“Rum” af Emma Donoghue

10. august 201427. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Rum”
Forfatter(e): Emma Donoghue
Serie: –
Sideantal: 340
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 28.3.2011
Læst på: Dansk

Jack er fem år og glæder sig til sin fødselsdag. Han bor med Mor i Rum. Rum har en låst dør, et ovenlysvindue og er 11 kvadratmeter stort. Jack elsker at se fjernsyn, og han elsker tegneseriefigurerne, som er hans venner, men han ved, at intet af det, han ser på skærmen, er virkeligt. Virkeligt er kun ham selv, Mor og alle tingene i Rum. Indtil den dag Mor fortæller ham, at der er en verden udenfor.

Rum er fortalt med Jacks stemme og er en fortælling om en mor og hendes søn og deres kærlighed til hinanden. En kærlighed, der lader dem overleve det utænkelige.

Jeg havde store forventninger til denne bog, og håbede virkelig på at blive blæst bagover. Det blev jeg dog desværre på ingen måder. Faktisk kedede bogen mig en hel del, og jeg kom aldrig rigtig ordentlig ind i den.

Det startede ud med, at jeg virkelig ikke kunne udholde skrivestilen. Den irriterede mig virkelig meget, og jeg blev ret distraheret af den. Altså jeg synes, det var fedt, at historien blev fortalt gennem Jacks øjne, men selve den måde tingene blev beskrevet på, kunne jeg bare ikke holde ud. Og faktisk må jeg indrømme, at jeg allerede efter få sider overvejede, om jeg overhovedet skulle læse bogen færdig, når jeg var så træt af skrivestilen; jeg blev dog ved med at læse.

Bogens historie er virkelig forfærdelig og grusom på alle måder, og jeg ønsker for ingen, at de må gennemleve det samme som Jack og hans mor. Desværre fangede den mig aldrig rigtig, hvilket jeg er virkelig ked af, da jeg sagtens kunne se, hvorfor den har fået så meget ros. Historien er nemlig virkelig indragende, og en fantastisk fortælling om en mors kamp for at give hendes søn den bedst mulige opvækst, også selvom den på ingen måder er, som hun ville have ønsket. Desværre kunne jeg bare ikke rigtig holde af den.

Bogens personer er rigtig godt beskrevet, og jeg elsker at vi lærer dem godt at kende, på trods af vi nogle gange får oplysningerne lidt i bidder, fordi det er sådan, Jack selv får dem. Desværre følte jeg bare ikke rigtig for dem alligevel, hvilket også var med til at gøre læsningen lidt kedelig for mig. For selvom det lyder virkelig hårdt, og jeg ville ønske, jeg havde haft det på en anden måde, så var jeg faktisk lidt ligeglad med, hvad der ville komme til at ske med dem. De kom bare aldrig rigtig ind under huden på mig.

Alt i alt synes jeg altså mest af alt, det var en virkelig kedelig og ret træls læseoplevelse. Og faktisk ville jeg lidt have ønsket, at jeg ikke havde læst bogen, og dermed stadig kun havde mine forventninger. Jeg ville jo virkelig gerne elske den.. Og på trods af min mening om bogen, så vil jeg alligevel gerne anbefale den til de folk, som overvejer at læse den; for det er et vigtigt emne, og det bliver håndteret godt – bogen var desværre bare ikke rigtig min kop te.

“Forsvindinger” af Amity Gaige

27. juli 201427. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Forsvindinger”
Forfatter(e): Amity Gaige
Serie: –
Sideantal: 298
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 18.4.2013
Læst på: Dansk

Forsvindinger er fortællingen om Erik Schroders uge på flugt fra politiet med sin seksårige datter Meadow.

Men historien starter langt tidligere – med en lille løgn, der bliver altopslugende. Som barn flygter han fra Østtyskland med sin far, men i håb om at passe bedre ind i sit nye amerikanske liv tager han som ung efternavnet Kennedy og lægger med ét pennestrøg afstand til hele sin fortid og sin identitet.

Fra fængslet forsøger Erik at skabe et overblik over sit liv i et forsøg på at forstå – og måske endda forklare – sine handlinger. Den smertefulde adskillelse fra moren som barn, den dramatiske flugt til USA, et kærlighedsforhold, der visnede i skyggen af en lang række løgne og hans bedste og værste oplevelser som en ufuldendt, men kærlig far.

Jeg havde glædet mig helt vildt til at læse denne bog, da jeg virkelig synes, den lød spændende. Og selvom jeg faktisk ikke vidste helt så meget om bogens handling, så var jeg sikker på, det ville blive en ret unik oplevelse – hvilket det helt sikkert også blev. Det var desværre bare ikke helt så god en ting.

Bogen var både ret kedelig og virkelig interessant. Man hører både om Eriks livshistorie, og hans dage på flugt med Meadow, hvilket jeg egentlig godt kunne lide. Desværre synes jeg bare, delene med Eriks livshistorie til tider blev ret langtrukne, og jeg kedede mig en smule flere steder i læsningen af den. Beskrivelsen af dagene på flugt var jeg virkelig vild med, og jeg var virkelig godt fanget under min læsning af dem. Jeg fandt virkelig Eriks tanker om det hele interessant, og jeg forstod på alle måder, de valg og beslutninger som han tog.

I det hele taget fandt jeg Erik som person ret interessant. Han var virkelig speciel, og jeg forstår ikke helt alle hans valg mht. den løgn, han lever med. Men nøj hvor må man altså have en stærk personlighed for at leve på en løgn, men alligevel stadig være sig selv. Samtidig havde jeg virkelig stor medlidenhed med ham.

Bogens sprog og skrivestil irriterede mig grusomt gennem det meste af bogen. Min irritation var værst i starten, hvor jeg også synes skrivestilen var mest træls. Den virkede ret overfladisk, og jeg kunne slet ikke blive fanget af den. Derudover blev jeg faktisk også en smule forvirret af den. Bogen indeholder også en del fodnoter, som jeg virkelig følte var unødvendige i de fleste tilfælde. I et par tilfælde bliver de benyttet til at oversætte tysk, men derudover virker de nærmest bare som en fortsættelse af historien, hvilket jeg virkelig ikke kunne lide. Hvis det skulle være en del af historien, så kunne det vel bare have stået i selve teksten?

Alt i alt var det altså ikke den bedste læseoplevelse, men jeg er dog virkelig glad for, at jeg har fået den læst. Specielt fordi der var nogle gode steder i bogen, som jeg virkelig nød at læse.

“Der hænger en engel alene i skoven” af Samuel Bjørk

21. juli 201427. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Der hænger en engel alene i skoven”
Forfatter(e): Samuel Bjørk
Serie: Serien om Mia Krüger og Holger Much #1
Sideantal: 464
Forlag: Rosinante
Udgivet: 13.6.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Stjerneefterforskeren Mia Krüger har forladt politiet. Hun har isoleret sig på en lille ø, hvor hun martres af fortiden og planlægger sit eget selvmord. Men da hendes gamle chef, den godmodige Holger Munch opsøger hende, overtales hun til at vende tilbage til politiet – bare så lang tid som det tager et opklare sagen om pigen i skoven. Men hun er kun den første. Det er en seriemorder, de jagter.

Da Mia Krüger opdager en forbindelse til en gammel, uopklaret sag om et kidnappet spædbarn, tager sagen en ny drejning. Er mordene en hævn over politiets uformåen dengang? Hvad er det morderen vil fortælle? Er der en kobling til den kristne sekt, der har slået sig ned på egnen?

Da Holger Munchs 6-årige barnebarn Marion bliver bortført, indser Mia, at morderens ondskabsfulde leg er personlig. Men hun indser ikke hvor personlig.

Hvor var den virkelig spændende, og ret svær at lægge fra sig! Starten var en smule langtrukken, og især kapitlerne med Mia kedede mig en smule i starten. Men jeg blev dog alligevel ret hurtigt fanget af historien, og omkring 50 sider inde fandt jeg den på ingen måder kedelig længere.

Bogen bliver fortalt fra adskillige synsvinkler, hvilket, jeg synes, fungerede virkelig godt. Det var med til at få historien til at fange mig endnu mere, og jeg var helt vild med, at man lærte så mange forskellige personer at kende. Også selvom man selvfølgelig ikke lærte alle helt så godt at kende som andre – det ville nemlig have været alt for meget.

Bogens historie var både ret forudsigelig og ret uforudsigelig – dog heldigvis mest uforudsigelig. Der var ting i historien, som jeg synes var ret lette at regne ud, men samtidig var der også en del ting, som jeg på ingen måder havde regnet ud, før de skete. Jeg synes bogen snød mig ret mange gange; forstået på den måde, at jeg flere gange var sikker på, jeg have regnet det hele ud, men på ingen måder rent faktisk havde det.

Bogens slutning har jeg ret blandede følelser om. Altså man får tingene opklaret, og jeg sad ikke tilbage med nogle spørgsmål, men jeg kunne godt have ønsket, at slutningen alligevel havde været en del anderledes. For det første følte jeg, den var en anelse kort og forhastet, og for det andet ville jeg gerne have haft, at de forskellige tråde i historien blev flettet lidt mere sammen – da jeg desværre lidt følte, at der var gået lidt let over at få skrevet slutningen på nogle af trådene.

Alt i alt var det dog på trods af en lidt langtrukken start og irriterende slutning en rigtig god krimi, som jeg virkelig nød læsningen af. Derudover glæder jeg mig meget til at læse mere om Holger og Mia, og i det hele taget at læse mere fra Bjørks hånd.

“De levende døde” af Mette Thomsen

14. juli 201427. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: “De levene døde”
Forfatter(e): Mette Thomsen
Serie: –
Sideantal: 119
Forlag: Dansklærerforeningen
Udgivet: 1999
Læst på: Dansk

“I det samme glider Elsa fremad og bider ud efter mit ene håndled, og jeg danser bagud, mens jeg forsøger at genvinde balancen. Pernille rører sig ikke, men ser hypnotiseret til. Elsa nærmer sig igen, men holder alligevel lidt afstand. Jeg vender mig om og begynder at løbe ud mod cykelstien.”

Folk i byen begynder at opføre sig mærkeligt. Som om de ikke rigtig er der. Det er varmen, siger Miriams mor. Men forklarer det også, at de bider? Og at dém, der bliver bidt, bliver mærkelige?

Udfra bagsideteksten lyder bogen rigtig spændende. Det synes jeg dog overhovedet ikke, den var. Desuden troede jeg virkelig, der ville være mere til historien, end der egentlig var. Man finder aldrig ud af, hvad der sker med folk, og bogens slutning er nærmest ikke eksisterende. Bogen slutter i hvert fald meget brat.

Hovedpersonen Miriam virkede desuden ikke rigtig virkelig for mig. Jeg kunne for det første slet ikke bestemme hendes alder, hvilket irriterede mig ret meget. Og for det andet tager hun det hele forholdsvist afslappet – specielt ift. hun er et barn. Selvfølgelig kan det være fordi, hun er i chok, men så skulle man alligevel kunne mærke det på hende, før jeg ville kunne lide det.

Bogen sprog er sådan set okay, men absolut ikke noget specielt. Det fik dog læsningen til at flyde meget godt. Dog kunne det også godt være skrevet lidt mere spændende – så er jeg i hvert fald sikker på, jeg var blevet fanget lidt mere.

Alt i alt en meget skuffende læseoplevelse. Og det er absolut ikke en bog, jeg kommer til at læse igen – det er der simpelthen ikke nok kød på den til. For mig virker det nærmest som om, den er skrevet, bare for at skrive noget. Jeg synes i hvert fald ikke, den på nogen måder virker gennemtænkt.

“Læserne i Broken Wheel anbefaler” af Katarina Bivald

11. juli 201427. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Læserne i Broken Wheel anbefaler”
Forfatter(e): Katarina Bivald
Serie: –
Sideantal: 396
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 27.5.2014
Læst på: Dansk

Læserne i Broken Wheel anbefaler er en romantisk og humoristisk feel good-roman om venskab, kærlighed til bøger og om at finde sin plads i livet.

Svenske Sara skriver sammen med 75-årige Amy fra Iowa, USA. I to år har de udvekslet tips om bøger og livet, og en dag takker Sara ja til Amys tilbud om at besøge hende. Da hun når frem til den lille flække Broken Wheel, er Amy imidlertid pludselig død. Byens indbyggere tager sig godt af den forvirrede, unge turist, og Sara beslutter sig for at blive som planlagt. Da hun åbner en boghandel med alle Amys bøger, liver den lille, søvnige by langsomt op, og Sara oplever for første gang at knytte relationer og venskaber – udover dem i litteraturens verden. Ingen tør tænke på, at Sara snart skal hjem igen, så byens indbyggere går sammen om en aldeles skør, men genial plan …

Jeg gik ind til denne bog med en forventning om at læse en fin, let og hyggelig historie om bøger, og det var præcis, hvad jeg fik. Bogen blander nemlig både ting som bøger, kærlighed, venskab og landsbyliv, og det fungerer fuldstændig perfekt. I det hele taget er bøger og kærlighed jo en ret perfekt kombination. Og at bogen så samtidig var virkelig fin og sød, gjorde på ingen måder læseoplevelsen dårligere.

Jeg elskede virkelig, hvor meget bogkærlighed bogen indeholdte, og jeg kunne flere gange se mig selv fuldstændig i Saras tanker og handlinger, hvad angik bøger og boghandlen. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det er en bogelsker, der har skrevet bogen, hvilket, jeg synes, var virkelig fedt!

Sara virkede helt igennem sød, og jeg elskede hende virkelig. Hun vil virkelig det bedste for alle, og hendes gåpåmod er så inspirerende og fedt. Faktisk fik jeg flere gange helt lyst til at flytte til en lille landsby og åbne min egen boghandel. Derudover synes jeg virkelig også, det var fedt, at hun på intet tidspunkt bare valgte at give op; heller ikke selvom det virkede som det letteste at gøre.

Bogens sprog var ikke noget specielt, men der var alligevel nogle virkelig fine og rammende beskrivelser om bøger og bogkærlighed. Derudover var sproget dejlig let og passede helt perfekt til bogen. Derudover var bogen virkelig bare en helt perfekt let sommerbog, og det gjorde mig simpelthen så glad. Det er i hvert fald helt sikkert en bog, jeg godt kunne finde på at genlæse en varm sommerdag, hvor læsningen bare skal være let og hyggelig.