Dansk

#SPEKTRUMblogtour: Kapitel 3 af “Ursiderne”

| Simone Hagemann

Har du også virkelig svært ved at vente på, at “Ursiderne” af Nanna Foss udkommer? Så er vi i hvert fald to! Og mon ikke også en del flere? Med slutningen på “Geminiderne” så er jeg ret sikker på, der er en god del, der sidder i spænding og venter på at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen. Og det får vi forhåbentlig snart svar på? Eller kommer i hvert fald lidt nærmere på et svar? Uanset hvad så er jeg i hvert fald sikker på, det kun kan blive godt! Især fordi Nasrin virker til at være en ret interessant hovedperson, så jeg glæder mig meget til at læse endnu mere fra hendes synsvinkel.

De to kapitler jeg indtil videre har læst af “Ursiderne” i forbindelse med #SPEKTRUMblogtour har desuden bare gjort mig endnu mere spændt på bogen. For det første skriver Nanna jo helt fantastisk, og jeg kan allerede mærke, hvor meget jeg har savnet noget nyt fra hendes hånd. Og for det andet virker Nasrins historie allerede til at byde på en del spænding. Er det til at mærke, at jeg virkelig glæder mig til at læse videre? Både til de resterende fire kapitler, men helt klart også til resten. Og så glemte jeg helt at nævne, hvor fedt det altså er, at Nanna har valgt at lege med formatet i “Ursiderne”. Det bliver så fedt at se, hvordan det kommer til udtryk i resten af bogen.

Men lad os komme til det, som du helt sikkert har klikket dig herind efter. Nemlig kapitel 3 af “Ursiderne”, som du finder lige herunder:

KAPITEL 3

Er du endnu ikke kommet i gang med at læse kapitlerne så frygt ikke. Du finder kapitel 1 hos Nanna lige her, og kapitel 2 hos Karin lige her. Og kan du ikke få nok? Så glæd dig til i morgen, hvor du kan læse kapitel 4 ovre hos Den rullende bogblogger.

Læser du med i kapitlerne, eller holder din tålmodighed til at vente på, at bogen udkommer i næste måned?

“Lykken” af Anna Todd

| Simone Hagemann

Titel: “Lykken” / Forfatter(e): Anna Todd / Serie: After #4 / Sideantal: 481 / Forlag: People’s Press / Udgivet: 20.01.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Der var tiden, før Tessa mødte Hardin, og så er der tiden efter.

Tessa og Hardins forhold har aldrig været en dans på roser. Alligevel har alle de uenigheder, de har overvundet, gjort deres kærlighed stærkere. Men nogle udfordringer kan vise sig at være for svære. Kan deres forhold bære en rystende afsløring om Hardins fortid, og at døden viser sit grimme ansigt i Tessas nærmeste familie?

De chorkerende begivenheder afslører, at de to elskende ikke længere er så forskellige. Tessa er ikke den søde og uskyldige pige, hun var, da hun mødte Hardin – og han er ikke længere den hårdhudede dreng, som hun faldt pladask for. Tessa forstår Hardin bedre end nogen anden, og hun ved, at han har brug for hende.

Men jo mere klarhed, der kommer i forhold til Hardins fortid, des mere trækker han sig ind i skyggen og væk fra Tessa og vennerne. Tessa er ikke sikker på, at hun kan hjælpe ham mere. Men hun giver ikke op uden kamp. Spørgsmålet er bare, hvis kamp hun kæmper – Hardins eller sin egen?

Jeg var ikke videre begejstret for den tredje bog i “After”-serien, og havde derfor heller ikke de helt store forhåbninger til denne. Faktisk begyndte jeg den mest af alt på den for at få slutningen af historien med, og egentlig ikke fordi jeg som sådan havde lyst til at læse den. Jeg tænkte nemlig, at jeg var rimelig done med serien – men samtidig var jeg også for nysgerrig til at droppe den. Og faktisk er jeg ret glad for, jeg endte med at læse den.

“Lykken” gav mig nemlig flashbacks til min læsning af “Mødet”, som jeg var helt hooked på. Jeg var på intet tidspunkt lige så begejstret for denne bog, som jeg var for den første. Men jeg var meget mere hooked, end jeg har været i min læsning af både den anden og tredje bog i serien. Faktisk havde jeg virkelig svært ved at lægge bogen fra mig, og jeg måtte hele tiden lige have et kapitel mere. Hvilket jo altid er et godt tegn på, at en bog gør et eller andet specielt.

Jeg var stadig ret træt af, at historien konstant kører i ring, og at Hardin og Tessa har de samme diskussioner om og om igen, hvorefter de finder sammen igen, og to sekunder efter går det galt igen. Dog synes jeg samtidig også, der var en smule mere indhold i denne del af historien. Jeg følte i hvert fald på intet tidspunkt, den blev langtrukken. Faktisk ville jeg næsten havde ønsket, at den havde været en smule længere. Historien går nemlig til tider meget hurtigt, og især synes jeg, at de sidste 10-20% af bogen gik lidt for stærkt. Jeg satte pris på, at man fik et ret stort indblik over, hvad der sker i en lang årrække. Men det skulle bare havde været spredt over lidt flere sider.

“Lykken” var dog fin underholdning, og jeg er glad for, jeg besluttede mig for at læse den. Især fordi jeg følte, jeg kom lidt tættere på både Tessa og Hardin, og at jeg rent faktisk kunne mærke en udvikling hos dem i løbet af bogen. Noget jeg ellers har savnet en smule i løbet af serien – og især i “Faldet” hvor Tessa virkelig irriterede mig. Hvilket hun heldigvis ikke gjorde i denne. I “Lykken” var hun nemlig meget mere den person, som jeg nød at læse om i “Mødet”.

“Faldet” af Anna Todd

| Simone Hagemann

Titel: “Faldet” / Forfatter(e): Anna Todd / Serie: After #3 / Sideantal: 767 / Forlag: People’s Press / Udgivet: 20.10.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Der var tiden, før Tessa mødte Hardin, og så er der tiden efter.

Præcis da Tessa har besluttet at forfølge sin drøm og flytte til Seattle, ændres alting. Hendes far, som hun ikke har set i ti år, dukker pludselig op, og Harry skifter mening og vil ikke rejse med hende til Seattle. Han vil ikke fortælle hvorfor, og det vækker igen hendes tvivl og usikkerhed. Har de overhovedet en fremtid sammen?

Tessa troede ellers, at Hardin var den eneste, hun virkelig kunne regne med nu. Men Hardin bliver rasende, da han fornemmer, at Tessa vil til Seattle, med eller uden ham.

Tessa er forvirret. Alle Hardins hemmeligheder og utilregnelige vredesudbrud, den evige jalousi og skænderierne med den efterfølgende tilgivelse tærer på hendes kærlighed til ham. Måske er deres kærlighed ikke stærk nok til, at forholdet kan holde? Og hvad sker der, hvis Tessa vælger at forfølge sine drømme og rejse alene, er det så endeligt forbi?

“Faldet” er en meget lang bog. En alt for lang bog. I hvert fald i forhold til hvad der sker i den. For selvom der sker en del, så er der bare på ingen måde nok indhold i forhold til antallet af sider. Hvilket desværre til tider gjorde bogen meget langtrukken at komme igennem.

Det hjælper dog heller ikke rigtig på det, at bogens handling mest af alt kører i ring. Det er jo nærmest som om, det er en historie på et par hundrede sider, som bare bliver gentaget om og om igen. Hvilket var ret drænene at læse. Det gjorde nemlig, at jeg aldrig rigtig blev hooked og mest af alt bare glædede mig til at være færdig med den.

Altså bogen var som sådan underholdende nok. Den var bare ikke underholdende nok til at holde mig fanget i længere tid ad gangen, hvilket jeg havde håbet på, netop når bogen er så lang, som den er. Desuden var jeg helt enormt træt af både Tessa og Hardin i løbet af bogen, hvilket heller ikke ligefrem gjorde mig mere ivrig efter at læse videre. Især Tessa irriterede mig voldsomt igennem bogen. Jeg ved ikke helt hvorfor, men måske fordi jeg ikke helt følte, hun var så stærk en person længere. Hun lod sig konstant blive trådt på, men virkede alligevel ret okay kort tid efter igen. Hvilket jeg bare ikke rigtig følte matchede den personlighed, som jeg følte, hun havde. Derfor fandt jeg også flere gange hendes handlinger lidt for utroværdige. Jeg troede nemlig ikke på, at hun rent faktisk ville reagere på den måde, hun gjorde.

“Faldet” var altså på ingen måde min yndlingsbog i serien, og faktisk gjorde den mig mest af alt bare træt. Alligevel var der dog noget ved den, som gjorde, at jeg aldrig helt kunne holde op med at tænke på den. Måske netop på grund af den underholdningsværdi, som den trods alt havde for mig.

“Mareridt & Myrekryb #2” af Nick Clausen

| Simone Hagemann

Titel: “Mareridt & Myrekryb #2” / Forfatter(e): Nick Clausen / Serie: Mareridt & Myrekryb #2 / Sideantal: 232 / Forlag: Facet / Udgivet: 2.2.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Historier som lurer – historier som knurrer.

Historier som bider – historier som svider.

Historier som tænder – historier som brænder.

Syv historier, som giver dig både Mareridt & Myrekryb.

Jeg glædede mig meget til at dykke ned i “Mareridt & Myrekryb #2”, da jeg var ret vild med det første bind i serien. Jeg synes dog ikke helt, novellerne i denne samling nåede op på samme niveau, som de andre gjorde. Det betyder dog ikke, at jeg ikke var ret begejstret for disse noveller. Der var bare lidt flere, som ikke sagde mig helt så meget. Og sådan vil det jo nok altid være med novellesamlinger. Der var i hvert fald noveller, som jeg virkelig elskede, og så var der nogle, som jeg egentlig godt kunne havde undværet. Men samtidig skal der jo helst være lidt til enhver smag, og det synes jeg egentlig kom meget godt til udtryk i samlingen.

Jeg har dog en fælles ting ved novellerne i “Mareridt & Myrekryb #2”, som jeg ville ønske havde været anderledes. Der var simpelthen for lidt fokus på uhygge og gyset. I hvert fald i forhold til, hvad jeg havde forventet. Clausen plejer nemlig ikke at holde sig tilbage – heller ikke selvom nogle af hans historier til tider måske er lidt for skræmmende i forhold til målgruppen. Men det følte jeg desværre, han gjorde lidt i denne samling. Det er dog muligt, at mine forventninger bare var alt for høje. Men lidt mere uhygge ville klart havde gjort det til en endnu bedre læseoplevelse.

Mine to yndlingsnoveller i samlingen var uden tvivl “Babysitteren” og “Indtrængeren”, som jeg begge gav fem stjerner. Først og fremmest var de netop mine yndlings, fordi de indeholdte masser af skræmmende elementer. Men samtidig var de også bare virkelig godt udført. De formåede begge at overraske mig fuldkommen, og selvom jeg efterhånden har glemt en god del af de overordnede detaljer ved novellerne i samlingen, så står disse stadig klart frem i min hukommelse. De er nemlig ikke sådan lige at glemme igen. Desuden er begge noveller nogle, som jeg ville elske at læse mange flere sider af.

“For enden af din pegefinger” af Kristina Aamand

| Simone Hagemann

Titel: “For enden af din pegefinger” / Forfatter(e): Kristina Aamand / Serie: – / Sideantal: 258 / Forlag: Carlsen / Udgivet: 12.10.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Det føles, som om det slet ikke er mig, der ligger her. Ikke tøsen fra tiende etage i parkerne. Hende, der smiler sødt til alle nabokonerne, når de taler om forlovelse, falafel og telekort til fjernopkald. Det er en anden pige, som med bankende hjerte ligger her ved siden af Thea. Og hun vil røre ved Theas hår. Og hun gør det. De ligger helt tæt ind til hinanden. Theas hånd aer pigens mave og hofte. Kysser hende igen. Denne gang med åbne bløde læber, og pigen kan mærke Theas tunge. Ben fletter sig ind mellem hinanden, og hår kilder i ansigtet. Hud mod hud. Far ville dø. Mor ville slå mig ihjel…

Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente af “For enden af din pegefinger”. På den ene siden kunne den jo kun være god, når det var vinderen af Carlsens YA romankonkurrence i 2016, og samtidig også har fået rigtig gode anmeldelser. Men på den anden side var jeg bare ikke helt sikker på, den ville være noget for mig. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg havde fået en idé om, at det kunne være tilfældet. Men det havde jeg altså. Alligevel samlede jeg den op med det samme, jeg fik den i hænderne, da jeg samtidig ikke kunne vente på at begynde. Og det var faktisk først under min læsning af den, det gik op for mig, at jeg faktisk ikke havde nogen idé om dens handling. Jeg fik altså ind til den helt blind, hvilket var helt perfekt. Det gjorde nemlig, at jeg ikke på forhånd havde nogle forventninger til, hvad der ville ske. Hvilket tillod mig bare at lade mig opsluge af historien og se, hvor den førte mig hen.

“For enden af din pegefinger” behandler både indvandring og integration, krig og efterfølgerne af dette, teenageliv, kærlighed og komplicerede familieforhold. Selvom bogen er ret kort, så behandler den altså ret mange temaer, og den gør dette på fineste vis. Jeg følte virkelig, jeg kom ind under huden på Sheherazade (bogens hovedperson), og jeg lærte en hel del om kulturforskelle. Bogen fik mig derfor også til både at tænke og reflektere over netop dette, hvilket gør, at den helt klart også vil sidde fast i mig i længere tid, end den nok ellers ville. Ydermere var jeg bare virkelig vild med, hvor stærk en hovedperson Sheherazade er. Hun havde power, og var bare helt igennem sej – også på de få tidspunkter, hvor hun tvivlede på sig selv.

Jeg har dog to ting ved bogen, som gjorde, at jeg aldrig kom til at elske den fuldkommen. For det første fandt jeg den til tider en smule forceret. Det var ikke ofte, men engang imellem stødte jeg på steder, hvor tingene ikke virkede helt realistiske. Enten fordi det hele gik lidt for stærkt, eller at jeg bare ikke kunne tro på, at tingene ville udvikle sig således i virkeligheden. For det andet så fandt jeg kærlighedsdelen af bogen lidt for instalovey. Den er meget vigtig for historien at have med, men jeg følte bare, at de mødte hinanden, og to sekunder efter var de forelskede. Hvilket var lidt synd i forhold til, hvor vigtigt forholdet var for resten af bogen. Jeg tvivlede dog ikke på kærligheden mellem dem. Den overraskede mig bare lidt ved at komme så hurtig.