“Blood of my blood” af Barry Lyga

12. juni 201512. juni 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Blood of my blood” / Forfatter(e): Barry Lyga / Serie: Jasper Dent #3 / Sideantal: 416 / Forlag: Høst & Søn / Udgivet: 9.6.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Jazz er i New York, hvor han prøver at finde og standse Billy Dent. Men han krydser en grænse, som han altid har frygtet, men aldrig har krydset før, og nu tænker hele nationen: “Som far, så søn? Hvem er det rigtige monster?” Fra New York til Lobo’s Nod er jagten i gang, men denne gang er Jazz byttet, mens Billy Dent lurer i skyggerne. Og bag ved Billy lurer noget værre, noget langt værre: Kragekongen…

Efter at have læst nr. to bog i denne serie, havde jeg meget høje forventninger til denne og havde ventet på dens udgivelse med længsel. Game sluttede nemlig med den vildeste cliffhanger, som gjorde at jeg bare måtte læse denne bog med det samme – jeg var jo virkelig nysgerrig efter at se, hvad der ville ske.

Bogens historie var virkelig spændende; præcis som i de tidligere bøger i serien. Bogen foregik generelt i et rigtig højt tempo, som gjorde således, at historien bare flød derudaf, og jeg hele tiden sad med den genkendelige følelse af, at det var umuligt at stoppe min læsning. Derudover finder man ud af rigtig mange nye ting i denne bog, hvilket også var med til at gøre den endnu mere spændende – især fordi jeg ikke sådan lige kunne regne alle detaljer ud. Og det elskede jeg virkelig.

For selvom jeg da regnede noget af plottet ud, så havde jeg på ingen måder forventet, at bogen ville tage den drejning, den gjorde. Den blev meget mere grum, end jeg på nogen måder havde regnet ud, da jeg i sin tid startede på serien. Men det hele gav virkelig god mening, og man kan tydeligt mærke, at Lyga har haft fuldstændig styr på plottet – jeg sad i hvert fald tilbage uden nogen ubesvarede spørgsmål.

Jeg har været mere eller mindre irriteret på alle bogens personer i de to forgangne bøger, men det var jeg på ingen måder i denne. Jo, de gjorde da stadig nogle lidt dumme ting – men de gav så meget mening for mig, og hvis jeg havde stået i deres situation, så ville jeg nok ikke havde handlet meget anderledes. Desuden kom jeg virkelig til at elske dem alle, og det smerter mig især, at jeg ikke kommer til at læse mere om Howie. Han er simpelthen sådan en skøn person, der gav både denne bog og resten af serien en fantastisk humor.

Alt i alt var det en super god bog. Dog var der et eller andet ved den, som bare ikke fik mig til at elske den helt så meget som Game. Men det var en perfekt afslutning til serien, og jeg kan på alle måder anbefale både denne bog og resten af serien.

“Lola og naboens søn” af Stephanie Perkins

8. juni 20157. juni 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Lola og naboens søn” / Forfatter(e): Stephanie Perkins / Serie: Anna and the French Kiss #2 / Sideantal: 351 / Forlag: Lindhart og Ringhof / Udgivet: 8.6.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Lola har et næsten perfekt liv. Hun bor i San Francisco sammen med sine to fædre, hendes kæreste er rockmusiker, og hun er en spirende modedesigner.

Men så flytter de berygtede Bell-tvillinger Calliope og Cricket tilbage til nabolaget i huset ved siden af Lola, og en fortid fyldt med smerte og kvaler bliver gravet frem. Cricket Bell er nemlig fyren, der knuste Lolas hjerte to år tidligere.

Jeg elskede Anna og det franske kys, og der var derfor heller ingen tvivl om, at jeg virkelig bare måtte læse denne bog. Især fordi rigtig mange siger, at det er deres yndlingsbog i serien, og at de virkelig elsker Lola som karakter. Mine forventninger til bogen var derfor også super høje, men de endte desværre derfor også med, ikke helt at blive indfriet. Misforstå mig ikke; jeg elskede bogen! Det var bare som om, der manglede et eller andet i den, før den kunne nå op og indfrie mine forventninger.

“Det er frustrerende, at en person der er så let at læse, kan være så svær at forstå.”

Bogens historie var uendeligt sød; præcis som jeg havde både håbet og forventet. Der var dog også andet til den, end det jeg lige havde regnet med, hvilket jeg virkelig elskede den for. Bogen handler nemlig også i meget høj grad om, at finde sig selv, og stå ved den man er – uanset hvad andre så skulle mene. Derudover handler den dog også om familieforhold, og om hvordan nogen ting er større end ens egne ønsker. Temaerne i bogen hang desuden virkelig godt sammen, og jeg følte på ingen måder, at de blev hverken for meget eller for lidt.

“Livet handler ikke om, hvad man får, men hvad man bruger det, man har, til.”

Lola var en skøn hovedperson, men hun irriterede mig også en lille smule til tider. Altså jeg kunne godt forstå hendes handlinger, og de tanker som hun gik med, men til tider følte jeg, hun virkede en smule yngre, end hun egentlig var. Hvilket også fik hendes handlinger til at virke en smule barnlige, og det var jeg ikke helt så stor fan af. Desuden havde jeg svært ved at indfinde mig med, at hun til tider var en ret svag person, da jeg overordnet fandt hende virkelig stærk og helt sin egen. Hun er nemlig for det meste totalt ligeglad med, hvad andre skulle mene om hende. På trods af hendes lidt negative sider, så virkede hun dog meget ægte.

“Men det er det uperfekte ved en person, der gør dem perfekt for en anden person.”

Cricket var desuden en helt fantastisk biperson. Hvis jeg mente, jeg var forelsket i St. Clair, så er det entet imod, hvor forelsket jeg blev i Cricket. Han er simpelthen så sød, ærlig, nørdet og bare helt igennem cute. Han var dog også ret speciel, og på den måde også helt sin egen, hvilket jeg fandt helt perfekt. Han måtte i hvert fald gerne hoppe ud ad bogen og ind ad mit vindue 😉

Denne bog var også skrevet i et dejlig let sprog, som gav læsningen et rigtig godt flow. Desuden stødte jeg på rigtig mange sætninger, som gik lige i hjertet på mig, ogsom Perkins på ingen måder kunne havde skrevet bedre. De var bare helt perfekte. Især når hun fik forholdsvis korte sætninger til, at indeholde så mange følelser og betydninger.

Alt i alt var det altså en virkelig fantastisk bog; også selvom den ikke levede helt op til mine forventninger, da der efter min mening manglede et eller andet. Den ligger dog meget tæt på Anna og det franske kys, og gør mig samtidig så utålmodig efter at læse Isla og jagten på lykke.

“Vi var løgnere” af E. Lockhart

5. juni 20155. juni 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Vi var løgnere” / Forfatter(e): E. Lockhart / Serie: – / Sideantal: 229 / Forlag: Høst & Søn / Udgivet: 29.5.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Vi er Sinclair-familien.
Ingen lider.
Ingen har uret.
Vi bor, i hvert fald om sommeren, på en privat ø ud for Massachusetts kyst.
Det er muligvis alt. hvad du behøver at vide.
Bortset fra, at nogle af os er løgnere.

Vi var løgnere var en meget speciel bog for mig at læse. Jeg vidste nemlig på forhånd intet om den, andet end at der sker noget meget uventet i den, men alligevel glædede jeg mig helt enormt meget til at læse den. For selvom bogen blev virkelig hypet, da den udkom sidste år, så var der noget virkelig mystisk ved den, som tiltrak mig helt vildt. Jeg blev derfor også nødt til med det samme at læse den, da jeg modtog den på dansk.

Jeg vil være lige så irriterende som stort set alle andre, og ikke rigtig fortælle noget om historien, andet end hvad der kort står på bogens bagside. Jeg er nemlig enig i, at man uden tvivl får mest ud af den, hvis man på forhånd ikke ved noget om den. Ikke fordi jeg føler, det er så nødvendigt at holde hele historien hemmelig, men mere fordi jeg selv elskede, bare at kaste mig ud i historien og se, hvor den førte hen. Jeg var i hvert fald personligt meget begejstret for, ikke på forhånd at vide noget, hvad det hele gik ud på. Jeg vil dog sige, at det er en ret fin og faktisk også tankevækkende historie, som virkelig bør opleves.

“Det var kærlighed, og det ramte mig så hårdt, at jeg måtte læne mig ind mod døren, der stadig var imellem os, for ikke at falde.”

Som mange af jer nok ved, så er der et plot twist i denne bog; et ret udspekuleret og virkelig godt udført plot twist, som virkelig giver så meget til bogen. Jeg gættede dog desværre i grove træk dette twist omkring en trejdedel inde i bogen – om det var (u)held eller hvad, skal jeg ikke kunne sige. Men det gjorde desværre, at læseoplevelsen (i hvert fald i slutningen) blev en anelse flad for mig, selvom jeg overordnet var ret vild med bogen og twistet i den. Jeg var dog alligevel ret hooked på at læse videre i bogen, da jeg på ingen måder var sikker på, at jeg havde gættet det, og ikke fuldstændig kunne regne ud, hvordan det hele hang sammen.

“En dag begav hun sig ind i slotsbiblioteket og gjorde den glædelige opdagelse, at bøger kan være rigtig godt selskab.”

Bogens sprog var desuden ret specielt, hvilket på ingen måde var en dårlig ting. Jeg var dog heller ikke head over heels forelsket i det, men det passede meget godt til stemningen i bogen. Desuden stødte jeg da også på nogle enkelte sætninger, som efter min mening var helt fantastiske. Samtidig bliver noget af bogen på en måde også fortalt via forskellige eventyrfortællinger, hvilket jeg virkelig godt kunne lide. Det lyder måske skørt, men det passede bare så godt ind i bogen.

Alt i alt var det, på trods af en lidt flad oplevelse, en ret fin bog, som jeg på alle måder synes er læseværdig. Jeg kan i hvert fald virkelig anbefale den, selvom det ikke er den bedste bog, jeg har læst. Jeg kan nemlig helt sikkert godt se, hvorfor der er så mange, der virkelig elsker den.

“fredag lørdag søndag” af Christine Lind Ditlevsen

31. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: “fredag lørdag søndag” / Forfatter(e): Christine Lind Ditlevsen / Serie: – / Sideantal: 142 / Forlag: Høst & Søn / Udgivet: 8.5.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Bevæbnet med sin smartphone sejler Kat ud af ugen og ind i weekendens høje bølgegang. Men byen er et hav, og under overfladen gemmer sig en alvor, der i brudstykker viser en anden side af Kats virkelighed, #udenfilter.

fredag lørdag søndag fortæller en evigt aktuel historie om et ungt menneskes rodløse færd ud i storbyen og livet. Men samtidig afspejler romanens autentiske sprog og tone en tidstypisk lige-nu-og-her-virkelighed, hvor livet opleves gennem de sociale medier.

Jeg kendte ikke så meget til denne bog, da den kom med posten. Jeg blev dog tiltrukket af dens fine cover, og det lille uddrag bag på den, som fik bogen til at lyde som en meget realistisk ungdomsroman. Selvom bogen nok var realistisk på mange punkter, så var den dog overordnet meget mere rodet og forvirrende.

Bogen er skrevet meget som brudstykker af én enkelt weekend i Kats liv, med små flashbacks til andre ting, der er sket i hendes liv. Og lidt om hvad der skete efter weekenden. Idet bogen var forholdsvis kort, var der ikke særlig meget plads til at skrive om weekendens tre dage, og selvom man fik en nogenlunde idé om, hvad der skete Kat i de dage, så forvirrede det meget mere, end det gavnede. Bogens tempo blev simpelthen for hurtigt, og jeg følte ikke rigtig, jeg kunne følge med i handlingen. Den hoppede nemlig rigtig meget.

Desuden er bogen fyldt med smarte ”ungdoms”-bemærkninger. Jeg tror i hvert fald, det er det, meget af sproget skal fremstå som. For mig bidrog det dog bare til endnu mere forvirring, fordi der faktisk var en del udtryk, som jeg slet ikke forstod. Måske er jeg bare for gammel, men med mine 20 år, synes jeg altså, at jeg burde havde forstået flere af udtrykkene. Desuden ødelagde de mange udtryk min læserytme, da jeg blev nødt til at sidde og overveje, hvad tingene kunne betyde, når jeg stødte på et af de udtryk, jeg ikke forstod.

Jeg lærte desuden aldrig rigtig Kat at kende. Hun virkede meget overfladisk for mig, og jeg havde desuden ret svært ved at relatere til hende. Hvilket nok også hang sammen med, at jeg aldrig som sådan fandt ud af, hvem hun var som person. Derfor havde jeg også svært ved ikke bare at være ligeglad med hende. For mig virkede hun ligepræcis det, som hun er; hun virkede fiktiv. Hvilket godt kan fungerer, men det gjorde det bare ikke for mig i denne bog.

Jeg hadede ikke bogen, men den sagde mig heller ikke noget. Det var en meget ligegyldig læseoplevelse for mig, og selvom det kun er et par dage siden, jeg læste den, så er den allerede meget udvisket i min hukommelse. Det er derfor heller ikke en bog, jeg nogensinde kommer til at genlæse; det gider jeg ganske enkelt ikke bruge min tid på. Jeg vil derfor heller ikke anbefale den til nogen. Ja, der er helt sikkert nogen, som vil sætte stor pris på den, men efter min mening er der bare så mange andre bøger, som fortæller om teenagelivet på en meget bedre måde, end denne gør. Og disse vil jeg hellere have, at folk bruger deres læsetid på.

“Vidunderlige skam” af Rikke Grosell

27. maj 201527. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Vidunderlige skam”
Forfatter(e): Rikke Grosell
Serie: –
Sideantal: 232
Forlag: Wingman Books
Udgivet: 22.5.2015
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Vidunderlige Skam er en erotisk roman om det forløsende ved at overgive sig til en af de mest skamfulde fantasier: At være et objekt for mænds lyst – og få betaling for det. Bogen bygger på forfatterens egne erfaringer som tidligere prostitueret og kan bedst beskrives som Fifty Shades of Grey møder Nymphomaniac.

Rikke Grosell skriver gribende og hudløst ærligt om sine oplevelser fra escort- og bordelverdenen: Om de seksuelle møder med kunderne, om forholdet til de andre piger og arbejdsvilkårene i branchen, og om samlivet med kæresten, der bifalder hendes eventyr som luder. Forfatteren inviterer ikke bare læseren med ud til escort-kunderne på hotellerne og ind i bordellets listige afkroge, men roder også op i mange af de myter og holdninger, der florerer om prostitution og kvinders seksualitet.

Hovedpersonen Julie beslutter sig for at blive luder. Ikke fordi hun mangler penge eller bærer på en social arv. Men fordi hun er drevet af seksuel nysgerrighed. Og her adskiller hun sig fra de andre piger i branchen. Hun er grænsesøgende og kompromisløs. Men også skrøbelig og evigt søgende efter at finde sig selv i grænselandet mellem nysgerrighed, liderlighed og længslen efter kærlighed.

Jeg vidste slet ikke, hvad jeg kunne forvente mig af denne bog. For helt ærligt; en erotisk roman med selvbiografiske undertoner, som skulle fokuserer en del på prostitution. Det havde jeg en smule svært ved at forholde mig til. Der var dog et eller andet, der tændte en interesse i mig, og som virkelig fik mig til at finde beskrivelsen af den interessant. Og interessant var bogen virkelig; selvom der var nogle aspekter af den, som jeg ikke var helt så vild med.

Bogen historie var overordnet meget interessant at læse, og jeg nød den en del. At komme ind bag prostitution på den måde, som man gør i bogen, var virkelig så spændende. Det hele virkede meget ærligt, og jeg lærte en hel del af det. Desuden kunne jeg virkelig godt lide, at fokusset var på, at være prostitueret af egen fri vilje, og fordi Julie synes det var seksuelt spændende.

“Det var den frihed, der er forbundet med tanken om kun at være til på baggrund af sin seksualitet – uden tanke på sociale kår, uddannelse og opvækst.”

Den erotiske del af historien og især Morten og Julies forhold var jeg til gengæld ikke særlig vild med. Jeg er på ingen måder sart, når det kommer til at læse om erotik, men jeg må indrømme, at det flere gange blev lidt for meget for mig i denne. Ikke pga. mængden af sex (som er ret stor!), men pga. udførelsen og detaljerne i sexscenerne. For mig blev nogle af dem virkelig bare for udpenslet, og jeg havde faktisk nogle steder, hvor jeg måtte holde pauser i min læsning, fordi jeg virkelig følte, det blev for meget. Desuden virkede en del af de meget beskrivende sexscener egentlig også ret uægte for mig. Det kan dog sagtens skyldes, at jeg på ingen måder kunne relatere til dem.

“Men var det på grund af prostitution eller den fordømmelse, der fulgte i kølvandet på den, at nogle af de prostituerede fik ødelagt deres seksualitet og selvopfattelse?”

Bogen havde også nogle politiske træk og overvejelser om prostitution, hvilket jeg virkelig elskede den for. Efter min mening fungerede disse rigtig godt, og jeg ville faktisk havde ønsket, at der havde været et endnu større fokus på dette i bogen. Det er jo virkelig et emne med mange skyggesider; og der er rigtig mange af disse sider, som jeg godt ville høre mere om, fra en der rent faktisk selv har været inde i miljøet. Man kunne nemlig hele vejen igennem mærke, at Grosell ved, hvad hun taler om – også selvom hun måske ikke har prøvet de eksakte ting selv.

Julie var en rigtig god hovedperson. Hun virkede tro mod sig selv hele vejen igennem; også selvom det nogle gange var ret svært. Desuden elskede jeg hendes tanker omkring alle hendes oplevelser, og synes virkelig hun virkede ægte. Jeg følte i hvert fald, jeg kom dybt ind under huden på hende.

Alt i alt var det altså meget interessant læsning, men min læseoplevelse blev dog trukket en del ned pga. de meget udpenslede sexscener, som jeg bare følte var alt for meget. Jeg kunne desuden virkelig godt tænke mig, at læse en (endnu mere) selvbiografisk roman om Grosells tid som prostitutieret; jeg tror i hvert fald, en sådanne kunne være endnu mere interessant læsning, og tilføje et nyt syn til prostitution som emne i det hele taget.