#TBRTackling2018 sluttede i lørdags, og jeg har på ingen måde fortrudt, at jeg valgte at deltage. Heller ikke selvom jeg kom lidt sent i gang, og måske heller ikke var sådan super forberedt. Detendte nemlig med at være et rigtig dejligt afslappende readathon for mig, hvor jeg på intet tidspunkt følte mig presset til at læse. Derfor er jeg heller ikke fyldt op af den mæthedsfornemmelse, som jeg ellers ofte bliver ramt af, når et readahon er ovre. Istedet har jeg faktisk bare fået endnu mere lyst til at læse en masse. Jeg har i hvert fald helt klart fået blod på tanden i forhold til at få læst en del mere i hverdagene. Eller i hvert fald til at huske at prioriterer det i hverdagen, istedet for altid bare at vælge at se Netflix om aftenen. For selvom jeg er træt, så kan jeg jo sagtens få klemt lidt sider ind.
Dette readathon endte dog også med at være en kæmpe succes på læsefronten. For selvom jeg ikke helt nåede mine mål, og jeg endte med at lave lidt om på min TBR – men hvem gør ikke det? Så fik jeg nemlig læst en god del mere, end jeg helt ærligt havde forventet, jeg ville komme til. Godt nok havde A fri en dag mere end planlagt, men det opvejer jo nok bare for, at jeg kom det senere i gang.
I løbet af #TBRTackling2018 fik jeg læst fire hele bøger, hvoraf to var tegneserier. Desuden fik jeg også læst en smule i tre andre bøger. Først og fremmest fik jeg læst “Kære dumme døde Vik” af Caroline Ørsum færdig, som jeg var begyndt på før readathonet. Hvilket nok svarede til omkring 40 sider. Desuden fik jeg læst en smule i “Vidunderlige uger” af Hetty van de Rijt og Frans Plooij, da jeg lige skulle se, om det ikke godt kunne passe, at T var på vej ind i et nyt udviklingsspring. Hvilket det helt klart kunne, og det svarede samtidig til 30 sider. Ydermere begyndte jeg på “Kludedukken” af Daniel Cole på readathonets sidste dag. I denne nåede jeg at læse 142 sider. Jeg endte derfor med alt i alt at læse lidt over 1200 sider, hvilket jeg er så glad og stolt over.
De fire bøger, jeg fik læst, var følgende:
- “The Cloud Searchers” af Kazu Kiibuishi (dyr på forsiden)
- “The Last Council” af Kazu Kibuishi
- “Søvnløs” af Nick Clausen (udgivet i år)
- “Dødens galleri” af Chris Carter (gult på forsiden)
Som det kan ses, så endte jeg ikke med at klare alle læseudfordringer. Men det gør nu heller ikke noget. De var bare gode at lave en TBR ud fra, men da jeg alligevel ikke helt fulgte den, så endte jeg heller ikke med at tænke så meget over dem.
Hvis du deltog, hvordan gik din læseuge så?