TBRTakedown 4.0: TBR

TBRTakedown 4.0 - TBRI morgen starter #TBRTakedown 4.0, som Shannon fra leaninglights afholder. Readathonet løber fra i morgen d. 20/6 kl. 00 og en uge frem til d. 26/6. Det er et meget afslappet readathon, og går egentlig bare ud på, at få læst så meget som muligt fra ens TBR-bunke – også selvom det f.eks. kun er to bøger i løbet af ugen. Shannon har dog lavet fem challenges, som man kan vælge at lave sin TBR ud fra. Dette er dog på ingen måde et krav for at deltage. Vil du vide mere om readathonet, så se Shannons video her, og smut også gerne over på Twitter og følg @TBRTakedown.

Jeg har officielt sommerferie nu, hvilket betyder, at jeg har masser af læsetid. Jeg har derfor valgt, at jeg skal prøve at deltage denne gang. Jeg havde nemlig alligevel besluttet mig for at bruge ugen på at læse, da jeg gerne vil igennem en god stak anmeldereksemplarer, før jeg tager på ferie. Jeg har derfor også valgt, at min TBR-stak udelukkende består af anmeldereksemplarer, selvom jeg dog også vælger at prøve at klare de fem challenges.

Jeg håber derfor på at læse følgende i løbet af ugen:

1. TBR over a year [longest]: “Over sløret” af Nicole Boyle Rødtnes (357 sider).
2. Sequel: “London Road” af Samantha Young (357 sider).
3. First book in a series: “Dublin Street” af Samantha Young (310 sider).
4. Out of comfort zone [whatever that means for you]: “Ravnenes hvisken” af Malene Sølvsten (707 sider – jeg er dog allerede i gang med den, og derfor pt. på side 165).
5. Most Recent Book Haul: “Himlen brænder” af Line Kyed Knudsen (244 sider).

Jeg regner med at lave en wrap-up på næste mandag, men ellers kan I følge min læsning på Twitter og Instagram.

Deltager I i readathonet?

Halvårlig læsestatus + Mid-Year Book Freak Out Tag

Så er vi snart halvvejs igennem året, og det er derfor blevet tid til at kigge lidt tilbage. Første halvdel af året har både været præget af manglende læselyst, travlhed og læsetørke. Men samtidig har det også budt på spirrende læseglæde, en nyopdagen kærlighed til lydbogsformatet samt en masse skønne bøger. Første halvdel af året har altså været lidt blandet læsemæssigt – men det skal der jo også være plads til.

Hvis vi kigger på min Goodreads mål, så ser det således ud:

Halvårlig læsestatus + Mid-Year Book Freak Out Tag.1

Jeg har altså dermed allerede nået det, hvilket egentlig passer mig fint. Det betyder nemlig, at det ikke kommer til at stresse mig resten af året. Jeg vælger derfor heller ikke at sætte det op, selvom jeg selvfølgelig sagtens kunne det. For Goodreads målet i år er der mest bare for at have en overskuelig oversigt over, hvilke bøger jeg får læst i løbet af året.

Med hensyn til resten af mine boglige nytårsforsætter, så går det sådan nogenlunde. Jeg har læst 5 bøger af Jürgensen, men er endnu ikke startet på hverken “The Chronicles of Narnia” af C.S. Lewis eller “Det Gyldne Kompas” af Philip Pullman. Det gør jeg dog snart. Desuden føler jeg selv, jeg har læst en god mængde tegneserier, og jeg holder godt styr på mine bogkøb. Det går desuden også okay med at nå alle bøger i #Flyvehjørnet.

Jeg vil nu besvare Mid-Year Book Freak Out Tagget. Dette tag giver mig nemlig god mulighed for at dykke lidt dybere ned i min læsning.Halvårlig læsestatus + Mid-Year Book Freak Out Tag.5

1. Best book you’ve read so far in 2016.
Det synes jeg faktisk er ret svært at svare på. Jeg har læst flere bøger, som uden tvivl er blevet favoritter, men der er ikke en enkelt bog, der virkelig står ud fra de andre. Det står derfor nok mellem “Aftalt spil” og “Dømt ude” af Elle Kennedy, “Geminiderne” af Nanna Foss og “Bare en dag” af Gayle Forman. Jeg kan dog ikke rigtig vælge mellem de fire.

2. Best sequel you’ve read so far in 2016.
Det er helt sikkert “Geminiderne” af Nanna Foss. Jeg kunne ret godt lide “Leoniderne”, men “Geminiderne” solgte mig fuldkommen på både historien og universet. Det var uden tvivl en helt perfekt fortsættelse på serien, som fik mig til at længes efter at læse videre. Desuden elskede jeg, hvordan bogen både gav svar på nogle spørgsmål, men også sørgede for at stille en masse nye.

3. New release you haven’t read yet, but want to.
“Ravnenes hvisken” af Malene Sølvsten er stort set lige udkommet, og jeg glæder mig så meget til at læse den. Som nævnt før er det en bog, jeg er meget spændt på, så det bliver så godt at komme ordentligt i gang med den. Hvilket jeg regner med sker meget snart. Jeg har i hvert fald svært ved at vente – selvom jeg dog har på fornemmelsen, at det efterfølgende bliver svært at vente på nr. to bog i serien.

4. Most anticipated release for the second half of the year.
Der er utroligt mange bøger, som jeg glæder mig helt vildt til udkommer i løbet af resten af året. Først og fremmest glæder jeg mig helt vildt til “Et stykke af månen” af Camilla Wandahl udkommer til november. Jeg har nemlig været betalæser på den, og ved derfor allerede hvor fantastisk den er. Det bliver derfor skønt at kunne snakke om den med andre. Derudover kan jeg slet ikke vente på den fjerde bog i “Off-Campus”-serien af Elle Kennedy udkommer. Jeg glæder mig desuden også en del til både “De 7 Synder” af Katja Berger og “It Ends With Us” af Colleen Hoover. Og ja, så helt sikkert tusind andre! Der udkommer jo så mange interessante bøger i år.

Halvårlig læsestatus + Mid-Year Book Freak Out Tag.35. Biggest disappointment.
Det må helt klart være “Hold me closer” af David Levithan. Det var egentlig ikke fordi, bogen som sådan er dårlig. For mig kom den bare til at føles alt for ligegyldig. Desuden kunne jeg ikke helt indfinde mig med formatet af den. Jeg følte nemlig, at det kom til at gøre historien lidt for overfladisk.

6. Biggest surprise.
Det må være “14 dage i Austin” af Henriette Vesterbak. Jeg havde i hvert fald aldrig troet, at jeg ville komme til at blive så hooked på den bog. I det hele taget havde jeg slet ikke forventet, at jeg ville kunne lide den. Så at jeg endte med både at nyde den virkelig meget, og blive totalt hooked på både historien og karakterne kom som en kæmpe (omend meget positiv) overraskelse.

7. Favourite new author (debut or new to you).
Det må være Elle Kennedy. Jeg har i hvert fald elsket de tre første bøger i “Off-Campus”-serien af hende, og jeg glæder mig til at læse mere. Hun har dog udgivet vildt mange bøger, så jeg ved ikke helt, hvor jeg skal starte. Så hvis nogen af jer har læst andet af hende, så må I gerne lige smide en kommentar. Jeg ville i hvert fald elske at få lidt inspiration.Halvårlig læsestatus + Mid-Year Book Freak Out Tag.2

8. Newest fictional crush.
Nu har vi lige kigget på “Off-Campus”-serien af Elle Kennedy. Men jeg bliver nødt til at nævne den igen. Jeg er nemlig helt forelsket i alle fyrerne i den serie! De er simpelthen bare fantastiske. Derudover har jeg dog også lige forelsket mig i Miles fra “Ugly Love” af Colleen Hoover. Han var nemlig også virkelig bare så sød.

9. Newest favourite character.
Jeg blev ret vild med Allyson fra “Bare en dag” af Gayle Forman, da jeg læste den for nylig. På mange måder minder hun mig nemlig meget om mig selv. Hvilket jeg altid er ret vild med. Det får nemlig karaktererne til at føles mere virkelige. Desuden elskede jeg, hvordan hun udviklede sig i løbet af bogen.

10. Book that made you cry.
Umiddelbart tror jeg faktisk kun, at det er “Ugly Love” af Colleen Hoover, der har fået mig til at græde. Der er måske et par andre, der har givet lidt fugtige øjne. Men “Ugly Love” gav mig tårer, jeg på ingen måde kunne holde tilbage.

11. Book that made you happy.
Så mange af de bøger, jeg har læst i år, har gjort mig glad på en eller anden måde. Jeg grinte f.eks. helt vildt under læsningen af alle tre bøger i “Off-Campus”-serien. Men samtidig blev jeg også virkelig glad af at læse både “Geminiderne” af Nanna Foss, “Nimona” af Noelle Stevenson og “Lumberjanes: Volume 2” af Noelle Stevenson, Grace Ellis, Shannon Watters, Brooke Allen og Maarta Laiho. Jeg har dog lige færdiglæst “Ja, jeg har mens – og hva’ så?” af Clara Henry, og jeg tror, det er den, der har gjort mig gladest i år. Udover at humoren i den var helt perfekt, så gjorde det mig også bare glad, at Henry har skrevet en så god bog om menstruation for unge. Det er jo netop unge piger, der især har brug for en god, sjov og beskrivende bog om emnet.Halvårlig læsestatus + Mid-Year Book Freak Out Tag.4

12. Favourite book to film adaptation you saw this year.
Faktisk tror jeg ikke, jeg har set nogle filmatiseringer i år. I det hele taget har jeg faktisk ikke set så mange film i år. Det må jeg vidst lige få ændret lidt på i løbet af resten af året.

13. Favourite review you’ve written this year.
Jeg er ret glad for min anmeldelse af “Bare en dag” af Gayle Forman samt min anmeldelse af “The Martian” af Andy Weir. Først og fremmest lader det til, at anmeldelserne har givet andre lyst til at læse bøgerne. Og samtidig synes jeg bare, at jeg kom godt rundt om mine meninger i disse anmeldelser.

14. Most beautiful book you’ve bought so far this year (or received).
Det er uden tvivl ovenstående eksemplar af “Samlede digte” af H. V. Kaalund. Den bog er simpelthen bare så fantastisk smuk både ud- og indvendig. Desuden er der altså også bare noget vildt charmerende over gamle bøger. Det gør dog bestemt heller ikke noget, at bogen har den pæneste blå farve, som virkelig træder ud, når den står blandt andre bøger.

15. What books do you need to read by the end of the year?
Gerne alle dem der optræder som værende boglige nytårsforsætter, men derudover har jeg ikke nogen specifikke planer. Jeg vil bare gerne nå at læse så mange som muligt – og der er simpelthen så mange i min samling, som jeg ville elske at nå i år. Dog vil jeg f.eks. nå at læse de forudbestillinger, jeg lavede sidste måned, samt gerne alle de bøger af Colleen Hoover, som jeg mangler.

Hvordan er jeres læsning gået i den første halvdel af året?

Weekend Reads #2: Uge 23

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise jer min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

Weekend Reads #1 (1)Denne uge er virkelig fløjet afsted! Det var mandag, og så var det lige pludselig fredag igen. Jeg har derfor heller ikke nået at få læst vildt meget i løbet af ugen. Jeg regner derfor også med, at weekenden endnu engang hovedsageligt skal stå i læsningens tegn. Dog skal jeg også lige have forberedt mig til mit bachelorforsvar på onsdag. Men faktisk tænker jeg ikke, at det kan tage super lang tid. Jeg har jo selv skrevet det hele, så jeg skal bare have lavet en disposition og øvet mit oplæg igennem nogle gange. Øvning til eksaminer gør mig dog altid ret nervøs, så derfor tænker jeg også, at læsning vil være en god idé. Så kan jeg jo forhåbentlig glemme nervøsiteten lidt.

Weekend Reads #1 (2)I dag er min #fredagsbog først og fremmest “Ja, jeg har mens – og hva’ så?” af Clara Henry. En bog som er meget højaktuel, og som jeg nyder virkelig meget. Henry skriver nemlig om emnet på en virkelig humoristisk og personlig måde. Men således at man ikke føler, at det bliver gjort for overfladisk. Derudover regner jeg også med at lytte lidt videre i lydbogsversionen af “Girl Online #2: På turné” af Zoe Sugg.

I resten af weekenden tror jeg, jeg vil få færdiglæst “Eksperimentet” af Catrine Tollström. For nej, den er jeg stadig ikke blevet færdig med, selvom den egentlig er god nok. Desuden regner jeg også med at få påbegyndt en ny bog. Jeg har dog endnu ikke helt besluttet mig for, hvilken det skal være.

Hvad skal I læse i weekenden?

Weekend Reads #1: Uge 22

Weekend Reads #1I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise jer min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

Som nævnt bl.a. her, så har jeg mere eller mindre sommerferie i øjeblikket. Desuden har jeg absolut ingen planer for weekenden. Eller jo, der er en opvask, der skal tages, og så trænger der vidst også til en omgang støvsugning. Men derudover tror jeg bare, min weekend skal gå med afslapning i solen på altanen (forudsat solen bliver her). Hvilket altså gøres aller bedst med næsen i en bog.

Jeg har derfor også rimelig ambitiøse læseplaner for weekenden. Det er jo bare om at nyde læsefriheden, nu man har den. I dag er min #fredagsbog “Ugly Love” af Colleen Hoover. Den har jeg nemlig glædet mig til at læse videre i længe, og samtidig har jeg den både fysisk og på min Kindle. Og Kindle-bøger er altså helt perfekte i solen! Jeg elsker i hvert fald, at de er så lette at læse, fordi der ikke er noget genskin. Jeg er lige omkring 40% inde i bogen, og jeg håber derfor på at kunne læse den færdig i dag. Jeg har i hvert fald ikke lyst til at lægge den fra mig, når jeg først læser. Derudover mangler jeg sølle 20 sider af “Således forgår alverdens herlighed” af Lars Kramhøft, så den læser jeg helt sikkert også færdig i dag.

I løbet af weekenden regner jeg med, at jeg skal læse “Eksperimentet” af Catrine Tollström færdig. Men derudover håber jeg også på at nå et godt stykke ind i “Ravnenes hvisken” af Malene Sølvsten. Selvom dens 707 sider er en smule intimiderende! Men den lyder virkelig spændende, så jeg håber på at flyve igennem den.

Hvad er jeres #fredagsbog, og hvilke læseplaner har I for weekenden?

Flyvehjørnet #9

Flyvehjørnet #9Flyvehjørnet er startet af Rikke og jeg, og går ud på at vi hver måned trækker en magisk seddel fra en lille krukke, hvor udfra der vil blive bestemt månedens udfordring. Alle er meget velkomne til at deltage, og det kræver nødvendigvis ikke andet, end at man deler sin læsning på de sociale medier med #flyvehjoernet.

Lad os lige starte dette indlæg ud med at hylde, at det nu officielt er sommer. Det er altså skønt! Men det betyder jo selvfølgelig også, at vi er gået ind i juni, og det dermed er tid til endnu en ny udfordring i Flyvehjørnet. For det er jo en helt perfekt start på en hver ny måned.

Vi vil dog som altid lige starte med at kigge tilbage på den forgangne måned. Jeg endte som sagt med at beslutte mig for at læse “Mio, min Mio” af Astrid Lindgren, hvilket var en god beslutning. Bogen var desværre lidt en skuffelse, men jeg var alligevel virkelig glad for, jeg valgte den. Jeg vil nemlig så gerne gennem alle de Astrid Lindgren bøger, jeg ejer. Så denne udfordring var ret perfekt til at kickstarte det projekt. “Mio, min Mio” gav mig nemlig virkelig meget lyst til f.eks. meget snart at genlæse “Ronja Røverdatter”.

Denne måned var det blevet Rikkes tur til at trække en magisk seddel fra krukken, og det resulterede i følgende:

“Læs en bog der indeholder overnaturlige væsener”

Jeg må indrømme, at jeg faktisk finder denne udfordring en anelse svær. Altså jeg har helt sikkert en del bøger indeholdende overnaturlige væsener, men bare ikke nogen som lige stod frem med det samme. Efter at have tænkt lidt er jeg dog nået frem til et par stykker, som det kunne være. Jeg vil dog ikke vælge lige nu, da jeg slet ikke kan finde ud af, hvilken jeg har mest lyst til at læse. Så vil I vide, hvad jeg ender med, så må I kigge med på Instagram her. Ellers kan I selvfølgelig også vente til næste måneds udfordringsindlæg.

Deltagere I maj: | Gunnhildpersson | Michlauritsen | Karina_cj | Oydisjacobsen | Mit liv, Min blog | Eibes BogblogLæsehest med fantasy |

Skal I være med i juni? Vi ses på #Flyvehjoernet!