Læsning

Intimiderende bøger

| Simone Hagemann

Jeg hører ofte folk, der snakker om, hvor intimiderende tykke bøger er for dem, og de fleste gange ryster jeg lidt på hovedet. Jeg er nemlig slet ikke enig. Jeg kan da godt se, de tager længere tid at læse, men samtidig betyder det jo også, at man har længere tid sammen med bogen.

Jeg læser selv bøger med meget blandede længder; både korte, dem midt i mellem og de lange. Og selvom jeg nok oftest læser dem med en mellem længde, så elsker jeg de lange og tykke bøger! Jeg elsker, at det tager længere tid, før man er færdig med historien, og jeg elsker at historien har mere plads at udfolde sig på. For mig er en tyk bog i hvert fald ikke intimiderende – selvom det ikke er dem, jeg læser flest af i hverdagen.

I stedet bliver jeg intimideret af ting som serier, klassikere og fantasy.

Jeg elsker at læse bogserier, men alligevel er det oftest de bøger, jeg lidt undgår. Jeg føler det er så stressende at påbegynde en serie, for hvis nu man kan lide bogen, bliver man jo nødt til at læse videre. Og selvom jeg elsker, at man kan være i det samme univers eller læse om de samme personer i længere tid, så er tanken om, der måske findes 7-8 andre bøger i serien, altså en lille smule trættende. Dog har jeg intet problem med trilogier! Dem starter jeg jo nærmest på hele tiden.

Hvorfor jeg bliver intimideret af klassikere, ved jeg faktisk ikke helt. Jeg tror dog, det for det første har noget at gøre med, at der er så mange, der elsker dem. Det skræmmer mig altid lidt, da jeg så bange for at ende med at blive skuffet. Derudover har jeg en mærkelig fordom om, at (alle) klassikere er kedelige, hvilket jeg jo godt ved ikke passer, jeg kan bare ikke lade være at tænke det alligevel. Og det er nok også med til at gøre, det i hvert fald ikke lige er de bøger, som er mit førstevalg, når jeg skal vælge en ny bog at læse.

Fantasy bunder nok lidt i, jeg på et eller andet tidspunkt har bildt mig selv ind, at det ikke er noget for mig – også selvom jeg elsker Harry Potter og andre fantasybøger. Jeg ved ikke helt, hvor indbildningen kommer fra, men desværre forsvinder den ikke bare sådan lige. Og selvom jeg ofte finder fantasy bøger, der lyder rigtig spændende, så er det sjældent, jeg faktisk får læst dem.

Hvilke slags bøger bliver i intimideret af?

Forkert bedømmelse af genre

| Simone Hagemann

I forrige uge blev jeg færdig med Sjæleknuseren af Sebastian Fitzek. En bog som jeg begyndte at læse med troen om, det var en krimi. Det viste sig dog, at den mere var en thriller/gyser, hvilket i sig selv sådan set ikke gjorde noget, men det var med til at gøre læseoplevelsen lidt skuffende for mig.

Det er virkelig unfair for bogen, at en forkert bedømmelse af genren før læsning, skal være med til at påvirke læseoplevelsen. Alligevel er det desværre ikke første gang, jeg har oplevet det. Jeg påbegynder læsningen med en tydelig mening om, hvilken genre bogen er, og når jeg så opdager, at den faktisk er en helt anden genre, har jeg oftest svært ved at læse videre.

Jeg vælger rigtig ofte bøger ud fra genren. Hvilken genre har jeg lyst til lige nu? Når jeg finder ud af det, synes jeg nemlig, det er lettere at finde frem til en bog, som vil falde i min smag. Men når genren så er bedømt forkert, ødelægger det oftest hele min læsning. Der var jo en grund til, det ikke lige var den genre, som jeg havde udvalgt fra start.

Bliver I skuffet over en bog, hvis I på forhånd har bedømt genren til at være en anden, end den viser sig at være?

Top 13 af 2013

| Simone Hagemann

Den anden dag fik i en lille oversigt over min læsning i 2013, men derfor skal I da ikke snydes for en top 13 alligevel. En del af bøgerne er (selvfølgelig) gengangere fra oversigten, men jeg har prøvet at skrive lidt om, hvorfor bogen er endt på netop denne liste.

Jeg har prøvet på hverken at tage genlæsninger, eller flere bøger i den samme serie med. Men der er selvfølgelig undtagelser, for det kan jeg ikke lade være med at have. Desuden er Harry Potter serien igen udeladt, da den ellers nok ville fylde ca. syv af pladserne 😉

Alkymisten af Poulo Coelho
Jeg blev bare så grebet af den, selvom det normalt ikke er noget, jeg læser. Desuden er det sådan en god fortælling med helt fantastiske budskaber. Den skal helt sikkert snart genlæses, for jeg tror simpelthen ikke, jeg kan få nok af den.

Delirium af Lauren Oliver
Jeg havde hørt meget godt om den, men også en hel del dårligt. Jeg var derfor også helt overrasket over, hvor begejstret jeg blev for den. Jeg elskede virkelig både historien, personerne og byen/universet.

Dig og mig ved daggry af Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved
Den er så barsk, og samtidig så fantastisk. Jeg havde svært ved at læse den, da den virkelig gjorde mig trist. Men jeg synes alligevel, det er rigtig vigtig læsning.

Dødens kunstner af Chris Carter
Endnu en helt fantastisk krimi af Carter. Der var ulækre beskrivelser af gerningssteder, og jeg kunne ikke gætte morderen. Så ja, helt perfekt! Hvis vi lige lader være med at tænke på den utrolig dårlig oversættelse.. Nøj, hvor var jeg træt af den – men det skal jo ikke gå ud over bogen, som jeg elskede.

Dødsshowet af Chris Carter
Dette er på ingen måder bare en krimi. Den fik mig virkelig til at tænke, for den måde mordene bliver begået, er jeg bange for, også ville kunne ske i virkeligheden. Jeg kan desværre ikke skrive mere, uden at komme til afsløre hele bogens handling. Men konklusionen er sådan set også bare, at jeg virkelig elskede den!

Glød af Maya Banks
Jeg kan virkelig godt lide denne trilogi, men især denne er jeg ret vild med. Jeg synes selve historien i denne bog var rigtig god, og så er den altså helt perfekt som afslapningsbog.

Politi af Jo Nesbø
Genfærd (bogen før denne) sluttede virkelig ondt, og jeg var faktisk overbevist om, der ikke kom flere. Jeg var derfor så glad, da denne udkom – og da selve historien i den samtidig var rigtig god, så var jeg solgt.

Protokollen af Michael Katz Krefeld
Jeg blev så grebet af den! Historien fungerede rigtig godt, og var virkelig spændende fra start til slut. Da jeg lukkede bogen, havde jeg med det samme lyst til at læse den næste, hvilket altid er et godt tegn.

PS: Jeg elsker dig! af Cecelia Ahern
Den er så sød, så rørende, så fantastisk! Jeg elskede den! Jeg kan virkelig ikke sige noget negativt om den. Den er bare så god.

Slettet af Teri Terry
Dystopi plejer ikke at interessere mig, men denne bog var helt fantastisk. Jeg elskede Kyla, og hele hendes udvikling gennem bogen. Desuden synes jeg virkelig, det er en spændende historie, og jeg glæder mig meget til at læse den sidste bog i trilogien.

Stardust af Neil Gaiman
Det var den første bog, jeg læste af Gaiman, og den har virkelig givet mig lyst til at læse mere af ham. Historien var virkelig sød, og så er bogen simpelthen så eventyrlig. Og jeg blev virkelig draget af universet, som jeg synes, var rigtig godt beskrevet.

Susannes dagbog til Nicholas af James Patterson
Denne er egentlig lidt snyd, da det er en genlæsning, men jeg elsker den simpelhen så meget. Historien er virkelig rørende, og Susanne er en helt igennem fantastisk person. Jeg anbefaler den virkelig på det kraftigste – og så er den jo samtidig ret hurtigt læst, men på ingen måder hurtigt glemt.

Øjensamleren af Sebastian Fitzek
Jeg havde absolut ingen forventninger til denne bog. Jeg kendte hverken bogen eller forfatteren, men fandt den tilfældigvis en dag på biblioteket, og tænkte at den lød spændende. Og spændende var den i hvert fald! Fitzek skriver rigtig godt, og det er bestemt ikke den sidste af hans bøger, jeg læser. Og måske denne også snart skal genlæses – den var i hvert fald rigtig god.

Har I nogle af de samme bøger på jeres top 13 af 2013, eller måske andre som I kan anbefale?

Status over læsningen i 2013

| Simone Hagemann

Jeg så disse spørgsmål hos Sort Tale, og blev simpelthen nødt til at hugge dem. Jeg synes, det er en rigtig god og hyggelig måde at lave en lille (forsinket) status over min læsning i 2013.

I 2013 fik jeg læst 50 (hele) bøger, hvilket jeg er super tilfreds med. Jeg mindes ikke, at jeg nogensinde har fået læst så mange bøger på et år. Og når jeg samtidig tænker over, hvor travlt jeg havde den første halvdel af året, er det bare endnu federe!

I 2013 genlæste jeg Harry Potter serien, og da det ville være synd for de andre bøger, at den overtog de fleste pladser. Så den bliver altså helt udeladt – men den var jo selvfølgelig helt fantastisk!

1. Den bedste bog læst i 2013?
Det er virkelig svært at svare på, da jeg virkelig har læst rigtig mange gode bøger i 2013. Men hvis jeg skal vælge én, må det nok blive PS: Jeg elsker dig! af Cecelia Ahern. Den var simpelthen så sød.

2. En længe ventet bog som mod al forventningen skuffede?
Jeg har faktisk ikke rigtig noget svar på denne, hvilket jo egentlig bare er godt!

3. Mest overraskende bog i 2013?
Alkymisten af Paulo Coelho. Jeg forventede virkelig ikke rigtig noget af den, men jeg nød den virkelig. Historien gjorde et eller andet ved mig, og jeg blev virkelig draget af den.

4. Den bog du oftest har anbefalet i 2013 som også er læst i 2013?
Det må være Susannes dagbog til Nicholas af James Patterson. Det var godt nok ikke første gang, jeg læste den i 2013, men jeg har godt nok anbefalet den mange gange. Og jeg gør det stadig; læs den!

5. Den bedste serie opdaget i 2013?
Jeg vaklede lidt mellem Delirium af Lauren Oliver og Slettet af Teri Terry, men når jeg tænker det ordentligt igennem, er der ikke rigtig nogen tvivl. Det må helt sikkert være Slettet! Jeg nyder den serie så meget, og jeg er så utålmodig efter at læse den sidste bog i trilogien.

6. Den bedste forfatter opdaget i 2013?
Åhh, den er virkelig også svær. Jeg har opdaget en del gode forfattere i år, som jeg glæder mig til at læse mere af. Hvis jeg skal vælge en, må det dog nok være Michael Katz Krefeld. Lige så snart jeg færdiggjorde Protokollen, havde jeg lyst til at læse mere af ham!

7. Den bedste bog som ikke var inden for din sædvanelige comfort zone (genre)?
Det er helt sikkert også Alkymisten af Paulo Coelho. Det er slet ikke en genre, jeg normalt ville læse, men alligevel var jeg så begejstret for den.

8. Mest spændende bog i 2013?
Den er svær, da det næste kunne være alle de krimier, jeg har læst i 2013. Men uden at vælge én, da jeg simpelthen ikke kan det, må det være en af de følgende: Dødsshowet og Dødens kunstner af Chris Carter, Politi af Jo Nesbø, Protokollen af Michael Katz Krefeld og/eller Øjensamleren af Sebastian Fitzek.

9. En bog læst i 2013 som højst sandsynligt vil blive genlæst i 2014?
Her er der ingen tvivl. Jeg bliver nødt til at genlæse Amok af Richard Bachman/Stephen King. Jeg var ikke super begejstret, da jeg læste den. Men den har ikke forladt mine tanker siden, så den må altså have en genlæsning!

10. Yndlings cover i 2013?
Jeg kan konstaterer, at de bøger, jeg læste i 2013 ikke havde super interessante covers. Men hvis jeg alligevel skal vælge et, må det være Politi af Jo Nesbø. Det er virkelig enkelt, men passer rigtig godt sammen med historien, og så matcher det resten af serien, hvilket jeg sætter pris på.

11. Mest uforglemmelige karakter i 2013?
Susanne fra Susannes dagbog til Nicholas af James Patterson. Jeg elsker hende virkelig. Hun virker som en helt igennem sød person, og jeg ville så gerne kende hende i virkeligheden.

12. Den mest velskrevne bog læst i 2013?
Det må være Alkymisten af Poul Coelho eller Stardust af Neil Gaiman. Begge bøgers sprog er simpelthen så fint, samtidig med historien også er rigtig god.

13. Bogen med størst indflydelse på 2013?
Dig og mig ved daggry af Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved. Den blev godt nok læst i slutningen af 2013, men den fik mig virkelig til at tænke. Den viser virkelig hvor store konsekvenser ens forkerte valg kan få.

14. En bog som burde være læst før 2013?
Et juleeventyr af Charles Dickens! Det er sådan en god historie, men alligevel har jeg bare aldrig før fået taget mig sammen til at læse den.

15. Yndlingscitat/passage læst i 2013:
“PS: Jeg elsker dig.”
– PS: Jeg elsker dig! af Cecelia Ahern.

“Du spurgte: Hvorfor smiler du?
Og hvad kunne jeg sige andet end: Jeg er bare glad for dig.”
– Under Cassiopeia af Nanna Lundgaard Arbøl.

“Livet er virkelig gavmildt over for dem der følger deres livsbane, tænkte drengen.”
– Alkymisten af Paulo Coelho.

16. Korteste og længste bog læst i 2013?
Korteste: Under Cassiopeia af Nanna Lundgaard Arbøl og I månens skær af Jon Brændsgaard Toft på 63 sider.

Længste: 1001 bøger du skal læse før du dør af Peter Boxall (red.) på 960 sider eller Politi af Jo Nesbø (hvis det skal være skønlitterær) på 526 sider.

17. Yndlingsbog af en forfatter som du kendte før 2013?
Dødsshowet af Chris Carter. Jeg elsker Chris Carters bøger, men specielt denne gjorde stort indtryk på mig. Den er så meget mere end bare en krimi.

18. Mest læste genre i 2013?
Jeg ved det ikke 100%, da jeg synes, det er svært at putte én bestemt genre på nogle af bøgerne. Men jeg er ret overbevist om, det må være krimi! Jeg elsker den genre.

19. Nyeste fiktionscrush fra 2013?
Gerry fra PS: Jeg elsker dig! af Cecelia Ahern! Der er på ingen måder nogen tvivl. Selvom han jo af gode grunde ikke er direkte med i bogen, så er han altså virkelig en helt perfekt mand!

20. Den sjoveste bog læst i 2013?
Her bliver jeg nødt til både at vælge Balladen om den forsvundne mumie af Dennis Jürgensen og Michael Laudrups tænder af Camilla Stockmann og Maise Njor. Det er meget forskellige bøger, men begge grinte jeg mig stort set hele vejen igennem.

Hvordan gik jeres læsning i 2013? Fik I læst noget godt og anbefalelsesværdigt?

Hvordan jeg læser (Tag)

| Simone Hagemann

Jeg så dette tag hos PeruseProject, og blev simpelthen nødt til at hugge det, og lave det på bloggen. Jeg synes nemlig selv, det er så hyggeligt at læse/høre om, hvordan andre læser – og andre læserelaterede ting.

Undskyld de engelske spørgsmål – jeg kunne simpelthen ikke oversætte dem, så det lød godt.

How do you find out about new books to read?
Jeg får rigtig meget inspiration fra de andre danske bogbloggere – specielt til danske bøger. Desuden elsker jeg at se Booktubers, hvor jeg ofte får inspiration til en masse spændende engelske bøger. Goodreads er også en (god) kilde til evig inspiration. Jeg synes, det er en rigtig let og god måde at finde nye og spændende bøger på, da man samtidig kan få rigtig meget information om bøgerne. Og til sidst bliver jeg nødt til at sige biblioteket! Jeg kan gå rundt mellem hylderne i timevis, og hele tiden finde nye bøger, som jeg gerne ville have ned hjem.

How did you get into reading?
Da jeg lærte at læse, blev jeg vidst bare fanget af det, og kunne ikke lægge bøgerne fra mig igen. Så ja, jeg tror egentlig bare, det er bøgerne og de mange historier, der fik mig til at læse.

How has your taste in books changed as you’ve gotten older?
Det er faktisk et godt spørgsmål. Lige nu kan jeg selvfølgelig ikke rigtig komme i tanke om, hvad jeg læste, da jeg var mindre. Altså udover at jeg læste rigtig mange dagbogsromaner og tøsebøger, hvorimod jeg nok hovedsageligt læser krimier nu. Dog kan jeg også godt finde på, stadig at læse noget af det samme, som jeg læste dengang.

How often do you buy books?
Det seneste år har jeg nok ca. købt bøger to/tre gange om måneden, alt efter hvor mange gange jeg er kommet forbi en genbrug eller loppemarked. Men egentlig er det vidst meget forskelligt. Det kommer an på, om jeg falder over et godt tilbud, der udkommer en bog, jeg ikke kan leve uden, og/eller hvor mange penge jeg har lige den måned.

How did you get into BookTubing (her er det så bare bogblogging i stedet)?
Jeg har efterhånden blogget i ret mange år, og for lidt over to år siden kom jeg frem til, at jeg ville oprette en blog med et tema, som lå mit hjerte meget nært. Det endte med at blive en bogblog, da jeg havde lyst til at dele min interesse for bøger. Samtidig ville jeg gerne begynde at skrive anmeldelser, så jeg bedre kunne huske de bøger, som jeg læste/læser.

How do you react when you don’t like the end of a book?
Jeg bliver sur! Det kan virkelig ødelægge hele bogen for mig, og hvis det er en serie, er det ret sikkert, at jeg ikke læser videre.

How often have you taken a sneaky look at the back page of a book to see if it’s a happy ending?
Nu kommer folk sikkert til at hade mig 😛 Jeg gør det nemlig alt for ofte. Jeg prøver virkelig at lade være, men ofte bliver jeg bare nødt til at være sikker på, at en bog ender godt. Når det så er sagt, så hader jeg spoilers – hvilket jo egentlig er lidt mærkeligt. Men det er altså bare noget andet, når det er mig selv, der spoiler det.

Kan I nikke genkendene til noget af det, som jeg skriver?