Hvad er det, der gør en læser til netop dette? Det er et spørgsmål, jeg længe har gået og grublet over. Faktisk nærmest lige siden, jeg i efteråret sidste år tog en graviditetstest, der viste, at T var på vej. Med et lille nyt liv følger nemlig en masse tanker og overvejelser, og én af disse er netop, hvordan jeg giver T det bedste grundlag for at blive en læser. Ikke fordi han absolut skal være dette. Det er selvfølgelig noget, han helt selv bestemmer, når han bliver ældre. Men jeg vil gerne opdrage ham på en måde, hvor bøger og læsning er en helt naturlig del af hans hverdag. Og hvordan gør man så dette? Det kan jeg endnu ikke besvare fuldkommen, men jeg kan fortælle dig om nogle af de tanker, jeg allerede har gjort mig, og måske har du input til emnet?
Først og fremmest tror jeg, det er vigtigt, at bøger er en naturlighed. Med dette mener jeg, at der fysisk skal være bøger til stede i de omgivelser, som T befinder sig i. Det vil der selvfølgelig være uanset hvad, da jeg ejer ret mange bøger. Men jeg tror også, det er vigtigt, at barnet har bøger, som kun er dennes. T skal altså have bøger, som står på hans værelse, og som han må gøre lige præcis det med, som han har lyst til. Om det så er at læse/kigge i dem, lege med dem eller bide i dem, så må han gøre dette. Det er noget, som piner mit bogelskende hjerte en smule, men vigtigheden af det overskygger nu alligevel dette. For hvordan skal man blive læser, hvis man slet ikke må røre bøgerne? Det tror jeg simpelthen ikke på er en mulighed.
At stille bøger til rådighed for barnet behøver dog ikke kun at være ved selv at eje disse. Børnebøger er dyre, og ikke alle er så heldige, at de bliver født ind i deres eget bibliotek. Derfor er det jo fantastisk, at vi har offentlige biblioteker, hvor det er helt gratis at låne det, du har lyst til. Børnebøger fra biblioteket kan godt være lidt klamme. Det er trods alt typisk børn, der har haft fat i dem. Men det er jo også netop et barn, du låner dem til. Du bør dog nok holde barnet fra at putte bøgerne i munden, men det bør du nok i det hele taget lade være med, når det handler om lånte bøger. Udover at låne bøger på biblioteket, så tænker jeg også, det er en rigtig god idé at tage barnet med. Biblioteket er jo et magisk sted, og de fleste biblioteket har også efterhånden små legeområder og arrangementer for børn. Man behøver altså ikke kun at komme der for bøgerne, hvilket jeg også håber på, T kommer til at opdage. Men samtidig tænker jeg også, at han skal have lov til at kigge bøgerne igennem, og helt selv udvælge nogle, som han på en eller anden måde finder interessante.
At opdrage en læser kræver dog helt klart ikke kun at stille bøger til rådighed. Det kræver også, at man viser, hvad disse kan bruges til, og hvilke magiske verdener og historier, disse kan indeholder. Hvilket selvfølgelig gøres på fineste vis gennem højtlæsning. Uanset om du er god til dette eller ej, så er jeg sikker på, det vil få barnet til i hvert fald at forbinde bøger med noget hyggeligt, hvis du læser for det. For højtlæsning er uanset hvad læsning – også selvom det ikke foregår med forskellige stemmer eller andre ting. Hvis man gerne vil have dette, så kan man jo f.eks. også blande højtlæsningen med lydbøger. Dem regner jeg i hvert fald med, at vi også kommer til at benytte herhjemme. Jeg er ydermere af den overbevisning, at man kan ikke begynde højtlæsningen for tidligt. De fleste babyer elsker jo deres mors stemme, så hvorfor ikke allerede begynde højtlæsningen, når de er helt små? Herhjemme var T derfor også kun få dage gammel, første gang han fik læst en bog højt. Han forstod selvfølgelig intet, men det beroligede ham, og samtidig tænker jeg, det i det lange løb gør læsningen endnu mere naturlig. Hvis man ikke kender til andet end, at det er normalt, f.eks. at få læst højt, før man skal sove. Så er jeg nemlig også sikker på, at dette vil fungere senere hen, hvor barnet bliver mere selvstændigt og interesseret i andre ting.
Til sidst har jeg en lille bonus, som nok ikke har en direkte betydning. Men det er noget, som jeg tænker kun kan være gavnligt. Dette er at lade barnet se forældrene læse. Selvfølgelig ikke på en måde, hvor det bliver tvunget til at kigge på, men hvor det kan se, at læsning er en naturlighed for forældrene. Jeg tror i hvert fald, det er med til at styrke nysgerrigheden over for læsning, hvis man er opvokset med at se andre læse. Derfor håber jeg også på, at T får set, især mig, læse en del i løbet af hans barndom
Tænker du også over, hvordan man opdrager en læser? Og hvis du har børn, hvad gør du så selv for at opmuntre disse til at blive læsere?