“Nekromathias”, #1-3 af Michael Kamp

5. marts 2016 | Simone Hagemann

Titel: “Bedemandens hemmelighed”, “Alt godt fra graven” & “Gas og gespenster” / Forfatter(e): Michael Kamp / Serie: Nekromathias, #1-3 / Sideantal: 117, 110 & 105 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 19.10.2015 / Læst på: Dansk

Disse bøger er anmeldereksemplarer fra forlaget.

Mathias er en ret almindelig dreng med et ret almindeligt liv.
Lige indtil farfar Poul beder ham om at hjælpe i butikken.
Farfar Poul er bedemand,
og Mathias opdager snart noget vigtigt …
de døde bliver ikke altid liggende.

Jeg havde ikke de store forventninger til denne serie, da jeg ikke helt ved, hvor jeg står hvad angår Kamps forfatterskab. Jeg har læst en bog af ham, som jeg virkelig elskede, og som kom komplet bag på mig, men jeg har også læst en, som ikke rigtig var mig, og som jeg egentlig godt kunne have undværet. Der var dog noget ved denne serie, som gjorde, at jeg blev nødt til at give den et forsøg, og det er jeg glad for, jeg gjorde.

Jeg synes, bøgernes målgruppe var let at tyde, men samtidig følte jeg også, at det på ingen måde udelukkende andre fra også at læse dem. Der var nemlig så mange elementer i bøgerne, der gjorde, at de alligevel spændte ret bredt. Også selvom jeg tror, at yngre drenge (og piger) nok vil sætte endnu mere pris på dem end jeg.

Der er fart over feltet alle tre bøger igennem, hvilket jeg virkelig elskede. Det gjorde godt nok således, at historien bevægede sig meget hurtigt, hvilket godt kunne irritere mig en smule til tider, når jeg bare gerne lige ville dvæle et ekstra øjeblik ved nogle af delene af den. Men på den anden side kunne jeg ikke have set tempoet være anderledes. Det var nemlig uden tvivl med til at gøre alle tre endnu mere spændende, og samtidig gør tempoet således, at man ikke har lyst til at slippe hver bog, før man har læst den færdig.

Bøgerne er desuden også alle tre fyldt med action og en rigtig god humor, som gjorde, at jeg virkelig hyggede mig med læsningen af dem. Også selvom de til tider var virkelig klamme; men det er jeg sikker på, at målgruppen vil elske dem for.

Bøgerne er fyldt med skønne illustrationer, som virkelig også kun gør noget godt for læseoplevelserne. Mange af illustrationerne var også virkelig klamme, og det elskede jeg dem for. Det gav nemlig så meget stemning til bøgerne, og samtidig synes jeg også, det var med til at gøre dem endnu mere spændende. I det hele taget var jeg rigtig vild med at få sat et visuelt element på historierne.

Som en ekstra bemærkning synes jeg også, det var virkelig fedt, at der var en form for overordnet historie i løbet af de tre bøger, og jeg håber meget på, der snart kommer flere i serien. Jeg vil i hvert fald gerne læse videre!

“Skæbnens kald” af Haidi Wigger Klaris

5. februar 2016 | Simone Hagemann

Titel: “Skæbnens kald” / Forfatter(e): H. W. Klaris / Serie: Dæmonherskerens arving #2 / Sideantal: 248 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 9.10.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Efter opgøret i kirken vågner Ally i skovbunden tidligt om morgenen, og det sidste hun husker er dæmonen som greb fat i hende. Da hun genforenes med kredsen, får hun at vide at Jay, Louise og William er forsvundet.

Ally er overbevist om at hullet i det hemmelige rum er en portal til en anden verden og beslutter sig for at tage tilbage til kirken for at finde ud af hvad der er sket.

Snart bliver hun konfronteret med sine forfædres synder og må træffe sit livs vigtigste valg.

Jeg glædede mig meget til at læse denne bog, da Wigger Klaris’ første bog i serien, Skyggernes bog, blæste mig fuldkommen bagover. Af denne grund var jeg dog også en smule nervøs for den, for hvad nu hvis den på ingen måde kunne leve op til min fantastiske læseoplevelse af den første bog? Nu havde jeg jo fået den lidt på afstand, og var derfor bange for, at jeg måske ikke ville kunne blive ligeså opslugt af denne.

Jeg må indrømme, at jeg havde en smule svært ved at komme i gang med bogen. Ikke fordi bogen var langtrukken eller noget – faktisk var der nærmest action fra side et, da den starter umiddelbart lige efter, at Skyggernes bog slutter. Jeg havde dog en anelse svært ved at huske alle detaljer fra den første bog, og jeg var derfor lige et par kapitler om at komme i tanke om, hvem der var hvem, og hvad der egentlig var sket – jeg manglede altså lidt en kort form for genopfriskning. Især fordi at jeg herefter fløj igennem bogen, og hele tiden måtte have mere når et kapitel sluttede.

Historien udvikler sig i en retning, som jeg ikke rigtig havde set komme i denne bog, og det er så fedt! Historiens drejning virker i hvert fald også på alle måder virkelig spændende, og samtidig synes jeg, den er med til at give endnu mere dybde til serien. Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen i næste bog, og især til at finde ud af, hvad der kommer til at ske med Ally. Bogen efterlader os nemlig endnu engang ved den ondeste cliffhanger, som gør at jeg hungrer efter mere. I denne bog møder vi forresten også en del nye personer; en af disse er Tristan, og åh hvor smeltede han altså virkelig mit hjerte. Han virkede bare så sød, og så gjorde hele mystikken omkring ham, at han bare blev endnu mere hot, end jeg ellers havde synes, han var. Og han var ellers beskrevet ret så godt. 😉

Selvom jeg overordnet var ret glad for bogen, og jeg fandt den virkelig underholdende, så havde jeg dog også nogle problemer med den. Et af dem var, at jeg flere gange følte, at Ally burde gennemtænke hendes beslutninger bare et lille øjeblik længere; for shit hvor er de altså dårlige nogle gange. Desuden sad jeg også at tænkte et par gange, at nogle af tingene virkede lidt for lette; der er f.eks. et tidspunkt, hvor Ally og hendes veninde har glemt at tage tændstikker med sig, men det gør ikke noget, for de havde glemt nogle i rummet tidligere – det er måske en lille detalje, men jeg studsede over det, og synes det virkede bare en anelse dumt.

Alt i alt var bogen altså en god solid fortsættelse på serien – også selvom jeg aldrig nåede at komme til at elske den helt så meget, som jeg gjorde med den første. Desuden kan jeg slet ikke vente på den næste bog; den måtte virkelig gerne allerede være udgivet!

#Bogbloggertræf 2015: Selve dagen

4. oktober 2015 | Simone Hagemann

Så blev det tid til mit andet indlæg om #Bogbloggertræf, og i dag skal det handle om selve dagen. Vi skal altså kigge lidt på, hvad der ellers var på programmet i år, udover de to forfatterbesøg som jeg fortalte om her.

Vi startede dagen ud med at blive en anelse forsinket, da vi havde en ovn, vi ikke kunne få til at virke, og en masse bøger fra Tellerup, der lige skulle nå at ind i det lokale, vi skulle være i, før deltagerne kom ind i den. Deltagerne skulle nemlig starte dagen med en ”lille” overraskelses goodiebag fra Tellerup indeholdende både tre-fire forskellige bøger og én plakat.

Herefter blev der budt velkommen, og vi kørte lige en navnerunde, så alle havde en idé om, hvem de forskellige var. I år havde vi nemlig besøg af en del nye bloggere, hvilket var rigtig fedt. Herefter fik deltagerne lov til at pakke en del af den fine bordpynt op; det var nemlig blevet tid til, at de skulle have Plesners bog, så vi kunne afsløre, at hun var den hemmelige gæst.

Kort tid herefter blev frokosten afsløret. I år stod menuen på mad på spyd! Hvilket vil sige, at vi serverede kyllinge- svinekød- og sandwichsspyd, og dertil var der også blevet lavet snobrød, forskellige salater og hummus. Desuden fik Plesner lov til at gå på ”scenen” og holde hendes oplæg. Det var ikke en helt optimal løsning, at skulle spise samtidig med oplægget, men det var den eneste måde hvorpå, vi lige kunne få tidsplanen til at hænge sammen.

Derefter var der tid til signering og lidt fri snak, hvilket jeg håber på, at alle nød i stor grad. Selvom jeg nærmest ikke nåede at få snakket med nogen, så nød jeg i hvert fald, at jeg fik diskuteret lidt blogmæssige ting med nogle. Desuden blev der afholdt tre skønne konkurrencer, og jeg kan f.eks. fortælle, at én var så heldig at vinde 500 kr. til Saxo.

#BB2015 - selve dagen (4) Omkring kl. 14:30 ankom der endnu en hemmelig gæst. Dette var Rikki fra DreamLitt, som kom og fortalte en lille smule om selve DreamLitt, og samtidig kom han med gaver til deltagerne. DreamLitt var nemlig så søde at give alle et eksemplar af både Stålhjerte og Ildkamp af Brandon Sanderson. Og da deltagerne gik op for at hente deres bøger, fik de samtidig en skøn goodiebag fra Gyldendal med ned.

Herefter blev der byttet pladser, da vi håbede på, det kunne gøre således, at flere nåede at få snakket sammen. Og så blev det tid til kaffe og kage! Deltagerne fik lov til at spise en smule, og så var det Evytts tid til at holde oplæg med efterfølgende signering. Grundet skredet i tidsplanen ved signeringen blev vi nødt til at forkorte næste punkt på programmet, som var en debat/sparringstid bloggerne i mellem. Hvilket var lidt ærgerligt, da debatten virkelig var lærerig! Især fordi vi havde Rikki med, og dermed også kunne få et forlags synsvinkel på de forskellige ting.

Derefter var det tid til lidt flere konkurrencer og til uddeling af de helt fantastiske bookiebags, som deltagerne fik med hjem. Og så var det desværre ved at være tid til at sige farvel og på gensyn til næste år, men før det tog vi lige et lille gensyn med Gitte, som kom som repræsentant fra Vild med ORD og afholdte dagens sidste konkurrence.

#Bogbloggertræf 2015: Carina Evytt

19. august 201519. august 2015 | Simone Hagemann

Så er der ikke så længe til Bogbloggertræf 2015 løber af stablen. Træffet bliver gæstet af Carina Evytt, som har været så sød at takke ja til at kommer og fortælle lidt om det at skrive og om hendes bøger. Kender du ikke Evytt, så læs med herunder, hvor hun kort præsenterer sig selv – og så smut lige ud og få fat i Den fredløse, som er hendes seneste bog, og læs den! Den kan i hvert fald virkelig anbefales. Læs evt. min anmeldelse af den her.

Mit navn er Carina Evytt, jeg er 43 år og skriver romaner og noveller inden for de fantastiske genrer.
Jeg debuterede på Forlaget Tellerup i 2006 med gyserromanen Let Bytte og har siden udgivet 5 romaner inden for horror og fantasy.

Efter nogle år hvor jeg udelukkende skrev horror, vendte jeg sidste år tilbage til fantasygenren og er i skrivende stund i gang med et fællesprojekt med Pernille Eybye. Genren er high fantasy med alt hvad det indebærer af heltemod, store slag og alskens fantastiske skabninger, men vi har lånt lidt fra moderne YA-litteratur forstået på den måde at det er personerne, mere end selve plotlinjen, der skaber historien. Det er efter min mening det mest spændende både at læse og skrive, så det vil jeg nok blive ved med, uanset hvilken genre jeg bevæger mig ind i.

Lyder ovenstående interessant? Og har du endnu ikke tilmeldt dig træffet? Så er der heldigvis stadig lidt tid til sidste tilmeldingsfrist. Kig vores invitation her, og se hvordan du tilmelder dig til en hyggelig dag i bøgernes tegn.

“Den hvide pige” af Jon Rex Laugen

11. august 201511. august 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Den hvide pige” / Forfatter(e): Jon Rex Laugen / Serie: Sebastian og vennerne #2 / Sideantal: 285 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 19.10.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Der er fastelavnsfest på skolen, og Sebastian forvilder sig ned i kælderen.
Her møder han hende. Pigen i den hvide kjole. Og da han mærker hendes isnende greb i mørket, flygter han i panik.

Dagene går, og i selskab med kæresten Alberte og vennen Muffe forsøger Sebastian at lægge det forfærdelige møde bag sig.
Men inden længe viser pigen sig på ny.

De tre venner beslutter sig for at grave i kælderens mysterier. Men snart viser det sig at de har vækket en frygtelig kraft. Noget har hvilet i kælderen i årevis, og nu hjemsøger det dem alle tre.

Sebastian, Alberte og Muffe ledes ud i en desperat jagt på liv og død. Eneste udvej er at knække den hvide piges uhyggelige hemmelighed.

Jeg var virkelig vild med den første bog om Sebastian, og der var derfor heller ingen tvivl om, at jeg skulle læse denne bog, så snart det var muligt. Jeg blev derfor også virkelig glad, da Laugen spurgte mig, om jeg havde lyst til at være betalæser på bogen; for selvfølgelig havde jeg det. Bogen var dog så god, at jeg også blev nødt til at læse den færdige udgave af bogen, selvom der faktisk kun var kommet meget få rettelser efter den udgave, jeg tidligere havde læst. Og jeg kan med det samme sige, at bogen er ligeså god anden gang – også selvom man på forhånd kender bogens twist; for ja, sådan nogen indeholder den et par stykker af, og de er virkelig godt udførte. Der var i hvert fald flere af dem, som jeg på ingen måde havde set komme.

Bogens historie er virkelig spændende, og bogen er i det hele taget meget svær at slippe, når man først er gået i gang med den. Der sker nemlig virkelig mange ting som gør, at man hele tiden har lyst til bare at læse ét enkelt kapitel mere; og før man har set sig om er sidste side vendt. Desuden er denne bog faktisk ret creepy – meget mere end jeg lige havde forventet. Men det passer virkelig perfekt til bogens overordnet historie, og det var uden tvivl bare med til at gøre bogen endnu mere spændende.

Dog synes jeg måske, at selve det store klimaks i bogen kunne havde været lidt længere og noget mere actionfyldt, end det egentlig var. Forstå mig ret; det er virkelig spændende, og tempoet er meget højt – men det er bare som om, det gik lidt for stærkt. I hvert fald i forhold til nogen af de andre ting, der sker i bogen. Men det var dog ikke noget, der trak læseoplevelsen meget ned – jeg ville bare have ønsket, at det ikke var overstået helt så hurtigt.

Humoren i bogen er var helt på niveau med den første bog – den var simpelthen så sjov til tider. Jeg elsker f.eks. virkelig Muffe! Han er sådan en skøn og sjov karakter, som virkelig ofte kommer med nogle skønne kommentarer, som sørger for, det hele ikke bliver alt for seriøst.

I det hele taget kunne jeg ret godt lide bogens sprog. Jeg er personligt ret vild med, det er så let, som det er. Det giver nemlig et godt flow til bogen, og er bare med til at få siderne til at flyve endnu hurtigere forbi, hvilket fungerede perfekt. Man vil jo virkelig bare gerne vide, hvad der kommer til at ske, og hvordan det hele hænger sammen. I sammenhæng med dette så kunne jeg også rigtig godt lide de forholdsvis korte kapitler, da de virkelig også giver et godt flow til læsningen.

Alt i alt var det altså en virkelig god og meget spændende læseoplevelse (begge gange), og der er ingen tvivl om, at Laugen virkelig kan skrive. Jeg skal i hvert fald uden tvivl læse mere af ham – også selvom jeg måske ikke helt er en del af målgruppen; for hans bøger fanger mig altså fuldstændig.