“Mino & dragen” af Frederik Brinth Christiansen

Mino og dragenTitel: “Mino & dragen” / Forfatter(e): Frederik Brinth Christiansen / Serie: Mino #1 / Sideantal: 151 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 24.8.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Denne bog lød simpelthen så sød og sjov, og som en børnebog jeg virkelig ville komme til at elske. Desuden indeholder den en drage, så whats not to like? Desværre var den bare på ingen måder min kop te, og jeg måtte virkelig kæmpe for at læse den færdig, selvom den er rimelig kort.

Bogen er desværre uden tvivl en af de kedeligste bøger, jeg har læst længe. Den kedede mig stort set fra side et og fortsatte således igennem resten af bogen. Historien var dog ret fornurlig, og jeg kan sagtens se, hvorfor at nogen vil kunne lide den. For mig virkede det bare som om, der blev prøvet en anelse for meget på at være sjov, og at den i det hele taget bare var lidt for meget.

Jeg kunne i hvert fald ikke rigtig lide humoren i den. Jo, den fik mig vidst til at grine en enkelt gang, men de fleste andre steder sad jeg mere og rullede øjne af det. Især under farfars såkaldte ’sjove’ bemærkninger om hans tid i militæret – de blev bare alt for gentagende, selvom det var forskellige historier, han fortalte.

Desuden var jeg ked af, at der ikke var mere fokus på selve dragen. Altså jeg ved godt, at det er en historie om Mino, men jeg ville bare have ønsket, at dragen havde været en større del af historien, og at den også var blevet lidt mere ’personligt’ inddraget.

Derudover var jeg slet ikke begejstret for bogens illustrationer. De var bare heller ikke på nogen måder min stil. De passede måske egentlig nok ret godt til historien, men jeg synes mest af alt, at de virkede en smule mærkelige; men det var historien jo selvfølgelig også. Desuden synes jeg, at Mino lignede en lille voksen, hvilket jeg virkelig ikke kunne lide.

I det hele taget var denne bog virkelig bare ikke noget for mig, og jeg blev simpelthen så skuffet over den. Især fordi jeg er ret sikker på, at jeg ikke engang ville have nydt den som barn, som jo er bogens primære målgruppe.

Bedømmelses hjerter - 1 ud af 5


“Uhyret i Loch Ness” af Jesper W. Lindberg

Uhyret i Loch NessTitel: “Uhyret i Loch Ness” / Forfatter(e): Jesper W. Lindberg / Serie: Myter og mysterier #1 / Sideantal: 169 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 10.8.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Året er 1880, og den skotske dykker Duncan MacDonald ligger gispende på kutterens dæk. Han er i chok. Øjeblikket forinden har han undersøgt et skibsvrag på bunden af søen Loch Ness, hvor et forfærdeligt syn mødte ham. Aldrig mere vil han lade sig sænke ned i det mørke dyb. Aldrig mere vil han tvivle på de historier han fik fortalt som barn. De er alle sammen sande. Der findes virkelig et uhyre i Loch Ness!

Tag med på en rejse ind i mystikkens verden, hvor vi kigger nærmere på myten om Loch Ness-uhyret i Skotland.

Jeg havde ikke de store forventninger til denne bog, men synes den lød ret interessant, og samtidig var den forholdsvis kort; så selvfølgelig skulle jeg læse den. Og det fortryder jeg virkelig ikke! Den var så god, og jeg blev med det samme hooked på at læse flere af bøger i denne serie af letlæselige fagbøger for større børn, når de udkommer.

Lindberg skriver på en virkelig interessant måde, som gør at man blive suget fuldstændig ind i det, han fortæller om. Desuden elskede jeg, hvordan man tydeligt kunne mærke, at der var tænkt over sproget; ment på den måde, at man godt kunne mærke, at der var tænkt over, at bogens sprog skulle passe til målgruppen. Der var dog derfor også nogle steder, hvor jeg synes forklaringen af noget virkede logisk, men når jeg tog målgruppen i betragtning, så kunne jeg godt se, at det var godt med en uddybning.

Derudover blev historien om Loch Ness og Uhyret i Loch Ness beskrevet virkelig godt. Jeg lærte i hvert fald en hel del nyt, og blev faktisk også ret overrasket over nogle af historierne. Desuden synes jeg, at bogen kom ret godt rundt om de forskellige aspekter ved myten, og jeg elskede f.eks., at der hen mod slutningen af bogen var et kapitel om, hvilket dyr Loch Ness-uhyret kunne være (hvis der altså eksistere et uhyr i Loch Ness). Desuden følte jeg aldrig, at jeg fandt ud af, hvad forfatterens holdning til myten er, hvilket jeg virkelig godt kunne lide – det gjorde i hvert fald således, at jeg f.eks. ikke kom til at føle mig dum for, at tro at der er/har været et form for ’uhyr’ i Loch Ness.

Desuden gav bogen mig en kæmpe lyst til at rejse til Skotland og selv dykke endnu dybere ned i myten, hvilket virkelig også kun gjorde noget positivt for min læseoplevelse. Jeg elsker i hvert fald, når fagbøger kan gøre mig så optaget af et emne, at jeg bare må have mere at vide, når jeg har læst bogen færdig.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5


Nyt i reolen #39

#39Jeg viste nye bøger frem for et par uger siden, men allerede der skrev jeg, at jeg havde en stak, der lå og ventede på mig hjemme hos mine forældre. Disse bøger er jeg endelig blevet genforenet med, så derfor får i endnu en book haul – også selvom det ikke er så længe siden den sidste. Men jeg tænker, at det nok ikke gør så meget; det er jo altid skønt at se hvilke nye bøger, andre har fået tilføjet til deres samling.

Bøgerne denne gang er også en ret god blanding. Der er lidt anmeldereksemplarer, lidt gaver fra Høst & Søn, som jeg fik med hjem fra Workshop, og så er der en ordentlig stak købt på loppemarked. Eftersom jeg er på ferie hos mine forældre, har jeg selvfølgelig været en tur forbi mit yndlingsloppemarked, og der er det altså nærmest umuligt ikke at komme hjem med en ordentlig stak bøger. Der kan man nemlig oftest finde en masse skønne skatte til nærmest ingen penge.

Desuden havde jeg også slæbt en god stak bøger med hjem til mine forældre, som jeg agtede at få byttet. Og som tænkt så gjort – man må jo udnytte, at der i Arnold Busck i Svendborg er en bytte-reol. Jeg fik derfor byttet mig til tre skønne bøger; ikke super mange, men lidt har også ret. Især fordi jeg gerne ville eje de tre bøger, men på ingen måde ville være gået ud og have givet fuld pris for dem. Derudover har jeg også været forbi min yndlingsgenbrug, men utrolig nok kom jeg faktisk kun hjem med én bog herfra – det var dog Skarpe genstande af Gillian Flynn til bare 10 kr, hvilket var et virkelig godt fund.

  • Den trettende fortælling af Diane Setterfield.
  • Leona af Jenny Rogneby. Vundet på Politikens Forlags Facebookside.
  • Mino & dragen af Frederik Brinth Christiansen. Anmeldereksemplar fra Tellerup.
  • Uhyret i Loch Ness af Jesper W. Lindberg. Anmeldereksemplar fra Tellerup.
  • Sådan er det nu af Meg Rosoff.
  • Kære dumme døde Vik af Caroline Ørsum. Gave fra Høst & Søn.
  • Minus Iris af Natasha Farrant. Gave fra Høst & Søn.
  • Vernon G. Little af DBC Pierre.
  • Gåden om Alaska af John Green. Anmeldt her.
  • Fordelene ved at være en bænkevarmer af Stephen Chbosky. Vundet på Bøger til børns Facebookside.
  • Ugly love af Colleen Hoover.
  • Den hvide pige af Jon Rex Laugen. Anmeldereksemplar fra Tellerup.
  • Skarpe genstande af Gillian Flynn
  • Juliette selskabet af Sasha Grey.
  • Dæmonernes by af Cassandra Clare.
  • Savnet af Michael Katz Krefeld.
  • Hende du forlod af Jojo Moyes. Gave fra Høst & Søn.
  • Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn.

Hvilke bøger har I købt/fået på det seneste?

#Bogbloggertræf 2015: Indbydelse

BogSe indbydelsen her: www.issuu.com/bogbloggeredanmark/docs/bogbloggertraef

Så er vi klar med indbydelsen til årets bogbloggertræf. Vi håber på, at se så mange som overhovedet muligt til en skøn dag i bøgernes tegn.

Desuden håber vi meget på, I vil sætte pris på temaet og at I alle glæder jer meget til at møde Carina Evytt. Det gør vi i hvert fald!

Har I spørgsmål i forbindelse med træffet så kig herind i morgen. Der kommer nemlig en Q&A, som gerne skulle besvare de fleste af de spørgsmål, I skulle have.

Del desuden gerne budskabet om træffet – og benyt jer meget gerne af #bogbloggertræf og/eller #bogbloggertræf2015

Har I allerede planer om at komme?

I samarbejde med Andrup’s Bookshelf, Boghunden og Skrivepulten.

“Stormesteren” af Dennis Jürgensen

StormesterenTitel: “Stormesteren”
Forfatter(e): Dennis Jürgensen
Serie: –
Sideantal: 46
Forlag: Tellerup
Udgivet: 1984
Læst på: Dansk

Med et nøje planlagt mord fældes verdens bedste skakspiller, Tom Mallmann, af den evige toer og rival Richard Kent. Det er lige op til et verdensmesterskab, og første- og andenpladsen er fordelt på forhånd. Der er simpelt hen intet menneske, der kan slå Mallmann… på skakbrættet. Richard Kent kan nu pludselig se frem til titlen som verdensmester for første gang efter det perfekt udførte snigmord. Eller det vil sige næsten perfekt udførte, for han tabte sin talisman, Jadespringeren, den nat Tom døde. Det driver ham ud i en jagt på springeren, for hvis den bliver fundet i nærheden af drabsstedet, vil han øjeblikkelig blive afsløret. 

Jeg havde ingen idé om, hvad denne handlede om. Men det var Jürgensen, og da jeg en dag havde brug for en kort lydbog, puttede jeg denne i ørerne. Hvilket var et virkelig godt valg. Jeg nød i hvert fald bogen en del, også selvom den var så kort, som den er.

Bogen virkede meget sammenhængende, og jeg følte, bogen udviklede sig ret godt – især hvis man tænker på den korte længde. Jeg følte i hvert fald, at bogen var en del længere, hvilket virkelig var positivt. Jeg var nemlig en smule nervøs for, om bogen ville kunne nå at fange mig ordentligt, men det kunne den virkelig. Faktisk var jeg hooked rimelig hurtigt, da historien var ret spændende.

Bogens historie var som sagt ret spændende, og samtidig også meget interessant. Man kan dog nok regne det meste af handlingen ud, hvis man tænker sig lidt om, men bogen formåede alligevel af overraske mig fuldstændig. Jeg havde i hvert fald ikke gættet, at det hele hang sammen på den måde, det gjorde. Hvilket jeg er ret glad for, da jeg måske lidt tror, det ville havde ødelagt læseoplevelsen, hvis jeg havde regnet det hele ud fra start. Da jeg jo ikke havde regnet sammenhængen ud, sad jeg nemlig hele tiden og gættede på, hvad der ville komme til at ske, hvilket helt sikkert var med til at gøre historien endnu mere spændende for mig.

Bogens hovedperson, Richard, fungerede rigtig godt. Selvom bogen starter med, han snigmyrder sin største rival, og man dermed burde  have svært ved at holde med og af ham, så var det lige præcis det, jeg gjorde. Det var helt sikkert forkert, at han ligefrem myrdede hans skakrival, men man forstår alligevel godt, hvorfor han gjorde det – og samtidig virker han alligevel også som en ret sød og sympatisk mand.

Bogen er selvfølgelig gennemsyret af Jürgensens almindelige humor, hvilket helt sikkert også gjorde sit til, det var sådan en god læse(lytte?)oplevelse. Jeg nød i hvert fald, at der kom lidt humor ind over bogen, da den ellers godt kunne have været ret dyster.

Alt i alt var det altså en virkelig skøn læseoplevelse, som jeg virkelig gerne vil anbefale, hvis man bare gerne vil have en hurtig historie fra Jürgensens hånd. Jeg vil dog også lige slå et slag for lydbogen, som bliver læst op af Toben Sekov – den var nemlig virkelig god at lytte til.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5