Læsning

Sex i young adult litteratur

| Simone Hagemann

IMG_4920 - Kopi - KopiDer er for lidt sex i young adult (YA) bøger! Det er i hvert fald min mening. Jeg synes, det er helt utroligt sjældent, man ser sex i YA litteratur, og hvis der endelig er sex, så er det oftest noget, der bliver sprunget meget hurtigt og elegant over. Hvilket jeg virkelig synes er forkert.

Det er ikke fordi, jeg mener, der skal være lange beskrivende sexscener i bøgerne, jeg synes bare, at ingen sex er for lidt. Især når bøgerne handler om kærlighed og/eller det at vokse op. Sex er jo netop en rigtig stor del af livet, og efter min mening er det især i teenageårene, at man burde have fokus på lige netop sex i bøger. Det er nemlig her, at rigtig mange begynder at tænke på og måske selv have sex, og jeg synes derfor, det virker helt forkert, at der netop ikke er noget om sex i de bøger, der er skrevet med denne aldersgruppe for øje.

Bøgerne skal dog ikke indeholde sex bare for sexens skyld. Det skal selvfølgelig passe ind i historien, og jeg synes heller ikke, det som sådan er meget nødvendigt, at have fokus på selve sexdelen. Det, jeg virkelig mener, der mangler, er nemlig alle følelserne og tankerne, som sex fører med sig. Efter min mening burde der nemlig være meget mere fokus på dette i YA, da det lige netop kan være med til at gøre således, at folk får et ’ordentligt’ forhold til sex.

Når ovenstående er sagt, så er der selvfølgelig allerede forskellige YA bøger, der indeholder sex, og som behandler emnet på gode og mindre gode måder. Og hvis man virkelig vil læse om sex, så kan man ofte bare hive fat i en new adult (NA) bog, da mange af disse indeholder sex på en eller anden måde. Efter min mening er det dog stadig vigtigt, at der bliver udgivet flere YA bøger, der behandler emnet på en god måde, og som ikke bare springer over, hvor gærdet er lavest, fordi forfatteren f.eks. ikke har lyst til på nogen måder at kunne komme til at støde nogen. For når det kommer til sex, så tror jeg dette er svært uanset hvad – men det betyder jo ikke, at der ikke er behov for at have det i YA. Desuden synes jeg, at sex i YA kan være med til at gøre bogen mere realistisk, da sex jo netop på en eller anden måde er en vigtig del af det at være teenager.

Hvordan har I det med sex (eller mangel på samme) i YA?

Anbefal mig sommerlæsning

| Simone Hagemann

Anbefal mig sommerlæsningPræcis som sidste år, så skete der et eller andet med min læsestil, idet vejret blev en anelse varmere, fuglene rigtigt begyndte at pippe, og naturen sådan rigtigt begyndte at springe ud igen. Desuden er vi lige gået ind i maj, og med denne måned begynder jeg nærmest at kunne dufte sommer og frihed – også selvom der realistisk nok lige går nogle uger, før friheden sådan rigtig indfinder sig, da der jo lige er to eksamensopgaver, der skal skrives først (eller altså den ene er heldigvis allerede næsten færdig).

Men tilbage til ændringen af min læsestil, så har jeg endnu engang fået lyst til at læse lidt mere lette, fluffy og søde sommerbøger – som dog også godt må røre mig på en eller anden måde. Det må meget gerne være new adult, da jeg er blevet ret glad for den genre på det sidste; men jeg siger bestemt heller ikke nej til forslag på gode young adult eller ‘voksenbøger’. Bøgerne må meget gerne være på engelske, men det gør bestemt heller ikke noget, hvis de er danske/oversat til dansk.

Jeg tænker, at bøgerne gerne må være lidt i stil med nedenstående. Selvom de nedenstående bøger dog er ret forskellige, så håber jeg, det hjælper lidt på at forstå, hvilke slags bøger jeg leder efter anbefalinger af. Desuden må det meget gerne være nogle bøger, som ikke er helt så kendte – men det er ikke et krav. Jeg skal nok blive glad for anbefalingen uanset hvad. Jeg har forresten selvfølgelig planer om at læse resten af bøgerne i serien ved de af de nedenstående, som er en del af sådan en.

  • Anna og det franske kys af Stephanie Perkins
  • Full Measures af Rebecca Yarros
  • Maybe Someday af Colleen Hoover
  • Mødet af Anna Todd
  • On the Fence af Kasie West (eller ja, egentlig bare alle hendes bøger)
  • Summer-serien af Jenny Han
  • This is Falling af Ginger Scott
  • Vores ø af Tracey Garvis Graves

Kom så med alle jeres skønne anbefalinger – jeg ved i sidder med nogle, som jeg bare MÅ kende til.

Om bøger og aldersgrupper

| Simone Hagemann

Om bøger og aldersgrupperEr det bare mig, eller er det ikke som om, der indenfor det sidste års tid er kommet rigtig meget fokus på bøger og aldersgrupper? Jeg synes i hvert fald ofte, jeg ser kommentarer om, om den og den aldersgruppe kan læse en bestemt bog, og voksne der f.eks. prøver at ’forsvare’, hvorfor de stadig læser ungdoms- og børnebøger. Dette er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men efter min mening er den en smule problematisk, at fokusset er blevet så stort, som det egentlig er. Folk er meget forskellige, og ligeledes er bøger. Jeg synes derfor ikke rigtig, man som sådan kan sige, at en bestemt bog kun passer til én bestemt aldersgruppe.

Selvfølgelig er der nogle bøger, som en bestemt aldersgruppe vil få mere ud af at læse end folk i en anden aldersgruppe, men det skal vel ikke holde disse folk tilbage fra at læse bogen. Selvom de måske ikke får lige så meget ud af den, så kan det jo f.eks. stadig være rigtig god læsning og ikke mindst underholdning. Derfor synes jeg f.eks. også, at det er helt fint, hvis folk læser ungdomsbøger – for selvom der er nogle ting i dem, som måske ikke er så relevant for en lidt ældre aldersgruppe, så kan de jo sagtens læse dem som ren underholdning.

Hvad angår yngre aldersgrupper, og de bøger de kan læse, så synes jeg heller ikke, man som sådan kan sætte et markat på, hvilke bøger disse kan læse. Nogle vil uden tvivl have det bedst med at læse bøger, der er skrevet til den aldersgruppe, de selv befinder sig, mens andre vil have bedst af bøger, der er beregnet til yngre eller ældre aldersgrupper. Og hvis et barn f.eks. har lyst til at læse en bog beregnet til voksne, så kan jeg virkelig ikke se problemet – altså i hvert fald ikke, hvis man f.eks. som forældre selv har læst den først, og kan sige god for, at den ikke er for upassende til barnet. Jeg læste f.eks. flere bøger beregnet til ældre aldersgrupper, da jeg stadig lå rimelig langt fra den aldersgruppe, og det er jeg sikker på, har været en rigtig god ting. Jeg føler i hvert fald, jeg lærte rigtig meget af disse bøger, også selvom der måske var ting, jeg ikke helt forstod på den måde, som det egentlig skulle.

Efter min mening bør man altså fokusere lidt mindre på bøgers aldersgrupper, men i stedet vende blikket mod den person, som gerne vil læse en bestemt bog, og ud fra ham/hende bedømme, om bogen vil være et godt match.

Hvordan har I det med bøger og aldersgrupper? Føler I også, der er kommet lidt for meget fokus på alder og bøger, og at det er vigtigere at fokusere på personen, end på hvilken aldersgruppe en bog ’tilhører’?

En refleksion over begrebet ‘spoiler’

| Simone Hagemann

AnmeldelsespolitikDe sidste par uger har jeg tænkt en del over begrebet spoiler. For hvornår er noget en spoiler, og hvornår bliver noget ’almindelig’ viden? Desuden tænker jeg, at spoilers kommer meget an på personen. Noget jeg opfatter som værende en spoiler, kan f.eks. være helt ’almindelig’ og måske nærmest ligegyldig viden for andre. Derfor er det efter min mening f.eks. rigtig svært at finde ud af, hvornår man skal passe på med at nævne forskellige ting i bøger. Men også hvornår man kan tillade sig at sige til andre, at en oplysning de giver om en bog, altså er en spoiler. For hvad nu hvis det kun er mig, der opfatter det således?

Desuden har jeg svært ved at finde ud af, hvor lang tid efter en bogs udgivelse og/eller popularitet, det er okay at begynde at give oplysninger, som kan virke som eller direkte er en spoiler. Egentlig burde svaret jo være aldrig; for det er jo altid virkelig irriterende at få spoilet en bog – det kan i hvert fald ødelægge læseoplevelsen fuldkommen for mig, men alligevel er der nogle ting i bøger, som efterhånden burde være så kendte, at de var okay at snakke om.

Klassikere burde jo egentlig også være okay at fortælle om (også med lidt spoiler-agtige beskrivelser), da man burde havde læst dem, man finder interesse i, og dermed være lidt ligeglad med at få spoilet noget ved andre. Sådan forholder det sig bare ikke altid. Jeg læser f.eks. ikke særlig mange klassikere, men der er en del, jeg gerne vil læse på et tidspunkt – bare ikke lige nu, og jeg synes jo ikke, det er særlig fedt f.eks. at få spoilet hele plottet, bare fordi jeg endnu ikke er noget til dem. Jeg kan dog alligevel godt se, at det nogengange kan være nødvendigt, for f.eks. at nå frem til en pointe, men derfor irriterer det mig stadig.

Det der irriterer mig mest ved spoilers er dog, udover det kan være svært at bedømme, at noget er en spoiler, når spoilers kommer fuldkommen uventet. Jeg kan sagtens leve med div. spoilers, så længe jeg bliver advaret om dem, og dermed selv kan beslutte, om jeg vil kende til dem eller ej. Men når jeg får smidt en spoiler i hovedet uden advarsel overhovedet, så bliver jeg altså sur. Efter min mening er det bare aldrig i orden – heller ikke selvom informationen måske burde være ’almindelig’ viden.

Hvordan har I det med spoilers? Synes I også, det kan være svært at finde ud af, hvornår noget er en spoiler, og hvornår det er ’almindelig’ viden?

Om at læse med ørerne

| Simone Hagemann

Om at læse med ørerneHvis det skulle være gået nogen forbi, så har Mofibo fået tilføjet lydbøger til deres sortiment. Jeg var egentlig selv lidt ligeglad med det, da de annoncerede, det snart ville komme; lydbøger er nemlig ikke noget, jeg har haft de bedste oplevelser med i fortiden.

Som barn har jeg hørt en del lydbøger (eller jeg har da i hvert fald hørt Freddy-serien af Dennis Jürgensen en del gange som lydbog), og jeg nød det virkelig. Det var bare så rart, man kunne putte en lydbog i ørerne, når der ikke var nogen af mine forældre, der lige gad læse højt for mig. Som jeg blev ældre, og blev bedre og bedre til at læse blev lydbøgerne dog faset stille og roligt ud af mine vaner.

Jeg havde nemlig ikke længere tålmodighed til lydbøger, og hver gang jeg prøvede, så blev jeg simpelthen så irriterede over, hvor langsomt det gik. Jeg ville jo selv kunne læse bogen på den halve tid. Og det med at lave andre ting imens, virkede heller ikke for mig – jeg fokuserede nemlig alt for meget på de andre ting, og glemte lidt at lytte til historien.

Ovenstående gør sig stadig gældende, men jeg har fundet ud af, at jeg faktisk ret godt kan lide lydbøger. Jeg er dog startet ‘stille’ ud, med at genhøre Jürgensen bøger, som jeg tidligere har læst/fået læst højt, og dermed allerede kender historierne; omend jeg ved flere af dem af glemt en del detaljer. Jeg hører dem mest, når jeg skal sove, men er også i løbet af den sidste uges tid begyndt at høre dem, når jeg laver andre dagligdagsting såsom at vaske op. Især under opvask fungerer det nemlig rigtig godt, da jeg ikke har så meget andet, jeg kan komme til at prøve at lytte til.

Jeg er desuden også begyndt at lytte til lydbøger, når jeg går frem og tilbage i skole; for selvom det kun er få minutter om dagen (jep, jeg bor nærmest lige ved siden af mit studie), så giver det alligevel lidt i den lange ende – og samtidig nyder jeg især at starte min morgen med f.eks. Torben Sekovs stemme i ørerne. I det hele taget er jeg faktisk blevet god til at tænke, at jeg da godt lige hurtigt kan høre lidt lydbog, mens jeg gør dit og dat. Og det tror jeg er en rigtig god udvikling til, at jeg i fremtiden kommer til at høre endnu flere lydbøger.

Jeg er i hvert fald blevet ret hooked på formatet, og pt. drømmer jeg om at høre rigtig mange af især Jürgensens lydbøger på Mofibo. Specielt fordi jeg virkelig også synes, at Mofibo har fået lavet deres lydbogssystem rigtig godt. Jeg har i hvert fald stort set aldrig problemer med det, og samtidig har de altså bare et rigtig godt udvalg.

Hvordan har I det med lydbøger?