Weekend Reads #16: Uge 10

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise jer min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

Så blev det fredag endnu engang, og hvor er det altså en skøn start på weekenden. Solen skinner, fuglene kvidrer og himlen er blå. Kunne man ønske sig mere? Jeg har indtil videre hovedsageligt brugt dagen på at få taget lidt billeder til bloggen og Instagram. Man må jo udnytte det gode lys, nu det er her. 😉 Men det er da også allerede blevet til en smule læsning. Jeg startede nemlig dagen med at færdiglæse “George” af Alex Gino, som jeg startede på i går, og så har jeg fået lyttet lidt til “Faldet” af Anna Todd, mens jeg har taget billeder.

I weekenden håber jeg på, at få lyttet lidt videre i “Faldet”, og samtidig vil jeg gerne have læst “Læseren i morgentoget” af Jean-Paul Didierlaurent”, da den skal afleveres på biblioteket igen i næste uge. Desuden må det efterhånden være på tide, jeg får læst “Ti små åndedrag” af K. A. Tucker færdig. Jeg kan nemlig ret godt lide den indtil videre, så det er lidt for dårligt, jeg endnu ikke er færdig med den. Ydermere håber jeg på at starte på “Gennem sløret” af Nicole Boyle Rødtnes, hvis jeg får tid. Jeg faldt nemlig over den på biblioteket i går, og jeg glæder mig sådan til at se, hvordan trilogien slutter.

Hvad læser I på denne skønne solskinsdag?

Weekend Reads #15: Uge 9

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise jer min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

Fredag, fredag, fredag! Jep, nogen herhjemme er virkelig glad for, det endnu engang er blevet weekend. Eller altså faktisk startede min weekend i går, hvilket den har gjort hele semesteret. Jeg har nemlig fri om fredagen. Jeg ser dog alligevel ikke helt fredag som en fridag, da det typisk er den dag, jeg bruger på at få ordnet praktiske ting og læst lidt op til den kommende uge. Denne fredag er dog lidt en undtagelse. Mine forældre er nemlig på besøg, og dagen bliver derfor selvfølgelig hovedsageligt brugt i deres selskab. Jeg regner derfor heller ikke med, jeg når at få læst super meget i weekenden, men mon ikke det bliver til en smule alligevel? Jeg har i hvert fald allerede fået læst/lyttet til en del i løbet af formiddagen. Således er jeg netop lige blevet færdig med at lytte til “Enken” af Fiona Barton.

Jeg ved derfor ikke helt, hvad jeg skal læse i løbet af weekenden, hvis jeg når noget. Mine eneste planer var nemlig, at jeg ville få hørt “Enken” færdig. Jeg tænker dog, jeg skal have læst lidt videre i “Ti små åndedrag” af K. A. Tucker, da jeg desværre ikke har nået så meget længere i den siden sidste uge. Derudover kan jeg nok heller ikke holde mig væk fra “Mordoffer” af Chris Carter, som jeg har opdaget allerede er på Mofibo. Jeg ville ellers have gemt lidt på den, men det er jo svært ikke at starte, når det er nyt fra Carter. Ydermere skal jeg have startet på en ny lydbog, da jeg lige har genopdaget glæden ved mediet igen. Jeg ved dog pt. ikke rigtig, hvad jeg vælger. Det afhænger nok ret meget af mit humør, og det jeg lige støder på, når jeg om et øjeblik scroller Mofibo igennem.

Hvad skal I læse i weekenden?

Weekend Reads #14: Uge 8

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise jer min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

Så blev det endnu engang fredag, og hvor har jeg glædet mig til det. På papiret så det ud til at blive en kort og let uge, men hvor har den altså bare føltes lang! Jeg byder derfor weekenden velkommen med åbne arme. Også selvom den desværre ikke kun skal bruges på afslapning. Jeg har nemlig voldsomt meget forberedelse til i næste uge, så en stor del af weekenden byder derfor på studielæsning. Men der skal jo også være noget tid til afslapning, og en del af den tid skal selvfølgelig bruges på hyggelæsning.

Først og fremmest planlægger jeg at få læst “Bag kulisserne på: Fantastiske skabninger og hvor de findes” af Ian Nathan færdig. Jeg mangler nemlig kun omkring 50 sider, og de er meget hurtigt læst i den. Især fordi det er virkelig spændende at læse om filmen og karaktererne, og så er den jo spækket med en masse fantastiske billeder. Derudover håber jeg dog også på at få læst “Ti små åndedrag” af K. A. Tucker, som jeg var så heldig at få ind ad døren i går. Jeg startede nemlig på den allerede i går aftes, og indtil videre virker den ret interessant. Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til at læse videre. Bogen udkommer desuden på mandag, så det kunne være perfekt, hvis jeg kunne nå at få anmeldt den der.

Hvad skal I læse og lave i weekenden?

Weekend Reads #13: Uge 4

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise jer min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

Så blev det endnu engang fredag, og det betyder selvfølgelig, at vi skal snakke lidt om mine planer for den kommende weekend. Min ferie slutter på mandag, og weekenden er derfor min sidste uge i frihed, før studiet igen begynder at kræve noget af mig. Eller okay, det passer ikke helt. Jeg har nemlig selvfølgelig noget forberedelse til på mandag, som skal ordnes. Det håber jeg dog på at blive færdig med i dag, således at jeg kan bruge weekenden på at lade fuldstændig op. Jeg er nemlig sikker på, at næste uge bliver hård at komme igennem.

Jeg er stadig i gang med “Illuminae” af Amie Kaufman og Jay Kristoff, og mit mål for weekenden er derfor først og fremmest, at jeg skal have læst den færdig. Jeg tænker dog umiddelbart ikke, det er noget, der kommer til at tage mig så lang tid. Når jeg er færdig med den, planlægger jeg derfor at dykke ned i “Bag kulisserne på: Fantastiske skabninger og hvor de findes” af Ian Nathan. Den har nemlig stået og tigget om at blive læst længe, så nu skal det være. Det er nemlig også sådan en bog, som man kan gå lidt frem og tilbage til, hvilket jeg tænker er rigtig godt næste uge taget i betragtning. Desuden glæder jeg mig virkelig til at læse lidt mere om filmen. Jeg elskede den nemlig virkelig, så det bliver godt med en form for gensyn.

Hvad skal I læse i weekenden?

Weekend Reads #12: Uge 2

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise jer min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

Min læselyst er vidst efterhånden ved at komme tilbage på et ordentligt niveau. Jeg har i hvert fald opnået et niveau, hvor jeg rent faktisk har lyst til at læse, og ikke bare føler mig tvunget til det. Desuden bliver jeg igen fanget af bøgerne på den der måde, hvor det er nærmest umuligt at lægge dem fra mig igen. Det hjælper dog nok også på det, at jeg har læst nogle rigtig gode bøger i løbet af de sidste tre ugers tid. Samtidig med at 2017 er startet ret godt ud læsemæssigt.

Jeg regner derfor også med, at jeg skal læse en del i weekenden. Jeg er nemlig pt. i gang med “Illuminae” af Amie Kaufman og Jay Kristoff, som er virkelig god! Den har masser af spænding, kærlighed, venskab og sci-fi, og jeg er ekstremt hooked. Faktisk er den eneste grund til, at jeg stadig mangler 200 sider i den, at jeg simpelthen har været for træt til at holde bogen de sidste par dage. Jeg har derfor holdt en lille pause med læsningen i den.

I dag startede jeg dog også på “Naboparret” af Shari Lapena. Jeg måtte jo hellere få udnyttet, at der rent faktisk var ordentlig solskin til at tage blogbilleder i. Og når jeg tager billeder, er jeg virkelig vild med at høre lydbog. Det gør nemlig, at jeg føler, jeg får udnyttet tiden endnu bedre. Jeg var dog ikke i gang med nogen, og skulle derfor tage en hurtig beslutning om, hvilken jeg skulle høre. “Naboparret” er en bog, jeg har ventet spændt på, og derfor faldt valget ret hurtigt på den. Noget jeg er så glad for. Bogen er nemlig virkelig spændende, og jeg må bare vide, hvordan det hele hænger sammen. Derfor skal jeg helt klart også høre videre i den i løbet af weekenden. Faktisk er jeg også så hooked på den, at jeg sidder og lytter til den, mens jeg skriver dette indlæg. 😉

Weekenden står dog også på eksamenslæsning, så jeg kan være bare nogenlunde klar til på tirsdag. Og så påtænker jeg at få gået et par gode lange ture. Hvilket selvfølgelig gerne skal gøres med “Naboparret” i ørene. Jeg kan nemlig mærke, at min ryg og lyske er begyndt at være lidt træls, så jeg må nok hellere få lidt gang i den lette motion. Ellers tænker jeg, at jeg ender med at være lidt for smadret til juni. Endvidere overvejer jeg ret meget, om weekenden skal skydes i gang med en gyserfilm. Datoen lægger jo ret meget op til det.

Hvad skal I lave i weekenden?