#BookTubeAThon 2015: Dag 4

BTAT - Dag 4I dag er min kæreste på arbejde, og jeg håber derfor på at kunne læse en del, før han kommer hjem. Jeg har dog endnu engang også lidt blogmæssige ting og lidt forberedelse til #Bogbloggertræf, der skal ordnes, så jeg ved ikke helt, hvordan det kommer til at gå.

00.36: Jeg endte med at begynde på Lost at Sea og er pt. på side 85. Den er meget anderledes, end jeg havde forventet, men jeg tror egentlig godt, jeg kan lide den. Jeg kæmper dog med at holde mine øjne åbne, så nu vil jeg ligge mig til at sove og læse videre i den senere.

11.53: Jeg har ordnet de blogmæssige ting, jeg skulle nå for nu. Så nu er det tid til at læse lidt. Jeg gemmer dog lige resten af Lost at Sea til senere, og begynder i stedet på Girl online af Zoe Sugg.

13.09: Girl Online er ikke helt så god, som jeg havde håbet. Altså jeg hader den ikke, men jeg er heller ikke sådan vildt begejstret; den virker rimelig middelmådig. Den er dog virkelig letlæselig, og jeg er derfor pt. på side 96 i den, hvilket jeg selv synes er ret godt klaret på lidt over én time. Nu har jeg dog lige lidt mere til #Bogbloggertræf, der skal ordnes, så jeg holder lige endnu en pause.

14.13: Jeg vil fylde en skål med hindbær og tage et glas saft, og så er det vidst på tide at komme i gang med at læse lidt videre i Girl Online.

15.05: Jeg er nu på side 156 af Girl Online, men har lidt lyst til at læse noget andet. Jeg vil derfor nu få læst det, jeg mangler i Lost at Sea.

15.35: Så er sidste side i Lost at Sea vendt. Det endte med at være en virkelig god læseoplevelse, og jeg kan bestemt se, hvorfor den har fået så meget ros. Den kan uden tvivl anbefales! Jeg holder lige en pause igen, da der starter reading sprints her kl. 16.00, og dem vil jeg gerne have, at mine øjne er friske til. Ved at afslutte Lost at Sea har jeg forresten klaret endnu en challenge. Jeg vælger nemlig, den skal høre under kategorien “Læs syv bøger”.

16.26: Okay, jeg kom ikke helt med fra start. Men nu vil jeg ligge mig ind i seng og få deltaget i nogle sprints, så jeg kan komme endnu længere ind i Girl Online.

17.09: Okay, jeg nåede at deltage i et én times sprint i 20 minutter, og så kom min kæreste hjem og forstyrrede mig. Ej, jeg var ikke helt så motiveret, så da han kom ind ad døren (endda med en bogpakke i hånden), så var det altså svært at lade være med at løsrive sig fra bogen.

17.57: På den igen! Jeg vil så gerne se, om jeg kan nå at læse Girl Online færdig i dag – selvom jeg langt fra er sikker på, det kan lade sig gøre. Men det kommer i hvert fald ikke til at ske, hvis jeg ikke tager mig sammen og læser lidt mere. Derfor vil jeg nu gå tilbage til reading sprints.

19.04: Det blev til et reading sprint på én time, hvor jeg nåede at læse hele 98 sider i Girl Online. Virkelig fedt – især fordi det var meget mere, end jeg havde regnet med. Dette vil dermed også sige, at jeg pt. er på side 293 i den. Sulten er dog begyndt at melde sig, så nu vil jeg smutte ud og få lavet noget aftensmad.

23.58: Jeg endte med at sætte mig til at spille spil med kæresten, efter vi havde spist, og derefter så vi lidt TV. Jeg har derfor ikke fået læst noget siden sidste update, og jeg er pt. på vej i seng. Det gør dog bestemt ikke noget, da jeg alligevel har nået at få læst én bog/graphic novel, og hele 482 sider i dag. Så det har alligevel været en meget succesfuld læsedag.

Vi ses i morgen til endnu en update!

Bøger læst i alt = 4 (+noget af 2 andre).
Sider læst i alt = 1509 sider.

#BookTubeAThon 2015: Dag 3

BTAT Dag 3I dag vil jeg virkelig gerne læse en masse, men samtidig har jeg også lidt forbedredelse af #Bogbloggertræf, der skal ordnes. Og lidt praktiske ting herhjemme, jeg nok også hellere må få set på at få ordnet; vi har f.eks. to frysere, som vi egentlig ikke har nogen idé om, hvad indeholder. Så dem skal der lige styr på, før kæresten skal på arbejde i morgen.

16.37: Jeg har indtil videre overhovedet ikke fået åbnet en bog i dag; men det gør mig faktisk ikke noget. Jeg har nemlig nået en masse andet, og det skal der også være plads til. Nu tror jeg dog, jeg vil begynde på Den hvide pige af Jon Rex Laugen, som jeg har betalæst, og derfor allerede ved er både rigtig god og letlæselig. Hvilket jeg tror er helt perfekt lige nu.

18.44: Så fik jeg læst et par timer, og er nu på 43% af Den hvide pige. Virkelig skønt at vide, at jeg rent faktisk har nået at få læst lidt i dag, selvom det ikke er super meget. Nu er det dog tid til aftensmad og en lille pause – jeg har nemlig muligvis ikke helt fået drukket så meget i dag, så jeg er begyndt at få hovedpine..

21.42: Okay, nu må det virkelig være tid til at læse igen! Og gerne indtil jeg skal i seng – eller jeg har færdiglæst bogen. Jeg vil i hvert fald virkelig gerne nå op og have læst bare en anelse mere i dag (og gerne have læst bogen færdig). Men jeg har jo heldigvis også lige et par timer endnu, så nu må vi se, hvordan det går.

23.44: Det lykkedes at få læst bogen færdig! Og endda før kl. 00.00. Hvilket vil sige jeg i dag har læst 285 sider – ikke så meget som jeg havde håbet, men virkelig godt gået taget i betragtning af, at jeg ikke har brugt super lang tid på at læse i dag. Desuden var det virkelig bare skønt at opleve Den hvide pige igen, og så kunne den egentlig også godt passe ind under følgende challenge: “Læs en bog du virkelig gerne vil læse”. Jeg har nemlig så gerne ville læse den endelige bog, de sidste par måneder.

Nu vil jeg smutte i seng, og muligvis læse en smule i enten Alex + Ada: Volume 2 af Jonathan Luna og Sarah Vaughn eller Lost at Sea af Bryan Lee O’Malley. Hvilken og hvor meget jeg orker at læse, ved jeg ikke helt – men det får I at se i mit opdateringsindlæg for dag nr. 4.

Håber I nød at læse med, selvom dagens opdateringsindlæg var lidt kortere, end de andre har været. Vi ses igen i morgen til endnu en opdatering.

Bøger læst i alt = 3 (+noget af 2 andre).
Sider læst i alt = 1027 sider.

#BookTubeAThon 2015: Dag 2

BTAT Dag 2Så blev det dag to i #Booktubeathon, og i dag har jeg ingen andre planer end at lave lidt blogarbejde og sende et par mails. Og så skal jeg selvfølgelig læse, læse og læse lidt mere.

09.01: Jeg starter dagen op med at lave de sidste detaljer til gårsdagens opdateringsindlæg færdig og lidt andet blogarbejde. Jeg har dog fundet Maskiner sanser ikke hud af Dennis Jürgensen som lydbog på Mofibo, så den vil jeg putte i ørene, mens jeg arbejder.

10.36: Okay, lydbog fungerede på ingen måde for mig – selvom det jeg hørte af den virkede meget interessant. Nu er jeg dog færdig med det, jeg virkelig skulle nå i dag, og jeg vil derfor nu læse videre i Mit ødelagte kongerige, som jeg startede på i går, mens jeg spiser min morgenmad.

11.17: Bogen keder mig en smule, hvilket gør mig ret træt. Så jeg holder lige en pause og ser lidt Booktube istedet.

12.16: Nå, nok med pause. Nu vil jeg altså læse min bog færdig!

13.02: Så blev sidste side vendt i Mit ødelagte kongerige, og jeg har dermed læst 125 sider indtil videre i dag. Desuden har jeg færdiggjort min første challenge, da bogen jo (bl.a.) kunne høre ind under “Læs den sidste bog du har anskaffet”. Virkelig fedt! Jeg ved dog ikke helt, hvad jeg har lyst til at læse nu; så det må være tid til en lille tænkepause.

15.52: De sidste par timer har jeg ikke rigtig haft lyst til at læse, og heller ikke kunne finde ud af, hvilken bog jeg havde lyst til at starte på. Jeg valgte derfor at slappe lidt af, og få skrevet to anmeldelser istedet. Der starter dog reading sprints på @BookTubeAThon på Twitter her kl. 16, og dem planlægger jeg at deltage i. Jeg har derfor også besluttet at læse Wonder af R.J. Palacio, da den vidst skulle være ret let at læse og samtidig også rigtig god.

18.56: Jeg har deltaget i reading sprints siden kl. 16.00, og hvor har det virkelig været fedt! Det er så sjovt, og helt utroligt motiverende. Jeg havde i hvert fald helt sikkert ikke fået læst så meget, hvis jeg ikke havde deltaget i fire af disse. Faktisk er jeg nået til side 207 i Wonder, hvilket jeg er super glad for! Især fordi bogen er virkelig god. Nu vil jeg dog holde en pause og få noget aftensmad.

21.06: Så fik jeg spist aftensmad og holdt en god lang pause. Det er derfor blevet tid til lidt læsning i Wonder igen. Jeg vil nemlig prøve at se, om jeg ikke kan nå at blive færdig med den, før jeg går i seng. Det kunne i hvert fald være fedt!

22.48: Jeg nåede det, og endda med over en time til døgnet slutter – hvilket vil sige jeg måske også kan komme i seng i nogenlunde ordentlig tid. 😉 Wonder er nu læst færdig, og nøj hvor var det en fantastisk historie; den blæste mig ikke fuldkommen bagover, men jeg er sikker på, den vil sidde i mig længe alligevel.

Wonder var på 360 sider, hvilket vil sige jeg har læst 485 sider i dag. Wow, hvor fedt! Det tal kan jeg da i hvert fald kun være MEGET begejstret for. Desuden har jeg gennemført to af de syv challenge i dag. Wonder har nemlig et meget blåt cover, og kan derfor let høre ind under kategorien “Læs en bog med blåt på coveret”. Jeg tror dog, at det må være det sidste læsning for mig i dag – jeg synes i hvert fald, at jeg kan høre min seng kalde på mig, og mine øjne har vidst også brug for en god lang pause.

Håber I nød at læse med. Vi ses igen i morgen til endnu en opdatering.

Bøger læst i alt = 2 (+noget af 2 andre).
Sider læst i alt = 742 sider.

#BookTubeAThon 2015: Dag 1

#BTAT Dag 1Så blev det mandag d. 3/8, og det er dermed tid til #Booktubeathon! Nøj, hvor har jeg glædet mig – det bliver så skønt endelig at prøve at være med. Og bare i det hele taget til at få læst en masse i løbet af ugen. Jeg er dog ret sikker på, at jeg nok ikke kommer til at holde min TBR; der er for mange spændende bøger herhjemme, som jeg også gerne vil læse. Men nu får vi se – jeg kan dog starte med at sige, at jeg lige har to bøger, jeg skal have læst færdig, før jeg sådan rigtig kan starte op på min TBR.

Kl. 08.00: Jeg er pt. på vej hjem til Aalborg efter at have været på ferie den sidste månedstid. Jeg har derfor været vildt tidligt oppe (jo, det er kl. 6.00 altså, når man har ferie – og egentlig også i hverdagene :P), hvilket jeg godt kan mærke – jeg tror dog ikke, jeg kan sove i toget, så jeg sætter mig til at høre lydbog. Jeg starter derfor mit readathon med at lytte til Torben Sekov oplæse Sagen om det blodige vampyrtrick af Dennis Jürgensen for mig. Jeg har dog tyvstartet lidt i sidste uge, og starter derfor op med kapitel 7.

Kl. 11.09: Så ankom toget til Aalborg, og der er derfor nu en lille bustur hjem. Jeg holder dog en pause fra læsningen/lytningen nu, da jeg har nogle ting, jeg skal have ordnet, når jeg kommer hjem. Jeg nåede dog at lytte til kapitel 18 på vejen – hvilket jeg er ret glad for. Det fik nemlig min tur hjem til at føles noget hurtigere, end den egentlig var.

Kl. 16.29: Nu har jeg ordnet alt, hvad jeg skulle, så nu skal der altså læses! Jeg dropper dog lydbog for nu, og læser videre i mit fysiske eksemplar af Sagen om det blodige vampyrtrick. Det går nemlig noget hurtigere, når jeg selv læser.

Kl. 17:41: Så fik jeg vendt den sidste side i Sagen om det blodige vampyrtrick, og den var selvfølgelig fantastisk, som den altid er (jep, jeg har læst den en del gange før). Dette vil altså sige, at jeg nu har læst trekvart bog, hvilket svarer til 145 sider, i dette readathon. Ikke helt så meget som jeg havde håbet – men med togtur og masser af ting, der skulle ordnes herhjemme, så er det nok meget godt.

Kl. 17.58: Jeg går nu i gang med readathonets anden bog, som er Sukker af Gitte Løkkegaard. Denne har jeg dog også tyvstartet på, og starter derfor på side 151 (kapitel 22).

Kl. 18.53: Sukker er altså virkelig god! Jeg nyder den så meget – og den er så dejlig let at læse; helt perfekt til en træt Simone. 😉 Nu er det dog tid til at lave lidt aftensmad og slappe en smule af. Jeg kan nemlig mærke, at der er en ret kraftig hovedpine på vej; men forhåbentlig kan den skræmmes væk med mad og noget at drikke. Jeg er forresten på side 215.

Kl. 20.54: Jeg har spist, drukket, set lidt TV og et par videoer på Booktube. Men nu er jeg helt klar til at læse videre i Sukker. Jeg vil nemlig så gerne være færdig med den i dag, så jeg ikke har nogen “hængepartier” i morgen.

Kl. 21.56: Så fik jeg også vendt den sidste side i Sukker, hvilket vil sige at jeg indtil videre har læst 218 sider i dag. Hvilket jeg er så glad for! Jeg er dog bestemt ikke færdig med at læse, og regner med at klemme en enkelt børnebog ind, før jeg går i seng. Turbine har nemlig været så søde at sende Mit ødelagte kongerige af Finn-Ole Heinrich og Rán Flygenring til mig. Jeg kender INTET til bogen; men den ser sød ud – og så passer den jo perfekt under den challenge, der hedder “Læs den sidste bog du har anskaffet”.

Kl. 22.49: Okay, jeg kom til at sætte mig til at overspringshandle. Og er kun nået til side 39 i Mit ødelagte kongerige. Det må dog være det for i dag; jeg er nemlig lige blevet ramt at en træthedsmur. Men det blev da alligevel til sammenlagt 257 sider i dag, hvilket er fantastisk! Jeg håber i hvert fald på, det kommer til at gå lige så godt i morgen.

Deltager I i #Booktubeathon? Vi ses i morgen til endnu en update!

#BookTubeAThon 2015

#BookTubeAThonPå mandag starter dette års #BookTubeAThon, og jeg skal være med! Det har kørt de sidste par år, men har altid ligget på tidspunkter, hvor jeg ikke har haft mulighed for at læse en masse – men det har jeg i år, så selvfølgelig skal jeg prøve at være med.

#BookTubeAThon er et (halv)årligt readathon, der løber over en uges tid (fra d. 3/8-9/8). Desuden findes der læseudfordringer i forbindelse med det, og der kommer også en videochallange op hver dag, som man kan vælge at deltage i. Jeg vælger dog kun at være med til selve læsedelen af readathonet; men det glæder jeg mig nu også helt vildt til. Det bliver i hvert fald skønt at have en hel uge, der står i læsningens tegn. Især fordi jeg stadig har ferie, og læsning jo er en skøn måde at få slappet af på.

I forbindelse med #BookTubeAThon har jeg selvfølgelig lavet mig en TBR, som går ud fra de syv læseudfordringer, som der er givet. I kan se denne herunder, hvor jeg skriver hver bog under den udfordring, som den passer ind under. Det skal dog lige siges, at min TBR selvfølgelig kan nå at ændre sig en del i løbet af ugen – men det tager jeg, som det kommer.

  • Læs en bog med blåt på coveret: Wonder af R.J. Palacio.
  • Læs en bog af en forfatter, hvis efternavn starter med samme bogstav som dit eget: Ugly Love af Colleen Hoover (Hagemann = H = Hoover).
  • Læs en andens yndlingsbog: The Leep af Jonathan Stroud (min kærestes yndlingsbog).
  • Læs den sidste bog du har anskaffet: Girl Online af Zoe Sugg (tror i hvert fald, det er den).
  • Læs en bog uden at give slip på den: Lost at Sea af Bryan Lee O’Malley.
  • Læs en bog du virkelig gerne vil læse: Split Second af Kasie West.
  • Læs syv bøger: Alex + Ada: Volume 2 af Jonathan Luna og Sarah Vaughn

Jeg regner forresten med at lave daglige opdateringer her på bloggen, og skrive/vise lidt af min læsning i ugens løb på hhv. Twitter og Instagram.

Skal I være med til #BookTubeAThon?

Find flere oplysninger om readathonet her.