“Hvad hjertet ved” af Jessi Kirby

21. august 201521. august 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Hvad hjertet ved” / Forfatter(e): Jessi Kirby/ Serie: – / Sideantal: 263 / Forlag: Carlsen / Udgivet: 28.7.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Quinns liv går i stå, da hendes kæreste Trent dør i en tragisk ulykke. Han var organdonor, så hun trøster sig med, at hans død redder livet for andre.

Quinn har altid ment, at essensen af et menneske findes i hjertet, så for at komme videre vil hun finde den person, der har modtaget Trents hjerte. Han ønsker ikke at møde hende, så hun opsøger ham i hemmelighed – hun må bare så ham.

19-årlige Colton viser sig at være noget helt andet, end Quinn havde forventet, og hun har svært ved at holde sig væk. Men er det Colton selv eller Trents hjerte, hun er ved at forelske sig i? Og hvordan skal hun få fortalt Colton, hvem hun er?

Jeg satte Hvad hjertet ved på min TBR allerede lang tid før, den udkom på engelsk. Der var nemlig noget i beskrivelsen af den, som simpelthen lød så fantastisk, og som noget ret unikt. Jeg havde i hvert fald aldrig læst en historie, der på nogen måde dealede med organdonation. Jeg fik den dog ikke læst, da den udkom, men heldigvis udkom den på dansk kort tid efter, og så måtte jeg altså bare læse den.

Allerede omkring side 40 var jeg ret sikker på, at bogen ville blive en helt fantastisk læseoplevelse, og det havde jeg helt ret i. Bogens historie var fantastisk; den var alt, hvad jeg drømte om, den ville være – og endda lidt til. Historien virkede så ægte, og jeg havde det nærmest som om, at Quinn sad og fortalte et minde for mig. Bogen er en kærlighedshistorie, men den er også så meget mere end ”bare” det; det er en bog om tab, håb og om at give sig selv lov til at komme videre. Og det hele fungerede så godt sammen. Jeg elskede især, hvordan bogen til tider var virkelig hjerteskærende, men samtidig også gav så meget håb.

“[..]men det er skræmmende at indse, hvor meget af ens verden, der drejer sig om kærligheden til et andet menneske.”

Bogens kærlighedshistorie er desuden perfekt beskrevet. Der er intet insta-love, for selvom Quinn ret hurtigt bliver interesseret i Colton, så opstår kærligheden først hen ad vejen, og den kræver at Quinn giver sig selv lov til at elske igen. Hvilket jeg virkelig elskede bogen for! Det var i hvert fald med til at gøre læseoplevelsen endnu mere positiv, og samtidig fik det også bogen til at virke meget ægte.

“[..]er vi resultatet af vores fortid og af vores smerte, vores glæde og vores tab. Det lever i hvert fiber af vores væsen. Det er skrevet i vores hjerter.”

Bogen er skrevet i et skønt sprog, som virkelig kun gjorde gode ting. For det første er bogen ret letlæselig, men på en god måde, som gør at sproget flyder virkelig godt, og derudover er kapitlerne forholdsvis korte, hvilket gør at det er svært at lægge bogen fra sig. For det andet er bogen dog også spækket med fantastiske sætninger, som virkelig slog mig hårdt. Mange af dem er nemlig virkelig smukke og meget sigende. Desuden starter hvert kapitel med et kort citat om hjertet, organdonation og andet, hvilket fungerede så godt! Og faktisk for det meste også var ret lærerigt.

Alt i alt er dette uden tvivl en af de mest fantastiske bøger, jeg nogensinde har læst. Den har sat sig dybt i mig, og jeg er sikker på, det vil vare længe inden, jeg giver slip på Quinn og Colton igen. Hvis overhovedet nogensinde. Jeg forventer i hvert fald, at dette er en bog, som jeg kommer til at genlæse mange gange.

“De døde vågner” af Line Kyed Knudsen

17. august 2015 | Simone Hagemann

Titel: “De døde vågner” / Forfatter(e): Line Kyed Knudsen / Serie: Hvidt støv #1 / Sideantal: 237 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 20.3.2015 / Læst på: Dansk

Hvem er man, når man har mistet alt?

Alting bryder sammen, da en mystisk og dødelig epidemi breder sig med lynets hast. Tilbage står Emily. Det er hendes 18 års fødselsdag, men der er ingen at fejre den med. Hendes familie og venner er døde og den smukke, drømmende Anthony, som betyder så meget for hende, er forsvundet. Emily må finde ud af, om hun er den eneste, der har overlevet, og hvorfor. Men sandheden er langt mere uhyggelig, end hun aner…

Jeg nåede at læse de første 30 sider af De døde vågner en dag inden sengetid, men selvom jeg ikke havde nået at læse mere, så formåede bogen alligevel at give mig mareridt. Det var dog på en måde et godt mareridt; altså sådan et som er pisse skræmmende, men som man alligevel også finder ret spændende, og der var ingen tvivl om, at det tog udgangspunkt i det, som jeg troede bogen ville komme til at handle om. Jeg glædede mig derfor også meget til at læse videre i bogen, da jeg vågnede – for ville den nu være lige så spændende, som mit mareridt havde været. Og det må jeg sige, at den var!

Historien er på flere måder ret forudsigelig, men jeg følte faktisk ikke, at det gjorde så meget. Spændingsniveauet er nemlig virkelig højt alligevel, og der skete da også ting i bogen, som jeg ikke lige havde set komme. Desuden er historien bare virkelig interessant, og selvom man ikke finder ud af så meget om, hvad der egentlig foregår i denne bog, så virker det som om, at plottet er skruet ret godt sammen. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at se, hvad vi finder ud af i næste bind af serien. For ja, jeg skal uden tvivl læse videre.

Jeg kunne desuden ret godt lide Emily. Det virker som om, hun ikke har haft det letteste liv med en mor, der døde kort tid efter fødslen og en far der skred, da hun var lille – men alligevel virker det som om, hun er ret glad for det, hun har og virkelig sætter pris på det. Derudover virker hun meget stærk og bare virkelig sej! Hun er bange, da alle omkring hende begynder at dø – men hun formår alligevel at holde sig i gang, og prøve at finde ud af, hvad der sker. Desuden kunne jeg virkelig godt lide, at hun (og bogens andre personer) var omkring 18 år. Det var i hvert fald så skønt at læse en ungdomsbog med en hovedperson, der ikke var 15-16 år.

Bogens sprog er meget let og ligetil, hvilket gjorde bogen meget let at læse, og dette kunne jeg ret godt lide. Det er nemlig virkelig bare sådan en bog, hvor man ikke vil stoppes af sproget, men hvor det bare skal være der, for at kunne fortælle historien; hvis det giver mening? Det gav i hvert fald et godt flow til historien.

Alt i alt en virkelig spændende bog. Og kan vi så få den toer!? Jeg vil jo vide, hvad der kommer til at ske nu.

“Den hvide pige” af Jon Rex Laugen

11. august 201511. august 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Den hvide pige” / Forfatter(e): Jon Rex Laugen / Serie: Sebastian og vennerne #2 / Sideantal: 285 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 19.10.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Der er fastelavnsfest på skolen, og Sebastian forvilder sig ned i kælderen.
Her møder han hende. Pigen i den hvide kjole. Og da han mærker hendes isnende greb i mørket, flygter han i panik.

Dagene går, og i selskab med kæresten Alberte og vennen Muffe forsøger Sebastian at lægge det forfærdelige møde bag sig.
Men inden længe viser pigen sig på ny.

De tre venner beslutter sig for at grave i kælderens mysterier. Men snart viser det sig at de har vækket en frygtelig kraft. Noget har hvilet i kælderen i årevis, og nu hjemsøger det dem alle tre.

Sebastian, Alberte og Muffe ledes ud i en desperat jagt på liv og død. Eneste udvej er at knække den hvide piges uhyggelige hemmelighed.

Jeg var virkelig vild med den første bog om Sebastian, og der var derfor heller ingen tvivl om, at jeg skulle læse denne bog, så snart det var muligt. Jeg blev derfor også virkelig glad, da Laugen spurgte mig, om jeg havde lyst til at være betalæser på bogen; for selvfølgelig havde jeg det. Bogen var dog så god, at jeg også blev nødt til at læse den færdige udgave af bogen, selvom der faktisk kun var kommet meget få rettelser efter den udgave, jeg tidligere havde læst. Og jeg kan med det samme sige, at bogen er ligeså god anden gang – også selvom man på forhånd kender bogens twist; for ja, sådan nogen indeholder den et par stykker af, og de er virkelig godt udførte. Der var i hvert fald flere af dem, som jeg på ingen måde havde set komme.

Bogens historie er virkelig spændende, og bogen er i det hele taget meget svær at slippe, når man først er gået i gang med den. Der sker nemlig virkelig mange ting som gør, at man hele tiden har lyst til bare at læse ét enkelt kapitel mere; og før man har set sig om er sidste side vendt. Desuden er denne bog faktisk ret creepy – meget mere end jeg lige havde forventet. Men det passer virkelig perfekt til bogens overordnet historie, og det var uden tvivl bare med til at gøre bogen endnu mere spændende.

Dog synes jeg måske, at selve det store klimaks i bogen kunne havde været lidt længere og noget mere actionfyldt, end det egentlig var. Forstå mig ret; det er virkelig spændende, og tempoet er meget højt – men det er bare som om, det gik lidt for stærkt. I hvert fald i forhold til nogen af de andre ting, der sker i bogen. Men det var dog ikke noget, der trak læseoplevelsen meget ned – jeg ville bare have ønsket, at det ikke var overstået helt så hurtigt.

Humoren i bogen er var helt på niveau med den første bog – den var simpelthen så sjov til tider. Jeg elsker f.eks. virkelig Muffe! Han er sådan en skøn og sjov karakter, som virkelig ofte kommer med nogle skønne kommentarer, som sørger for, det hele ikke bliver alt for seriøst.

I det hele taget kunne jeg ret godt lide bogens sprog. Jeg er personligt ret vild med, det er så let, som det er. Det giver nemlig et godt flow til bogen, og er bare med til at få siderne til at flyve endnu hurtigere forbi, hvilket fungerede perfekt. Man vil jo virkelig bare gerne vide, hvad der kommer til at ske, og hvordan det hele hænger sammen. I sammenhæng med dette så kunne jeg også rigtig godt lide de forholdsvis korte kapitler, da de virkelig også giver et godt flow til læsningen.

Alt i alt var det altså en virkelig god og meget spændende læseoplevelse (begge gange), og der er ingen tvivl om, at Laugen virkelig kan skrive. Jeg skal i hvert fald uden tvivl læse mere af ham – også selvom jeg måske ikke helt er en del af målgruppen; for hans bøger fanger mig altså fuldstændig.

“Sukker” af Gitte Løkkegaard

5. august 201517. august 2016 | Simone Hagemann

Titel: “Sukker” / Forfatter(e): Gitte Løkkegaard / Serie: – / Sideantal: 289 / Forlag: Politikens Forlag / Udgivet: 9.6.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra Plusbog.dk. Køb den her.

Nina er en selvsikker pige på 19 år, der ved lige præcis, hvordan man scorer en fyr. Hun går i 3.g og lever et helt normalt liv med veninder, fester, forældre og kæreste. Samt en del engangsaffærer.

Alt det ændrer sig, da hun får forelsker sig i sin nye chef Thomas. Og han i hende. Nina føler sig elsket og begæret, men det der i begyndelsen er boblende let, bliver efterhånden til et foruroligende kærlighedsforhold, der kiler sig ind mellem Nina og hendes gamle tilværelse. For Thomas har en fortid, der gør, han ikke er let at være tæt på.

Jeg må indrømme, at jeg med denne bog dømte den på coveret. Det er efter min mening nemlig virkelig cheesy, og det virkede bare ikke som noget, jeg ville læse (for ja, det kan man jo dømme udfra coveret :P). Det var dog kun indtil, jeg læste en virkelig skøn anmeldelse af den over hos Rikke, og rent faktisk læste hvad den handlede om. Det lød jo netop som en bog lige for mig; hvilket det helt klart også var.

Bogens historie var virkelig god. Den er på ingen måde særlig original, men så alligevel en lille smule; i hvert fald når man tænker på, at det er en dansk bog. Bogen virker nemlig meget som en typisk amerikansk new adult, men den foregår altså i Danmark – og endda i en lille provinsby lidt uden for Silkeborg. Desuden er historien bare virkelig fangende og fik mig til at flyve gennem bogen.

Bogens tempo er nemlig også virkelig hurtigt, og samtidig havde jeg ret let ved at relatere til historien, selvom det nok ikke sker så ofte, at en 19 årig bliver forelsket i (og kærester med) sin chef på 35 – og da slet ikke så hurtigt, som det sker i bogen. Men et eller andet ved det føltes alligevel meget ægte, og jeg kunne derfor heller ikke helt afvise tanken om, at det jo godt kunne ske. Selvom jeg nu mest af alt synes, at Thomas var en idiot. Hvilket nok egentlig er det, der trækker læseoplevelsen en smule ned for mig. For jeg havde ret svært ved at sætte mig helt ind i Ninas følelser omkring ham; hvis han havde været så stor en idiot over for mig, og jeg egentlig allerede havde en sød kæreste, så var jeg i hvert fald uden tvivl skredet. Også selvom jeg elskede ham – og det uden tvivl ville være svært.

Nu skal det dog ikke lyde som om, at jeg ikke kunne lide Nina. For det kunne jeg virkelig! Hun virkede meget som en typisk 19-årig (dog med en forkærlighed for ældre fyre), hvilket jeg rigtig godt kunne lide. Især fordi jeg havde let ved at relatere til hende, og uden tvivl kender piger, der minder meget om hende. Desuden kunne jeg rigtig godt lide hendes familie, og hvor meget de egentlig er tilstede i historien. Især elskede jeg hendes bror, Mads.

Bogen er desuden skrevet i et godt og let sprog, som helt sikkert var med til at få bogen til at flyde rigtig godt. Og derudover elskede jeg, at det på ingen måde virkede ”fordansket”, hvilket jeg godt synes, danske bøger om kærlighed og erotik godt kan komme til.

Alt i alt var det altså en virkelig god læseoplevelse og en meget anbefalelsesværdig bog. Især hvis man er vild med new adult-genren, men gerne vil læse noget, der virker lidt ”tættere” på én.

“Smagen af honning” af JG. Gylling

28. juli 201528. juli 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Smagen af honning” / Forfatter(e): JG. Gylling / Serie: – / Sideantal: 143 / Forlag: Forlaget Brændpunkt / Udgivet: 1.7.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

I romanen Smagen af honning sættes fokus på livets kausalitet og menneskelig skrøbelighed, når vi følger ægteparret Bjørn og Joan samt deres døtre Liv og Rosa.

Jeg havde ikke rigtig nogen forventninger til denne bog. Altså beskrivelsen af den (en der var noget længere end bagsideteksten) lød interessant nok, og ud fra den tænkte jeg, at jeg da i det mindste ville give den en chance, selvom jeg ikke regnede med at være så begejstret for den. Bogen endte dog med at overraske mig meget positivt, da jeg faktisk endte med at nyde den ret meget.

Bogens historie er ret god, og jeg nød meget at læse om familielivet i den, som jeg synes blev beskrevet ret godt. Faktisk var det dette, som virkelig gjorde mig begejstret for bogen – for selvom der ikke sker helt så meget i bogen, og jeg egentlig ret hurtigt regnede ud, hvad det hele gik ud på, så havde jeg alligevel hele tiden lyst til at læse videre. Især fordi jeg også var ret vild med bogens personer, som virkede meget ægte for mig, og som jeg på mange måder havde let ved at relatere til, selvom jeg ikke selv har oplevet de samme ting.

Bogen er desuden skrevet i et ret godt sprog, som jeg nød at læse. Det passede perfekt til bogens historie og tempo, og jeg kunne så godt lide detaljen med, at der er nogle dagbogsudsnit i bogen, som på en måde er med til at fortælle historien. Disse dagbogsudsnit var nemlig også skrevet rigtig godt, og samtidig på en sådan måde, at de virkede realistiske.

I det hele taget fungerede dagbogsudsnittene rigtig godt, da de var med til at give lidt spænding og mystik til bogen. Selvom jeg forholdsvis hurtigt regnede ud, hvordan tingene hang sammen, så gjorde de mig alligevel meget nysgerrig efter at læse videre i bogen, for at finde ud af, om jeg havde ret; og det viste sig da også, at jeg ikke havde gættet alle detaljer, og derfor faktisk endte med at være en smule overrasket til slut i bogen.

Det eneste der som sådan trak min læseoplevelse ned var, at jeg fandt bogen alt for kort. Og også til tider en smule gentagende – hvilket fik den til at føles endnu kortere. Dette var virkelig synd, da jeg faktisk synes, der var nok stof i bogen til at havde kunne være den dobbelte længde. Jeg ville i hvert fald gerne have udforsket nogle scener en smule bedre, og lært alle personerne bedre at kende.