Flyvehjørnet #7

Flyvehjørnet #7Flyvehjørnet er startet af Rikke og jeg, og går ud på at vi hver måned trækker en magisk seddel fra en lille krukke, hvor udfra der vil blive bestemt månedens udfordring. Alle er meget velkomne til at deltage, og det kræver nødvendigvis ikke andet, end at man deler sin læsning på de sociale medier med #flyvehjoernet.

Det er blevet april, og foråret er dukket op – eller det varmer i hvert fald op til at komme sådan rigtig frem, hvilket forhåbentlig sker snart. Jeg må indrømme, jeg ikke rigtig forstår, hvor tiden forsvinder hen. Det er som om, at den ene dag, så befinder vi os i starten af den ene måned, og den næste i starten af en helt anden. Men selvom tiden farer forbi, så prøver jeg stadig på at sørge for, at få presset lidt flere bøger ind i min hverdag igen, og jeg tror faktisk, det er ved at lykkes. Ikke mindst fordi udfordringen i Marts fik mig til at tænke lidt kreativt, og samle en bog op, som var meget hurtigt læst, men som alligevel havde stået ulæst i reolen alt for længe. Desuden var denne bog med til at starte en lille gnist af besættelse af en serie af bøger. 😉

Til månedens udfordring besluttede jeg mig nemlig for endelig af få læst Monstre af Mathias Clasen, som er en del af Tænkepauser-serien udgivet af Aarhus Universitetsforlag. Bogen var virkelig interessant, og samtidig var den meget letlæselig, hvilket fungerede rigtig godt. Især fordi den også var ret lærerig, og jeg føler, jeg fik en del ud af de 60 sider, den fyldte.

Bogen gav mig dog lyst til mere, og jeg kværnede derfor også lige Terror af Carsten Bagge Laustsen, Sex af Ditte Trolle og Kærlighed af Anne Marie Pahuus fra samme serie efterfølgende, og jeg skal uden tvivl meget snart læse Litteratur af Dan Ringgaard. I det hele taget skal jeg bare snart læse endnu flere Tænkepauser, da det virkelig er sådan et fedt koncept; hvem vil ikke gerne lære noget, mens de egentlig føler, de hygger sig og tager en tiltrængt pause? Jeg vil i hvert fald gerne.

Udfordringen fra april er lidt anderledes, end udfordringerne plejer at være, men vi håber stadig, I har lyst til at være med:

“Anbefal en bog.”

Ja, som I kan se, så handler det i April om, at anbefale en bog til andre læsere. En udfordring som jeg tror, vil ende med at blive meget inspirerende. Jeg glæder mig i hvert fald allerede meget til at læse jeres anbefalinger, og ikke mindst til at komme med et par selv. Jeg regner med, der kommer mindst ét indlæg på bloggen som svar på udfordringen, men ellers regner jeg med, at jeg vil anbefale lidt forskellige bøger på min Instagram. Så smut gerne derind og følg med, og del også gerne jeres anbefalinger der.

Deltagere i marts: | Mit liv, Min blog | Chriistinna | Charlotterxb | Lunaskaffekrog | Mabrsa | Lykkes_boeger | Pipalukbooks | Xeniasvensson | Malenehu | Læsehest med fantasy | Eibes Bogblog |

Vi ses på #Flyvehjoernet.

#OffCampusDK: Afslutning + vinder af konkurrence

#OffCampusDKSå nåede vi slutningen af måneden, hvilket betyder at mig og Irenes readalong af de to første bøger i Off-Campus serien af Elle Kennedy officielt er slut. Jeg er personligt virkelig glad for, at vi valgte at afholde #OffCampusDK, da jeg ellers ikke ved, hvornår jeg ville have taget mig sammen til at få læst bøgerne, og jeg er så glad for endelig at have nået det. Begge bøger var nemlig super gode, og der er på ingen måde nogen tvivl om, at jeg helt sikkert både skal læse videre i denne serie, men også i resten af Kennedys forfatterskab. Jeg håber i hvert fald, hun har skrevet mere, der er lige så godt.

Jeg kan se på de forskellige sociale medier, at der ikke har været så mange officielle deltagere i vores readalong, hvilket jeg er lidt trist over. For udover at bøgerne virkelig bare skal læses, så er det simpelthen også bare så hyggeligt at gøre læsningen social. Men forhåbentlig er der flere, der har lyst til at dele deres læsning i en evt. kommende readalong. Det kunne i hvert fald være hyggeligt. I må forresten lige sige til, hvis I har en idé til en bog, I godt kunne tænke jer en readalong af; så skal jeg se, om det er noget, jeg kunne have lyst til at lave.

I forbindelse med #OffCampusDK afholdte vi jo også i samarbejde med Flamingo en konkurrence om et e-bogs eksemplar af Dublin Street af Samantha Young, og det er derfor nu blevet tid til at udnævne en heldig vinder. Den heldige vinder blev udtrukket på tværs af deltagerne på Facebook, Twitter og Instagram, og det endte med at blive @anemylund på Instagram, som løber afsted med præmien. Tillykke! Du vil blive kontaktet hurtigst muligt, og så håber jeg, du kommer til at nyde bogen.

#OffCampusDK: Konkurrence

#OffCampusDKI tirsdags var det d. 1/3, og det betyder, at Irene og min readalong af de to første bøger i Off-Campus-serien af Elle Kennedy officielt er begyndt. Vi lægger som sagt ud med Aftalt spil, som vi læser ind til d. 15/3. Jeg startede på bogen i går, og glæder mig allerede meget til at læse videre i den. Jeg er i hvert fald blevet helt hooked! Både Irene og jeg deler vores læsning under #OffCampusDK på de sociale medier, og vi håber meget på, at I også har lyst til det. Det er i hvert fald så hyggeligt at kunne følge med i andres læsning. Har I ingen anelse om, hvilken readalong jeg snakker om? Så tjek indlægget omkring den ud her.

Der er desuden en bonus ved at deltage i readalongen, og ved at benytte sig af #OffCampusDK på de sociale medier. Flamingo har nemlig været så venlige at sponsorere et e-bogs eksemplar af Dublin Street af Samantha Young til en lille konkurrence. Når begge readalongs er slut, vil vi derfor trække lod blandt alle, der har benyttet sig af ovenstående hashtag på enten Facebook, Twitter eller Instagram, samt selvfølgelig også deltaget i readalongen af mindst én af bøgerne.

Vinderen vil blive udtrukket d. 30/3 og få direkte besked via det opslag, hvor hashtagget er blevet benyttet. Desuden vil vi offentliggøre vinderen på vores respektive blogs samme dag.

Deltager nogen af jer i readalongen, og hvor deler I jeres læsning?

Flyvehjørnet #6

Flyvehjørnet #6 - KopiFlyvehjørnet er startet af Rikke og jeg, og går ud på at vi hver måned trækker en magisk seddel fra en lille krukke, hvor udfra der vil blive bestemt månedens udfordring. Alle er meget velkomne til at deltage, og det kræver nødvendigvis ikke andet, end at man deler sin læsning på de sociale medier med #flyvehjoernet.

Er det bare mig, eller er februar fløjet afsted? Jeg synes nærmest lige måneden startede, og nu er den allerede slut igen, og vi træder ind i den første forårsmåned. Det er altså lidt vildt, og jeg har nogle gange lidt svært ved at følge med. Af den grund nåede jeg heller ikke helt at læse den bog færdig, som jeg udvalgte til udfordringen i den forgangne måned. Men den bliver selvfølgelig læst færdig i dag, for i skrivende stund mangler jeg faktisk kun fire kapitler.

Valget faldt på Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren, da jeg pludselig fik virkelig meget lyst til at dykke ned i bogen endnu engang. Og faktisk viste det sig, at jeg stort set har glemt historien fuldstændig, så det er et virkelig godt gensyn, omend jeg dog stadig finder nogle dele af historien en smule kedelige og langtrukne. Men jeg kan helt sikkert også se de fantastiske elementer, som bogen indeholder. Desuden skal jeg helt sikkert også prøve at have opstået filmen, så jeg kan få genset den.

Denne gang har jeg fået lov til at trække en seddel fra den ‘magiske’ krukke, og det førte til denne skønne udfordring:

“Læs en bog af en dansk forfatter.”

Præcis som i sidste måned, så er jeg virkelig også glad for denne måneds udfordring. Først og fremmest er den jo ret åben, og samtidig kan jeg bare så godt lide tanken om at dedikere i hvert fald lidt af måneden til alle de fantastiske forfattere, vi har i Danmark. Endnu engang er jeg dog også lidt usikker på, hvad jeg skal læse; netop fordi udfordringen er så åben.

Jeg tænker dog, udfordringen er en perfekt anledning til måske at kaste mig over Kenneth Bøgh Andersens forfatterskab, eller måske endelig få læst 21 måder at dø af Sarah Engell, som jeg har ville læse længe. Jeg kunne dog også godt finde på at dykke ned i danske novellesamlinger som f.eks. Det du ikke ved eller Historier til drenge #2, for at kunne opleve lidt forskelle danske forfattere. Ellers kunne jeg måske også bare læse et ton af Jürgensen; det er jo en oplagt mulighed. Åh, alle de valg – nu må vi se, hvad jeg ender med.

Deltagere i februar: | Wondrous Bibliophile | Mit liv, Min blog | Bachs bøger | Krammerjunk | Bjorkegholm | Michlauritsen | Xclaus1990 | Asta_lemvigh |

Regner I med at deltage i månedens udfordring, og hvilken bog overvejer I at læse?

#OffCampusDK

#OffCampusDKKender I det med, at I støder på bøger, som I bare må læse, men af en eller anden grund ikke rigtig får det gjort? Det gør jeg uden tvivl, og det er jeg også sikker på, at Irene gør. Vi har i hvert fald flere gange snakket om, at vi virkelig godt kunne tænke os at få læst Off-Campus-serien af Elle Kennedy, men alligevel har ingen af os endnu fået det gjort. Og det er på trods af, at vi har læst op til flere meget positive anmeldelser af bøgerne i serien.

De to første bøger i serien blev i efteråret udgivet på dansk som e-bøger, og der var derfor slet ikke nogen undskyldninger for ikke at læse dem længere. Men alligevel nåede ingen af os til dem, så da vi så, at de i fredags blev udgivet på dansk i paperback, så tænkte vi straks, at det da kun kunne betyde én ting. Nemlig at det helt sikkert var på tide for os at dykke ned i dem – og vi skulle selvfølgelig gøre det sammen. Så var vi jo sikre på, at vi ikke bare udskød læsningen endnu engang.

Vi har derfor valgt at afholde en readalong med de to første bøger, som hedder hhv. Aftalt spil og Lagt på is, og vi vil selvfølgelig meget gerne have jer med. Læsning bliver jo altid endnu sjovere, når man kan få lov til at dele den med andre, og det er netop det denne readalong giver mulighed for. Vi vil nemlig dele vores læsning løbende på de sociale medier under #OffCampusDK, og vi håber meget på, at I også har lyst til dette.

Vi har valgt at splitte readalongen op i to dele, således at vi læser Aftalt spil fra 1. marts til 14. marts og Lagt på is fra 15. marts til 29. marts. Datoerne er dog selvfølgelig ikke fuldstændig faste; hvis man læser den første bog færdig før tid, og slet ikke kan vente med at gå i gang med den næste, så skal man selvfølgelig ikke afholde sig fra dette. Det er desuden også muligt kun at vælge at deltage i readalongen for én af bøgerne. I det hele taget er det en meget afslappet readalong, som bare går ud på at få læst og have det sjovt.

Kender I ikke bøgerne, så smut ind og læs om dem her.

Regner I med at deltage i readalongen?