“Paper Towns” af John Green

Paper TownsTitel: “Paper Towns”
Forfatter(e): John Green
Serie: –
Sideantal: 336
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 4.11.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Barndomsvennerne Quentin og Margo går på samme high school, men er vokset fra hinanden. Den nørdede Q følger fascineret fra sidelinjen den gådefulde, smukke Margo, som flirter rundt med de populære elever på skolen. Men hun bliver først et mysterium, da hun en tilfældig aften kravler ind gennem Qs vindue og tilbage i hans liv – med planer om en hævnaktion mod alle der nogensinde har såret hende.

Efter deres eskapadenat forsvinder Margo, og Q og hans venner dropper eksamenslæsningen for at finde hende, død eller levende

Paper Towns er historien om Margo og Q. Men også historien om et mysterium. Mysteriet om de mennesker, vi idealiserer så højt, at vi i vores jagt på at finde dem opdager, at vi leder efter de forkerte.

Jeg havde kun en meget lille idé om, hvad denne bog handlede om, men det er John Green så selvfølgelig skulle den læses. Jeg har ikke læst andet af ham end En flænge i himlen, men jeg har hørt rigtig meget godt om stort set alle hans bøger, og især denne har fået virkelig meget ros. Jeg var derfor ret spændt på, hvad jeg ville synes om den.

Jeg var virkelig vild med historien! Jeg elskede hele mysteriet i bogen, men samtidig kunne jeg også rigtig godt lide, at man bare fulgte en helt almindelig high school fyrs liv og hverdag. De to ting passede virkelig godt sammen, og kombinationen af dem er uden tvivl en af grundende til, at jeg så godt kunne lide historien. Derudover var den også ret sjov det meste af tiden, hvilket var en perfekt opløftning til et lidt tungere emne, som bogen også indeholder.

Desværre skuffede bogens slutning mig en del, hvilket trak læseoplevelsen en anelse ned for mig. Den virkede lidt for ligegyldig til min smag, og jeg følte egentlig lidt, at hele historien, og hvad der var sket forud, kunne være ligegyldigt – for mest af alt virkelig det for mig som om, at hovedpersonen bare havde spildt sin tid. Desuden var der også et stykke i midten af bogen, hvor jeg lidt følte, at historien kørte i ring, dette var dog ikke rigtig med til at påvirke min bedømmelse af bogen, da jeg ikke følte, at det var så slemt. Jeg ville bare gerne have haft mere af de andre dele af bogen i stedet.

Bogens personer og hovedperson kunne jeg ret godt lide. De virkede egentlig ret forskellige, men alligevel virkede de på samme måde også virkelig ens, og dette kunne jeg rigtig godt lide. Desuden elskede jeg hvordan jeg ret tydeligt kunne se en udvikling af alle personerne gennem bogen, og samtidig var det skønt at følge med i, hvordan deres venskab udviklede sig, og hvordan de alle kom endnu tættere på hinanden.

Bogens sprog var typisk John Green (hvis jeg kan sige det, når jeg kun har læst én anden). Det var virkelig let at læse og fik læsningen til at flyde rigtig godt. Desuden var det ret humoristisk, men samtidig også meget dybt og tænksomt. Der var i hvert fald flere steder under læsningen, hvor jeg stødte på skønne citater.

Alt i alt var det en rigtig god læseoplevelse, og det er uden tvivl ikke sidste gang, jeg har læst bogen. Desuden gjorde den mig bare endnu mere hooked på Greens forfatterskab, og jeg kan slet ikke vente med at læse mere af ham.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

“Britt-Marie var her” af Fredrik Backman

Britt-Marie var herTitel: “Britt-Marie var her”
Forfatter(e): Fredrik Backman
Serie: –
Sideantal: 378
Forlag: People’s Press
Udgivet: 31.10.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Britt-Marie er 63 år og fra storbyen. Hun er gift med Kent, som er entreprenør, umådelig succesrig og gør gode forretninger med Tyskland – specielt om aftenen. Hun er ikke passiv-aggressiv. Men fedtede fingre og beskidte bestikskuffer kan få hende til at skrige indvendigt. Og hun har lyst til at skrige, da hun efter fyrre års ægteskab og et besøg hos Arbejdsformidlingen ender i Udkantssverige og den lille flække Borg.

Borg har lidt store tab under den finansielle krise. Forretningerne er lukket en efter en, nu er der kun Til Salg-skilte og et svedigt pizzeria tilbage. Og fodbold. Da Britt-Marie kommer til Borg, er fodbold det eneste vigtige, byens tilbageblevne børn og voksne brænder for. Og er der noget, Britt-Marie ikke bryder sig om, er det fodbold! Men hun må give Borg en chance.

Jeg havde kæmpe forventninger til denne bog, og var virkelig bange for at blive skuffet. Jeg elskede En mand der hedder Ove, og var ret overbevist om, at Backman på ingen måder ville kunne skrive endnu en bog, jeg ville elske ligeså meget. Det kunne han dog uden tvivl.

Endnu engang havde jeg ikke den store idé om, hvad bogen egentlig handlede om. Jeg havde nemlig besluttet mig for, at gå ind til den uden viden om bogens handling, da jeg er sikker på, at denne er den bedste måde at læse Backmans bøger på. Og dette er jeg stadig helt sikker på; jeg er i hvert fald glad for, jeg ikke kendte handlingen på forhånd.

Ikke fordi historien var dårlig, for det var den bestemt ikke på noget tidspunkt. Men fordi jeg virkelig nød, at lade historien udfolde sig for øjnene af mig og suge mig fuldstændig ind. Hvilket den i den grad gjorde! Jeg følte hele tiden, at jeg nærmest var en del af Britt-Marie, og dermed også hele tiden selv var en del af historien.

“Det er svært at sige, hvornår kærlighed blomstrer op; pludselig en dag vågner man bare, og så er den sprunget ud. Det fungerer på samme måde, når den visner: En dag er det pludselig for sent. I den henseende har kærligheden meget tilfælles med altanplanter. Indimellem hjælper det ikke engang med natron.”

Selvom historien i bogen var virkelig god, så er det dog uden tvivl bogens personer, der gjorde det til en helt fantastisk læseoplevelse. Backman kan nemlig virkelig finde ud af, at skrive personer, som føles fuldstændig ægte, og som man uanset hvad ikke kan lade være med at holde af og med. Og sådan en person var Britt-Marie virkelig. Jeg havde så meget lyst til at slå hende flere gange i løbet af bogen, fordi hun simpelthen var så irriterende, men samtidig elskede jeg hende for det. Hun er indbegrebet af passiv-aggressiv, og jeg elsker hende for det!

Derudover var bogens sprog virkelig også fantastisk. For det første var der simpelthen sådan nogle fine passager, og jeg har markeret adskillige smukke citater i løbet af min læsning. For det andet elskede jeg virkelig, hvordan Backman havde givet bogens personer forskellige accenter, og hvordan disse samtidig var med til, at få personerne til at føles hele.

Alt i alt var det en virkelig skøn læseoplevelse, og en bog som uden tvivl kan anbefales. Jeg glæder mig desuden allerede til at læse endnu mere af Backman.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5

 

“Brødrene Mortensens Jul” af Bjarne Reuter

Brødrene Mortensens julTitel: “Brødrene Mortensens Jul”
Forfatter(e): Bjarne Reuter
Serie: –
Sideantal: 176
Forlag: Branner og Korch
Udgivet: 2002
Læst på: Dansk

Det hele starter den 1. december, da Hugo får et mystisk brev fra J.N.? Han tror fuldt og fast på, at det er fra Jule Nissen. Det gør hans storebror Wilhelm absolut ikke! Men der kommer flere breve – og nu går jagten ind…

I alt 24 forrygende kapitler – et til hver dag.

Jeg havde ikke de store forventninger til denne bog. Jeg havde set julekalenderen, som jeg er ret vild med, så jeg kendte også historien i forvejen, men havde faktisk glemt slutningen.

Bogen var absolut ikke et litterært mesterværk, men jeg var forholdsvist godt underholdt de få minutter om dagen, hvor jeg læste den. Jeg havde lidt svært ved, at kapitlerne var så korte, som de er. Det fungerede godt de dage, hvor jeg havde travlt, men ellers så kunne jeg godt have brugt en lidt længere historie.

Bogen gav mig desuden en god julestemning, hvilket var det jeg håbede og nok også regnede med den ville. Det var i hvert fald derfor, jeg i første omgang valgte at læse den, og hvorfor jeg læste den i december.

Jeg kunne tydeligt mærke, det er en børnehistorie, og der var flere steder, hvor jeg blev lidt irriteret over brødrenes alder. De virkede simpelthen for unge. Men overordnet gik det mig ikke så meget på. Jeg ville dog have ønsket, at jeg havde læst den, da jeg selv var barn.

Alt i alt er det en kort og hyggelig julefortælling. Jeg tror dog ikke, jeg vil læse den igen, men måske den en dag skal bruges som højtlæsning for mine fremtidige børn? Jeg tror i hvert fald, den vil passe perfekt dertil.

 

“Før jeg dør” af Jenny Downham

Før jeg dørTitel: “Før jeg dør”
Forfatter(e): Jenny Downham
Serie:
Sideantal: 327
Forlag: Forlaget Sesam
Udgivet: 29.9.2008
Læst på: Dansk

Alle skal dø. Vi ved det godt.
Med kun få måneder tilbage at leve i er 16-årige Tessa mere klar over det end de fleste.
Og selv om hun er vred, vred over smerterne og vred over det helt urimelige i, at hun skal dø, mens andre lever videre, vælger hun alligevel at leve den sidste tid til grænsen.

Derfor har hun lavet en liste over 10 ting, som hun vil gøre eller opleve, før hun dør.
Nummer 1 på listen er sex. Og det skal være i aften.

Men det er ikke altid, at det man ønsker er let at opnå. Eller at det man opnår, er det man faktisk har behov for. Nogle gange kan de mest uventede ting vise sig at blive vigtige og rykke langt op på listen… og være helt fantasiske og helt utrolig krævende…

Jeg læste denne bog for første gang i 2009, hvor jeg virkelig elskede den. Jeg blev derfor også meget skuffet, da jeg genlæste den. Den var nemlig slet ikke lige så god, som jeg huskede den. Den var dog som sådan heller ikke dårlig.

Altså historien var som sådan sød nok, men på ingen måder noget mesterværk. Beskrivelsen bygger meget på listen, men alligevel synes jeg stort set ikke, vi hører noget til listen. Altså vi hører selvfølgelig om den, men jeg synes bare, den burde have været en større del af bogen.

Bogens sprog er meget enkelt og ligetil, og det er ikke en bog, der tager specielt lang tid at læse. Men det kan jeg egentlig godt lide. Selvom sproget måske bliver en anelse for let til tider, hvis man tænker over, hvor tungt et emne, det er. Det kan dog også være, sproget er med til at gøre det lettere at læse om. Det ved jeg ikke helt.

Bogens personer er ret gode. Specielt er jeg virkelig vild med Tessa, som, jeg synes, er en rigtig god hovedperson. Jeg følte virkelig, jeg kom ind under huden på hende, og lærte hende ordentlig at kende. Desuden er jeg ret vild med hendes bror, som tackler det hele virkelig godt, selvom det må være virkelig svært for ham.

Alt i alt en okay læseoplevelse, men det er nok ikke en bog, jeg kommer til at genlæse endnu engang. Jeg tror, den passer bedre til en lidt yngre aldersgruppe – det vil i hvert fald forklare, hvorfor jeg var meget mere vild med den, første gang jeg læste den.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5


“Ondskab” af Chris Carter

OndskabTitel: “Ondskab”
Forfatter(e): Chris Carter
Serie: Robert Hunter #6
Sideantal: 496
Forlag: Jentas
Udgivet: 28.10.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Et tilfældigt uheld ude på landet i Wyoming får sherifkontoret til at anholde en mand for muligt dobbeltmord, men yderligere undersøgelser tyder på en langt mere grufuld opdagelse – en seriemorder, der har kidnappet, torteret og lemlæstet ofre over hele USA i mindst 25 år.

Den mistænkte hævder, at han blot er en brik i en enorm labyrint af løgn og bedrag – er han til at stole på? Robert Hunter bliver bedt om at gennemføre en række afhøringer af den anholdte. Disse afhøringer begynder at afsløre forfærdelige hemmeligheder, ingen kunne have forudset …

Hvis jeg bare et sekund har været i tvivl om, om Carter kunne skrive en thriller, der var på niveau med hans krimier, så er den tanke virkelig gjort til skamme! Jeg elskede den! Og faktisk tror jeg, det er min yndlingsbog af ham. Den var så godt skrevet, og jeg er overbevist om, det er sådan en bog, man ikke bare lige slipper efter endt læsning. Jeg er i hvert fald ret sikker på, den vil sidde i min krop og tanker længe.

Bogens historie er virkelig spændende – også selvom vi kender morderen stort set fra start. Der sker stadig virkelig meget, og jeg blev fuldstændig opslugt af historien. Bogen indeholder desuden også stadig ret meget action, hvilket selvfølgelig altid er godt. Samtidig var hele historien i sig selv bare virkelig interessant.

Jeg elskede hele det psykologiske aspekt i bogen, og synes det virkede meget virkeligt. Desuden kunne jeg tydeligt mærke, at Carter virkelig har nogle oplevelser og erfaringer at trække på, hvilket jeg var meget begejstret for. Det fik nemlig også det hele til at føles meget mere ægte for mig. Samtidig var morderen som person skrevet helt fantastisk godt. Han er en af de klogeste og ondeste personer, jeg nogensinde har læst om, og han var faktisk ret skræmmende. Tænk at en person, kan være så ond – og at der faktisk findes personer som ham i virkeligheden.

Carter har tidligere kradset lidt i overfladen og fortalt os en lille smule om Hunters baggrund, og på den måde givet os en lille idé om, hvordan Hunter er, som han er. Denne bog giver os dog meget mere – man lærer Hunter meget bedre at kende, og finder ud af rigtig mange detaljer om hans liv. Desuden bliver han presset til det yderste psykisk, hvilket jeg virkelig også elskede. Det gør ham bare så meget mere menneskelig, end han tidligere har virket.

Bogens sprog var som altid for Carter virkelig hurtig og virkelig letlæselig, hvilket jeg elsker. Specielt hans meget korte kapitler, som denne også havde, er jeg helt ekstremt begejstret for. Det fungerer simpelthen altid så godt i hans bøger, og gør bøgerne endnu sværere at lægge fra sig. Man kan jo godt lige nå et enkelt kapitel mere.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5