Status på GR-challenge

Status på GR-challengeSå er vi over halvvejs igennem året, hvilket vil sige at det må være tid til at give en lille status på, hvordan min læsning er gået de sidste måneder.

Jeg har jo ikke sat nogen deciderede læseudfordringer for mig selv i år, da jeg gerne ville lade min læsning være fuldstændig åben, og bare dykke ned i de forskellige bøger, når jeg har lyst. Læs evt. lidt mere om det her. Og det er jeg virkelig glad for – jeg har i hvert fald virkelig nydt, at jeg ikke har skulle forholde mig til nogen bøger, som jeg SKULLE læse.

Jeg har sat min mål på Goodreads til at være 100 bøger, og det må siges at gå ret godt med det mål. Jeg har nemlig allerede læst 72 bøger, og er derfor i følge Goodreads hele 24 bøger foran. Hvilket jo er virkelig skønt! Især fordi jeg samtidig har læst en masse skønne bøger i år.

Idet jeg er så mange bøger foran mit læsemål, er jeg også meget sikker på, at jeg når over de 100 læste bøger i år. Jeg kan dog ikke helt finde ud af, om jeg skal ændre på mit mål eller ej. For egentlig har det jo ikke noget at sige, om jeg kommer over mit mål – men derfor kunne det måske alligevel være rart at se, om jeg måske er bagud ift. det mål, jeg så ville vælge. Det må jeg se på, når jeg når dertil.

Hvordan går det med jeres bogudfordringer i år?

Sommerferielæsning 2015

TestI fredags var jeg til min sidste eksamen på dette semester, hvilket betyder, at jeg nu officielt har sommerferie helt indtil september. Det er altså skønt! Især fordi jeg ikke har de vilde planer for ferien – jeg skal ‘bare’ besøge min familie, en smuttur Sverige og ellers bare slappe fuldkommen af, og det gør jeg aller bedst med læsning.

Jeg har derfor udvalgt en lille bunke – okay, løgn! En ret stor bunke af bøger, som jeg gerne vil bruge sommerdagene i selskab med. Der er dog selvfølgelig plads til forandring, og bunken er derfor også mest ment som inspiration for mig selv. Det er derfor på ingen måder sikkert, at nedenstående bøger er dem, jeg ender op med at læse – men det er de bøger, som jeg lige nu tænker, vil være perfekte.

Udover disse har jeg desuden også en del bøger på min Kindle og på Mofibo, som jeg gerne vil nå i løbet af sommeren. Så jeg kommer da i hvert fald ikke til at kede mig 😉

  • Confess af Colleen Hoover
  • Den hvide pige af Jon Rex Laugen
  • Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee (er jeg pt. i gang med)
  • Et frækt væddemål af Jamie McGuire
  • Hr. Penumbras døgnåbne bogbutik af Robin Sloan
  • I’ll Meet You There af Heather Demitrios
  • Mino & dragen af Frederik Brinth Christiansen (er jeg pt. i gang med)
  • Moskitoland af David Arnold
  • My Life with the Walter Boys af Ali Novak
  • Nattens fucking magi af Leila Sales
  • Prodigy af Marie Lu
  • Ready Player One af Ernest Cline
  • Split Second af Kasie West
  • Sådan opfinder man en pige af Caitlin Moran
  • Tvivlen af Anna Tood
  • Ugly Love af Colleen Hoover
  • Uhyret i Loch Ness af Jesper W. Lindberg (læste jeg allerede i går)
  • Wonder af R.J. Palacio

Med ovenstående bøger regner jeg også med, at lege med i Plusbogs Sommerlæseleg. Der burde i hvert fald være mindst én bog, der kan høre til hver kategori – i hvert fald når man også tager de bøger på Kindle, som jeg også håber på at nå. Desuden har jeg faktisk allerede udfyldt nogle af kategorierne, så det er jo bare skønt.

Hvad planlægger I at læse i løbet af sommeren?

Lad os læse “Dræb ikke en sangfugl” sammen

Lad os læse Dræb ikke en sangfugl sammenI midten er juli udkommer Sæt en vagtpost ud af Harper Lee; fortsættelsen til Dræb ikke en sangfugl, og i den forbindelse afholder Lindhardt og Ringhof en read-along af netop Dræb ikke en sangfugl, for at folk kan være helt klar til den nye udgivelse – enten ved at læse den for første gang eller give den en genlæsning.

Read-alongen starter i dag, og varer til og med d. 24/6. Lindhardt og Ringhof har lavet en oversigt over, hvordan de læser den. Altså hvor mange kapitler de tænker sig at læse hver dag i løbet af read-alongen, men man må selvfølgelig også sluge den på meget kortere tid eller benytte hele resten af måneden. Det vigtigste er bare, at man får læst bogen på et eller andet tidspunkt.

Jeg har aldrig selv fået taget mig sammen og læst Dræb ikke en sangfugl af Haper Lee, men jeg har længe har lyst til at læse den, og jeg tænker derfor, at denne read-along er et fantastisk tidspunkt at få det gjort på. Jeg deltager derfor selvfølgelig selv i den; selvom jeg dog ikke er helt sikker på, jeg “overholde” planen fuldstændig, da jeg er lidt eksamensramt i næste uge. Men jeg vil uden tvivl prøve.

Kunne du selv have lyst til at deltage? Så læs mere her, hvor du også finder “planen” for læsningen og del din læsning på Instagram med #dræbikkeensangfugl.

Bøgers opsætning

Bøgers opsætningFor nogle uger siden læste jeg et interessant indlæg over hos Anika Eibe om, hvor meget layout og tekstopsætning kan gøre og betyde for en læseoplevelse. Først nikkede jeg bare genkendende til det, men lidt tid efter læste jeg så en bog, hvor layoutet netop fik bogen til at virke helt uoverskuelig for mig, selvom den egentlig var både kort og forholdsvis let læselig, og det fik mig til at tænke over mit eget forhold til teksopsætning i bøger.

Bøgers opsætning har nemlig end del at sige for min læseoplevelse. Altså det er selvfølgelig ikke det, jeg bedømmer en bog ud fra, men er det f.eks. en bog, som jeg ikke er helt så vild med, så er der stor risiko for, at jeg finder den endnu dårligere, hvis teksten er sat dårligt op. For mig gør det nemlig oftest læseoplevelsen meget tung og træls, hvis en tekst f.eks. ikke har ordentligt mellemrum mellem tekststykker og/eller magenerne er alt for små.

Desuden irriterer det mig også grusomt, hvis dialog ikke er markeret på en ordentlig og overskuelig måde. Ment på den måde, at dialogen f.eks. ikke er sat op på en oplagt måde i forhold til, hvornår man automatisk ville skifte linje normalt – eller hvis en af personerne f.eks. holder en pause i dialogen, for kort tid efter at sige noget igen.

Derudover kan jeg blive noget så sur på bøger, der ikke indeholder kapitler, eller på en anden måde inddeler teksten i bidder. Jeg er nemlig en af dem, som har det meget svært ved at holde pause i min læsning, hvis jeg ikke er ved et nyt kapitel eller en tydelig opdeling i teksten. Derfor har jeg meget svært ved det, hvis bøger ikke indeholder nogle former for dette; det tvinger mig nemlig til, at stoppe midt i teksten, og det er jeg virkelig ikke glad for. Desuden synes jeg bare, at bøger uden disse naturlige stop kan komme til at virke ret overvældende, netop fordi man aldrig når til et punkt, hvor det føles fuldstændig naturligt at holde pause (også bare for et øjeblik).

Hvordan har I det med bøgers opsætning? Er det også noget, der påvirker jeres læsning, hvis det er gjort ’dårligt’?

Bogudgivelser i juni 2015

I februar lavede jeg et indlæg med en liste over kommende udgivelser for foråret og juni. Find den her, hvis I endnu ikke har set den. På daværende tidspunkt var der dog ikke kommet særlig mange af junis udgivelser frem, og jeg tænker derfor, at I skal have en liste over disse. Især fordi jeg har fundet frem til hele 14 (danske) udgivelser i juni, som jeg selv er meget interesseret i på en eller anden måde. Faktisk er det de fleste af dem, som jeg slet ikke kan vente på at læse.

Som altid linker bogens titel til bogens på forlagets hjemmeside eller Saxo, hvis den endnu ikke findes på forlagets hjemmeside. Vær desuden opmærksom på at udgivelsesdatoer kan ændre sig – det er derfor altid en god idé at eftertjekke de bøger, man er interesseret i hos forlaget selv. Jeg opdager nemlig desværre ikke selv alle ændringer.

1/6: Da hun forsvandt af Gayle Forman (Gyldendal)
1/6: Kærlighedsbreve til de døde af Ava Dellaira (Forlaget Ordenes By)
1/6: Sandheden om Harry Quebert-sagen af Joel Dicker (paperback – Rosinante)
4/6: Perlen af John Steinbeck (Lindhardt og Ringhof)
4/6: Prodigy af Marie Lu (Carlsen)
6/6: Forsvundet af Sophie Mckenzie (Carlsen)
8/6: Lola og Naboens søn af Stephanie Perkins (Carlsen)
9/6: Blood of my Blood af Barry Lyga (Høst & Søn)
9/6: Kunsten at forelske sig af Cecelia Ahern (People’s Press)
9/6: Store små løgne af Liane Moriarty (Politikens Forlag)
11/6: Mit hjerte og andre sorte huller af Jasmine Warga (Nyt Nordisk Forlag)
12/6: AutoAtlas af Bjørn Themsen (Forlaget Fuglekøjen)
12/6: Den lille pige der havde slugt en sky så stor som Eiffeltårnet af Romain Puértolas (Rosinante)
23/6: Tvivlen af Anna Todd (People’s Press)

Hvilke (danske) udgivelser glæder I jer mest til I juni?