Læsning

Hjælp: Idéer til let fluffy forårslæsning

| Simone Hagemann

Hjælp - inspiration til let fluffy forårslæsningForårets indtog, de længere dage og mere sol og varme har påvirket mit læsehumør. Jeg har ikke fået lyst til at læse hverken flere eller færre bøger, men jeg har fået lyst til at læse en bestemt type bøger. Jeg har nemlig fået virkelig meget lyst til at læse lette, fluffy og/eller romantiske bøger.

Der er dog det problem, at jeg ikke helt føler, jeg ejer nogle af disse. Eller i hvert fald ejer nogle bøger af denne type, som jeg endnu ikke har læst. Jeg kan selvfølgelig tage fejl, og jeg gør det nok også. Det vil i hvert fald undre mig, hvis jeg ikke kunne finde mindst én i min samling. Men jeg er simpelthen så uinspireret, og kan virkelig ikke finde på, hvilke bøger af denne type, jeg skal læse i øjeblikket, og det er her, I, kære læsere, kommer ind i billedet. Jeg kunne nemlig virkelig godt tænke mig, at I kom med nogle forslag til mig!

Bøgerne skal være af ovennævnte type; lad det sig være chick-lit, contemporary (romance) eller måske endda erotik. Desuden skal bogen/bøgerne meget gerne være oversat til dansk, da jeg på trods af mit indlæg den anden dag om at læse på engelsk, har mest lyst til dansk i øjeblikket. Hvis I dog har en bog, I bare synes, jeg skal læse, som (endnu) ikke er oversat, så smid den dog alligevel!

Har I nogle forslag?

EDIT d. 7.5.14: Under blogflytning blev dette indlæg desværre slettet, og derfor er datoen på indlægget forkert. Desuden er alle kommentarer desværre også gået tabt.

En nyopdagen kærlighed til e-bøger

| Simone Hagemann

Jeg har aldrig tænkt så meget over, om e-bøger var noget for mig. Jeg elsker virkelig alt ved fysiske bøger, og har derfor ikke rigtig kunne se, hvad jeg skulle bruge e-bøger til. Desuden har jeg altid haft ret svært ved at læse på en skærm i længere tid, da det giver mig hovedpine. De sidste par måneder har jeg dog tænkt mere og mere på e-bøger, og har haft flere gode oplevelser med dette format.

I december skulle jeg læse A Christmas Carol af Charles Dickens i min læseklub. Jeg havde købt bogen på engelsk, men da jeg begyndte at læse i den, kunne jeg tydeligt mærke, at jeg blev nødt til at læse den på dansk i stedet, for at komme i det rigtige julehumør. Men da jeg ikke ejede bogen på dansk, gik jeg ind på Saxo og kiggede efter priser på den, og fandt frem til en virkelig billig e-bogsudgave, og tænkte at jeg da ligeså godt kunne prøve det. Så jeg købte den, og påbegyndte straks læsningen.

Derefter har jeg læst flere e-bøger, da jeg opdagede at det faktisk gik rigtig godt for mig at læse på det medie. Faktisk føles det som om, jeg læser bøger hurtigere som e-bøger, hvilket er ret fedt, og virkelig en god motivationsfaktor til at gøre det lidt oftere. Desuden så læser jeg e-bøgerne på min mobil, hvilket vil sige, jeg altid har bøgerne på mig, og dermed kan læse alle tænkelige steder og på alle tænkelige tidspunkter, hvilket nok også er med til at få mig til at læse bøgerne hurtigere. Jeg har nemlig også meget lettere ved at få mig selv til bare lige at læse to-tre sider ad gangen, når jeg læser e-bøger, og når jeg gør det mange gange om dagen, så ryger sidetallet ret hurtigt op.

Jeg kan godt lide at læse hele bøger som e-bøger, men jeg elsker virkelig at kunne skifte mellem den fysiske bog og e-bogsudgaven af den. Når jeg også ejer den fysiske bog som e-bog, har jeg nemlig lettere ved at læse bogen alle steder, men samtidig elsker jeg også, at jeg kan skifte over til den fysiske udgave, når/hvis mine øjne bliver trætte af at kikke på skærmen.

I nat læste jeg Mærket for livet af Emelie Schepp færdig. En bog som jeg kun har læst som e-bog, og det gav mig virkelig (endnu mere) blod på tanden. Det er jo altså ret smart; specielt om aftenen/natten når kæresten ligger og sover ved siden af, og man derfor ikke rigtig kan have lyset tændt. Jeg er i hvert fald sikker på, det ikke er sidste gang, jeg har læst en bog i dens fulde længde som e-bog.

Hvordan har I det med e-bøger?

Om at læse på engelsk

| Simone Hagemann
Nej, det er ikke disse bøger, jeg snakker om. Men det var lige dem, jeg havde hos mig. Desuden glæder jeg mig meget til at læse begge serier.

Jeg har altid stort set udelukkende læst bøger på dansk. Dels fordi jeg ikke har følt mig god nok til engelsk, til at kunne læse en hel bog på sproget, og dels fordi danske bøger har været så dejlig lette for mig at få fat i på biblioteket.

Efter at have læst Stadust af Neil Gaiman på engelsk sidste år, fik jeg dog blod på tanden. Jeg kunne jo rent faktisk godt forstå, hvad bogen handlede om, og min læseoplevelse blev på ingen måder ringere af, at jeg måske missede betydningen af et enkelt ord hist og her.

Siden Stardust har jeg prøvet at læse både The Book Thief  af Markus Zusak og The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making af Catherynne M. Valente på engelsk, og det gik sådan set fint nok med at forstå sproget i dem, de sagde mig dog ikke rigtig så meget, så jeg måtte opgive at læse dem færdige. De skræmte mig dog ikke væk, og igennem de sidste måneder har jeg fået tilføjet en god lille del engelske bøger til samlingen. Det er dog desværre alligevel oftest de danske bøger, som jeg tager ned fra hylden, når jeg skal finde en ny bog at læse.

Jeg var derfor ret stolt af mig selv, da jeg valgte at tage min engelske udgave af The Hunger Games af Suzanne Collins ned af hylden istedet for min danske udgave. Jeg var lidt skræmt over, men det vidste sig at være et virkelig godt valg! Jeg læste den en smule langsommere, end jeg ville have gjort på dansk, men jeg læste den alligevel i løbet af én dag. Desuden elskede jeg virkelig, at det var originalsproget, jeg læste, og at de citater jeg allerede kendte, dermed stod tydelig frem under læsningen. Derudover er jeg sikker på, det var med til at få mig til at læse de to andre bøger i trilogien med det samme, hvilket jeg nok ellers ikke ville have gjort, da jeg kun ejer disse to på engelsk.

Da jeg havde færdiglæst The Hunger Games-trilogien, må jeg indrømme, at jeg også var rimelig stolt. Jeg havde nemlig aldrig troet, jeg ville komme til at læse tre engelske bøger over ‘så’ kort tid; jeg læste dem på 8 dage. Og efter jeg færdiggjorde trilogien har jeg indset, at jeg jo sagtens kan læse på engelsk, og at det helt sikkert er noget, jeg skal gøre oftere. Selvom jeg nu nok stadig vil læse en hel del på dansk.

Hvordan har I det med at læse på engelsk? Er det, det I foretrækker, eller læser i ligeså meget på dansk?

‘Forbudt’ læsning

| Simone Hagemann

For lidt tid siden faldt jeg over følgende tweet af Wendy Higgins.

People who shame others for what they like to read have either forgotten the point of books, or don’t know the importance of individuality.

Jeg synes virkelig, det var helt fantastisk skrevet, og blev straks nødt til at dele det. Jeg synes desværre ofte, jeg hører folk snakke negativt om forskellige bøger/genrer og kigge skævt til folk, der læser disse. Specielt hører jeg ofte negative kommentarer om at læse bestemte genrer i offentligheden, og det forstår jeg virkelig ikke.

I min verden er det vigtigste, at man læser. Det kan gøre fuldstændig ligemeget, hvilke bøger eller genrer folk læser. Uanset om de sidder med erotik eller fantasy, får det mig til at smile – for tænk nu hvis det er lige præcis den genre, der faktisk får dem til at læse. Eller i hvert fald får dem til at nyde at læse; hvorfor skulle de så ikke have lov til at læse det, hvor og hvornår de har lyst?

En dag for et par måneder siden sad jeg i klassen og ventede på den næste undervisningstime skulle begynde, da jeg overhørte en stille diskussion mellem nogle af de andre på mit hold. Diskussionen startede ud med, at den ene pige viste de andre, at hun var begyndt på Fifty Shades of Grey, og fortalte at hun bare ikke kunne lægge den fra sig. Hvorefter en af de andre for det første kommenterede på, at sådan noget kunne man da ikke læse, og for det andet tydeligt mente, at hvis man endelig skulle læse det, så var det da noget, man skulle skjule for andre. Man kunne da ikke bare åbent snakke om det.

Og jeg var simpelthen så tæt på at blande mig, selvom jeg sad i den anden ende af lokalet, og slet ikke var en del af diskussionen. For jeg forstår virkelig ikke, at man kan have sådan en holdning – og slet ikke at man kan mene, at der er noget litteratur, man slet ikke skal snakke om, man læser. Det hele handler jo om ens personlige smag, og den kan og burde andre ikke blande sig i.

Hvis det ikke er kommet klart til udtryk allerede, så har jeg selv intet problem med at læse bestemte bøger eller genrer i offentligheden. Og jeg har da også siddet og læst erotik i både lufthavn, fly og tog, ligesom jeg har siddet og læst helt ‘uskyldige’ genrer som fantasy og krimi. Og jeg fortæller glædeligt om, hvad det er jeg læser, og hvad jeg synes om det – også selvom det er erotik.

Hvordan har I det med at læse f.eks. erotik i offentligheden? Gør I det selv? Og har I noget mod, at andre gør det?

 

Om at marathon læse serier

| Simone Hagemann

Jeg har altid været meget begejstret for bogserier, også selvom jeg finder dem en smule intimiderende, som jeg tidligere har skrevet om her. Jeg elsker at man kan forblive i det samme univers i længere tid, og at man kan følge de samme personer i længere tid. I det hele taget elsker jeg virkelig, hvordan man kan blive helt opslugt af historien, og have svært ved at lægge serien på pause. Og det er det, dagens indlæg skal handle om.

Jeg elsker nemlig at marathon læse serier! Det at man kan læse en bog færdig, og med det samme samle den næste i serien op tiltaler mig virkelig. For det første er det selvfølgelig rart, at man rimelig hurtigt kan få svar på evt. cliffhangers, og ikke skal gå alt for længe og bryde sit hoved med, hvad der mon kommer til at ske. Sådan har jeg det i hvert fald – men jeg er også rimelig utålmodig med sådanne ting. For det andet, synes jeg, det er virkelig rart, at man kan huske alt (eller det meste) af de tidligere bøger. Jeg er nemlig ret dårlig til at huske detaljer fra bøger. Hvilket er rimelig irriterende, hvis man skal vente længere tid på at læse den næste bog i serien, for ofte når jeg at glemme en del, og dermed skal jeg bruge det første stykke tid af bogen på at huske de(n) tidligere.

Desuden elsker jeg som sagt det med, at man bliver fastholdt i længere tid. Det er selvfølgelig lidt irriterende, at man ikke har serien til gode i længere tid. Men for mig bliver det virkelig opvejet af den intensitet, det har, at man i længere tid bliver fastholdt af denne samme historie.

Af disse grunde elsker jeg også, når jeg opdager serier, hvor alle/stort set alle bøger allerede er udkommet. På den måde kunne jeg læse Harry Potter-serien i én kør, læse de første fire bøger af Pretty Little Liars (der er ikke kommet flere på dansk – men de udgør alligevel på en måde en hel historie) over et par uger, og læse Freddy & Monstrene-serien i løbet af en sommerferie.

Desuden har jeg siden i onsdags været i gang med The Hunger Games, og selvom de to sidste bøger ikke er blevet læst ligeså hurtigt som den første, så elsker jeg virkelig, at jeg ikke har skulle vente på dem. Jeg elsker, at jeg kan huske alle detaljer, og at min ’forbindelse’ med universet ikke er nået at blive brudt. Desuden elsker jeg, at jeg ikke har skulle gå og været irriteret over, at jeg ikke vidste, hvad der nu ville ske.

Marathon læser I også serier? Eller foretrækker i at holde en pause mellem bøgerne i en serie?