“Knust” af Teri Terry

6. juni 201427. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Knust”
Forfatter(e): Teri Terry
Serie: Slated #3
Sideantal: 285
Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Udgivet: 6.6.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Kylas hukommelse blev slettet og hendes minder nulstillet. Hendes fortid var væk. Eller burde være det …

I tredje og afsluttende del af SLETTET-trilogien sætter Kyla alt ind på at finde sine rødder og sin rigtige mor for på den måde at afdække sin dramatiske historie og sin identitet.

Men samfundets undertrykkere – Lorderne – er i hælene på hende, og hun må flygte over hals og hoved hjulpet af mennesker, som hun tror, hun kan stole på – men kan hun nu også det?

Jeg havde skyhøje forventninger til denne bog, da jeg virkelig elskede de to andre bøger i trilogien. Hvilket også gjorde at jeg var virkelig bange for at blive skuffet over den, men samtidig var jeg så spændt på at læse den, at jeg slet ikke kunne vente med at gå i gang med den. Jeg havde dog slet ikke haft behov for at være bekymret, da jeg virkelig også elskede denne.

Jeg elsker hele trilogien, men af en eller grund har jeg virkelig svært ved at huske de forgangene bøger. Derfor havde jeg også lidt problemer i starten af denne bog, da jeg ikke kunne huske detaljerne fra den tidligere bog, og dermed havde en smule svært ved at følge med i starten. Man fandt ud af en del nye ting i starten af denne bog, hvilket jeg virkelig godt kunne lide, da jeg dermed alligevel blev fanget fuldstændig af historien.

I det hele taget fandt man ud af rigtig mange nye ting i denne bog, hvilket var med til at gøre bogen endnu mere spændende! Og samtidig var det med til at få alle løse ender flettet sammen, og skabe den helt perfekte slutning på trilogien. Selvom jeg gerne ville have haft mulighed for at kunne ændre et par ting ved selve slutningen af denne bog. Det var dog ikke noget, der på nogen måder ødelagde slutningen for mig.

Jeg elskede virkelig Kyla i denne bog. Hun er simpelthen så stærk! Selvom tingene virkelig går i mod hende, og hun til tider ikke har nogen idé om, hvem/hvad hun kan stole på, og hvad der er rigtigt, så formår hun alligevel at kæmpe sig gennem det hele, og prøve at vende tingene til en form for noget positivt. Derudover er hendes handlinger virkelig bare perfekte.

Bogens sprog er så skønt! Det er simpelthen så let, og flyder virkelig godt, og siderne vender sig nærmest af sig selv. Flere tidspunkter blev jeg helt overrasket over, hvor meget jeg egentlig havde fået læst, da jeg slet ikke havde lagt mærke til, at min læsning gik så hurtigt. Samtidig er kapitlerne præcis som i både Slettet og Splittet dejlig korte, hvilket jeg virkelig også elsker.

Alt i alt var det altså en virkelig god afslutning på en helt fantastisk trilogi! Og selvom jeg er lidt (meget) trist over, at denne læseoplevelse nu er slut, så er jeg alligevel glad for at have fået den afsluttet. Desuden skal jeg helt sikkert læse hele trilogien igen på et tidspunkt, så jeg forhåbentlig kan huske alle detaljer.

“Madame Salvatins hemmelighed” af Søren & Morten Ellemose

4. juni 201427. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Madame Salvatins hemmelighed”
Forfatter(e): Søren & Morten Ellemose
Serie: –
Sideantal: 144
Forlag: Books on Demand
Udgivet: 6.5.2013
Læst på: Dansk

Madame Salvatin var født til at blive enke. Sådan havde hendes fader forudset det og spådommen kom til at gå i opfyldelse tre gange inden hun var fyldt 20 år. Men det var kun begyndelsen på hendes eventyr.

Søren & Morten Ellemose samler i denne bog en række eventyrlige fortællinger om griske fædre, smukke kvinder, uskyldige krøblinge, massemordere og drager i mennesketøj.

Fantastiske fortællinger til en trist hverdag, der skal minde os om at eventyret findes alle steder. Hvis vi tør se efter.

Jeg havde virkelig ikke specielt store forventninger til denne bog. Jo, altså den lød da spændende nok, men med så korte noveller, kunne jeg ikke se, hvordan man overhovedet skulle kunne fortælle ‘hele’ historier. Det kunne Ellemose dog virkelig!

Bogen var virkelig god, og der var ikke en eneste novelle, som jeg ikke nød at læse. De var en rigtig god kombination af hyggelige og uhyggelige. Og samtidig var de simpelthen skrevet så fint. En god del af novellerne er skrevet helt eventyrligt, hvilket jeg virkelig elskede. For det første passede det bare perfekt ind i novellernes stil, og for det andet var det med til at drage mig endnu mere ind i historierne.

Desuden var novellerne i det hele taget virkelig fint opbyggede, og de fleste føltes som fulde fortællinger, på trods af de alle var forholdsvis korte. Jeg ville dog nok alligevel have ønsket, at et par af dem havde været en smule længere – der var i hvert fald nogle, som jeg er sikker på, jeg ville have elsket mere, hvis de havde haft den ekstra længde. Faktisk var der flere af novellerne, som jeg er sikker på ville have fungeret rigtig godt som hele bøger.

Novellerne er desuden forholdsvis forskellige, men alligevel synes jeg, de hang ret godt sammen. Novellesamlingen er dog helt sikkert af den type, hvor det fungerer bedst, hvis man læser én hist og her. På den måde bliver læseoplevelsen også længere, hvilket man kun kan være glad for.

Alt i alt var det altså en virkelig skøn novellesamling, som jeg virkelig vil anbefale folk at læse, og som jeg håber flere får øjnene op for, for det har den virkelig fortjent! Det er desuden helt sikkert ikke den sidste gang, jeg har læst novellerne.

“Skyggernes spil” af Mette Bundgaard Laursen

28. maj 201427. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Skyggernes spil”
Forfatter(e): Mette Bundgaard Laursen
Serie: Caldera #2
Sideantal: 296
Forlag: Forlaget Facet
Udgivet: 12.5.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Kate tager med Noah til Caldera. Ifølge Profetien er det kun hende, der har kraften til at fordrive den onde Naphal og skabe fred i galaksen. Hun går derfor i gang med at træne, så hun kan blive den superhelt, de alle sammen håber, hun er. Superkræfterne er dog ikke sådan lige at lokke frem, og Kate er på nippet til at opgive det hele. Men så bliver hun kidnappet af Naphal.

Jeg var både virkelig begejstret og ret irriteret på denne bog. Overordnet kunne jeg virkelig godt lide historien, også selvom den virkede en smule kliché. Og det var på ingen måder det, der trak læseoplevelsen ned for mig – det var derimod personerne.

Bogen holder sig stadig til i store træk at være en kærlighedshistorie med et twist af sci-fi. Dog bliver sci-fi delen en smule større i denne, og man får en smule mere information om universet, hvilket jeg virkelig godt kunne lide. Faktisk ville jeg næsten have ønsket, der var mere om universet, da det virker til at være ret godt udtænkt. Men når det er sagt, så var jeg altså også vild med kærlighedsdelen af denne bog.

Af personer må jeg indrømme, at de tre ’hovedpersoner’ alle irritererede mig til tider. Noah havde jeg dog især meget svært ved i denne bog! Jeg forelskede mig ellers ret meget i ham i den første, men i denne er han bare alt for krævende og dum over for Kate. Han lytter slet ikke til hende, og ignorerer stort set alt hun siger. Desuden skulle han forestille at være bekymret for Kate, da hun bliver kidnappet, men alligevel prøver han ikke at redde hende. Mht. Kate elskede jeg, at hun sagde fra, og at hun gjorde lidt, som hun havde lyst til. Alligevel virkede hun bare træls nogle gange – dog på ingen måder ligeså meget som Noah. Naphal kunne jeg faktisk virkelig godt lide, men han virkede simpelthen alt for sød til at skulle være superskurk. Når han bliver beskrevet, og man lærer ham bedre at kende, har jeg virkelig svært ved at se, hvordan han nogensinde har kunnet være så ond. Hvilket irriterede mig en del gennem bogen. For selvom han selvfølgelig kan udvikle sig, så virkede det til tider lidt vagt.

Bogens sprog irriterede mig også nogle steder. Overordnet var det dog fint, og passede stadig godt til den ’lette’ kærlighedshistorie, som bogen nu engang er. Det flød godt, og jeg lagde ikke så meget mærke til det under læsningen, hvilket passede mig fint. Dog var der nogle steder, hvor formuleringerne virkelig bare lød alt for mærkelige, og hvor jeg slet ikke kunne tage det seriøst.

Alt i alt var det altså en okay læseoplevelse, og det kan virkelig anbefales, at man læser bogen, hvis man kunne lide den første. Historien fejler nemlig ikke noget, og det vil næsten være synd at gå glip af slutningen på trilogien ved ikke at fortsætte læsningen. Og jeg påbegyndte da også straks den tredje og sidste bog, da jeg havde læst den sidste side i denne.

“Fordærvet” af Lars Kramhøft og Tom Kristensen

23. maj 201427. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Fordærvet”
Forfatter(e): Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Serie: –
Sideantal: 130
Forlag: Valeta
Udgivet: 5.4.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Da hans far dør under mystiske omstændigheder, tvinges den unge arkitekt Michael Langer til at vende tilbage til sit barndomshjem i det mørke Nordjylland for at se sine dæmoner i øjnene.

Men fortiden nægter at blive stedt til hvile, og snart er Michael og hans kæreste Rose fanget i et dødsensfarligt spind af fortrængte minder, forfærdelige hemmeligheder … og bestialske mord.

Og bag det hele lurer en skjult ondskab på Michael og hans kæreste – en ondskab fra hinsides graven, der nægter at give slip … En ondskab, der har fulgt Michael siden hans barndom, og som denne gang er fast besluttet på ikke at lade ham undslippe …

Jeg har det faktisk lidt svært med denne ‘bog’. For det første er det vidst min første grafic novel, så har jeg ikke rigtig noget at sammenligne den ordentligt med, og for det andet er mine følelser om den ret splittede.

Jeg var virkelig vild med illustrationerne, som for det meste blev holdt i mørke og lidt dystre farver. Det fungerede nemlig virkelig helt perfekt til historien, som i sig selv også er meget dyster. Men samtidig elskede jeg også, hvordan der blev blandet andre farver ind engang imellem, og der på den måde kom andre og lidt gladere udtryk. Mht. selve tegnestilen er jeg også lidt splittet, på den ene side synes jeg, den var helt perfekt til historien, men på den anden side synes jeg nogle gange, den blev en anelse forvirrende. Dette kan dog måske også skyldes, at det var min første oplevelse med en grafic novel.

Historien var på den ene side virkelig god og ret fedt udtænkt, men på den anden side, synes jeg, den var alt for let at regne ud. Jeg blev i hvert fald ikke rigtig overrasket på noget tidspunkt i historien, hvilket jeg fandt ret frustrerende. Jeg kan i hver fald personligt godt lide, at historien overrasker en smule – specielt når der er tale om en uhyggelig historie. Af denne grund kunne jeg heller ikke rigtig mærke uhyggen – altså jo jeg kunne da godt se, at nogle af illustrationenerne var ret creepy, og historien var ret uhyggelig, men det fungerede bare ikke rigtig for mig. Når det er sagt, så synes jeg dog alligevel, det var en ret fed historie, og jeg nød da at læse den.

Alt i alt var det altså på en måde en lidt skuffende oplevelse, men alligevel noget jeg nød at læse, og altså dermed en rimelig blandet læseoplevelse, som dog overvejende var positiv.

“Profetiens kald” af Mette Bundgaard Laursen

13. maj 201427. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Profetiens kald”
Forfatter(e): Mette Bundgaard Laursen
Serie: Caldera #1
Sideantal: 296
Forlag: Forlaget Facet
Udgivet: 12.5.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Da 17-årige Kate møder Noah første gang, ved hun ikke, at han er en prins fra en fremmed galakse. Hun ved heller ikke, at et orakel har udpeget lige netop hende som Noahs udkårne, der skal følge med ham hjem til Caldera for at bekæmpe den onde Naphal.

Faktisk er Noah ikke lige Kates kop te, hvis hun skal være helt ærlig, og Noah må snart indse, at hans opgave om at vinde Kates hjerte er langt sværere, end han havde regnet med.

Jeg ved virkelig ikke, hvad der skete. Jeg havde lige sat mig til at læse, og pludselig var der ikke flere sider tilbage. Eller sådan føltes det i hvert fald! Jeg havde ikke de store forventninger til selve bogens handling, og glædede mig egentlig bare til at se, hvad det hele gik ud på, og hvad jeg ville synes om den. Og jeg er ret glad for, jeg gik ind til den med denne indstilling – jeg var i hvert fald meget begejstret for bogen.

Bogen er en kærlighedsroman, og ikke sci-fi som coveret og bagsideteksten ligger lidt op til. Bogen bærer dog elementer af sci-fi, hvilket jeg ret godt kunne lide. Men mest af alt kunne jeg virkelig godt lide selve bogens historie, og jeg synes kærlighedsfortællingen var virkelig god.

Bogen har altså heller ikke den vildeste handling, og minder nok mest af alt om en forholdsvis normal contemporary romance. Men bogen blev på ingen måde kedeligere af den grund, og jeg synes virkelig, hele handlingen fungerede rigtig godt. Jeg nød i hvert fald læsningen af den hele vejen igennem!

Kate er præcis som enhver anden teenager på 17-18 år med de helt samme ’kriser’, bekymringer og drengeproblemer. Og hun virker virkelig ægte! Jeg sad i hvert fald ofte, og levede mig fuldstændig ind i hendes sted, og glemte alt om at det ikke var mine egne oplevelser. For sådan føltes det virkelig til tider. Godt nok er hun også lidt dum og fraværende til tider, men det føler jeg alligevel, passede meget godt til hende, og det sted i livet hun er.

Noah er virkelig helt perfekt beskrevet, og i det hele taget er han en skøn karakter. Han er meget forbløffet over flere forskellige ting på jorden, og sarkasme forstår han intet af, hvilket bare fungererede så godt! Selvom han har fået undervisning om jorden, så vil der jo altid være ting, man bliver nødt til selv at opleve, før man fuldt ud forstår disse; uanset om man er en prins fra en anden galakse, eller bare en ’almindelig’ udvekslingsstudent fra England. Derudover var han bare virkelig sød, og helt umulig ikke at holde af.

Bogens sprog var som sådan ikke noget specielt, og ikke noget jeg som sådan lagde så meget mærke til under min læsning. Altså det flød rigtig godt, og bogen er skrevet i en let og god tone. Desuden synes jeg, det danske sprog var brugt rigtig godt, og jeg sad på intet tidspunkt og følte, at sproget blev for kunstigt eller for kluntet. Sproget er altså i min mening helt perfekt til bogen, og lader handlingen og personerne være det vigtige.

Alt i alt var jeg ret vild med bogen, og der er ingen tvivl om, at jeg med det samme begynder på den næste bog i trilogien. Jeg må nemlig virkelig bare vide, hvad der kommer til at ske! Jeg vil virkelig gerne anbefale bogen til folk, som har brug for en let læselig kærlighedsbog. Man skal bare ikke gå ind til den med forventningen om, at læse en sci-fi roman, for så er jeg overbevist om, man bliver skuffet.