Dewey’s Read-a-thon 2016 #1: Læsebunken

Dewey's Read-a-thon 2016 #1 - LæsebunkenI morgen løber Dewey’s Read-a-Thon endnu engang af staben. Et af mine absolutte yndlings litterære events. På trods af dette, så er det faktisk ikke en selvfølge, at jeg deltager denne gang. Selvom weekenden har været afsat i min kalender i månedsvis, og det er sådan en hyggelig begivenhed, så var det nemlig planen, at jeg ikke skulle deltage denne gang. Ikke af nogen speciel årsag. Eller jo, det bunder nok i, at jeg har været lidt bange for at blive kastet ud i en ny reading slump nu her, hvor jeg næsten er helt ude af den gamle. Readathons mætter mig nemlig ret meget med læsning. Og samtidig følte jeg egentlig heller ikke rigtig, at jeg havde “behovet” for at deltage.

Det var dog kun indtil i onsdags, hvor jeg ved en pludselig indskydelse valgte at melde mig til readathonet alligevel. For pludselig kunne jeg slet ikke overskue tanken om at gå glip af det. Bare den magiske stemning, der kommer blandt alverdens læsere er nemlig det hele værd. Jeg fik derfor også hurtigt fundet frem til en TBR, som jeg faktisk glæder mig helt vildt til at dykke ned i. Og samtidig glæder jeg mig meget til at snakke om læsning med en masse andre, og selvfølgelig også følge med i disses læsning.

Jeg tager dog readathonet i mit eget afslappede tempo, og deltager derfor heller ikke alle timerne. Jeg ved nemlig med mig selv, at det er vigtigt, at jeg får en ordentlig nats søvn. Af denne grund kan det dog godt være, at jeg vælger at starte lidt tidligere end resten af verdenen. Jeg har ikke helt besluttet mig, men det er der jo også tid nok til endnu.

Readathon

Min TBR-stak denne gang består udelukkende af korte og letlæselige bøger på dansk. Det var faktisk ikke med vilje, at bunken blev sammensat på denne måde. Men da jeg kiggede mine hylder igennem, var det de bøger, som lige talte mest til mig. Og det er jo bare skønt! Jeg elsker i hvert fald at kunne mærke, at jeg får læst noget under readathons, og derfor er korte bøger virkelig gode.

Min stak består af følgende bøger. Måske får jeg læst mere? Måske læser jeg noget andet? Men indtil videre er det denne bunke, som jeg håber på at komme igennem. Og så må vi se, hvad der sker. Jeg vil forresten som altid opdatere løbende i et indlæg herinde, samt tweete og instagramme i løbet af døgnet.

  • “Sweet Talk” af Dorte Schou (105 s.)
  • “Joel og Io: En kærlighedshistorie” af Geir Gulliksen og Anna Fiske (56 s.)
  • “Biblioteksmysteriet” af Martin Widmark og Helena Willis (84 s.)
  • “Berørte Katrine” af Kim Fups Aakeson (109 s.)
  • “Hold me closer” af David Levithan (213 s.)
  • “Monsteret i kælderen” af Dennis Jürgensen (107 s.)
  • “Det bliver pinligt uanset hvad” af Tyra Teodora Tronstad og Bjørn Sortland (118 s.)

Deltager I? Og hvilke bøger er at finde på jeres TBR?

Dewey’s Read-a-Thon 2015 #1: Læsebunken

Dewey’s Read-a-Thon 2015 #1 - LæsebunkenVi nærmere os lørdag med hastige skridt, og det er jeg virkelig glad for (også selvom det betyder, min ferie er ved at være slut). På lørdag løber det halvårlige Dewey’s Read-a-Thon af stablen, og jeg glæder mig helt vildt! Jeg kunne ikke være med i foråret, da jeg skulle til konfirmation, og det bliver derfor bare endnu federe denne gang, da jeg virkelig ærgrede mig over, at jeg ikke kunne være med sidst. Jeg er dog i et lidt mærkeligt læsehumør i øjeblikket, hvilket har mindsket mine forventninger til readathonet lidt, men efter endelig (!) at have udvalgt min læsebunken er mit humør vendt, og jeg har nu meget svært ved at vente.

Jeg har endnu engang haft lidt svært ved at udvælge min læsebunke; ikke fordi jeg ikke har kunne finde noget, jeg har haft lyst til at læse. Men mere fordi der har været alt for meget. Jeg har ikke haft super meget læsetid den sidste halvanden måned, og jeg har derfor virkelig mange bøger, jeg glæder mig helt enormt til at få læst. Efter lidt betænkningstid er jeg dog nået frem til nedenstående bunke, og så må vi se, om den holder. 😉

  • Os to, Oscar – for evigt af Bjarne Reuter (114 sider).
  • Isla og jagten på lykke af Stephanie Perkins (350 sider).
  • Hold me closer af David Levithan (213 sider).
  • Sanddrømmeren af Sidsel Katrine Slej (ca. 130 sider).
  • Midnatssol af Jo Nesbø (226 sider).

Sammenlagt giver det 1033 sider, hvilket jeg godt tror, jeg kan nå. Jeg regner nemlig med, at flere af bøgerne er rimelig hurtigt læst. Desuden kan det også godt være, jeg når at læse lidt videre i  Sanddrømmeren inden lørdag; den er jeg nemlig pt. i gang med. Uanset hvad synes jeg i hvert fald, det virker som en god og blandet stak, som nok skal kunne underholde mig godt. Der er i hvert fald lidt forskellige genrer, og det synes jeg altid fungerer virkelig godt for mig.

Readathonet starter på lørdag d. 17/10 kl. 14 (dansk tid) og slutter 24 timer senere søndag d. 18/10. Du kan læse mere om det her, hvor du også kan tilmelde dig. På dagen vil du kunne følge min læsning her på bloggen i et specielt opdateringsindlæg, og samtidig vil jeg også være at finde på både Twitter (@SimoneHagemann) og Instagram (@boghjoernet) samt Goodreads (@Boghjoernet).

Planlægger I at deltage i readathonet på lørdag? Hvor kan man følge jer, og hvilke bøger håber I på at få læst? Hvilken bog glæder I jer f.eks. mest til at læse?

Dewey’s Read-a-Thon #3: Opsummering

Dewey’s Read-a-Thon #3 - OpsummeringDe sidste døgn har været så hyggeligt! Jeg formåede endnu engang ikke at holde mig vågen, men natten før havde heller ikke været den bedste, så jeg har egentlig heller ikke forventet, jeg ville kunne holde mig vågen hele døgnet. Desuden fik jeg slet ikke kommenteret på nogens blogindlæg, og flere af opdateringsindlæggene har jeg slet ikke fået læst endnu – men det trækker jo bare glæden lidt længere. Jeg glæder mig i hvert fald super meget til at læse dem.

End of Event Meme
1. Which hour was most daunting for you? Hm, in hour 8 I began to get tired, but it was hour 15 which was most tough. I also fell asleep during this hour.
2. Could you list a few high-interest books that you think could keep a Reader engaged for next year? I can’t list specific books, but short stories and childrens litterature are always great!
3. Do you have any suggestions for how to improve the Read-a-thon next year? No. I love it as it is!
4. What do you think worked really well in this year’s Read-a-thon? My reading. At least until I started getting tired.
5. How many books did you read? I read 3 books, 1 graphic novel/comic and some pages in two other books as well.
6. What were the names of the books you read? Mount København by Kaspar Colling Nielsen, Rare Beasts by Charles Ogden, Artemis Fowl by Eoin Colfer, Hawkeye, Vol.1 by Matt Fraction, Alex by Pierre Lemaitre (82 pages) and Spillet om sirenen by Pernille Vørs (142 pages)
7. Which book did you enjoy most? I really enjoyed the pages I read from Spillet om sirenen but Rare Beasts and Artemis Fowl were also really good.
8. Which did you enjoy least? Hawkeye, Vol.1 by Matt Fraction. It was okay but nothing more than that.
9. If you were a Cheerleader, do you have any advice for next year’s Cheerleaders?
10. How likely are you to participate in the Read-a-thon again? What role would you be likely to take next time? I would really love to participate as a reader in the Read-a-thon again!! I’m already so exicited for next time!

Som I kan se ovenfor, så fik jeg læst 4 hele bøger (ja, jeg tæller også Hawkeye, Vol.1 som en bog) og læst lidt af to andre. Jeg var allerede igang med Alex før readathonet, og besluttede mig derfor til at læse den færdig under det. Derudover nåede jeg også at få begyndt på Spillet om sirenen.

Jeg fik sammenlagt læst 918 sider, hvilket jeg faktisk er ret godt tilfreds med, nu når jeg ser tallet. Jeg følte nemlig ikke rigtig, at jeg havde læst så meget. Slet ikke fordi jeg jo også holdte pauser og fik lidt over 5 timers søvn.

Med hensyn til bøger jeg fik læst, så var jeg ret glad for dem, jeg endte med at læse. Jeg ville selvfølgelig ønske, jeg havde holdt mig til min udvalgte liste, men jeg fik at vide fra flere, at Jellicoe Road skulle være en smule forvirrende i starten, og jeg tænkte derfor at den ikke ville være så god til readathon. Derudover prøvede jeg at læse lidt i Du, men kunne mærke det er en bog, jeg gerne vil tage mig tid til at læse (i hvert fald ikke føle mig lettere stresset imens), da sproget f.eks. virker ret fint. Desuden var de tre jeg fik læst fra min bunke nogle, jeg virkelig har ville læse længe, så dem er jeg så glad for, jeg endelig fik læst! Samtidig var det også rart at blive færdig med Alex, og Spillet om sirenen var efter en del ventetid dumpet ned i min postkasse i fredags, og lå derfor også lokkede ret meget. Så selvfølgelig blev jeg nødt til at starte på den.

Gik du glip af mit opdateringsindlæg? Så find det her.
Hvor meget og hvad fik I læst? Havde i et hyggeligt døgn, og håber I også på at kunne være med næste gang?

Dewey’s Read-a-Thon #2: Update

Dewey’s Read-a-Thon #2 - Update

Så blev det endelig lørdag, og de næste 24 timer skal jeg bruge med hovedet i en bog. Jeg er stadig meget i tvivl om, om mine udvalgte bøger rent faktisk er dem, jeg har lyst til at læse. Men nu må vi se; det er jo ikke værre, end at jeg bare kan gå ud i reolen og finde nogle andre.

Jeg vil starte readathonet ud med at læse lidt i Jellicoe Road af Melina Marchetta. Hvor meget ved jeg ikke, da det kommer lidt an på, hvad jeg synes om bogen, og hvordan min læsning går. Jeg regner dog ikke med at læse hele bogen ud i én kør, da jeg gerne vil variere min læsning lidt, og måske læse Mount København af Kaspar Colling Nielsen samtidig.

Jeg glæder mig til at følge med i jeres læsning, og i dette indlæg kan I i løbet af døgnet løbende følge med i min readathonoplevelse og læsning. Jeg vil for det meste skrive på dansk, men der vil være nogle korte afsnit på engelsk.

På forhånd vil jeg forresten gerne undskylde evt. stave/taste-fejl, de plejer at komme ret meget i løbet af natten. Og så er jeg ikke verdens bedste til engelsk, så bær lige over med mig, hvis nogle af mine engelske sætninger ikke er helt grammatiske rigtige. Jeg prøver! 😉

Opening Meme
1) What fine part of the world are you reading from today? I’m reading from Denmark!
2) Which book in your stack are you most looking forward to? I think it’s You by Caroline Kepnes.
3) Which snack are you most looking forward to? I am most looking forward to ‘Spunk’ and ‘Maoam’.
4) Tell us a little something about yourself! I’m a 20 year old girl who loves to read and watch movies/ TV-shows.
5) If you participated in the last read-a-thon, what’s one thing you’ll do different today? If this is your first read-a-thon, what are you most looking forward to? I will try not to fall asleep! It didn’t go well last time..

Klokken 15.23: Jeg endte med i sidste øjeblik at vælge at starte readathonet med Mount København, da det lige var den, jeg havde mest lyst til. Og det var en rigtig god beslutning, da den virkelig har overrasket mig positivt. Der er nogle lidt mærkelige fortællinger i, men der er også nogle virkelig gode. Desuden er jeg ret vild med det overordnede plot. Jeg er pt. på side 86 af bogen, og er virkelig begejstret for, hvor godt min læsning går!

Klokken 16.47: Jeg har læst Mount København færdig, og har dermed allerede fået læst hele 176 sider. Jeg er rimelig stolt af mig selv. Men nu vil jeg holde en lille pause, og tjekke op på hvordan det går de andre danske deltagere.

Klokken 17.26: Min pause er slut, og jeg er netop begyndt på Edgar & Ellen: Sjældne dyr. Jeg burde nok gemme den til trætte nattetimer, men jeg har så meget lyst til let og (u)hyggelig børnelitteratur, så den bliver altså læst nu.

Klokken 18.39: Jeg har lige læst den sidste side i Edgar & Ellen: Sjældne dyr. Det var en rigtig hyggelig børnebog med virkelig fede illustrationer i, og jeg skal uden tvivl læse de andre bøger i serien på et tidspunkt. Efter at have færdiglæst denne bog er mit læste sidetal oppe på 286 sider. Rigtig fedt – men jeg har så også læst to meget lette bøger, hvilket selvfølgelig får læsningen til at gå noget hurtigere. Jeg vil nu holde en aftensmadspause med lidt suppe, som min søde kæreste har varmet til mig.

Klokken 19.26: Efter en god potion aftensmad, og en opdagelse af at jeg rent faktisk en ‘Door Prize’ (YAY!), er jeg parat til at læse igen. Jeg synes dog ikke rigtig, jeg har den store lyst til at læse nogle af mine udvalgte bøger lige nu, selvom jeg egentlig glæder mig til at læse dem. Nu prøver jeg dog at gå igang med Artemis Fowl, og så håber jeg, det er et godt valg.

Klokken 21.17: Jeg er kommet rigtig godt i gang med Artemis Fowl, og siderne vender sig nærmest af sig selv. Jeg er pt. på side 114 i den, og nyder læsningen ret meget. Jeg har dog ligget i min seng og læst, og kan begynde at mærke en snigende træthed, så tænker det er på tide med en lille pause.

Klokken 22.12: Efter en pause, lidt sunde snacks i form af gulerødder og masser af vand, har jeg iført mig dejlig varmt hyggetøj og flyttet dyner ind i sofaen. Så nu er jeg klar på at læse videre i Artemis Fowl.

Klokken 23.48: Læsningen af Artemis Fowl går stadig rigtig godt, og jeg er pt. på side 200 i den. Desuden har jeg slet ikke mærket til noget træthed siden sidst – det hjalp virkelig at komme op og sidde.

Klokken 01.01: Jeg er lige blevet færdig med Artemis Fowl, og har dermed læst 561 sider i løbet af readathonet, hvilket jeg er meget tilfreds med! Desuden var det en rigtig god bog, som jeg er så glad for, at jeg endelig har fået læst. Og jeg skal uden tvivl snart læse videre i serien. Nu tager jeg lige en pause, og tænker over hvad jeg vil læse nu.

Mid-event Meme
1. What are you reading right now? I have just finished my book so nothing right now.
2. How many books have you read so far? I have read 3 books so far!
3. What book are you most looking forward to for the second half of the Read-a-thon? Right now I don’t feel like reading any more of the books, I have chosen for today. So I really don’t know.
4. Have you had many interruptions? How did you deal with those? No, not really. I check blogs and social media often, but I don’t se that as interruptions – it’s part of the fun!
5. What surprises you most about the Read-a-thon, so far? Hm, maybe how fast I read? I don’t know..

Klokken 01.45: Jeg ved stadig ikke rigtig, hvad jeg skal læse, så nu læser jeg Alex af Pierre Lemaitre færdig. Den havde jeg nemlig påbegyndt før readathonet, og mangler lige under 100 sider af den, hvilket giver mig lidt mere tid til at beslutte mig for min næste bog. Desuden har jeg taget hul på mine fire pakker Mentos, og er langsomt men sikker igang med at give mig selv sukkerchok.

Klokken 03.31: Nøj, hvor har jeg kæmpet med træthed og meget tunge øjenlåg den sidste times tid. Men det er alligevel lykkedes mig at læse Alex færdig, og dermed ryger mit læste sideantal op på 643. Nu er det tid til pause, hvor jeg skal prøve på at holde mig vågen.

Klokken 04.00: Jeg har lige spist en skål Cheerios, og imens jeg gjorde det, kom jeg i tanke om noget rigtig godt. Jeg har nemlig for nogle uger siden lånt nogle graphic novels af min veninde, men ikke fået dem læst. Men det skal de da nu! De er jo perfekte til mine trætte øjne lige nu. Jeg vil derfor straks sætte mig hen i sofaen og begynde på Hawkeye, Vol 1: My Life as a Weapon.

Klokken 10.46: Jeg fik læst 46 sider i Hawkeye, Vol 1: My Life as a Weapon, og så kunne mine øjne ikke holde sig åbne længere. Jeg havde dog sat vækkeur, men på en eller anden måde er det lykkedes mig, at slå det fra to gange uden at opdage det. Jeg er dog oppe nu, og vil straks fortsætte min læsning af Hawkeye, Vol 1: My Life as a Weapon.

Klokkel 11.34: Jeg har netop færdiglæst Hawkeye, Vol 1: My Life as a Weapon, og vil nu straks gå igang med Spillet om sirenen af Pernille Vørs. Jeg har pt. læst 779 sider i alt, hvilket jeg ikke er helt så begejstret for. Ville virkelig have ønsket, jeg havde læst mere. Men jeg har haft det sjovt, og det er jo på alle måder det vigtigste.

Klokken 14.00: Readathonet er slut. Og jeg glæder mig allerede helt vildt til næste gang! Jeg nåede et ret godt stykke af Spillet om sirenen i den sidste halvanden time. Hvor meget jeg fik læst i den, mit samlede sideantal og min besvarelse af slut-memet kommer snart i et nyt indlæg.

Mange tak fordi I fulgte med i mit læsedøgn! Det at der også er fokus på det sociale og ikke kun læsningen gør bare dagen så meget hyggeligere 🙂

Dewey’s Read-a-Thon #1: De udvalgte bøger

Dewey’s Read-a-Thon #1 - De udvalgte bøgerI weekenden løber det halvårlige Dewey’s Read-a-Thon af stablen, og jeg skal selvfølgelig være med. Det er altid så hyggeligt; både det at afsætte hele 24 timer til læsning, og tanken om at der sidder så mange og læser samtidig. Derudover er det virkelig også hyggeligt, at følge med i de andre (især de danske bogbloggeres) læsning. Læs mere om readathonet og tilmeld dig her.

Jeg har længe gået og overvejet, hvad jeg skulle læse til dette readathon, og må indrømme at det har været virkelig svært at vælge denne gang. Jeg har så mange bøger, jeg gerne vil læse lige nu, men mange af dem passer bare ikke rigtig til et readathon. Derudover har jeg bare været virkelig ubeslutsom, og jeg er derfor heller ikke 100% sikker på, at mine udvalgte bøger rent faktisk er dem, som jeg ender med at læse på lørdag.

Jeg læser normalt omkring 50 sider i timen, og burde derfor kunne læse omkring 1200 sider i løbet af de 24 timer. Jeg regner dog ikke med at kunne læse så meget, da jeg helt sikkert også holder nogen pauser, og heller ikke helt ved, om jeg overhovedet kan holde mig vågen hele døgnet. Jeg regner derfor bestemt heller ikke med, at jeg kan nå gennem alle bøgerne. Men jeg kan godt lide at have lidt at vælge i mellem.

Jeg tror, jeg vil skifte lidt mellem bøger, og altså ikke udelukkende læse én ad gangen. Sådan gjorde jeg nemlig sidst, og jeg synes, det fungerede ret godt for mig. Jeg er dog ret meget i tvivl om, hvilken bog jeg skal starte med – dog tænker jeg, at Leoniderne af Nanna Foss skal bruges som back-up bog, så jeg altså kun læser den, hvis jeg virkelig føler for det.

I kan følge med i mit læsedøgn her på bloggen i et update-indlæg, der kommer op på lørdag. Men derudover regner jeg også med at lave lidt opdateringer på henholdsvis Twitter (@SimoneHagemann) og Instagram (@Schjoetz).

Hvilken bog synes I, jeg skal starte med? Deltager I, og hvad skal I selv læse? Hvor kan jeg følge jeres læsning henne?