Månedens læsning #12: December

December var præget af eksamen, og alt for lidt læsning. I hvert fald i forhold til hvor meget jeg gerne ville have nået. Desuden var det en måned, hvor jeg bare ikke kunne tage mig sammen til at læse, da min eksamensopgave netop konstant kørte rundt i hovedet på mig, og samtidig følte jeg bare ikke rigtig for noget af det, som jeg læste.

Jeg nåede dog at læse 7 bøger i december, hvilket egentlig lyder ret okay. En del af dem var dog børnebøger, og de andre var hovedsageligt ret korte og lette at læse. Jeg nød dog at læse de fleste af dem, og det er jo det vigtigste.

Jeg fik læst 38 sider i gennemsnit om dagen, hvilket jo virkelig ikke er særlig meget, når jeg gerne ville ramme 100. Men det er selvfølgelig ikke hver måned, læsningen kan gå helt lige så godt som andre. Og at få læst noget er trods alt bedre end slet intet. Dog glæder jeg mig meget til min ferie i midten af januar, hvor jeg forhåbentlig får læst en del.

I december har jeg læst følgende bøger:

Fik I læst noget godt i december?

Månedens læsning #11: November

November har været en rigtig god læsemåned! Jeg har for det første fået læst en del, og for det andet har jeg fået læst en del børnelitteratur, hvilket jeg virkelig altid nyder, så det har selvfølgelig også bidraget til, at det har været en god læsemåned.

Jeg har læst hele 16 bøger i november, hvilket jeg synes er ret vildt! Det skyldes dog helt sikkert, at jeg både har læst en del korte og lette børnebøger og en del comic/graphic novels, som jo selvfølgelig også er ret hurtige og letlæste.

I november har jeg læst 107 sider i gennemsnit om dagen, hvilket jeg er super glad for. For selvom jeg har læst ret mange bøger, så har en del også været ret korte, så jeg var ikke helt sikker på, jeg ville nå over de 100 sider om dagen. Det gjorde jeg dog så alligevel.

I november har jeg læst følgende bøger:

  • Bravest Warriors, Vol. 2 af Pendleton Ward: 4. Så sjov og hyggelig.
  • Spillet om Sirenen af Pernille Vørs: 3.5. En ret god bog men alligevel lidt skuffende læseoplevelse. Anmeldt her.
  • Britt-Marie var her af Fredrik Backman: 5. Endnu en virkelig skøn bog fra Backman! Anmeldt her.
  • Paper Towns af John Green: 4. En rigtig god læseoplevelse – dog med en ret skuffende slutning. Anmeldt her.
  • Slim nr. 7 af Dennis Jürgensen m.fl.: Ingen rating. Virkelig gennemført ekstra materiale til Freddy & Monstrene!
  • Peter Plys af A.A. Milne: 5. På alle måder indbegrebet af barndomssødhed!
  • When we were silent af Anna Degnbol: 4. En virkelig fin comic med en smuk historie.
  • Snevampyren af Dennis Jürgensen: 5. Jürgensen når han er bedst med masser af spænding og en skøn hovedperson.
  • Adventure Time Vol. 1 – Mathematical Edition af Ryan North: 2. En god nok historie men alt for kedelig til min smag.
  • Samlerne af Michael Kamp: 3. Ret spookey – men samtidig også ret mærkelig og forvirrende.
  • Rodrick Rules af Jeff Kinney: 3. Ikke så god som den første, men stadig en virkelig sjov bog.
  • Vi burde alle være feminister af Chimamanda Ngozi Adichie: 5. Helt fantastisk, med så mange gode pointer. Læs/hør den!
  • Du af Caroline Kepnes: 3.5. Meget fascinerende men desværre også lidt tung og kedelig til tider.
  • Black Widow, Vol 1 af Nathan Edmondson: 4. Virkelig spændende historier med en fantastisk hovedperson.
  • Peter Plys og hans venner af A.A. Milne: 4. Ikke helt så god som den første, men det er alligevel sådan nogle søde fortællinger.
  • Sagen om de japanske dræbergardiner af Dennis Jürgensen: 5. Skøn, skøn genlæsning af en barndomsfavorit.

Hvad har I læst i november, og kan det anbefales?

Månedens læsning #10: Oktober

Månedens læsning #11 - OktoberOktober var den måned, hvor jeg besluttede mig for at starte på TV-serien Gossip Girl, og også den måned, hvor jeg så fem sæsoner af det. Sagt på en anden måde så var oktober en måned, hvor jeg tilbragte mere tid i selskab med Netflix, end jeg gjorde med bøger. Alligevel har jeg fået læst en hel del; faktisk har jeg fået læst meget mere, end jeg lige umiddelbart havde troet. Men readathonet gjorde selvfølgelig også lidt.

Jeg har i læst 12 bøger i løbet af måneden, hvoraf to af dem har været graphic novels/comics. Hvilket jeg synes er ret vildt, i forhold til hvor lidt tid jeg egentlig føler, jeg har brugt på læsning i denne måned.

De 12 bøger svarer til 97 sider i gennemsnit om dagen, hvilket jeg er meget mere end tilfreds med. Jeg havde i hvert fald på ingen måder forventet, at mit tal ville ligge så tæt på 100 i denne måned, selvom jeg selvfølgelig havde håbet på det.

I oktober har jeg læst følgende bøger:

  • Ondskab af Chris Carter: 5. Endnu en helt fantastisk bog fra Carters hånd! Anmeldt her.
  • Kaldet af James Frey og Nils Johnson-Shelton: 5. Fantastisk! Jeg var fuldstændig opslugt fra start til slut, og vil bare have mere nu. Anmeldt her.
  • Når vanviddet rører på sig af Nathan Filer: 3. Ret interessant historie, men meget hurtigt glemt igen. Anmeldt her.
  • Text Me Love af Eli Shulga: 3. Let og sød kærlighedshistorie fortalt i et lidt anderledes format. Anmeldt her.
  • Sjældne dyr af Charles Ogden: 5. Virkelig hyggelig børnebog med fede illustrationer.
  • Mount København af Kaspar Colling Nielsen: 3. Ret fed men samtidig også virkelig underlig.
  • Artemis Fowl af Eoin Colfer: 4. En rigtig spændende bog, og en ret perfekt start på serien.
  • Hawkeye, Vol. 1 af Matt Fraction: 3. Hverken det bedste eller dårligste jeg har læst. Men sagde mig ikke rigtig det store.
  • Alex af Pierre Lemaitre: 3. En krimi med stort potentiale. Dog ret skuffende og lidt kedelig læseoplevelse.
  • Honeymoon i Paris af Jojo Moyes: 4. Meget fin og ærlig. Rigtig god modvægt til de mange ultra søde kærlighedshistorier.
  • Bravest Warriors, Vol. 1 af Pendleton Ward: 4. Virkelig fed og hyggelig læsning krydret med helt fantastiske illustrationer.
  • The Iron Trial af Cassandra Clare og Holly Black: 3. På ingen måder dårlig, men heller ikke det bedste jeg har læst. Giver mig dog lyst til at læse videre i serien.

Hvad har I læst i oktober?

Månedens læsning #9: September

September har været præget af rusforløb, da jeg var tutor, og efterfølgende sygdom som bare ikke ville slippe sit tag i mig. Jeg er derfor virkelig glad for, at jeg overhovedet har fået læst noget i september. Og når disse bøger samtidig stort set alle har været rigtig gode (endda to nye favoritter), så kan jeg vidst kun være tilfreds med min læsning.

Jeg har læst 9 bøger (hvoraf 3 har været graphic novels/comics). Kun én af disse skuffede mig en smule, og flere af dem overraskede mig virkelig positivt. Så uden tvivl en rigtig god læsemåned, hvad angår læseoplevelser.

I september har læst 83 sider i gennemsnit om dagen. Faktisk mere end jeg havde forventet ca. midt i måneden, hvilket jeg er virkelig glad for. Og så er det jo ikke helt så langt fra 100 sider om dagen – jeg håber dog alligevel på, at jeg rammer de 100 sider om dagen igen i oktober.

I september har jeg læst følgende bøger:

This is Falling af Ginger Scott: 5. En helt perfekt bog! God kærlighedshistorie, men samtidig også meget mere end ‘bare’ det. Læs min anmeldelse her.

DrømmeTid af Maja Flak: 3. Meget medrivende historie – indeholder dog en ret irriterende hovedperson og et sprog med en del gentagelser.

Saga, Volume 1 af Brian K. Vaughan og Fiona Staples: 4. Virkelig weird! Men samtidig også virkelig fantastisk!

I hunt killers af Barry Lyga: 3. Spændende historie der dog virkede lidt for ungdomsagtig til min smag.

Saga, Volume 2 af Brian K. Vaughan og Fiona Staples: 4. Så sjov og god – med virkelig fede illustrationer.

Sex Criminals af Matt Fraction og Chip Zdarsky: 5. Fantastisk! Fed og original historie og helt fantastiske illustrationer.

Day 21 af Kass Morgan: 4.5. Meget spændende og helt ekstrem svær at slippe, når man er gået igang med læsningen.

How We Deal with Gravity af Ginger Scott: 5. En fuldstændig fantastisk læseoplevelse, og helt sikkert endnu en ny yndlingsbog.

Udvalgt af Louise Haiberg: 5. Virkelig fed fortsættelse! Action, fantasy og humor i en skøn kombination.

Hvad har I læst i september, og hvad synes I om det? Noget I kan anbefale?

Månedens læsning #8: August

August har på mange måder været en dårlig og virkelig god læsemåned. Jeg har læst en masse fantastiske bøger, hvoraf nogle stykker af dem efter endt læsning røg direkte ind på min liste over yndlingsbøger. Jeg har dog på ingen måder fået læst så meget i august, som jeg egentlig gerne ville.

Jeg har nemlig kun nået at få læst 11 bøger, hvilket er ret lidt taget i betragtning af, at jeg har haft ferie stort set hele måneden. Jeg tror dog, det skyldes, at jeg har haft brug for lidt tid til at fordøje de bøger, jeg har læst. Hvilket egentlig er en meget rar tanke, og noget jeg helt sikkert bør blive bedre til. Derudover har lige over halvdelen af mine læste bøger i august været på engelsk, hvilket jeg er så glad for. Det er nemlig virkelig rart at se, at jeg rent faktisk får læst mere og mere på engelsk, og dermed forhåbentlig også udvikler mine engelskkundskaber.

Selvom jeg ‘kun’ har læst 11 bøger i august, så har jeg i gennemsnit læst 119 sider om dagen. Hvilket jeg på alle måder er tilfreds med, når nu jeg ikke har læst flere bøger. Det viser da i hvert fald, at jeg har læst mere, end hvad mit mål egentlig normalt er.

I august har jeg læste følgende bøger:

Stadig Alice af Lisa Genova: 5. Helt fantastisk og rørende! Helt sikkert et must-read for alle.

Min mands hemmelighed af Liane Moriarty: 4. God underholdning med lidt Desperate Housewives-vipes over sig.

Effekten af Susan af Peter Høeg: 3. Ret kedelig og forvirrende til tider, men en okay læseoplevelse.

Diary of a Wimpy Kid af Jeff Kinney: 4. Hylemorsom! Perfekt til en kedelig regnvejrsdag.

Trouble af Non Pratt: 4. Virkelig god læsning med et fantastisk venskab.

Say Her Name af James Dawson: 4. Underholdende og tilpas uhyggelig. Kunne dog personligt godt have brugt en smule mere uhygge.

To All the Boys I’ve Loved Before af Jenny Han: 4. Skøn læseoplevelse. Dog med en hovedperson, som til tider er ret irriterende.

Kys mig langsomt af Tammara Webber: 5. Helt fantastisk bog, som jeg havde lyst til at genlæse med det samme, jeg havde læst den sidste side.

Kærlighed for fanden! af Katie Cotugno: 3.5. Sød læsning som dog desværre skuffede mig en smule.

Maybe Someday af Colleen Hoover: 5. Wow! Jeg er fuldstændig forelsket i denne bog. Helt klart en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst.

The 100 af Kass Morgan: 3.5. Spændende og underholdende læsning. Dog lidt forvirrende til tider.

Hvad har I læst i august, og kan det anbefales?