Nyt i reolen #27

Irene har idømt mig bogkøbsstop, så hun kan købe fødselsdagsgave til mig, og være sikker på jeg ikke selv når at købe det inden. Derfor er der ikke blevet tilføjet så mange bøger til samlingen for nyligt, og faktisk har jeg kun købt to af bøgerne i indlægget, hvoraf den ene er købt på loppemarked for et par måneder siden; jeg har bare glemt at vise jer den. Derudover har jeg fået/købt så mange spændende bøger de sidste par måneder, som jeg virkelig har lyst til at læse, så jeg tænker, det er smart at få læst nogle af dem, før jeg køber flere bøger. Men nu må vi se, hvordan det kommer til at gå 😉

Jeg er forresten begyndt på ikke at vise alle mine genbrugsbøger frem, da jeg for det meste ikke har dem hos mig, når jeg laver disse indlæg. De bor nemlig for det meste hos mine forældre noget tid, før de kommer hjem til mig, da jeg ikke rigtig orker at slæbe dem med hjem i toget. Og derudover, så synes jeg, det er lidt kedeligt at vise jer gamle slidte paperbacks, som jeg måske først har tænkt mig at læse om nogle år (eller når jeg lige når til dem). Derfor viser jeg jer for det meste kun genbrugskøb, som jeg enten betragter som virkelig gode fund, eller som jeg har lyst til at læse med det samme, når jeg køber dem.

Nå nok om det, nu må det være tid til at vise de fem bøger frem, som dagens indlæg skulle handle om.

#27

  • Rebel Belle af Rachel Hawkins – Vundet hos Katja.
  • The Luminaries af Eleanor Catton.
  • En fortælling om at glemme af Stefan Merrill Block.
  • Skæbne af Christina Bonde – Anmeldereksemplar fra forfatteren.
  • Følelse af Christina Bonde – Anmeldereksemplar fra forfatteren.

Faktisk har jeg allerede læst og virkelig elsket Rebel BelleSkæbne og Følelse, hvilket jeg virkelig synes er fedt. Det er jo altid skønt at læse gode bøger, men det er næsten endnu mere skønt at læse gode nye bøger, som man har tilføjet til sin samling.

Har I købt noget godt for nylig?

Nyt i reolen #26

For ca. en måned siden sagde min kæreste, at jeg skulle købe en stak bøger for ca. sammenlagt £20, fordi jeg brokkede mig lidt over, at jeg ofte har lidt dårlig samvittighed, når jeg køber bøger. I den stak jeg fik bestilt hjem, befandt der sig fire bøger, som jeg længe har haft lyst til at læse. Derudover er jeg pt. på ferie hos mine forældre, så selvfølgelig er min yndlingsgenbrug blevet besøgt, og der er kommet lidt godter med hjem. Og endnu engang har søde folk også sendt lidt anmeldereksemplarer min vej.

#26

  • Say Her Name af James Dawson.
  • Warm Bodies af Isaac Marion.
  • Covet af Tracey Garvis Graves.
  • Second Chance Summer af Morgan Matson.
  • Amy & Roger’s Epic Detour af Morgan Matson.
  • Besat af Christina Bonde – Anmeldereksemplar fra forfatteren.
  • Vores ø af Tracey Garvis Graves
  • Der hænger en engel alene i skoven af Samuel Bjørk – Anmeldereksemplar fra Rosinante.

Har I læst nogle af bøgerne, jeg har købt, og hvilken kan I anbefale, jeg læser først? Har I selv fået købt nogle spændende bøger for nylig?

Nyt i reolen #25

Jeg har igen tilføjet lidt nye bøger til min samling. Disse bøger er en god kombination af genbrugsfund, gaver og lidt engelsk selvforkælelse. Og nøj hvor har jeg lyst til at læse dem alle med det samme! Hvorfor findes der så mange spændende bøger? Dog tror jeg, det bliver Summer-trilogien, Trouble og Romain Puértolas’ der bliver læst først – jeg har nemlig stadig så meget lyst til at læse ‘let’ contemporary eller sjove bøger.

#25

  •  Tårepersersøen af Lemony Snicket.
  • Savværket i Sorgenfuld af Lemony Snicket.
  • Her Fearful Symmetry af Audrey Niffenegger.
  • Trouble af Non Pratt.
  • The Summer I Turned Pretty Complete Series (Bog 1-3) af Jenny Han
  • Den utrolige historie om fakiren der sad fast i et IKEA-skab af Romain Puértolas – Anmeldereksemplar fra Rosinante.
  • Chokolade af Joanne Harris.
  • Under en strålende sol af Khaled Hosseini.

Som jeg skrev i dette indlæg, havde brødrene Ellemose gaver med i form af deres krimi-trilogi (som vidst ikke er en trilogi så meget længere ;)). Nedenstående tre bøger er altså venligst givet af brødrene Ellemose.

25.1

  • Manus Albino af Søren & Morten Ellemose.
  • Fange nr. 21 af Søren & Morten Ellemose.
  • Havfruens død af Søren & Morten Ellemose.

Hvilke bøger har I købt/fået det sidste stykke tid?

Nyt i reolen #24

Min eksamensperiode har været hård og træls, men den har dog også haft nogle lyspunkter. Som når posten har ringet på døren med en bogpakke iført mit navn i favnen. De gange er mit humør helt sikkert steget en smule, men samtidig har jeg også forbandet eksamen langt væk, da jeg har haft lyst til at læse dem med det samme. I nat afleverede jeg dog min eksamensopgave, så den næste uges tid skal der læses i stor stil. Jeg tænkte derfor, det ville være et godt tidspunkt at vise nogle af mine nye bøger frem.

#24

  • The Language of Flowers af Vanessa Diffenbaugh – Vundet hos Rikke.
  • Ambrosia / Live af A. Silvestri – Anmeldereksemplar fra Valeta.
  • KBH Noir af Martin Dan Rasmussen – Anmeldereksemplar fra Valeta.
  • New Delhi – Borås af Per J. Andersson – Anmeldereksemplar fra Gads Forlag.
  • Børnene af Ida Jessen.
  • Sandheden om Harry Quebert-sagen af Joël Dicker – Anmeldereksemplar fra Rosinante&Co.
  • Fordærvet af Lars Kramhøft og Tom Kristensen – Anmeldereksemplar fra Valeta. Anmeldt her.

Har I tilføjet nye bøger til reolen på det sidste? Hvilke?

Nyt i reolen #23

På det sidste har jeg været rigtig heldig på bogfronten. Jeg har vundet et par bøger, og min kæreste har vundet en bog til mig. Derudover har jeg fra søde forlag modtaget en god stak spændende anmeldereksemplarer, og så har brødrene Ellemose været så søde at sende to af deres bøger til det næste læseklubsmøde (som forresten bliver virkelig spændende – men mere om det senere på måneden). Desuden har jeg selv fået gjort nogle fine køb til billige penge. Så det er altså ikke nye spændende bøger, jeg mangler 😉

#23

  • Vand til elefanterne af Sara Gruen
  • Profetiens kald af Mette Bundgaard Laursen – Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet
  • Skyggernes spil af Mette Bundgaard Laursen – Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet
  • Skæbnens valg af Mette Bundgaard Laursen – Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet
  • Klaverstemmeren af Carin Gerhardsen
  • Cirinos fortælling af Nick Clausen – Anmeldereksemplar fra Høst & Søn
  • Det sidste brev fra din elsker af Jojo Moyes – Anmeldereksemplar fra Rosinante&Co

#23.1

  • Madame Salvatins Hemmelighed af Søren & Morten Ellemose – Venligst tilsendt af forfatterne
  • The Great Gatsby af F. Scott Fitzgerald – Vundet hos Tanker om sprog
  • Den unge Werthers lidelser af Goethe
  • Kantslag af Dorte Norts – Vundet i Rosinante&Co‘s #gætenbog på Instagram
  • Vinterpiger af Laurie Halse Anderson
  • Killer Killer af Morten Ellemose – Venligst tilsendt af forfatteren
  • DrømmeSyn af Maja Flak – Vundet hos Andrup’s bookshelf

Har I tilføjet nogle spændende bøger til jeres samling for nylig?