“Revolution” af Louise Haiberg

RevolutionTitel: “Revolution”
Forfatter(e): Louise Haiberg
Serie: Dæmondræberen #3
Sideantal: 482
Forlag: Tellerup
Udgivet: 5.3.2015
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Mit navn er Syranthia.

Jeg er en falden engel.

For tusinder af år siden faldt jeg fra Himlens nåde for at leve sammen med et dødeligt menneske. Da jeg mistede ham, sank jeg ned i en dyb sorg.

Så mødte jeg Dominic … en dæmon hvis sjæl lyste mere klart end de fleste engles. Han udfyldte tomrummet som min elskede havde efterladt, og nu er jeg villig til at rejse til Helvede for hans skyld.

For vores skyld …

Jeg havde glædet mig så længe til at læse denne bog, men frygtede det samtidig også en smule. For det første ville jeg ikke rigtig have trilogien til at slutte, og for det andet var jeg nervøs for, om jeg ville finde slutningen god nok. Altså ikke fordi jeg forventede, den ville være dårlig, men fordi jeg simpelthen havde så store forventninger, og derfor var ret bange for at blive skuffet.

Bogens historie var rigtig god. Efter min mening var den ret anderledes end de to andre bøger, men det kunne jeg ret godt lide. En stor del af historien foregår i Helvede, hvilket var sådan en fed udvikling – jeg elskede i hvert fald, at man på den måde nærmest startede og sluttede der. Desuden var Helvede bare i det hele taget en rigtig god baggrund for selve historien. Man lærer desuden også mere af Dominics fortid at kende i denne bog, og finder f.eks. ud af hvordan han er forbundet med flere forskellige personer/dæmoner.

Vi følger endnu engang bogens begivenheder fra flere forskellige synsvinkler, og endnu engang fungerede det også virkelig godt. Jeg elsker, at man på den måde får endnu mere historie og personlighed ind over, og samtidig nød jeg bare virkelig alle personligheder. Slade (bogens nye synsvinkel) var et virkelig skønt bekendtskab – og selvom det varede kort, da det jo kun var i denne bog, så endte jeg med at holde rigtig meget af ham. Han virkede så uselvisk, men samtidig havde han nogle skønne drømme, som han virkelig kæmpede for ville gå i opfyldelse. Jeg kunne desuden også godt lide, at vi lærte Tia at kende på en lidt dybere måde. Det var rart at se, at hun ikke ’bare’ er en hård tøs, men at hun faktisk også er ret blød, og har haft flere svære perioder i sit liv.

Bogen er præcis som de andre skrevet i et virkelig godt og humoristisk sprog, som kan få selv de mest triste scener til at lyse op. Desuden er humoren så tyk og tør nogle steder, og jeg elsker det virkelig. Det at Haiberg kan skrive både virkelig smukke og virkelig humoristiske scener, og blande dem sammen på en fantastisk måde, er uden tvivl noget af det, der har fået mig til at elske denne trilogi så meget. Jeg er helt vild med sproget.

Der var dog et eller andet ved bogen som gjorde, at den ikke fangede mig helt så meget som de tidligere bøger. Jeg kan desværre ikke sætte min finger på, hvad det var – eller om det måske bare skyldes min mangel på motivation til at læse. Men det trak desværre læseoplevelsen en anelse ned for mig, da jeg endte med at blive lidt forvirret over handlingen et par gange.

Alt i alt var det dog en virkelig god bog, og selvom jeg virkelig gerne ville læse mere om/med Dominic, så synes jeg, at trilogien blev sluttet ordentligt af. Jeg føler i hvert fald på ingen måder, jeg sidder tilbage med ubesvarede spørgsmål – jeg føler derimod, at jeg faktisk fik svar på flere spørgsmål, end jeg egentlig følte, jeg havde. Hvilket bare gjorde mig endnu mere begejstret for bogen.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5


“Jeg – en nørd” af Dennis Jürgensen

Jeg - en nørdTitel: “Jeg – en nørd”
Forfatter(e): Dennis Jürgensen
Serie: –
Sideantal: 152
Forlag: Tellerup
Udgivet: 1990
Læst på: Dansk

(Pust) Mit navn er Elmer Guldbrandsen. Jeg er klassens nørd, men det skal snart få en ende. (Gisp) Jeg er altid blevet drillet og holdt udenfor. I folkeskolen stod den på buksevand og linealsmæld. I gymnasiet er jeg blevet ‘accepteret’ fordi de andre skal skrive mine fysikrapporter af. (Støn) De er i færd med at lave et udspekuleret nummer med mig, men jeg har gennemskuet dem. Det er for resten temmelig uhyggeligt. Næsten som om der er magi med i spillet. Det begyndte en forårsdag i konditoriet, hvor jeg … Nårh ja, nu kan du jo selv bedømme. Jeg må videre med træningen …

Jeg har læst denne bog engang før for mange år siden, men jeg havde glemt stort set alt, hvad der skete i den, og havde derfor lyst til at genlæse den. Og det er jeg glad for, jeg gjorde. Bogen overraskede mig nemlig positivt og var faktisk bedre, end jeg huskede den.

Bogens historie var rigtig god. Jeg var virkelig vild med, at det overordnet er en contemporary, men at der samtidig bliver blandet lidt fantasy ind i den – det fungerede nemlig rigtig godt, og var med til at gøre mig ret fanget af historien. Jeg ville nemlig virkelig gerne finde ud af, hvordan det hele egentlig hang sammen. Desuden kunne jeg ret godt lide, hvor meget litteratur betød for bogens historie og hovedperson – det gjorde mig i hvert fald kun endnu mere begejstret.

Elmer var en skøn hovedperson. Han er beskrevet som en perfekt nørd, og jeg følte virkelig, jeg kunne relatere til ham. Desuden synes jeg virkelig, han var helt igennem sej. Han virker overordnet meget tro mod sig selv, men alligevel er han heller ikke bange for, at lytte og tage i mod råd fra andre. Heller ikke selvom dette medføre, at han ændre på sig selv – hans personlighed ændre sig nemlig aldrig, og det er efter min mening det vigtigste.

Bogens sprog virker ret let men alligevel gennemarbejdet. Desuden elskede jeg den humor, som Jürgensen har lagt i sproget; det gjorde nemlig virkelig også sit til, at jeg holdte så meget af bogen. Der var i hvert fald flere sætninger, som fik mig til at grine en del.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5


“Skovens hemmelighed” af Jon Rex Laugen

Skovens hemmelighedTitel: “Skovens hemmelighed”
Forfatter(e): Jon Rex Laugen
Serie: Sebastian og vennerne #1
Sideantal: 269
Forlag: Tellerup
Udgivet: 5.3.2015
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Sebastian gider egentlig ikke at holde ferie ude på landet, men da hans mor skal ud at rejse, bliver han sendt på fem ugers ophold hos sin faster i Jylland.

Heldigvis møder han her den jævnaldrende Nadia, som lærer ham at der findes en spændende og anderledes verden uden for storbyen.

Snart finder de ud af at der foregår mystiske ting i landsbyen og på markerne omkring den. Mærkelige personer vandrer i skoven. Flokke af ulve trænger ind i landet. Og snart hærges egnen af uhyggelige angreb.

Nadia og Sebastian forsøger at afsløre den ukendte trussel der spreder skræk og rædsel, og pludselig kastes de ud i et nervepirrende eventyr.

Jeg havde ingen forventninger til denne bog, da jeg intet havde hørt om den – bagsideteksten fangede mig dog ret hurtigt, og gav mig en del lyst til at prøve den af. Og det er jeg glad for, jeg gjorde. Jeg endte nemlig med at være ret begejstret. Dog er jeg glad for, jeg gik indtil den uden forventninger, da jeg er sikker på, det var med til at gøre min oplevelse af den endnu bedre.

Historien var ret fed! Og på mange måder mindede den mig lidt om noget, som Dennis Jürgensen kunne havde skrevet. Jeg lagde i hvert fald mærke til flere aspekter af historien, som kunne passe fint ind i et af hans universer, hvilket jeg synes var rigtig fedt. Jeg havde i hvert fald på ingen måder regnet med, jeg ville havde det sådan – og efter mit hoved er den sammenligning virkelig stor ros. Historien var dog en smule forudsigelig, men samtidig formåede den også at komme med hele to plot twist, som jeg på ingen måder havde forudset. Desuden var historien stadig virkelig spændende, og jeg havde hele tiden lyst til at læse videre i bogen.

Bogens personer var helt perfekte, og passede så godt ind i historien. Sebastian var en rigtig fed hovedperson, og jeg nød meget at følge med i, hvordan det var at komme på ferie på landet for ham. Derudover virkede han også bare som om, hans opførsel passede meget godt til hans alder (selvom jeg aldrig fandt ud af, hvad den præcis var). Nadia var virkelig også skøn, og jeg ville sådan havde ønsket, at hun havde fået et par kapitler i bogen – jeg ville i hvert fald gerne havde lært hende endnu bedre at kende.

Bogens sprog var ret let, men virkede samtidig ret passende for den målgruppe, som jeg regner med, bogen er skrevet til. Desuden var sproget ret sjovt – især sagde Sabastian nogle gange nogle ret sjove ting. I det hele taget passede sproget ret godt til historien, og det gav et rigtig godt flow til læsningen.

Alt i alt var det en rigtig fed læseoplevelse, og jeg glæder mig allerede til at læse mere fra Laugens hånd i fremtiden. Hvis det er lige så godt som denne, så er jeg i hvert fald uden tvivl hooked på hans forfatterskab.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

Gæsteindlæg fra Haidi Wigger Klaris

Gæsteindlæg fra Haidi Wigger KlarisI dag udkommer Skyggernes bog af Haidi Wigger Klaris, og i den forbindelse spurgte jeg Haidi, om hun ville skrive et gæsteindlæg til bloggen, og det ville hun heldigvis meget gerne. Jeg gav hende fuldstændig frie tøjler, og i nedenstående gæsteindlæg kan i derfor både læse lidt om, hvordan Haidi kom igang med at skrive, hvordan Skyggernes bog blev født, og hvilke gode råd hun har til kommende forfattere.

Haidi, ordet er dit!

Min kærlighed til bøger startede lige så snart læsekoden var blevet knækket, og derefter slæbte jeg stakkevis af bøger med hjem fra det lokale bibliotek. Da jeg endelig blev gammel nok, meldte jeg mig ind i en bogklub, og jeg har faktisk stadig de to første bøger, jeg købte: Eksperimentet af Dean Koontz og Stemmer fra fortiden af Barbara Erskine.

De fleste bøger jeg læser præger mig i større eller mindre grad, og det har faktisk givet mig en underlig vane: Hvis jeg oplever noget, som får mig til at tænke på en bestemt scene i en af mine bøger, hiver jeg den ned fra reolen ved først givne lejlighed, slår op på scenen og begynder at læse. Når jeg så ikke gider at læse mere, bliver bogen klappet sammen og sat på plads. For år tilbage kunne jeg også finde på at sætte vækkeuret til at ringe meget tidligere end hvad, der egentlig var behov for, bare så jeg lige havde tid til at læse en times tid om morgenen, inden jeg skulle på arbejde. Den vane har jeg dog for længst skilt mig af med.

I modsætning til mange andre forfattere har jeg ikke altid drømt om at blive forfatter. Selvom jeg i løbet af teenagealderen skrev små historier, opstod selve forfatterdrømmen først da jeg gik hjemme på barsel i 2001. Når min datter sov middagslur, satte jeg mig ned og skrev. Det resulterede i et manuskript, som jeg temmelig optimistisk indsendte til et af de største forlag i Danmark. Selvom det ikke blev antaget, blev jeg alligevel opfordret til at skrive videre. Jonglering mellem familie- og arbejdsliv satte dog skrivningen på hold, og der skulle gå næsten ti år, inden jeg hev manuskriptet frem igen. Grundlæggende syntes jeg stadig at historiens kerne var god, men der var ingen tvivl om, at det trængte til en gennemgribende omskrivning. Efter at have skrevet det om, indsendte jeg manuskriptet endnu en gang til et forlag, desværre med samme skuffende resultat. Det var på det tidspunkt, jeg besluttede mig for at få hjælp til at komme videre med drømmen. I 2012 tilmeldte jeg mig et skrivekursus, som gav mig nogle virkelig gode værktøjer. Endnu en gang tilrettede jeg manuskriptet og sendte det afsted til et nyt forlag, blot med samme resultat som de forrige gange. Afslaget gjorde mig denne gang så skuffet og irriteret, at jeg startede på en ny historie, som endte med at blive til Skyggernes Bog. Alt i alt er der gået 14 år fra drømmen spirede, til jeg stod med min trykte bog i hænderne.

Jeg begyndte at skrive på Skyggernes Bog i sensommeren 2013, og der er mange, som har spurgt mig om, hvordan jeg fandt på historien. Det startede faktisk med, at min guddatter på et tidspunkt gik på efterskole. Jeg fik lyst til at skrive en historie som foregik i sådan et miljø, men da jeg gerne ville flette lidt spøgeri ind i den, besluttede jeg mig for at det skulle være en kostskole, hvor den tidligere herregårdsfrue gik igen. Som tiden gik og historien tog om sig, besluttede jeg mig til sidst for at splitte den op i to bind og fandt på et serienavn, som senere hen blev lavet om til Dæmonherskerens Arving. På det tidspunkt havde jeg ingen anelse om, at jeg faktisk ville ende med at skrive et tredje bind og dermed ende med en trilogi. Råmaterialet til bind tre blev skrevet færdig i sensommeren 2014. Alle tre bind har været læst igennem af flere betalæsere. Nogle læser per kapitel, mens andre læser historien som helhed. Nogle er på alder med mig selv, mens andre er teenagere. Nogle er vilde med fantasy, mens andre blot er interesseret i en god læseoplevelse. Alt i alt har det vist sig at være nogle gode kombinationer, da de tilsammen er kommet helt ud i krogene af min historie. Da jeg var klar til at indsende manuskriptet til Skyggernes Bog, var jeg ikke i tvivl om, hvilket forlag jeg allerhelst ville antages hos. De fleste af mine fantasybøger på dansk er udgivet af Tellerup, og jeg krydsede derfor fingre for, at min egen historie ville ende med at være prydet med en lille ræv. Knap en måned efter jeg havde indsendt manuskriptet, gik drømmen i opfyldelse, da Louise Tellerup ringede til mig en fredag eftermiddag. Vi havde en lang snak, og der gik faktisk en rum tid, inden det gik op for mig at jeg var kommet igennem nåleøjet.

Selvom jeg godt vidste at der måtte være meget arbejde forbundet med at transformere et råt manuskript til en trykt bog, havde jeg alligevel ikke forestillet mig, hvor meget tid og energi der bliver lagt i processen. Både forlag og forfatter bruger rigtig meget tid på at finpudse historien, skrive en bagsidetekst der fanger essensen af historie uden at afsløre for meget og ikke mindst lave en smuk forside. Og når så bogen kommer tilbage fra tryk, og man for første gang ser den, så er man lige ved at tude af stolthed.

Da flere har spurgt, har jeg nedenfor skrevet, hvad man kan gøre, hvis man selv bærer rundt på en forfatterdrøm. Det er nogle råd som jeg selv har fulgt:

  • Giv aldrig op! Hvis det er det du drømmer om, så bliv ved. Det tog mig 14 år, men det lykkedes.
  • Læs rigtig meget og skriv rigtig meget. Udforsk de forskellige genrer. Hvis der er en bestemt genre du brænder for, så start med at skrive inden for den. Jeg er håbløst forelsket i historier, der indeholder paranormal kærlighed. Selv her i 40’erne er jeg stadig vild med den genre, og derfor er det også det, jeg valgte at skrive om.
  • Find nogle personer som gerne vil læse dine historie og give dig ærlig og brugbar feedback. Disse personer er dine betalæsere. Vær forberedt på at tage imod konstruktiv kritik og husk, at det er med til at gøre din tekst endnu bedre. Det kan være svært at forholde sig objektivt til sin egen historie, da man jo kender hele plottet og nøjagtigt ved hvorfor personerne reagerer, som de gør. Der findes flere skrivegrupper og forfatterkurser. Måske kan du få glæde af at dele din passion for at skrive med andre? Da min forfatterdrøm spirede var internettet dårligt begyndt at blive brugt, som man gør det nu, og det var ikke lige så nemt at komme i kontakt med andre skriveinteresseret. Hvis ikke du har lyst til at dele dine historier med fremmede personer, så spørg nogen i din omgangskreds om de har lyst til at læse din tekst igennem og fortælle, hvad de synes.
  • Fortæl verden, at du gerne vil være forfatter. Det kan godt være, at der vil være nogle, som kigger lidt underligt på dig, men det skal du ikke tage dig af. Jeg fortalte familie, venner og arbejdskolleger om min drøm, og så virkede det pludselig ’lovligt’ at drømme om at blive forfatter. Jeg endte med at oprette en hjemmeside samt en forfatterside på Facebook, hvor jeg skrev om mig selv, min drøm og hvad jeg gjorde for at forfølge den. I starten var det kun familie og venner, som fulgte med i opdateringerne. Lidt efter lidt begyndte mine kolleger at følge med i, hvad jeg lavede i fritiden, og pludselig var der fremmede mennesker, som kom med opmuntrende kommentarer. Det gav mig energi, at der var nogle, som troede på mig. Måske kan det også hjælpe dig?
  • Du kan også følge din yndlingsforfattere på fx Facebook. De fleste har efterhånden en side derinde. Man kan lære meget af deres opdateringer. Jeg fulgte flere af Tellerups forfattere derinde, og spurgte dem også til råds. Jeg har endnu ikke mødt en forfatter, som ikke har lyst til at svare på spørgsmål og give råd.

Har I læst Skyggernes bog? Hvis ikke kan jeg anbefale den varmt – jeg elskede den i hvert fald meget. Læs min anmeldelse af den her. Har I yderligere spørgsmål til Haidi? Hvis I har, så er I meget velkommene til at skrive dem i kommentarfeltet – og så vil hun besvare dem hurtigst muligt.

Nyt i reolen #34

Nyt i reolen #34Jeg er gået fuldstændig uden om bogudsalget i denne omgang, da jeg simpelthen ikke synes, der var noget, der var værd at komme efter. Det betyder dog på ingen måder, at februar har været fri for skønne bøger og bogpakker – jeg har nemlig alligevel fået en god stak hjem til mine hylder.

Jeg har selv kun købt én enkelt bog i månedens løb (i hvert fald foruden Harry Potter-boksen, og to andre som er på vej/forudbestilt), og denne er endda en, jeg allerede havde læst, før jeg købte den. Jeg har dermed overholdt min bogkøbsnedsættelse ret godt, hvis jeg selv skal sige det.

Jeg har dog fået en god stak anmeldereksemplarer, hvoraf flere af dem har været overraskelsespakker, og så har jeg været så heldig at vinde et par bøger. Jeg har dog også fået to bøger hjem, som jeg har vundet for noget tid siden – men som altså først er dukket op i denne måned.

Siden sidst har jeg altså tilføjet nedenstående bøger til min samling.

  • Landline af Rainbow Rowell. Vundet hos Malene.
  • Kampen om kongevåbnet af Sara Ejersbo Frederiksen. Anmeldereksemplar fra Turbine.
  • Når man kysser med øjnene af Carsten Flink. Anmeldereksemplar fra Turbine. Anmeldt her.
  • Djævlens lærling af Kenneth Bøgh Andersen. Vundet på Facebooksiden Den Store Djævlekrig.
  • Stålhjerte af Brandon Sanderson. Anmeldereksemplar fra DreamLitt.
  • Cirkusbarn af Juliane Vejen Thulesen. Anmeldereksemplar fra Turbine.
  • Legend af Marie Lu. Anmeldereksemplar fra Carlsen. Anmeldt her.
  • Skyggernes bog af H.W. Klaris. Gave fra Tellerup. Anmeldt her.
  • Skovens hemmelighed af Jon Rex Laugen. Anmeldereksemplar fra Tellerup.
  • Aldrig uden dig af Harris Lane. Vundet i Gads nyhedsbrev.
  • Maybe Someday af Colleen Hoover. Anmeldt her.
  • Since You’ve Been Gone af Morgan Matson. Vundet til Dewey’s Read-a-Thon.

Har I været på bogudsalg? Og/ eller har I i det hele taget fået købt nogen gode bøger for nylig?