Nyt i reolen #52: Juli

#52Normalt udgiver jeg aldrig to af disse indlæg så hurtigt efter hinanden. Men jeg prøver at få bloggen tilbage på rette spor, så de forskellige indlæg udkommer de sædvanlige dage. Vi lader derfor også lige som om, i dag er første søndag i måneden. 😉 Juli var en forholdsvis stille måned på bogfronten, hvilket helt sikkert skyldes, at jeg havde travlt med at nyde sommerferien – uden så meget læsning. Jeg endte derfor kun med at købe tre bøger i løbet af måned, hvoraf de to er loppefund. Dog kom der også et par bøger hjem i starten af måneden, som jeg havde købt for lidt tid siden.

#52.1Først og fremmest har jeg lavet en bogkøb, som ikke var planlagt, men som var umuligt at sige nej til. Jeg fandt nemlig et bokssæt med de ni første bøger + en DIY bog i “Diary Of A Wimpy Kid”-serien af Jeff Kinney til en rigtig god pris hos The Book People. Bokssættet stod til bare £10, og med den meget lave kurs på pundet, måtte den jo uden tvivl klikkes hjem. Vi er nemlig to herhjemme, som er ret glad for serien.

#52.2I løbet af juli besøgte jeg mit yndligsloppemarked (Peder Most Loppemarked på Tåsinge) et par gange. De har altid et virkelig godt udvalg af bøger, men disse to gange stødte jeg mest på bøger, jeg allerede ejede. Den første gang hev jeg dog “I Månens skær” af Patti Callahan Henry med hjem. Bogen har stået på min TBR siden, Lovebooks udgav den som ebog. Jeg blev derfor virkelig glad, da jeg så, man kunne få den i hardback. Anden gang fandt jeg ikke selv nogen bøger, men min søster forelskede sig i “Luxe” af Anna Godbersen. En bog jeg længe har haft kigget på, da coveret er virkelig smukt! Min søster spurgte dog, om den ikke måtte stå i min bogreol, og således blev den pludselig en del af min bogsamling. Desuden vokser den altså lidt på mig, selvom det er historisk fiktion, og jeg håber derfor på at få den læst en dag.

Dagen før jeg tog på sommerferie hos mine forældre, var jeg lige forbi en veninde for at hente et par bøger, jeg skulle have med til Fyn for Rikke. Her fik jeg et helt nyt eksemplar af “Horror.dk” med hjem til mig selv, og den står derfor nu fint og pynter i min Jürgensen-samling. Det er ikke en ‘ægte’ Jürgensen bog, men eftersom han har en novelle i den, har den altid været selvskreven til at blive en del af samlingen.

#52.3

I maj købte jeg som nævnt tidligere en eksamensgave til mig selv. Denne bestod af fire bøger, hvoraf de tre af dem var forudbestillinger. I starten af juli kunne jeg derfor endelig tilføje “The Way to Game the Walk of Shame” af Jenn P. Nguyen og “Summer Days & Summer Nights” af Stephanie Perkins (red.) til min bogsamling. To bøger som jeg tænker er helt perfekte til varme augustdage. Så nu håber vi lige på, at disse dage rent faktisk kommer. 😉

I juli var jeg også en tur i Sverige på camping sammen med min familie. En ferie der var rigtig skøn, men dog desværre også bød på en virkelig træls oplevelse. Efter en lang dag i Malmø kom vi nemlig tilbage til en bil med en knust rude. Imens vi havde gået rundt på museer, var der nogle andre, der havde hygget sig med at bryde ind i bilen, og stjæle en taske med div. ting + elektronik, og samtidig havde de også opdaget min Kindle (som ellers var gemt godt væk..). Jeg havde ikke taget andet end min Kindle med til at læse på, og jeg stod derfor pludselig uden noget at læse i. Hvilket jo slet ikke gik, når jeg f.eks. skulle vente på at få bilruden fikset. Vi tog derfor et smut i Science Fiction Bokhandeln, hvor jeg stødte på “The Leaving” af Tara Altebrando. Jeg kunne huske, at jeg tidligere havde læst dens beskrivelse på Netgalley, og den røg derfor med hjem. Bogen lød nemlig ret spændende, og som noget jeg ikke rigtig havde læst før.

#52.4

Fik I købt nogle bøger i løbet af juli?

Nyt i reolen #51: Juni

#51Juni bød på en skøn lille bunke af nye boglige skatte. Endda på trods af at jeg slet ikke havde forventet, der ville komme så mange nye bøger til reolerne. Men er det ikke altid sådan, at der altid kommer flere bøger til på en måned, end man lige tror? Det sker i hvert fald ofte herhjemme.

#51.1Først og fremmest har jeg fået fire bøger, som jeg længe har glædet mig til at læse, og derfor faktisk også allerede er igennem. Noget der ellers efterhånden sker sjældent, før jeg når at poste disse indlæg. “Ja, jeg har mens og hva’ så?” af Clara Henry og “Himlen brænder” af Line Kyed Knudsen er fra Gyldendal, og “Dublin Street” samt “London Road” af Samantha Young har Flamingo været så søde at sende mig.

#51.2Jeg har desuden været virkelig heldig og fundet et par overraskelsesbogpakker i min postkasse. Den første var “Ulykkernes tid” ad Moïra Fowley-Doyle, som kom fra Nyt Nordisk Forlag. En udgivelse som de længe havde hintet, og som jeg derfor er meget spændt på. Den anden bog er “Som sendt fra himlen” af Cora Carmack, som var en helt fantastisk overraskelse. Jeg fandt den nemlig i postkassen dagen efter dens udgivelse – og lige efter jeg havde været i Føtex for selv at købe den. Føtex havde dog ikke fået den endnu, så det var så skønt at komme hjem og se, at LOVEBOOKS havde været så søde at sende mig et anmeldereksemplar af den.

#51.3I juni har jeg været ret heldig i konkurrencer. Jeg har i hvert fald vundet to, hvilket gav nogle dejlige boglige præmier. Jeg vandt først “Den du hader at elske” af Emma Chase hos Plusbog. En bog som jeg har hørt godt om, og som jeg synes lyder ret interessant. Derudover vandt jeg en dag en konkurrence hos biblio på Instagram, som Tellerup afholdte. Her vandt jeg én valgfri bog fra Tellerup. En virkelig fed præmie! Selvom det dog også var lidt svært at vælge (især mellem alle Jürgensens. ;)). Men jeg endte ud med “Djævelens hule” af Dennis Jürgensen, da jeg virkelig gerne snart vil genlæse den.

Hvilke bøger kom hjem på jeres hylder i juni?

Nyt i reolen #50: Maj

Som en del af min nye struktur på bloggen, vil disse indlæg fremover altid komme den første søndag i måneden. Dog med undtagelse af specielle begivenheder såsom jul og fødselsdag. Hvis jeg får bøger her, vil jeg nemlig vise dem frem i et indlæg for sig selv.

Jeg frygtede lidt at skulle lave dette indlæg, da det er ret længe siden sidste book haul. Det viste sig dog, at jeg faktisk kun har tilføjet 12 bøger til samlingen. Hvilket jeg synes er en ret fornuftig mængde. Selvfølgelig kunne det kun havde været mindre. Men jeg er glad for dem alle, og det er klart det vigtigste.

#50Først og fremmest har jeg selv købt de ovenstående tre bøger i løbet af maj. Digtsamlingerne er købt til bare 15 kr. stk. til bogudsalg hos Pilegaards Antikvariat. Jeg regnede ikke med at skulle have digtsamlinger med hjem, men da jeg stod i butikken virkede det helt rigtigt. For det første er bøgerne jo vildt smukke, og for det andet fangede indholdet mig hurtigt i den korte gennembladring, jeg lavede i butikken. Desuden har jeg længe ville læse flere digte, så jeg tænkte dette ville være en god mulighed.

“A Million Miles Away” af Lara Avery er købt som en del af en (for tidlig) eksamensgave til mig selv. Jeg har haft lyst til at læse den i over et år, men ville have den i paperback. Der var derfor heller ingen tvivl om, at den skulle klikkes hjem, så snart paperbackudgaven udkom. Bogens historie lyder virkelig rørende, og som noget jeg vil elske.

#50.1For lidt tid siden vandt jeg også en konkurrence på Lunas Kaffekrogs Facebookside. Her vandt jeg de to første bøger i “Mortimer”-serien af Michael Mortimer. En serie som lyder som om, den vil være både virkelig intens og utroligt spændende. Hvilket er en helt perfekt kombination! Desuden var der digtsamlingen “Dagene løber halt” af Martin ‘Tidsrøver’ Nørgaard med i pakken. Jeg kendte den ikke på forhånd, men efter at have læst et par af digtene, tror jeg, jeg vil blive ret glad for den. Digtene virker i hvert fald ret fine.

#50.2Jeg har selvfølgelig også fået lidt anmeldereksemplarer ind ad døren. Først og fremmest har jeg modtaget “Gylden søn” af Pierce Brown, “Fangirl” af Rainbow Rowell, “Feber ved daggry” af Péter Gárdos og “Bare en dag” af Gayle Forman fra Gyldendal. Ja, de har virkelig forkælet mig! Især fordi de alle er bøger, jeg glæder mig til at læse; omend jeg dog endnu ikke har fået læst “Rød Opstand” af Pierce Brown, så den skal jeg lige have læst før “Gylden søn”. Dog har jeg til gengæld allerede læst og anmeldt “Bare en dag” her.

Derudover har Turbine sendt mig “Safirblå” af Kerstin Gier. Her mangler jeg dog også at læse den første bog, før jeg kan give mig i kast med denne. Carlsen har desuden været så søde at sende “Ravnenes hvisken” af Malene Sølvsten til mig. En bog/genre jeg normalt ikke ville være så hooked på at læse. Men kombinationen af fantasy og mystik samt alt den ros Sølvsten allerede har fået har virkelig vækket min interesse.

Har I tilføjet nogle interessante bøger til jeres samling siden sidst? Og har I læst nogle af de fremviste bøger? Hvilke kan I især anbefale?

Nyt i reolen #49

#49Så blev det tid til anden og heldigvis også sidste del af min book haul for denne gang. Denne gang viser jeg en meget blandet stak frem, som både består af anmeldereksemplarer, lidt vundne bøger og lidt bøger jeg primært har købt fra andre bogbloggere.

Først og fremmest har vi “Vinden i piletræerne” af Kenneth Grahame, som jeg købte med -50% den dag, Arnold Busck samlede bøger ind til deres bogbytteordning. Det var egentlig meningen, jeg ville havde købt en anden bog, men da de ikke havde den, og min kæreste forelskede sig i denne, så blev det den, der kom med hjem. Og det fortryder jeg ikke. Jeg er nemlig helt vild med disse fine udgaver fra Carlsen med illustrationer af Robert Ingpen, og samtidig har jeg ikke tidligere læst bogen, så det er jo ret perfekt.

“De smukkeste” af Karin Slaughter og “Kafka på stranden” af Haruki Murakami har jeg begge vundet hos de respektive forlag. Den første vandt jeg på Facebook i en konkurrence, jeg faktisk ikke vidste, jeg deltog i. Ja, sådan noget sker altså nogle gange. 😉 Men bogen lyder ret interessant, og jeg har hørt godt om den, så jeg er virkelig glad for, at jeg vandt. Den anden vandt jeg på Twitter i en konkurrence fra Klim, der gik ud på at fortælle, hvilken af deres bøger, man aller helst ville læse. Jeg har længe gerne ville prøve at udforske Murakamis forfatterskab, og jeg bad dem derfor om selv at vælge mellem hans titler, da jeg vandt – og de valgte denne. Hvilket var et ret godt valg. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at læse den.

“Starbound”-trilogien af Amie Kaufman og Megan Spooner fik jeg lov til at købe billigt af Birgitte, da hun ikke var særlig begejstret for serien. Jeg tror dog virkelig på, at det er en serie, som jeg kommer til at holde af. Det var derfor virkelig fedt, at jeg kunne få alle tre bøger i hardback på én gang – og især når prisen kun var lidt over, hvad jeg ville kunne få én for fra ny. Men bøgerne stadig ser stort set nye ud.

#49.1Som nævnt i det tidligere indlæg, så købte jeg en god stak bøger af Katja. Med i denne stak var de første fem bøger i Pernille Eybyes serie “Blodets bånd”. Jeg har ikke læst nogen af bøgerne i serien før, men jeg har længe haft lyst til det. Og når jeg kunne købe dem så billigt, så var det bare om at slå til. Desuden købte jeg også “One” af Sarah Crossan af hende, og det er jeg virkelig glad for. Jeg har nemlig lige læst den, og det var virkelig en god bog.

Udover de to ovenstående bøger, som jeg har vundet, har jeg faktisk også været så heldig at vinde en konkurrence på Vild Maskines Facebookside. Her skulle man også vælge en bog fra dem, som man gerne ville vinde, og jeg valgte “Fuck Off – I Love You” af Lars Mæhle, da jeg har hørt en del gode ting om den. De var dog også så søde at sende to anmeldereksemplarer med i pakken, da de kunne se, jeg var bogblogger. Jeg har ikke rigtig hørt om bøgerne før, men de lyder ret interessante, så det bliver fedt at dykke ned i dem på et tidspunkt.

Jeg har desuden også fået to andre uventede anmeldereksemplarer, som lyder virkelig spændende. Fra Turbine har jeg nemlig modtaget “Sweet Talk” af Dorte Schou, og Carlsen har sendt mig “Bolsjoj” af Johanne Algren og Merlin P. Mann. Endvidere har jeg fået de fire følgende anmeldereksemplarer fra søde Gyldendal: “Hollow City” af Ransom Riggs, “Død mand stå” af Conrad Fields, “Berørte Katrine” af Kim Fupz Aakeson og novellesamlingen “Det du ikke ved”.

Til slut har jeg desuden også fået følgende anmeldereksemplarer: “Jeg er Pilgrim” af Terry Hayes fra Forlaget Ordenes By, “En dreng og en ræv gik en tur” af Mikkel Stubbe Teglbjærg fra Damgaard og “Eksperimentet” af Catrine Tollström fra HarperCollins Nordic.

Har I læst nogen af bøgerne? Kan I anbefale dem?

Nyt i reolen #48

#48Det er evigheder siden, jeg sidst har postet en book haul. Et faktum jeg egentlig ikke havde tænkt så meget over, før jeg satte mig til at skulle lave dette indlæg. Det viste sig nemlig, at jeg havde lidt mange bøger, jeg mangler at vise frem. Jeg viser derfor kun et udsnit frem i dette indlæg, og så regner jeg med at resten kommer i et eller to indlæg inden så længe.

Først og fremmest vil jeg dog gerne vise en lille stak af de anmeldereksemplarer frem, som søde forlag har sendt mig fornyligt. Det er langt fra alle, jeg viser frem her, men resten kommer som sagt senere. Gyldendal har været så søde at sende mig et eksemplar af “Rød dronning” af Victoria Aveyard, og “Girl Online: På turné” af Zoe Sugg; to bøger som jeg virkelig glæder mig til at læse. I forbindelse med #OffCampusDK var Gyldendals søsterforlag, Flamingo, også så flinke at sende en fin bogpakke indeholdende “Aftalt spil” og “Lagt på is” af Elle Kennedy samt lidt merchandise til både mig og Irene. Bøgerne er læst, og der kommer forhåbentlig snart anmeldelser af dem. Men indtil da kan jeg fortælle, at de virkelig kan anbefales.

Desuden har jeg modtaget et anmeldereksemplar af “99 dage” af Katie Cotugno fra Carlsen, og et eksemplar af “Som stjernerne står” af Cora Carmack fra LOVEBOOKS. Begge bøger er nogle, som jeg heller ikke rigtig kan vente med at læse. Jeg tænker nemlig, at de helt sikkert gør sig godt nu her, hvor foråret sådan rigtig er begyndt at bryde igennem.

De to resterende bøger har jeg fået af Turbine, som altid er så venlige at sende mig bogpakker. Jeg er især glad for at have fået “Regnen” af Virginia Bergin, da den faktisk har stået på min ønskeliste rigtig længe. Den lyder nemlig ret interessant.

#48.1Som så mange andre, faldt jeg også i Arnold Buscks udsalgsfælde. Jeg købte dog kun ét tilbud til deres udsalg, men det var så også syv bøger. Jeg købte nemlig “Septimus Heap”-serien af Angie Sage, da jeg simpelthen ikke kunne stå for prisen. Især ikke fordi jeg har kigget på bøgerne før, og jeg havde en kæreste der mente, at dem måtte vi bare eje. Så det blev vi jo næsten nødt til. 😉

#48.2Som jeg har skrevet om tidligere, så har Arnold Busck udvidet deres byttebogsordning til nu at være i alle deres butikker. Dette betyder, at jeg har mulighed for at benytte mig af ordningen meget mere end før, da jeg nu har en byttebogsreol i min lokale butik. Og det benytter jeg mig virkelig af! En del af ovenstående bøger kommer derfor fra Arnold Bucks byttebogsreol. “Harry Augusts første femten liv” af Claire North er f.eks. fundet på en af disse reoler, hvilket jeg er super glad for. Den udkom nemlig for ikke så længe siden, så jeg havde slet ikke forventet at kunne finde den som byttebog. Men det er jo netop det, der er så fedt ved konceptet; at man netop kan komme hjem med noget, som man har ønsket sig, men som en anden måske ikke har været specielt begejstret for.

Udover at have benyttet mig af Arnold Buscks byttebogsordning har jeg også været til Bogbyttemarked. Dette var endnu engang et virkelig fedt arrangement, og der kom rigtig mange mennesker forbi. Hvilket gjorde at der også kom mange forskellige bøger i puljen. Jeg kom derfor hjem med en god lille stak blandede bøger. Nogen som jeg ikke anede, jeg ville have (men det ville jeg), og en del som jeg længe har haft lyst til at tilføje til min samling.

#48.3Jeg har endvidere tilføjet en god lille stak bøger til min Jürgensen-samling. Det startede med, at Louise fandt “Drager, damer & dæmoner” af Mathias F. Clasen, som er en form for guide til Jürgensens forfatterskab og “Maskiner sanser ikke hud”, og spurgte mig om jeg ville have dem. Og selvfølgelig ville jeg det. Desuden bestod et af tilbuddet til Bog & Idé’s bogudsalg af sampakken af “Krøniker fra Kvæhl”, og da jeg endda fandt den sat yderligere ned med 25%, så skulle den med mig hjem. Lige før Påske solgte Katja ud af nogle af sine bøger, hvilket betød, at jeg selvfølgelig købte en god stak. Det er jo svært at lade være, når bøgerne kun koster 10 kr. stk. Og det er helt umuligt at lade være, når hun havde en af de serier, jeg manglede i samlingen.

Har I købt eller fået nogen spændende tilføjelser til jeres bogreoler på det seneste?