Nyt i reolen #43

#43Jeg ved godt, at jeg teknisk set stort set lige har skrevet et ‘Nyt i reolen’-indlæg, men det tæller vel ikke helt, når der kun blev vidst to nye bøger frem? Ellers håber jeg i hvert fald på, at I er klar til et nyt. For det kommer der nemlig i dag. På næste lørdag er der nemlig Bogbloggertræf, og der ved jeg, at deltagerne (inkl. mig selv) kommer til at svømme i nye bøger, og jeg tænker derfor, jeg hellere må få vidst lidt nye bøger frem inden.

Jeg troede dog ikke rigtig, jeg havde fået mere end et par nye bøger på det sidste; det vidste sig dog overhovedet ikke at holde stik, da jeg kiggede reolen igennem. Jeg fandt nemlig frem til hele 16 nye bøger, som jeg endnu ikke har fået vidst jer – noget mere end jeg lige havde forventet. Men sådan er det nok, når der dumper bøger ind på må og få; det får mig i hvert fald til at miste overblikket en smule. Har I det også sådan?

Bøgerne i dette indlæg er en blanding af anmeldereksemplarer og lidt genbrugsfund. Dog med en overvægt af bøger fra den første kategori, hvilket jeg er så taknemmelig for. Det er virkelig så skønt, at folk har lyst til, at jeg skal anmelde deres bøger; uanset om det er forfatterne selv eller forlagene, der sender bøgerne.

  • Vindens skygge af Carlos Ruiz Zafón.
  • Elsk min knækkede glorie af Christina Ingerslev. Anmeldereksemplar fra forfatteren.
  • Hul i hovedet af Nicole Boyle Rødtnes. Anmeldereksemplar fra Alvilda.
  • 14 dage i Austin af Henriette Vesterbak. Anmeldereksemplar fra Turbine og forfatteren.
  • Tidsmaskinen af Søren & Morten Ellemose. Anmeldereksemplar fra forfatterne. Anmeldt her.
  • Intergalaktisk eventyr af Søren & Morten Ellemose. Anmeldereksemplar fra forfatterne.
  • Kvinden i toget af Paula Hawkins. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Hermelin af Linda Van Mieghem. Anmeldereksemplar fra Turbine.
  • Runemagikeren af Sidsel Katrine Slej. Anmeldereksemplar fra Turbine.
  • Mørke steder af Gillian Flynn.
  • Seks år af Harlan Coben. Anmeldereksemplar fra Gads Forlag.
  • Midnatssol af Jo Nesbø. Anmeldereksemplar fra Modtryk.
  • Zam af Jesper Wung-Sung. Anmeldereksemplar fra Høst & Søn.
  • Hvis du ku’ se mig nu af Cecilia Ahern.
  • Over sløret af Nicole Boyle Rødtnes. Anmeldereksemplar fra Alvilda.
  • Os to, Oscar – for evigt af Bjarne Reuter.

Hvilke bøger har I tilføjet til jeres samling for nylig?

Nyt i reolen #42: Harry Potter Love

#42.3Jeg mangler at vise jer to boglige fødselsdagsgaver frem. Bøgerne har nemlig været hjemme hos mine forældre, og samtidig følte jeg lidt, at de var så smukke, at de lidt krævede deres eget indlæg. Så det får de selvfølgelig. Gaverne er fra hhv. mine forældre og min søster, og de har virkelig ramt fuldstændig plet med dem – jeg har dog også snakket en del om dem. 😉

I gave fra dem fik jeg Harry Potter: The Creature Vault og Harry Potter: Magical Places af Jody Revenson, og jeg er simpelthen så glad for at eje dem begge. Udover at de er gudesmukke med de fineste detaljer, så lyder de også virkelig interessante, omend ret nørdet – men det er jo kun en god ting. I hvert fald når det handler om Harry Potter og hele det magiske univers J.K. Rowling har skabt.

#42.2

Bøgerne minder mig meget om både Harry Potter: Page to Screen af Bob McCabe og Harry Potter: Film Wizardry af Brian Sibley, som jeg også ejer, og som også begge virker ret interessante – i hvert fald det jeg endnu har noget at læse i dem. Alle de fire bøger har meget fokus på, hvordan Harry Potter-filmene er blevet til, men det virker også lidt som om (ud fra beskrivelserne i hvert fald – jeg aner i princippet intet om det), at de to nye bøger i det hele taget handler lidt mere generelt om de forskellige ting i det magiske univers. Og så selvfølgelig en del om, hvordan man har overført disse specifikke ting til det store lærred. Og det synes jeg lyder vildt spændende! Især fordi jeg tænker, at tingene bliver noget mere uddybet, end de er i de to lidt ældre bøger, som fokuserer lidt mere overordnet på tranformationen af bøgerne til filmene.

Uanset hvad glæder jeg mig i hvert fald helt vildt til at få dem læst, og til at lære endnu mere om det univers (bøger og film), som jeg elsker så meget. Dog skal jeg nok lige have læst de to andre bøger først, men så strækker jeg jo bare glæden over Harry Potter endnu længere, og det er jo virkelig kun en skøn ting.

Ejer I nogle af de nævnte bøger, og hvad synes I om dem?

Nyt i reolen #41

#41Så blev det tid til endnu en book haul, og denne måned viser jeg jer virkelig mange skønne nye bøger frem. Ja, faktisk viser jeg jer hele 22 nye bøger – rimelig vildt! Jeg havde i hvert fald ingen idé om, at det var så mange. Det er dog ikke alle bøger, jeg på den ene eller anden måde har anskaffet mig i august. Nogle af bøgerne har jeg nemlig fået i løbet af min sommerferie hjemme hos mine forældre; jeg havde bare ikke plads til at slæbe dem med hjem, og derfor er jeg først blevet genforenet med dem nu.

#41.1

Derudover har jeg fået en god stak anmeldereksemplarer, vundet to bøger, fået én i gave af min søde kæreste, og byttet lidt bøger i Arnold Busck. På det seneste har jeg nemlig fået ryddet lidt mere ud i mine bøger, og jeg har således en ret god stak med bøger, der skal videre til andre hjem, hvor de vil blive værdsat lidt mere. Jeg nyder virkelig at bytte bøger væk, på den måde kan jeg nemlig glæde andre, mens jeg samtidig glæder mig selv med de byttebøger, som ryger med hjem i stedet.

  • De overlevende af Chris Weitz. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Græshoppejunglen af Andrew Smith. Anmeldereksemplar fra Høst & Søn.
  • Jeg henter solen ned af Jandy Nelson. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Smagen af honning af J.G. Gylling. Anmeldereksemplar fra Forlaget Brændpunkt. Anmeldt her.
  • Monster af Patrick Ness. Anmeldereksemplar fra Plusbog. Anmeldt her.
  • Sarahs skytsengel af Tanja Lønberg Rasmussen. Anmeldereksemplar fra forfatteren.
  • En ny mission af Tanja Lønberg Rasmussen. Anmeldereksemplar fra forfatteren.
  • Du og jeg for evigt af Sarah Engell. Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.
  • Det stof som drømme er gjort af af Sarah Engell. Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.
  • I kamp for Kalifatet af Kåre Bluitgen. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Prinsen af Persien af Jordan Mechner, A.B. Sina, LeUyen Pham og Alex Puvilland.
  • Kapløb med tiden af Michael Hoeye.
  • Parfumen af Patrick Suskind.
  • Den tomme plads af J.K. Rowling.
  • Never Always Sometimes af Adi Alsaid.
  • Hytten af William Poul Young.
  • Før jeg lukker øjnene af S.J. Watson.
  • Slammed af Colleen Hoover.
  • When Jeff Comes Home af Cathrine Atkins.
  • Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren.
  • Vitsvit af Athena Farrokhzad. Vundet på Gyldendals Instagram.
  • Os af David Nicholls. Vundet på Gyldendals Instagram.

Har I læst nogen af ovenstående bøger, og kan de anbefales? Hvilke nye bøger har I selv tilføjet til jeres hylder i august?

Nyt i reolen #40

#40I den sidste månedstid har jeg endnu engang fået tilføjet lidt nye bøger til min samling. Det er dog ikke alle, jeg viser frem i dag; nogen af dem ligger nemlig på Fyn, og venter på mine forældre fragter dem op til mig – det er trods alt begrænset, hvad jeg kunne have med hjem i toget. 😉

Jeg havde dog lidt bøger herhjemme, som jeg af en eller anden grund ikke har fået vist jer, og desuden er jeg blevet begavet af søde forlag, mens jeg har været på ferie. Og således kunne jeg derfor åbne hele tre bogpakker, da jeg kom hjem fra ferie; hvilket altid er en fantastisk ting at komme hjem til. Der er dog også kommet et enkelt anmeldereksemplar mere til mig i løbet af den sidste uge.

De to af bogpakkerne, der ventede på mig, da jeg kom hjem fra ferie var fra Turbine, som altid er så søde at overraske mig med forskellige bøger. Jeg er altid evigt taknemmelig for det; men denne gang er jeg endnu mere begejstret. Turbine har nemlig formået at læse mine tanker. Eller det skulle man i hvert fald tro. De har nemlig sendt mig én bog, jeg allerede havde kigget på, og havde planer om at læse inden længe – og to andre bøger, som jeg ikke kendte, men som virker perfekt udvalgt til mig; det er bøger, jeg ikke vidste, jeg ønskede mig, men som jeg ikke ville have undværet.

  • Orla Frø-Snapper & Lille Virgil af Ole Lund Kirkegaard.
  • Mit ødelagte kongerige af Finn-Ole Heinrich og Rán Flygenring. Anmeldereksemplar fra Turbine.
  • Girl Online af Zoe Sugg. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Sukker af Gitte Løkkegaard. Anmeldereksemplar fra Plusbog.dk. Anmeldt her.
  • Freak City af Kathrin Schrocke. Anmeldereksemplar fra Turbine.
  • Samleren af Paul Cleave.
  • Det syvende mord af Paul Cleave.
  • Hvad hjertet ved af Jessi Kirby. Anmeldereksemplar fra Carlsen.
  • Joel og Io af Geir Gulliksen og Anna Fiske. Anmeldereksemplar fra Turbine.
  • Biblioteksmysteriet af Martin Wildmark og Helena Willis.

Hvilke bøger har I tilføjet til jeres samling på det seneste?

Nyt i reolen #39

#39Jeg viste nye bøger frem for et par uger siden, men allerede der skrev jeg, at jeg havde en stak, der lå og ventede på mig hjemme hos mine forældre. Disse bøger er jeg endelig blevet genforenet med, så derfor får i endnu en book haul – også selvom det ikke er så længe siden den sidste. Men jeg tænker, at det nok ikke gør så meget; det er jo altid skønt at se hvilke nye bøger, andre har fået tilføjet til deres samling.

Bøgerne denne gang er også en ret god blanding. Der er lidt anmeldereksemplarer, lidt gaver fra Høst & Søn, som jeg fik med hjem fra Workshop, og så er der en ordentlig stak købt på loppemarked. Eftersom jeg er på ferie hos mine forældre, har jeg selvfølgelig været en tur forbi mit yndlingsloppemarked, og der er det altså nærmest umuligt ikke at komme hjem med en ordentlig stak bøger. Der kan man nemlig oftest finde en masse skønne skatte til nærmest ingen penge.

Desuden havde jeg også slæbt en god stak bøger med hjem til mine forældre, som jeg agtede at få byttet. Og som tænkt så gjort – man må jo udnytte, at der i Arnold Busck i Svendborg er en bytte-reol. Jeg fik derfor byttet mig til tre skønne bøger; ikke super mange, men lidt har også ret. Især fordi jeg gerne ville eje de tre bøger, men på ingen måde ville være gået ud og have givet fuld pris for dem. Derudover har jeg også været forbi min yndlingsgenbrug, men utrolig nok kom jeg faktisk kun hjem med én bog herfra – det var dog Skarpe genstande af Gillian Flynn til bare 10 kr, hvilket var et virkelig godt fund.

  • Den trettende fortælling af Diane Setterfield.
  • Leona af Jenny Rogneby. Vundet på Politikens Forlags Facebookside.
  • Mino & dragen af Frederik Brinth Christiansen. Anmeldereksemplar fra Tellerup.
  • Uhyret i Loch Ness af Jesper W. Lindberg. Anmeldereksemplar fra Tellerup.
  • Sådan er det nu af Meg Rosoff.
  • Kære dumme døde Vik af Caroline Ørsum. Gave fra Høst & Søn.
  • Minus Iris af Natasha Farrant. Gave fra Høst & Søn.
  • Vernon G. Little af DBC Pierre.
  • Gåden om Alaska af John Green. Anmeldt her.
  • Fordelene ved at være en bænkevarmer af Stephen Chbosky. Vundet på Bøger til børns Facebookside.
  • Ugly love af Colleen Hoover.
  • Den hvide pige af Jon Rex Laugen. Anmeldereksemplar fra Tellerup.
  • Skarpe genstande af Gillian Flynn
  • Juliette selskabet af Sasha Grey.
  • Dæmonernes by af Cassandra Clare.
  • Savnet af Michael Katz Krefeld.
  • Hende du forlod af Jojo Moyes. Gave fra Høst & Søn.
  • Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn.

Hvilke bøger har I købt/fået på det seneste?