det – men første efterfølgende, hvor det desværre var for sent. Men jeg synes egentlig bare, at det var med til at få mig til at falde mere for ham. Han var jo egentlig ret cute. Grace var bare en virkelig rar person, og jeg kunne virkelig godt lide at befinde mig i hendes tanker.

Alt i alt indeholdte bogen nogle dele, som jeg ikke var så vild med, da jeg læste den, men som ikke gør mig så meget, nu jeg husker tilbage på den. Og jeg vil derfor helt klart sige, at det er en fantastisk bog, som på alle måder fortjener at blive læst. Ikke mindst fordi den også var rigtig sjov, og varmede mit hjerte så dejligt. I det hele taget er jeg bestemt ikke færdig med ”Off-Campus”-serien.