“Monster” af Patrick Ness

24. juli 201524. juli 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Monster” / Forfatter(e): Patrick Ness / Serie: – / Sideantal: 222 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 11.3.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra Plusbog.dk. Køb den her.

En ekstraordinært rørende fortælling om at acceptere tab.

Monsteret kom lige efter midnat. Som de jo gør. Men Conor er ikke bange. Han har frygtet et helt andet slags uhyre. Uhyret fra det mareridt, han har haft næsten hver nat siden hans mor blev syg. Mareridtet med mørket, vinden og skrigene. Men monsteret uden for vinduet er noget andet, noget vildt. Og det vil have det farligste af alt: Det vil have sandheden.

Jeg havde kæmpe forventninger til denne bog, da jeg kun har hørt helt fantastiske ting om den. Desuden havde jeg hørt, at den skulle være virkelig smuk, men samtidig også meget hjerteskærende; og ikke nok med dette, så har jeg hørt tingene fra folk, der selv havde meget høje forventninger til bogen. Jeg glædede mig derfor meget til at læse bogen, selvom jeg dog også var ret bange for at blive skuffet.

“Sommetider er mennesker nødt til at lyve endnu mere over for sig selv end over for andre.”

Bogen var dog fuldstændig fantastisk. Gyldendal kalder den et mesterværk, og jeg kunne ikke være mere enig i den betegnelse; det er den nemlig virkelig på alle måder. Jeg var dog ikke helt overbevist om, den ville være dette det meste af vejen igennem den. Ikke fordi jeg ikke kunne lide den – jeg nød den virkelig meget; jeg følte bare ikke helt, den var så fantastisk, som jeg havde forventet. Dette ændrede sig dog, da jeg nærmede mig slutningen.

Bogen er på mange måder ret forudsigelig – men så alligevel ikke rigtig. Jeg havde dog forudset slutningen, og forberedt mig på, hvordan jeg ville have det med den. Det viste sig dog, at jeg slet ikke havde mulighed for, at forberede mig på den alligevel. Den ramte mig i hvert fald virkelig hårdt, og jeg havde slet ikke kontrol over tårerne, der løb ned ad mine kinder. Sorg og at acceptere denne er nemlig beskrevet på den smukkeste og mest ægte måde; og jeg kunne virkelig selv relatere til det, da jeg på en måde har oplevet noget af det samme (bare ikke med en person så tæt på mig – men alligevel et meget nærtstående familiemedlem).

“Der er ikke altid en helt. Der er heller ikke altid en skurk. De fleste mennesker er et sted midtimellem.”

I det hele taget er bogen skrevet i et virkelig smukt sprog. Sproget er dog samtidig også meget sarkastisk og metaforisk, hvilket jeg virkelig elskede det for. Det gav nemlig bogen sådan en perfekt stemning, og gjorde at den ikke bare var hjerteskærende, men også så meget andet. Desuden elskede jeg, at den indeholdte flere forskellige emner, selvom der var mest fokus på sorg og accept.

Derudover bliver jeg nødt til at nævne, hvor gennemført bogen er. Ikke nok med at den er skrevet virkelig godt, og historien er fantastisk, så er den nemlig også fyldt med de smukkeste illustrationer. De er tegnet på en virkelig god måde, der passer perfekt til bogen, og derudover er de spredt ud over siderne, samtidig med der også er nogle to-siders illustrationer.

Alt i alt var det en helt fantastisk læseoplevelse, og bogen er uden tvivl kommet på min liste over yndlingsbøger. Desuden fik jeg min kæreste til at læse bogen lige efter mig, da jeg bare måtte have en at tale med den om – og samtidig er det en bog, som jeg virkelig synes alle bør læse.

“Mino & dragen” af Frederik Brinth Christiansen

14. juli 201514. juli 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Mino & dragen” / Forfatter(e): Frederik Brinth Christiansen / Serie: Mino #1 / Sideantal: 151 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 24.8.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Denne bog lød simpelthen så sød og sjov, og som en børnebog jeg virkelig ville komme til at elske. Desuden indeholder den en drage, så whats not to like? Desværre var den bare på ingen måder min kop te, og jeg måtte virkelig kæmpe for at læse den færdig, selvom den er rimelig kort.

Bogen er desværre uden tvivl en af de kedeligste bøger, jeg har læst længe. Den kedede mig stort set fra side et og fortsatte således igennem resten af bogen. Historien var dog ret fornurlig, og jeg kan sagtens se, hvorfor at nogen vil kunne lide den. For mig virkede det bare som om, der blev prøvet en anelse for meget på at være sjov, og at den i det hele taget bare var lidt for meget.

Jeg kunne i hvert fald ikke rigtig lide humoren i den. Jo, den fik mig vidst til at grine en enkelt gang, men de fleste andre steder sad jeg mere og rullede øjne af det. Især under farfars såkaldte ’sjove’ bemærkninger om hans tid i militæret – de blev bare alt for gentagende, selvom det var forskellige historier, han fortalte.

Desuden var jeg ked af, at der ikke var mere fokus på selve dragen. Altså jeg ved godt, at det er en historie om Mino, men jeg ville bare have ønsket, at dragen havde været en større del af historien, og at den også var blevet lidt mere ’personligt’ inddraget.

Derudover var jeg slet ikke begejstret for bogens illustrationer. De var bare heller ikke på nogen måder min stil. De passede måske egentlig nok ret godt til historien, men jeg synes mest af alt, at de virkede en smule mærkelige; men det var historien jo selvfølgelig også. Desuden synes jeg, at Mino lignede en lille voksen, hvilket jeg virkelig ikke kunne lide.

I det hele taget var denne bog virkelig bare ikke noget for mig, og jeg blev simpelthen så skuffet over den. Især fordi jeg er ret sikker på, at jeg ikke engang ville have nydt den som barn, som jo er bogens primære målgruppe.

“Tvivlen” af Anna Todd

10. juli 201512. juli 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Tvivlen” / Forfatter(e): Anna Todd / Serie: After #2 / Sideantal: 626 / Forlag: People’s Press / Udgivet: 23.6.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Efter en turbulent begyndelse er Tessa og Hardin ved at få tingene til at fungere. Men kun indtil en hemmelighed om Hardins mystiske fortid bliver afsløret og får Tessa til at tvivle. Er Hardin overhovedet den dybe, tænksomme fyr bag facaden, som Tessa har forestillet sig, eller er det noget, hun har bildt sig selv ind? Måske skal hun bare droppe ham og se at komme videre. Men Hardin er svær at glemme, også selvom Tessa har sat både sine venner og skolen over styr for hans skyld.

Hardin ved, at han har dummet sig. Han har ikke tænkt sig at give op og give slip på Tessa. Men kan han overhovedet forandre sig, og vil han virkelig, når det kommer til stykket?

Jeg havde på en måde virkelig høje forventninger til denne bog; jeg var nemlig fuldstændig hooked på den første bog i serien, men samtidig er det også bare en serie, som jeg virkelig burde hade. Den er i hvert fald uden tvivl en kæmpe guilty pleasure! Desuden sluttede den første bog virkelig ondt, og jeg kunne derfor slet ikke vente med at få læst denne bog, og finde ud af hvad der nu ville ske med Tessa og Hardin.

Det der skete med dem, var dog rimelig forudsigeligt – ja, det var bogens historie i det hele taget meget af tiden. Men det gjorde mig ikke rigtig noget. Der var nemlig, præcis som i den første bog, også steder, hvor jeg faktisk blev en anelse overrasket over den drejning, som historien tog. Desværre kørte den bare lidt i ring, og blev for det meste virkelig forudsigelig igen efter disse twists. Hvilket endte med at irritere mig en anelse – selvom jeg egentlig også nogle gange ret godt kunne lide det.

Bogen indfangede mig desuden ikke helt så meget som den første, hvilket jeg var ret trist over. Jeg havde nemlig håbet på, at jeg ville blive mindst ligeså hooked på denne, og det blev jeg bare aldrig rigtig helt. Jo, der var da nogle steder, hvor jeg på ingen måder kunne stoppe med at læse, og jeg læste da også bogen i ret store bidder ad gangen – men jeg følte ikke rigtig, at jeg havde en trang til at powerlæse den, hvilket jeg ville have ønsket.

Denne bog bliver fortalt gennem både Tessa og Hardins synsvinkel, hvilket fungerede virkelig godt! Jeg elskede i hvert fald, at jeg kunne få begges tanker og følelser om forskellige ting, og samtidig følte jeg, at det fik mig til at lære dem begge bedre at kende. Dog selvfølgelig mest Hardin, da jeg jo virkelig kom tæt ind på ham, når jeg læste fra hans synsvinkel. Desuden kunne jeg virkelig godt lide at læse fra hans synsvinkel, fordi det fik mig til at forstå ham meget bedre, og samtidig elskede jeg bare at kunne følge med i, præcis hvad han egentlig føler for Tessa.

Alt i alt var det altså en virkelig god læseoplevelse – selvom jeg dog er en anelse forvirret over, hvordan jeg egentlig præcis har det med bogen. Men der er i hvert fald ingen tvivl om, at jeg glæder mig virkelig meget til at læse videre i serien, og at jeg helt sikkert også kommer til at genlæse denne bog på et tidspunkt.

“Uhyret i Loch Ness” af Jesper W. Lindberg

6. juli 201512. juli 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Uhyret i Loch Ness” / Forfatter(e): Jesper W. Lindberg / Serie: Myter og mysterier #1 / Sideantal: 169 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 10.8.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Året er 1880, og den skotske dykker Duncan MacDonald ligger gispende på kutterens dæk. Han er i chok. Øjeblikket forinden har han undersøgt et skibsvrag på bunden af søen Loch Ness, hvor et forfærdeligt syn mødte ham. Aldrig mere vil han lade sig sænke ned i det mørke dyb. Aldrig mere vil han tvivle på de historier han fik fortalt som barn. De er alle sammen sande. Der findes virkelig et uhyre i Loch Ness!

Tag med på en rejse ind i mystikkens verden, hvor vi kigger nærmere på myten om Loch Ness-uhyret i Skotland.

Jeg havde ikke de store forventninger til denne bog, men synes den lød ret interessant, og samtidig var den forholdsvis kort; så selvfølgelig skulle jeg læse den. Og det fortryder jeg virkelig ikke! Den var så god, og jeg blev med det samme hooked på at læse flere af bøger i denne serie af letlæselige fagbøger for større børn, når de udkommer.

Lindberg skriver på en virkelig interessant måde, som gør at man blive suget fuldstændig ind i det, han fortæller om. Desuden elskede jeg, hvordan man tydeligt kunne mærke, at der var tænkt over sproget; ment på den måde, at man godt kunne mærke, at der var tænkt over, at bogens sprog skulle passe til målgruppen. Der var dog derfor også nogle steder, hvor jeg synes forklaringen af noget virkede logisk, men når jeg tog målgruppen i betragtning, så kunne jeg godt se, at det var godt med en uddybning.

Derudover blev historien om Loch Ness og Uhyret i Loch Ness beskrevet virkelig godt. Jeg lærte i hvert fald en hel del nyt, og blev faktisk også ret overrasket over nogle af historierne. Desuden synes jeg, at bogen kom ret godt rundt om de forskellige aspekter ved myten, og jeg elskede f.eks., at der hen mod slutningen af bogen var et kapitel om, hvilket dyr Loch Ness-uhyret kunne være (hvis der altså eksistere et uhyr i Loch Ness). Desuden følte jeg aldrig, at jeg fandt ud af, hvad forfatterens holdning til myten er, hvilket jeg virkelig godt kunne lide – det gjorde i hvert fald således, at jeg f.eks. ikke kom til at føle mig dum for, at tro at der er/har været et form for ’uhyr’ i Loch Ness.

Desuden gav bogen mig en kæmpe lyst til at rejse til Skotland og selv dykke endnu dybere ned i myten, hvilket virkelig også kun gjorde noget positivt for min læseoplevelse. Jeg elsker i hvert fald, når fagbøger kan gøre mig så optaget af et emne, at jeg bare må have mere at vide, når jeg har læst bogen færdig.

“Mit hjerte og andre sorte huller” af Jasmine Warga

23. juni 201523. juni 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Mit hjerte og andre sorte huller” / Forfatter(e): Jasmine Warga / Serie: – / Sideantal: 277 / Forlag: Nyt Nordisk Forlag / Udgivet: 11.6.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

16-årige Aysel tænker meget på at dø.

Hendes far har begået en frygtelig forbrydelse, hele byen taler om. Folk hvisker om hende bag hendes ryg, og hun føler sig dårligt tilpas i sin mors nye familie.

Det er derfor, Aysel har planer om at tage sit eget liv, og der er kun ét problem – hun ved ikke, om hun har modet til at gennemføre det alene.

I et forum på nettet, hvor man kan finde en selvmordsmakker, møder hun Roman, en teenagedreng, der også er meget langt nede – og hun og Roman beslutter at tage herfra sammen.

Roman har allerede sat datoen. Der er kun 24 dage til.

Jeg havde egentlig afskrevet denne længe før, den overhovedet udkom på engelsk; den blev nemlig noget så hypet. Men der var alligevel et eller andet ved alle anmeldelserne af den, som gjorde mig nysgerrig, og som virkelig gav mig lyst til at læse den. Og da jeg så så, at den ville udkomme på dansk forholdsvis kort tid efter dens originale udgivelse, så måtte jeg altså læse den – hvilket jeg er virkelig glad for, jeg gjorde.

Den blæse mig aldrig bagover, og jeg græd heller ikke til den, selvom jeg på flere tidspunkter forventede det. Jeg synes nemlig, den havde en trist skygge over sig, og mine følelser blev virkelig viklet ind i læseoplevelsen, men desværre talte de aldrig helt nok til mig. Og jeg kom derfor heller aldrig helt til at følte det, som jeg havde forventet, bogen ville få mig til.

Selvom bogen var meget trist, og omhandlede et meget trist emne, så bugnede den virkelig også af humor. Jeg grinte så meget op til flere gange i løbet af læsningen, og det var måske det, som fik mig til ikke at blive ramt helt så hårdt, som jeg havde troet. Jeg kunne dog virkelig godt lide det – det var nemlig så rart at se, at det hele ikke behøves at være så mørkt.

Desuden kunne jeg rigtig godt lide historien, og jeg var aldrig rigtig sikker på, hvad der ville ske, før jeg nåede til det. Hvilket virkelig var et plus! Det gav i hvert fald også et ret godt aspekt til bogen, at man ikke sådan lige kunne regne den ud. Desuden var jeg sikker på med mig selv, at jeg ville blive sur, hvis den ikke sluttede på den måde, som jeg ville have den til. Den sluttede dog ikke på denne måde, og jeg var faktisk helt okay med det – slutningen var nemlig efter min mening rigtig godt skrevet.

Bogen indeholder et ret let, men alligevel ret fint sprog. Det er ikke det, man husker mest, men det gav alligevel en del til bogen. Desuden passede det virkelig bare godt til selve historien, og var med til at give bogen et rigtig godt flow. Derudover stødte jeg da også på nogle meget sigende citater, som også alle hang så godt sammen med historien.

Alt i alt var det altså en rigtig skøn læseoplevelse. For selvom den ikke blæste mig bagover, så nød jeg virkelig meget at læse bogen, og jeg vil bestemt ikke afvise, at jeg en dag kommer til at genlæse den.