Læsning

Igangværende bogserier og en oversigt

| Simone Hagemann

40+ igangværende serier - er det mangeDen anden dag fik jeg endelig styr på alle de serier, som jeg pt. er i gang med at læse. Det er noget, jeg har ville længe, men jeg har bare ikke kunne tage mig sammen, eller finde på en let og overskuelig måde at sørge for at holde overblikket over dem. Det var dog lige indtil, Irene for lidt tid siden skrev et blogindlæg, hvor hun viste frem, hvordan hun via en meget simpelt liste, havde gjort det (se indlægget her). Det er nok ikke verdens mest originale idé at lave en liste over igangværende serier, men hendes var simpelthen bare, hvad jeg manglede. Jeg stjal derfor fuldstændig idéen fra hende, og har derfor nu et rigtig godt overblik over serierne.

Da jeg var færdig med at finde ud af, hvilke serier jeg pt. er i gang med, og som jeg gerne vil fortsætte min læsning af, blev jeg faktisk lidt overrasket over, at det ikke var flere. Jeg fik nemlig tallet til i første omgang at være 42 serier (jeg havde glemt nogle enkelte), hvilket jeg skrev på Twitter, og jeg var meget overrasket over folks reaktion. Der var nemlig en del, der synes, det var rigtig mange.

Og ja, det er måske ret mange serier at være i gang med, men for mig er det helt naturligt, at jeg altid vil have gang i en masse serier. Jeg læser rigtig meget af især YA og krimi, og når man læser de ting, så er det nærmest umuligt ikke også at læse serier. Stort set alt bliver jo nærmest lavet til en eller anden form for serie i øjeblikket; inden for både YA og krimi er det i hvert fald sjældender at se en standalone end en bog, der er en del af en serie. Og serier skræmmer mig på ingen måder væk – selvom en god standalone også kan være fantastisk nogen gange.

Derfor synes jeg heller ikke, at 40+ er mange serier at være i gang med, og jeg bliver på ingen måder overvældet eller stresset over det. Specielt ikke fordi flere af serierne jo ikke nødvendigvis er nogen, jeg vil læse videre i lige nu – det er bare nogen, jeg gerne vil læse videre i på et tidspunkt. Desuden er der mange af serierne, hvor jeg kun har læst den første bog, da der enten ikke er kommet flere bøger i serien endnu, eller bare fordi jeg ganske enkelt endnu ikke lige er kommet til den serie – men det gør jeg jo helt sikkert på et tidspunkt.

Som billedet viser, har jeg valgt at lave tre forskellige oversigter over serier. Den ene er over serier, jeg pt. er i gang med at læse (klik på billedet for at kunne se titlerne ordentligt), den anden er over graphic novels/comics, jeg er i gang med, og den sidste er en oversigt over de serier, jeg meget snart vil starte på, og hvor jeg ejer mindst én af bøgerne i serien.

Hvordan har I det med serier? Er I også selv i gang med en del? Og hvordan holder I styr på, hvilke I er i gang med?

“I am too fond of reading books to care to write them.”

| Simone Hagemann

I am too fond of reading books to care to write themNår man læser så meget, som jeg gør, så er der et spørgsmål, som man ofte bliver stillet. Jeg er i hvert fald blevet stillet det adskillige gange. Spørgsmålet lyder noget i stil med: “Vil du så gerne være forfatter”? Og nej, det har jeg ingen planer om.

Jeg har i løbet af mit liv skrevet flere små korte historier, men ingen af dem er nogensinde blevet gjort færdige. Ganske enkelt fordi jeg meget hurtigt er blevet trætte af dem, og kvaliteten derfor også har været derefter. Desuden er det ikke noget, jeg gør længere – selvom jeg egentlig har nogle spændende idéer til bøger.

Desuden ved jeg, at der er mange, der skriver meget bedre end mig, og som rent faktisk også interesserer sig for at skrive. Og hvorfor skulle jeg så selv skrive, når jeg istedet kan bruge min tid på at læse andres bøger og små skriverier? Jeg vil i hvert fald meget hellere bruge et par timer om dagen i selskab med andres bøger, end jeg ville med noget, jeg selv havde skrevet.

Det er dog som om, at folk ikke helt forstår mig, når jeg forklarer ovenstående. Hvilket jeg må indrømme, jeg ikke helt forstår. I mit hoved er det jo dumt, at ‘tvinge’ mig selv til at skrive noget, når jeg ikke brænder for det – heller ikke selvom, jeg måske har god erfaring med, hvad der fungerer i bøger. Jeg er nemlig sikker på, at det helt sikkert også vil kunne ses i mine skriverier, og så vil jeg da meget hellere måske hjælpe andre, ved f.eks. at være betalæser.

Hvad siger I? Er det også noget, I ofte bliver spurgt om, og hvad er jeres svar til det? Skriver I selv?

Noget om klichéer

| Simone Hagemann

Min kæreste spurgte tidligere, om han ikke måtte få lov til at skrive et gæsteindlæg, da han gerne ville diskutere emnet klichéer med jer. Og da jeg fandt hans tanker ret interessante, fik han selvfølgelig lov til dette. Jeg vil derfor nu give ordet til min kæreste.Noget om klichéer

Kender vi ikke alle det at blive fortalt om en ny bog og få at vide, at den er fyldt med klichéer, og derfor nok bare skal springes over? Eller at klichérne i hvert fald bliver fortalt om med en negativ klang?

Men er en kliché nødvendigvis kun en dårlig ting for en historie?
Hvis vi skal undgå klichéer, skal vi prøve at skabe nyt i vores historier. Men på et eller andet tidspunkt, vil vi vel ramme et punkt, hvor alt er blevet til klichéer, og selv de skøreste og mest langt ude historier vil blive omtalt som klichéer.

Hvis en historie handler om et bestemt emne eller indeholder personlighedstyper, vi muligvis har set før, skal det så trække ned netop, fordi vi har set det før? Man burde vel mere se på, om klichéen egentlig fungerer og passer ind i historien, end på hvorvidt det er set før.

Selvfølgelig kan det trække læseoplevelsen af en bog ned, hvis den bliver alt for forudsigelig, men er det kun klichéernes skyld, at en bog bliver således? Det afhænger vel også en del af, hvilket læser det er, der læser bogen. En hyppig læser vil nok oftere kunne forudse plottet i en historie, end en ny læser, da denne læser nok har mere erfaring udi dette end den nye læser. Desuden kan forfattere jo også benytte sig af klichéer aktivt, og rent faktisk bygge spændende og udforudsigelige plot twist op omkring dem. Men disse måder at benytte klichéer til plot twist ender vel også med at blive klichéer på et tidspunkt, hvor man så igen skal til at undgå at benytte disse.

Hvad, der bliver kliché, er vel også op til den enkelte læser, og afhænger vel mest af alt af, hvordan læseren opfatter disse kliché. Siden klichéer netop kan være en subjektiv holdning, så burde det vel heller ikke kunne trække ned ved en bog, da det opfattes forskelligt fra læser til læser. Dermed ikke sagt, at det ikke er værd at nævne, når vi omtaler bøger, da det kan være med til at skabe diskussion om, hvorvidt en bog var for forudsigelig eller om den måske skulle have haft en kærlighedstrekant mindre.

For mig behøver en historie ikke at være nyskabende for at være god, og jeg kan personligt godt leve med klichéer, selv når de gør således, at jeg kan forudse slutningen, eller gætte hvem der overlever og dør. Netop fordi jeg ved dette til dels skyldes, at jeg har læst/set så mange forskellige historier, at en masse forskellige elementer nok vil være kliché for mig.

Hvordan har I det med klichéer? Er det nødvendigvis en negativ ting?

Forårsudgivelser 2015

| Simone Hagemann

I efteråret skrev jeg om, hvor meget jeg holder af efterårssæsonen, hvad angår nye udgivelser. Ja, faktisk skrev jeg, at det er den sæson, hvor jeg er mest begejstret for de nye udgivleser. Men måske ændrer det sig i år? Forårssæsonen (fra i dag til og med juni)  ser i hvert fald ud til at være helt fantastisk, hvad angår nye udgivelser. Der kommer simpelthen så mange interessante bøger, som jeg gerne vil læse.

Jeg har derfor endnu engang valgt at lave en oversigt over de kommende udgivelser. Denne gang kigger jeg også kun på de danske udgivelser (inkl. oversættelser), da oversigten simpelthen ville blive alt for lang og uoverskuelig, hvis jeg også tog de engelske med.

Præcis som sidst linker titlerne til bogen på forlagets hjemmeside eller Saxo (hvis de endnu ikke er synlige hos forlaget), så I via dette link kan læse beskrivelser af bøgerne. I skal desuden stadig være opmærksomme på, at udgivelsesdatoerne kan ændre sig.

Nogle af bøgerne i oversigten har jeg allerede læst, men de kommer på alligevel, da det uden tvivl er bøger, der er værd at lægge mærke til.

Februar
10/2: Jeg er desværre død og kan ikke komme i skole i dag af Sara Ohlsson (Turbine)
12/2: Sådan ser lykken ud af Jennifer E. Smith (Høst & Søn)
13/2: Hende du forlod af Jojo Moyes (Cicero)
16/2: Stålhjerte af Brandon Sanderson (DreamLitt)
24/2: Kirurgen af Tess Gerritsen (Jentas)
24/2: Jeg ved ikke hvorfor jeg er her af Henrik Rasmussen (People’s Press)
25/2: Når man kysser med øjnene af Carsten Flink (Turbine)

Marts
2/3: Kære Nicolai af Sine Simonsen (Mellemgaard)
3/3: Den med Richard Lange af Emma Elisabeth Nielsen (Gyldendal)
5/3: Revolution af Louise Haiberg (Tellerup)
5/3: Skovens hemmelighed af Jon Rex Laugen (Tellerup)
7/3: Skyggernes bog af Haidi Wigger Klaris (Tellerup)
11/3: Monster af Patrick Ness (Gyldedal)
24/3: Historien om A.J. Fikreys liv af Gabrielle Zevin (Lindhardt & Ringhof)

April
9/4: Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr (Politikens Forlag)
10/4: Anna og det franske kys af Stephanie Perkins (Lindhardt & Ringhof)
10/4: Syv små soldater af Tory Parsons (Rosinante)
16/4: Half wild af Sally Green (Carlsen)
24/4: Blod på sneen af Jo Nesbø (Modtryk)
30/4: Hvor intet kan røre dig af Simone Vlugt (Punktum)
30/4: Endnu en Kathrine af John Green (Høst & Søn)

Maj
13/5: Blood of my blood af Barry Lyga (Høst & Søn)
29/5: Vi var løgnere af E. Lockhart (Høst & Søn)

Juni
4/6: Da hun forsvandt af Gayle Forman (Gyldendal)
9/6: Store små løgne af Liane Moriarty (Politikens Forlag)

Har jeg overset en spændende udgivelse? Så smid en kommentar, så andre kan se den. Hvilke udgivelser glæder I jer mest til?

“Make it a rule never to give a child a book you would not read yourself.”

| Simone Hagemann

Make it a rule never to give a child a book you would not read yourselfJeg læser børnelitteratur. Billedbøger, letlæsningsbøger og lidt længere børnebøger – jeg læser det hele. Og så selvom jeg langt fra at være barn længere. Jeg læser dog ikke helt så meget børnelitteratur, som jeg ville ønske, men når jeg gør det, så elsker jeg det virkelig.

Der er bare et eller andet helt specielt ved at dykke ned i en børnebog. De indeholder for det meste virkelig skønne universer, og fuldstændig fantastisk udarbejdet fortællinger. Desuden virker de fleste nærmest magiske, også selvom de egentlig ikke er det. Jeg elsker desuden også, at de for det meste indeholder rigtig mange gode budskaber, men som ikke virker belærende.

Derudover føler jeg, at de fleste børnebøger også indeholder noget for voksne. Det lade sig være budskaber, som en voksen vil forstå anderledes end et barn, eller være små detaljer som kun blive opfanget af en bestemt aldersmæssig gruppe. En børnebog kan altså forstås vidt forskelligt af et barn og en voksen, men samtidig kan voksne lade sig opsluge på præcis samme måde, som et barn vil gøre.

Desuden føler jeg ikke, at man ikke kan læse en børnebog uden at have læst den som barn. Selvfølgelig er der nogle børnebøger, som man uden tvivl får mest ud af at læse, når man tilhører den aldersgruppe, som bogen er skrevet til. Men det betyder vel ikke, at man alligevel sagtens kan læse den, selvom man er ældre? For mig handler det mest om, om jeg kan relatere til historien eller personerne på en eller anden måde – og hvorfor skulle jeg ikke kunne det som voksen? Jeg har jo været barn på et tidspunkt.

Jeg genlæser derfor heller ikke kun børnebøger, men læser også børnelitteratur, som jeg ikke har læst som barn. Og disse bøger kan betyde præcis lige så meget for mig, som en ungdoms- eller voksenbog ville gøre. Derfor har jeg også flere yndlingsbøger, som er børnebøger, jeg har læst, da jeg ikke længere var et barn.

Læser I også børnebøger, selvom I er voksne?