Titel: “Anna og det franske kys”
Forfatter(e): Stephanie Perkins
Serie: Anna and the French Kiss #1
Sideantal: 368
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 10.4.2015
Læst på: Dansk

Anna er glad og tilfreds i Atlanta, hvor hun ser frem til at starte på sit sidste år på high school. Hun har en trofast bedste veninde, et godt fritidsjob og et crush på en fyr, der netop er begyndt at vise interesse for hende.

Anna bliver derfor ikke begejstret, da hendes far beslutter sig for at sende hende på kostskole i Paris. Selv om Anna ikke kan fransk, møder hun hurtigt en ny gruppe venner, og ikke mindst den søde og charmerende Étienne St. Clair. Desværre er han allerede taget – og det er Anna vel egentlig også? Men i lysets by kan alting ske.

Anna og det franske kys er fyldt med vidunderlig humor og atmosfære, smukke venskaber og karakterer fulde af personlighed.

Jeg havde ret blandede forventninger til denne bog. Den er blevet rost til skyerne, men af en eller anden grund troede jeg ikke rigtig, den ville være noget for mig. Jeg havde lidt dømt den som værende alt for kliché, og så tiltalte det at den foregår i Paris mig ikke rigtig. Det virkede på en eller anden måde bare lidt for let, og samtidig har jeg absolut intet forhold til lige netop Paris. Mine fordomme om den endte dog med at blive manet helt til jorden. Jeg endte nemlig selv med at blive en af dem, som virkelig bare elsker den.

Historien var til tider rimelig kliché, men det gjorde absolut ingenting. Faktisk tror jeg ikke rigtig, at historien ville havde fungeret, hvis den ikke havde været bare en lille smule kliché; det er jo en ret ’almindelig’ kærlighedshistorie. Jeg elskede dog, at bogen ikke kun fokuserede på kærlighedsaspektet, men også handlede om både familie og venskab. Desuden handlede den også meget om at finde sig selv, hvilket jeg også var meget begejstret for. I det hele taget bestod historien af så mange skønne elementer, som passede rigtig godt sammen.

Bogens personer var virkelig gode for historien. Anna var en skøn hovedperson, som jeg havde meget let ved at relatere til, også selvom jeg ikke selv er blevet sendt på kostskole i Paris. Jeg forstod alle hendes tanker og handlinger, og synes de virkede meget ægte. Hvilket jeg rigtig godt kunne lide. Desuden elskede jeg, hvor meget hun f.eks. kæmpede med det franske, og det at være så langt væk hjemmefra – det virkede i hvert fald også meget ægte. St. Clair var desuden virkelig fantastisk. Jeg forelskede mig fuldkommen i ham, idet han både virkede som den perfekte ven og kæreste (altså på trods af, han nok var lidt for langsom til at gøre en bestemt ting i bogen). Derudover virkede han også meget ægte, og jeg ville faktisk virkelig gerne have fået fortalt noget af historien fra hans synsvinkel. Det tror jeg i hvert fald kunne have været meget interessant.

Bogen er skrevet i et let sprog, med et rigtig godt flow. Kapitlerne er forholdsvis korte, hvilket hele tiden fik mig til bare lige at læse et kapitel mere. Jeg ville jo bare gerne læse mere, og når kapitlerne ikke var længere, så var det ret let at retfærdiggøre over for mig selv. Desuden virkede det som om, der var tænkt ret meget over sproget på trods af dets lethed. Jeg stødte i hvert fald på flere sætninger, som virkede meget gennemførte, og som samtidig også passede rigtig godt til historien. Desuden var Paris beskrevet perfekt! Jeg følte i hvert fald fuldkommen, at jeg selv var der – faktisk føles det nærmest som om, jeg tog en rejse til Paris gennem bogen, hvilket var helt perfekt.

Alt i alt var det en meget positivt overraskende læseoplevelse. Jeg elskede virkelig bogen, og jeg glæder mig meget til at læse mere af Perkins. Det virker i hvert fald som om, hun kan finde ud af at skrive rigtig gode kærlighedshistorie, som man ikke kan lade være med at leve sig ind i.