Nyt i reolen #47: Julegaver 2015

#47Det er allerede ved at være to måneder siden, det var juleaften, hvilket er ret vildt at tænke på. Det er derfor nok også lidt sent at vise mine boglige julegaver frem, men jeg synes nu alligevel ikke, I skal snydes for dem. Indlæg omhandlende nye bøger kan man vel altid klare? Min familie har gennem de seneste år virkelig fundet ud af, at bogpakker er nogle af mine yndlingspakker, og der lå derfor en del hårde pakker til mig under træet. Desuden fik jeg også lidt penge i julegave, som blev omsat til to bøger, som stod på min ønskeseddel, men som jeg ikke fik i gave.

Mine forældre var forresten stødt på Plusbog i jagten på online boghandlere, og det er jeg virkelig taknemmelig for. Det betød nemlig, at der var råd til endnu flere bøger til mig, og at jeg samtidig også kunne udnytte kontoen efterfølgende. Desuden har Plusbog et tilbud med, at man får én gratis bog (mod betaling af fragten) efter syv dage som medlem, og da mine forældre ikke var interesseret i nogen af bøgerne, så fik jeg lov til at benytte mig af tilbuddet og bestilte således Min mands hemmelighed af Liane Moriaty hjem.

#47.3

Min svigermor havde valgt at købe to boglige julegaver til mig i Bog & Idé, og det var to bøger, som jeg virkelig blev glad for, da de længe har manglet i min samling. Alligevel gjorde jeg noget, som jeg ellers normalt aldrig ville gøre; jeg gik nemlig ned i butikken, og fik pengene tilbage for begge bøger. Ikke fordi jeg ikke gerne ville eje dem, men fordi jeg vidste, jeg ville kunne købe dem begge hos Plusbog, og så samtidig have lidt penge tilovers til flere bøger. Og således endte jeg med at kunne få syv bøger for det samme beløb, som de to julegaver havde kostet (hvoraf to af dem var præcis de samme, som dem jeg havde byttet).

Jeg endte altså dermed med sammenlagt at få hele 16 bøger + et bokssæt i julegave, hvilket jeg er så glad for, især fordi de alle sammen har stået højt på min ønskeliste i noget tid. Desuden kan jeg tydeligt mærke, at alle bøgerne er givet med hjertet, og at der virkelig er blevet tænkt over, hvilke bøger på min ønskeseddel, der ville bringe aller mest lykke.

#47.1Af mine forældre fik jeg tre bøger af Astrid Lindgren, som jeg længe har ønsket mig. De gav mig nemlig både Ronja Røverdatter, Mio, min Mio samt Brødrene Løvehjerte i de fineste udgaver, som uden tvivl pynter så fint i min reol. Desuden er det tre bøger, som jeg glæder mig meget til at genlæse.

Sammen med min søster gav de mig også årets julegave. Eller måske endda den bedste gave nogensinde! Jeg har ledt og ledt efter Slim nr. 9, som relaterer sig til Freddy-serien af Dennis Jürgensen, og derfor selvfølgelig skal være i min Jürgensen-samling. Den har dog været fuldstændig umulig at opstøve, da den forlængst er udgået, og samtidig ikke har været trykt i så mange eksemplarer. Mine forældre og søster havde derfor besluttet, at denne jul ville være den, hvor de kunne give mig det; og da min mor var så ekstremt heldig at finde et eksemplar i den første søgning hun lavede, var det lige præcis det, de gjorde. Og endda med en personlig signering af selveste Dennis Jürgensen.

#47.2Af min svigermor fik jeg den helt fantastisk smukke udgave af De samlede eventyr om Peter Kanin og hans venner af Beatrix Potter udgivet af Carlsen, som kommer i en beskyttende slipcase. Udover at den er vildt pæn uden på, så er indholdet virkelig også så fint; historierne er så søde, og samtidig indeholder den de fineste originale illustrationer – helt perfekt! Desuden gav hun mig også Bogen om Madicken af Astrid Lindgren, som var den sidste bog af fire i denne ‘serie’, som jeg manglede.

Min kæreste gav mig to bøger, som han vidst var blevet træt af at høre mig snakke om. Hvilket jeg egentlig godt kan forstå, for jeg har godt nok snakket meget om dem i løbet af den sidste del af 2015. 😉 Disse bøger var Harry Potter: The Character Vault af Jody Revenson, som jeg er super glad for at kunne tilføje til min samling af bøger fra denne ‘serie’, og Illuminae af Amie Kaufman og Jay Kristoff som jeg glæder mig til at dykke ned i.

#47.4Desuden gav ham og min søster mig et fint bokssæt med The Chronicles of Narnia af C. S. Lewis, som jeg længe har ønsket mig (og nok også har snakket en del om), da jeg virkelig gerne vil læse serien snart. Jeg har glemt at få taget et billede af det, men bøgerne kan ses her.

For de penge, jeg fik i julegave, købte jeg Min mormor hilser og siger undskyld af Fredrik Backman, som jeg har ønsket mig siden dens udgivelse i efteråret. Jeg elsker nemlig Backmans måde at skrive på, og der var derfor ingen tvivl om, at denne skulle hjem og bo hos mig. Desuden købte jeg også The Dead House af Dawn Kurtagich, som jeg har været ved at købe så mange gange, da den lyder virkelig spændende. Jeg endte forresten med at smide lidt flere penge efter den, og købe den i hardback, hvilket jeg er så glad for; det viste sig nemlig, at bogen er sat op på en ret speciel måde, hvilket jeg slet ikke vidste. Men det gør bare, at jeg glæder mig endnu mere til at læse den.

#47.5For de tilbageværende penge fra de bøger fra min svigermor, som jeg byttede, endte jeg med at købe lidt til min Jürgensen-samling. Jeg opdagede nemlig, at man kunne få en sampak med Tingen i cellen, Monsteret i kælderen, Uhyret i brønden og Dæmonen i hælene for bare 149 kr. (pluspris) hos Saxo, og det kunne jeg ikke sige nej til. Desuden kom der også et eksemplar af Sagen om den brændende klovn med hjem i samme ordre, så min samling af Spøgelseslinien nu endelig er komplet.

Fik I nogen gode boglige julegaver?

Nyt i reolen #46

TestEn af grundene til, at jeg gerne vil holde styr på, hvilke bøger jeg køber, og måske dermed også købe lidt færre er, at mine reoler virkelig bugner med interessante bøger. I løbet af de sidste par år, hvor jeg rigtig er begyndt at tilføje bøger til min samling, er denne blevet rimelig stor. Dette gør mig ikke som sådan noget, da jeg jo elsker at have ulæste bøger stående; men så lidt alligevel. Sagen er nemlig således, at jeg jo netop har rigtig mange ulæste bøger i min samling, som jeg virkelig glæder mig til at læse. Men jeg når sjældent til disse, da jeg jo også er meget interesseret i alle de nye bøger, jeg får ind ad døren.

I dag er der dog en ny book haul på bloggen. I løbet af de sidste to måneder har jeg jo alligevel fået lidt nye bøger hjem til samlingen, og de skal helt sikkert også vises frem. Især fordi det nok bliver en af de sidste større book hauls – i hvert fald for nogle måneders tid, dog med én undtagelse i form af mine boglige julegaver, som I nok snart skal få at se. De er nemlig ikke inkluderet i denne book haul, da de fleste af dem stadig befinder sig hos mine forældre på Fyn.

Denne omgang bøger er en blanding af gaver og anmeldereksemplarer fra forskellige forlag, samt et par præmier fra konkurrencer, jeg har været så heldig at vinde. Og så er der også et par enkelte gaver i blandt, herunder min julegave til mig selv – for ja, man bør altså altid købe mindst én boglig julegave til sig selv.

  • 21 måder at dø af Sarag Engell: Gave fra min Secret Santa.
  • Pulsens koordinater af Nanna Lundgaard Arbøl: Anmeldereksemplar fra Copenhagen Storytellers.
  • Dø igen af Tess Gerritsen: Gave fra Irene.
  • Bedemandens hemmelighed (#Nekromathias #1) af Michael Kamp: Anmeldereksemplar fra Tellerup.
  • Alt godt fra graven (#Nekromathias #2) af Michael Kamp: Anmeldereksemplar fra Tellerup.
  • Gas og gespenster (#Nekromathias #3) af Michael Kamp: Anmeldereksemplar fra Tellerup.
  • Blodets bånd (Morika #3) af Sidsel Sander Mittet: Vundet hos breth design på Facebook.
  • Magtens pris (Dominic #2) af Pernille Vørs: Anmeldereksemplar fra forfatteren.
  • Lykken (After #4) af Anna Todd: Anmeldereksemplar fra People’s Press.
  • Det blå dyb (Vandflammernes Saga #1) af Jennifer Donnelly: Vundet hos Karin.
  • Dansende røde bjørne (Roland Triel #2) af Dennis Jürgensen: Anmeldereksemplar fra Tellerup.
  • This is where it ends af Marieke Nijkamp: Købt selv.
  • Skyggesider af Christina Bonde: Anmeldereksemplar fra Tellerup.
  • Skæbnens kald (Dæmonherskerens arving #2) af H. W. Klaris: Anmeldereksemplar fra Tellerup.
  • Geminiderne (Spektrum #2) af Nanna Foss: Anmeldereksemplar fra Tellerup.

Hvilke bøger har I tilføjet til jeres samling i løbet af de sidste par måneder?

Nyt i reolen #45

#45Så er det book haul-tid igen! Selvom både bloggen og min læsning står en anelse stille for tiden, så betyder det bestemt ikke, at jeg ikke tilføjer nye bøger til min ellers totalt overfyldte reoler. Jeg er derfor også en del bagud med at vise jer, hvad jeg egentlig har tilføjet til min bogsamling i løbet af de sidste par måneder – men det skal nok komme på et tidspunkt.

Jeg er jo så heldig, at jeg får en masse skønne anmeldereksemplarer, men samtidig indeholder denne bunke af bøger også lidt bøger fra Bogbyttemarked, som blev afholdt for anden gang for nogle uger siden, og hvor jeg selvfølgelig var at finde endnu engang. Jeg elsker nemlig stadig virkelig idéen om, at bytte nogle af mine lidt mindre interessante bøger, til nogen jeg er mere begejstret for. Derudover har jeg købt én enkelt bog i løbet af den sidste måned – jep, du læste rigtigt! Kun én enkelt. Og så har Irene været så sød at give mig en lille gave, som jeg virkelig sætter pris på.

Selvom jeg faktisk kun har læst en enkelt af bøgerne i denne omgang, så er jeg vildt begejstret for at eje dem alle! Faktisk ville jeg lidt ønske, at jeg kunne læse dem alle sammen samtidig – det er jo helt enormt svært at vælge mellem dem.

  • Himmelnøglen af James Frey og Nils Johnson-Shelton. Anmeldereksemplar fra Bogreolen.dk.
  • Oceanet hvor grusvejen endte af Neil Gaiman. Anmeldereksemplar fra People’s Press.
  • Faldet af Anna Todd. Anmeldereksemplar fra People’s Press.
  • Himlen ved mine fødder af Jandy Nelson. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Den som han peger på af Lauren Beukes.
  • Nobody af Neil Gaiman.
  • 61 timer af Lee Child.
  • Jeg er døden af Chris Carter. Anmeldereksemplar fra Jentas.
  • Jeg levede af Gayle Forman. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Mind games af Teri Terry. Anmeldereksemplar af Nyt Nordisk Forlag. (EDIT: Har lige opdaget, at jeg allerede har vist den frem før)
  • Jeg er her stadig af Clélie Avit. Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.
  • November 9 af Colleen Hoover.
  • Kærlighedsbreve til de døde af Ava Dellaira. Anmeldereksemplar fra Ordenes By.
  • The Secret of Ella and Micha af Jessica Sorensen.
  • En hjælpende hånd af Gillian Flynn. Anmeldereksemplar fra Gad.

Hvilke bøger har I tilføjet til jeres samling for nylig? Og hvilke bøger synes I, jeg skal læse først?

#Bogbloggertræf 2015: Boggodter

#Bogbloggertræf 2015 - BoggodterSå blev det endelig tid til at vise de bøger frem, som jeg selv endte med at få med hjem fra Bogbloggertræf; hvilket seriøst er en vanvittig stak! Det er dog stort set dem alle, som jeg er fuldstændig overlykkelig for at eje. Faktisk synes jeg, hvis jeg selv skal sige det, at vi fik nogle virkelig gode bøger i år. Den overordnet kvalitet af bøgerne var i hvert fald efter min mening virkelig god.

Desuden har jeg så meget lyst til at læse alle bøgerne, hvilket jo altid er en skøn ting. Selvom der dog er så mange, at jeg har svært ved at vælge, hvilke bøger jeg skal læse først. Jeg vil jo læse dem alle med det samme; men det er jo det typiske “problem”, når man får så mange nye bøger på samme tid. 😉

Min glæde over bøgerne er dog heller ikke blevet mindre af, at en del af dem stod i min stue allerede et par uger før Bogbloggertræf, og bare ventede på at træffet skulle afholdes. Det var i hvert fald svært, at holde mig fra dem; men det lykkedes! Altså på nær Simple Living af Nadia Plesner, som jeg endte med at begynde på allerede den dag, pakken med dem kom ind ad døren.

  • Mammutjægeren af Tine Nord. Gave fra Forlaget Iris.
  • Marekors af Jo Nesbø. Gave fra Modtryk.
  • Drager over Kabul af Morten Hesseldahl. Gave fra Modtryk.
  • Hvad skoven skjuler. Gave fra Ulven og uglen.
  • Månens kald af Patricia Briggs. Gave fra Tellerup.
  • Portalen til Afgrunden af Chad Corrie. Gave fra Tellerup.
  • Stålhjerte af Brandon Sanderson. Gave fra DreamLitt.
  • Ildkamp af Brandon Sanderson. Gave fra DreamLitt.
  • Enhver lighed af Renée Knight. Gave fra Hr. Ferdinand.
  • Vækkelse af Stephen King. Gave fra Hr. Ferdinand.
  • Stolthed og fordom af Jane Austen. Gave fra Lindhardt og Ringhof.
  • Dæmoner af Carina Evytt. Gave fra Tellerup.
  • Det ulmende oprør af Sabaa Tahir. Gave fra Alvilda.
  • Rød opstand af Pierce Brown. Gave fra  Gyldendal.
  • Store små løgne af Liane Moriarty. Gave fra Politikens Forlag.
  • Mig før dig af Jojo Moyes. Gave fra Rosinante & co.
  • Du må aldrig… af Koethi Zan. Gave fra Forlaget Punktum.
  • The Circle af Dave Eggers. Gave fra People’s Press.
  • Rent blod af Sidsel Sander Mittet. Gave fra Facet.
  • Vildhunden og panteren af Sidsel Sander Mittet. Gave fra Facet.
  • Jeg blogger dig væk af Agnes Hammer. Gave fra Turbine.
  • Kirurgen af Tess Gerritsen. Gave fra Jentas.
  • Station 11 af Emily St. John Mandel. Gave fra Forlaget Iris.
  • Tidsfangen af Gry Pil Lund Ranfelt. Gave fra EgoLibris.
  • Feriegæsterne af Emma Straub. Gave fra Gad.
  • Simple Living af Nadia Plesner. Gave fra Lindhardt og Ringhof.

Hvilke bøger har I købt eller fået for nylig?

Nyt i reolen #44

#44 (6)Jeg mangler stadig to indlæg omkring #Bogbloggertræf, hvoraf det ene er én book haul, men den må altså lige vente lidt. Jeg har nemlig fået virkelig mange nye bøger ind ad døren siden træffet, og dem kan jeg slet ikke vente med at vise jer! Især ikke fordi jeg i går fik efterårsferie, hvilket betyder, at jeg vil begrave mig i bøger og læsning den næste uges tid – og her håber jeg selvfølgelig på at nå at læse en del af de bøgerne i dette indlæg.

#44 (3)

I tirsdags udkom en længe ventet bog, som jeg egentlig havde besluttet mig for ikke at købe. Jeg fandt den dog til en fantastisk pris, som jeg virkelig ikke kunne sige nej til, og den endte derfor alligevel med at blive klikket hjem, og det er jeg så glad for. Som I nok allerede har gættet, så snakker jeg om den illustrerede udgave af Harry Potter og De Vises Sten af J.K. Rowling. Jeg har ikke nået at starte på at læse bogen, men jeg har bladret den igennem, og illustrationerne ser fuldstændig perfekte ud! Jeg er sikker på, det kun kan blive en endnu mere magisk historie, når den bliver parret med de fine illustrationer; jeg glæder mig i hvert fald meget til at læse denne udgave.

#44 (4)

Udover Harry Potter og De Vises Sten har jeg dog også fået tilsendt en del fantastiske anmeldereksemplarer de sidste par uger (og selv købt lidt flere bøger, men de kommer i et andet indlæg. ;)), og dem synes jeg også, I skal have lov til at se. Der er nemlig så mange gode bøger i blandt, som jeg på ingen måde kan vente med at læse. Slet ikke fordi jeg har ventet ret længe på, at flere af dem ville blive oversat. Og nu er de her endelig! Jeg kunne dog godt bruge nogle ekstra timer i døgnet, så jeg kan nå gennem dem alle.#44

  • Harry Potter og De Vises Sten af J.K. Rowling (illustreret af Jim Kay).
  • Isla og jagten på lykke af Stephanie Perkins. Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.
  • Efter dig af Jojo Moyes. Anmeldereksemplar fra Cicero.
  • Fantastiske skabninger og hvor de findes af Newt Scamander (J.K. Rowling). Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • The Martan af Andy Weir. Anmeldereksemplar fra DreamLitt.
  • Quidditch gennem tiderne af Kennilworthy Wisp (J.K. Rowling). Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Sanddrømmeren af Sidsel Katrine Slej. Anmeldereksemplar fra forfatteren og Turbine.
  • De sidste jomfruer i verden af Tom Ellen og Lucy Ivison. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Mere end det af Patrick Ness. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Hold me closer af David Levithan. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.
  • Rød opstand af Pierce Brown. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Mind Games af Teri Terry. Anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.
  • Clara og komplottet mod julemanden af Erik Juul Clausen. Anmeldereksemplar fra Turbine.
  • Rubinrød af Kerstin Gier. Anmeldereksemplar fra Turbine.

Hvilke bøger har I selv fået/købt på det sidste? Har I også anskaffet jer den illustrerede udgave af Harry Potter og De Vises Sten, og hvad synes I om den?